Atuagagdliutit - 01.11.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 126 1991
Ukiut 217-it qaangiupput
KNI-ip atorunnaarsinneqarnertigut aningaasaateqamerulissaagut
NUUK(SS) - Kalaallit
Niuerfiat 1. januar 1993-
imiit ingerlatseqatigiif-
finnut arlalinnut aggor-
neqarpat KNI KGH-to-
qarlu kalaallit oqaluttu-
arisaanerannit piivinne-
qassaaq. Ukiup ataatsip
qaangiunnerani ukiuni
217-ini kisermaassilluni
ingerlatsineq inuulluaq-
qussavarput. Kisermaas-
silluni ingerlatsineq
ajunngtsutigut ajortuti-
gullu nunatta ataqatgii-
sinneqarnerani kilome-
terit 4000-it ungasitsigi-
sumiit aqutsisimaneq -
ukiut arfinillit kingulliit
eqqaassanngikkaanni.
Naalakkersuisut siulit-
taasuannit siusinnerusuk-
kut nassuierutigineqareer-
simasutut naalakkersuisni
ilaasortaq Kqj Egede KNi-
mut oqartussfiasoq nassuer-
poq KNI-p naatsorsuutai
paasiuminaatsuusut: Inger-
latat suatungaanni amigar-
tooruteqartoqarpa, suatun-
gaanilu sinneqartoorute-
qartoqarluni? Sinneqartoo-
ruteqarfiup sorliup KNI
amigartorruteqarfiusoq ma-
tusissuteqarfigisarpaa?
Ingerlatseqatigiiffiup pi-
sortatigoortumik, nammi-
nersortunit assigisaanillu
ingerlanneqalerneratigut
naatsorsuutit paasiuminar-
neru lissapput, inuiaqatigiit
aningaasaqarnerannu t ilua-
qutaasumik, naalakkersui-
sut KNI-p atorunnaarsinne-
qarnissaanut siunnersuuti-
minni oqarput.
Ingerlatseqatigiiffilt
sisamat
KNI-p ingerlatseqatigiiffin-
nut nammineq ingerlasunut
sisamanut agguarneqamis-
saa naalakkersuisut takor-
loorpaat.
1: Nunaqarfiit isorliune-
rusullu pUersorneqarneri-
nut angallassivigineqarneri-
nullu pisortatigoortumik in-
gerlatsivik, nuna tamaat al-
lakkeriveqarneq ilanngullu-
gu.
2: Atlantikukkut kitaani-
lu illoqarfinnut arssartui-
neq umiarsuaatileqatigiin-
nit akuersissummik pigisa-
qartunit ingerlanneqassaaq.
3: Nioqqutissanik amer-
lassuukkaanik pisinsiartar-
toqarflk.
4. Illoqarfinni annerusuni
niutarfinnik ingerlatsive-
qarfik.
Anlngaasarsiornikkut
atugassarltitaasut
Ingerlatseqatigiiffiup nr. 1-
ip inuiaqatigiit suliakkius-
saat suliarissavai, tam aat -
tumillu pisortanit ingerlan-
neqassalluni. Suliassaqar-
fimmi suliat erseqqinneru-
sumik anguniagaqarfiu-
sunngortinneqassapput,
taamaalilluni nunaqarfiit
inuiaqatigiit ineriartorne-
ranni peqataasinnaaqqullu-
git. Nunaqarfiit nioqqutis-
sanik il.il. akisoorsuarnik
pisiassaqaqqunagit lands-
karsi nunaqarfiit isorliune-
rusullu pilersorneqarneran-
nut tooqqaannartumik ta-
piissuteqartassaaq.
Ingerlatseqatigiiffik nr. 2
immikkut aningaasalerne-
qamissamik pisariaqartitsi-
voq, suliassaqarfimmilu tas-
sani ineriartorneq nunat ta-
malaat akkomanni niueqa-
tigiinnermi ingerlatsinerup
tungaanut sangutikkiartu-
aarneqassaaq: Kisermaas-
silluni assartuineq atorun-
naarsinnassaaq.
Ingerlatseqatigiiffik nr. 3
iluanaarniuteqarluni inger-
latsisarnermi atugassariti-
taasut atorlugit ingerlanne-
qassaaq, amerlasuukkaanil-
lu pisiniartarnerup annikit-
sukkuutaanik pisiniarter-
nermit avissaartinneqarne-
ratigut naalakkersuisut ne-
riupput inuit pisiassanik pi-
siniariaasiat allanngoru-
maartoq. Nioqqutissat ullu-
mikkut akisukuluttorujus-
suarmik akilerlugit pisiari-
neqartarput.
