Atuagagdliutit - 01.11.1991, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 126 1991

Kista Møgeltoft: - Imerajuttunngoruttorama sallutoorsmishnavungattaaq. Allaat nagga-
taagut oqaaserisimasakka eqqaamaneq sapilerlugit.
Kista Møgeltoft: - Da jeg var aktiv alkoholiker, levede jeg i én stor løgn. Til sidst vidste jeg
ikke, hvad jeg havde sagt til den ene og den anden. (Foto: Knud Josef sen)
Kista Møgeltoft: - Taamanikkut imigassaq kisiviat eqqarsaatigisarpara; pingaarnerutillu-
gulumi uinnut meeqqannullu asanninnissanninngamit.
Kista Møgeltoft: - Alt drejede sig om alkohol for mig, dengang. Trangen til alkohol var
stærkere end min kærlighed til min mand og børn. (Foto: Knud Josefsen)
Vandt krigen mod spiritussen
Alkohol og piller tog 11 år af Kista Møgeltofts liv - i dag er hun alkohol- og pillefri på fjerde år og hjælper andre til
et værdifuldt liv uden rusmidler
NUUK(LRH) - 111 år be-
tød sprititus mere end
børn, mand og kærlighed
for Kista Møgeltoft. Ba-
sta er uddannet sund-
hedsmedhjælper, og det
var derfor nemt at få læ-
gerne til at udskrive re-
cepter på piller, specielt
stesolid, som er nerve-
medicin.
- Det virker mere trovær-
digt, når man kommer til
lægen i en hvid kittel, og si-
ger, at man har depressio-
ner og ikke kan sove. På den
måde bliver det lettere for os
at få udleveret piller, siger
Kista.
- Men jeg levede i én stor
løgn dengang. Jeg bildte mig
selv, familien og omgivelser-
ne ind, at jeg havde det så
dårligt, at jeg måtte tage pil-
ler for at sove. Jeg blev eks-
pert i at lyve, men til sidst
havde jeg løjet så meget, at
jeg ikke længere kunne fin-
de ud af, hvad jeg havde sagt
til den ene og den anden. Det
var et helvede.
- Vi alkoholikere kan altid
finde en undskyldning for
vores misbrug. Er det ikke
arbejdet, så er det barndom-
men eller et dårligt ægte-
skab. Vi skal nok finde en
forklaring på, hvorfor vi
drikker eller tager piller. Og
jeg gjorde begge dele.
- Men det er ikke nogens
skyld. Det er noget, der ud-
vikles med årerne. For nogle
tager det et par måneder at
blive alkhololikere, for an-
dre kan der gå år. Men en
dag står man der, og kan ik-
ke længere undvære den. I
de sidste år vidste jeg det
godt, inderst inde, men det
gjorde ondt at tænke tan-
ken, og derfor var det også
for svært at sige højt. Derfor
fortsatte jeg.
Familien
Når der er en alkoholiker i et
hjem, går det ikke kun ud
over den person, der drik-
ker, men hele familien og
omgivelserne er involveret.
- Der er altid stille i et
hjem, hvor der er en alkoho-
liker. Alle, specielt børnene,
tænker, hvordan har mor
det i dag. Er hun glad, er
hun sur eller er hun ked af
det. De er hele tiden på vagt.
Derfor tager børnene heller
aldrig kammerater med
hjem. De ved ikke, om mor
kan tåle det i dag.
- Men jeg brugte eller mis-
brugte også min mand, Mo-
gens. De dage, hvor tømmer-
mændene var for store, fik
jeg ham til at ringe på min
arbejdsplads for at sige, jeg
var syg. Han blev co-alkoho-
liker. Han hjalp mig med at
holde facaden.
- Og facaden er vigtig for
en alkoholiker. Mine børn
fik dyrt tøj og legetøj. Jeg
selv havde altid det rigtige
tøj på og makeup, som pas-
sede. Jeg brugte briller den-
gang, og de var med tonede
glas. Der var ingen, der skul-
le kunne se, at jeg havde
mørke rander under øjnene,
og at de var røde.
- Jeg købte aldrig spiritus
i den samme butik flere dage
ad gangen. Jeg var hele ra-
den rundt og købte ind, som
skulle jeg have gæster. Og
var der en anledning til at
invitere gæster, så gjorde jeg
det. Kun for at få vin på bor-
det - det kan jeg se i dag.