Ingerlatseqatigiiffik nr. 4
tassaassapput nunaqarfinni
anginerusuni niuertarfiit,
ilaatigut namminersortunit
ingerlanneqartut. KNI-p
massakkut niuertarfii illo-
qarfinni taakkunani nam-
minersortunut atugassari-
taasut atorlugit ingerlanne-
qassapput.
Ingerlatseqatigiiffiit 3
aamma 4 Namminersorne-
rullutik Oqartussanit inger-
lanneqarallassapput.
Namminersortut
KNI-p imigassanik kimit-
tuumik, immiaaqqanik,
viinninik tupanillu kiser-
massilluni nioqquteqarnini
annaassavaa. Nioqqutissat
taakku akitsuutaat pisorta-
nit toqqaannartumik siunis-
sami akilerneqartalissap-
put, ullumikkut KNI aqqu-
taasaraluartoq.
Oliamik pilersuineq in-
gerlateqatigiiffimmut nam-
minersortumut ilaluunniit
Nukissiorfimmut tunniun-
neqassaaq.
Naalakkersuisut ingerlat-
seqatigiiffinni tamani ilaan-
naaniluunniit namminer-
sortut peqataanissaat na-
leqquttuutippassuk Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat piginneqataassutinik
pisoqarnissaa akuerissa-
vaat, ingerlatseqatigiiffiillu
sisamat taakkku isumaqati-
giissutitigut inatsisiliornik-
kulluunniit tunngavissaler-
neqassapput.
Aningaasarissaarneru-
neq
Naalakkersuisut isumaqar-
put KNI-p ingerlat-
seqatigiiffinngortinneqar-
nissaanut ilusiliinissaq saq-
qummiunneqartoq Kalaallit
Nunaanni innuttaasunut
tamanut aningaasarissaar-
nerulersitsissasoq.
- KNI inuit ataasiakkaat
aningaasaqarnerannut sun-
niutUerujussuuvoq, KNI-lli
annertuumik ingerlatsiner-
mini aningaasatigut iluaqu-
tissartaqarfli annaaneqas-
sanngillat. Allaammi sak-
kortunerusumik iluaqutaa-
ginnalersinnaapput, naa-
lakkersuisuni ilaasortaq Kaj
Egede isumaqarpoq.
Inatsisartuni amerlane-
russuteqartut, Atassut kisi-
mi pinnani, naalakkersuisut
isumaqatigaat. KNI-ip ilusi-
lemeqarnissaa kiisalu in-
gerlatseqatigiiffinngortitsi-
nissap aatsaat 1993-imi pi-
nissaa eqqarsaatigalugu.
KNI aappaagu upernakkut
ukiakkullu ataatsimiinnis-
sami oqaluusereqqinneqas-
saaq.
Atassut isumaqarpoq in-
gerlatseqatigiiffinngortitsi-
nissaq januar 1992-imi pisa-
riaqartoq, Lauritzenikkor-
miullu torsuusarsuami
sunniinialleqqinnerat ner-
sualaarlugu. Atassut isuma-
qarpoq naalakkersuisut At-
lantikukkut assartuineq pil-
lugu isumaqatigiissuteqare-
ersimasut.
- Kina oqarami taamaa-
liorsimasugut? Lauritzenik-
kormiut neqerooruteqarnis-
saminnut allatulli tikilluaq-
qusaapput. Arlaannaannil-
luunniit isumaqatigiissute-
qartoqarsimanngilaq, Kaj
Egede akilluni oqarpoq.
KNI pilersaarutaasutut 1992-imi januarip aallaqqaataani
aktieselskabinngortittariaqarpoq, Peter Ostermann, Atas-
sut, taama oqarpoq.
KNI bør omdannes til aktieselskab 1. januar 1992 som plan-
lagt, siger Atassuts Peter Ostermann. (Foto: Knud Josef-
sen)
Farvel til 217 år
En nedlæggelse af KNI skal give os alle flere penge på
lommen
1993-imiit namminersortut pisortallu niuertarflutaat assigiimmik atugassaqartitaallutik
in gerlann eqalissappu t.
Fra 1993 skal private ogoffentligt-ejede butikker drives på helt de samme vilkår. (Arkivfoto)
NUUK(SS) - KNI og det
gamle KGH vil forsvinde
helt ud af det grønlands-
ke verdensbillede når
Kalaallit Niuerfiat om-
dannes til flere selvstæn-
dige selskaber 1. januar
1993. Grønland siger om
godt ét år farvel til 217
års »enevælde«. Et ene-
vælde der på godt og
ondt har styret infra-
strukturen i Grønland
fra 4000 kilometers af-
stand - på nær de sidste
seks KNI-år.
Som det er gjort tidligere
af landsstyreformanden
indrømmede også landssty-
remedlem for erhvervsmæs-
sige anliggender Kaj Egede,
som har KNI under sig, at
det i dag er vanskeligt at
gennemskue KNI’s regn-
skaber: Hvilke dele af orga-
nisationen giver underskud,
og hvilke dele overskud?
Hvilken overskudsgivende
gren dækker en under-
skudsforretning under
KNI?
En opsplitning af organi-
sationen i offentlige, halvof-
fentlige og private virksom-
heder skal give gennemsigti-
ge regnskaber, til gavn for
samfundsøkonomien, siger
landsstyret i sit forslag til
KNI’s opløsning.
Fire selskaber
Landsstyret forestiller sig
KNI omdannet til fire selv-
stændige selskaber.
1: En offentlig virksom-
hed til lokal forsyning af og
transport til bygder og yder-
distrikter, samt landsdæk-
kende post.
2: Et koncessioneret rede-
riselskab der skal tage sig af
atlantfragten og besejlingen
af byerne på vestkysten.
3: Et kommercielt engros-
selskab.
4: En kommerciel butiks-
kæde i de større byer.
Kommercielle vilkår
Selskab nr. 1 skal varetage
samfundsmæssige opgaver,
og bliver derfor i offentligt
regi. Indenfor området skal
indsatsen gøres mere mål-
rettet, så bygderne integre-
res og deltager i det øvrige
samfunds udvikling. For at
bygdebefolkningen ikke skal
betale tårnhøje priser for de-
tailvarer m.v. skal landskas-
sen give direkte tilskud til
forsyningen af bygder og
yderdistrikter.
Selskab nr. 2 er særlig ka-
pitalkrævende, og udviklin-
gen på dette område skal
drejes over på internationa-
le markedsvilkår: fragtmo-
nopolet ophæves.
Selskab nr. 3 dannes på
kommercielle vilkår, og ved
at dele angros-virksomhed
og detail-handel fra hinan-
den håber landsstyret på, at
der dannes et nyt indkøbs-
mønster. I dag sker indkøb
af varer til forholdsvis høje
priser.
Selskab nr. 4 kommer til
at bestå af en række butik-
ker i de større byer, hvor der
også findes private handlen-
de. KNI’s nuværende butik-
ker skal i disse byer køre på
helt samme vilkår som de
private.
Selskaberne 3 og 4 skal
indtil videre ejes af hjem-
mestyret.
Private
KNI mister eneretten på
salg af f.eks. spiritus, øl, vin
og tobak. Afgifterne på disse
varer skal fremover afreg-
nes direkte med myndighe-
derne, i stedet for som nu
gennem KNI.
Olieforsyningen skal
overføres til enten et selv-
stændigt selskab eller til
Grønlands Energiforsyning.
Skønner landsstyret at
det er hensigtsmæssigt med
privat deltagelse i selskaber-
ne, eller i nogle af dem, skal
hjemmestyret godkende
eventuelle aktiekøb, og sam-
arbejdet de fire selskaber
imellem skal sikres gennem
aftaler eller lovbestemmel-
ser.
Bedre økonomi
Landsstyret mener at den
skitserede form for KNI’s
omdannelse til aktieselska-
ber vil give alle borgere i
Grønland en bedre økonomi.
- KNI har en afgørende
rolle i privatøkonomien, og
de stordriftsfordele KNI har
haft vil ikke gå tabt. De vil
tværtimod gå stærkere igen-
nem, siger landsstyremed-
lem Kaj Egede.
Flertallet af landstinget,
på nær Atassut, var enig
med landsstyret. Både i den
form KNI skal opdeles i, og i
at aktieselskabsdannelsen
først sker i 1993. KNI skal
debatteres både på forårs-
og efterårssamlingen næste
år.
Atassut, som mener at ak-
tieselskabsdannelsen skal
ske som planlagt 1. januar
1992, roste Lauritzen-kon-
cernen for dens lobbyvirk-
somhed. Atassut mener, at
landsstyret allerede har ind-
gået aftale med koncernen
om bl.a. atlantfragten.
- Hvem siger, vi har gjort
det. Lauritzen-koncernen er
velkommen - ligesom alle
andre - til at give tilbud. Vi
har ingen aftaler med nogen
som helst, svarede Kqj Ege-
de.