- Og julen var en velsignel-
se for mig - ja, hele december
måned. Gløgg, julefrokoster
og hygge. Det er Uge en må-
ned for en alkholiker.
Afvænning
I sin aktive periode som al-
koholiker forsøgte Kista fle-
re gange at begå selvmord,
forsøg med afvænning med
antabus gik ikke. Mogens
gik på et tidspunkt fra hen-
de, og Kista lovede bod og
bedring. Og de flyttede sam-
men igen. Men heller ikke
denne gang kunne Kista
holde sit løfte. Og en dag gik
det galt. Kista faldt ned af
trapperne og fik en stor
flænge i hovedet.
- Den dag gik det op for
mig, at jeg ikke kunne fort-
sætte på denne måde. Jeg
havde i virkeligheden været
klar over det et stykke tid,
for en dag stod min store
datter og så på mig med øjne
fuld af sorg og smerte og
tankerne begyndte at fare
rundt i hovedet på mig. Men
den dag jeg vågnede op efter
at have fået flængen i hove-
det, fik mig til at vågne op og
ønske hjælp.
- Jeg var så heldig, at jeg
ikke havde mistet min fami-
lie helt. Og Mogens hjalp
mig med at komme i be-
handling. Gennem kommu-
nen kom jeg til Island på af-
vænning. Jeg er ikke helt
sikker på, at jeg troede det
ville hjælpe. Jeg havde alt
for mange gange sagt, at jeg
ville holde op.
- Og jeg husker da heller
ikke et sekund af, at jeg lan-
dede i Island. Jeg var sim-
pelthen så beruset. Jeg var
så alkholiseret, at jeg slet ik-
ke kunne klare at komme
ædru til Island.
Bedste skole
- Men i Island var jeg på den
bedste skole, jeg nogensinde
har været på. Her lærte jeg
mig selv at kende. Og jeg
lærte at fil talt ud om proble-
merne, i stedet for at gå og
gemme på dem. Jeg har lært
at tale om følelser.
-1 Island lærte jeg, at det
kan lade sig gøre at leve et
liv uden rusmidler. Og bare
det i dag at kunne lægge sig
til at sove og sove natten
igennem er en Guds gave for
mig. I min aktive tid skulle
jeg op om natten enten for at
kaste op eller fordi abstinen-
serne var for store. I dag
vågner jeg frisk og veludhvi-
let.
- I virkeligheden ville jeg
ønske, at alle mennesker,
også de uden alkoholproble-
mer, kunne gå igennem den
samme skole, som jeg gik
igennem i Island. For man
lærer virkelig sig selv at
kende. Min vrede ogangster
væk, og jeg har fået ny appe-
tit på livet.
- Jeg er meget glad for at
trangen til spiritus ikke
længere er større end min
kærlighed til Mogens og bør-
nene. Og jeg er glad for, at
jeg er blevet så stærk, at jeg
kan hjælpe andre, som er i
den situation, som jeg var i
for tre et halvt år siden.
Halvvejshjem
Kista er blevet trænet alko-
holrådgiver og har været på
nogle kurser i familierådgiv-
ning både i Island og i Sveri-
ge. Kista har kontakt med
familier, hvor et familie-
medlem skal på afvænning.
Før afrejsen taler hun med
familien om konsekvenser
af behandlingen, og når ved-
kommende kommer hjem
igen er hun kontaktperson
for dem igen.
- Der er altid en masse
ting, der skal afklares, når
man kommer hjem efter en
behandling, og en masse
ting, skal rettes op. I begyn-
delsen er det også meget
svært at sige nej tak til en
lille en, og så kan man ringe
til mig.
I øjeblikket bruges Min-
nesota-centret på Sjællands
Odde som afvænningshjem
for alkoholikere her fra lan-
det. Og Kista er med til visi-
tationsmøderne, hvor det
besluttes, hvem der skal på
afvænning. Men i øjeblikket
tales der på politisk hold om
at holde op med at få folk på
afvænning i Danmark.
- Ja, jeg er glad for at jeg
fik chancen tU at få et nor-
malt liv, inden de stopper.
Og da jeg hørte det i radioen
var min første tanke: stak-
kels børn. En afvænning for
alkoholikere er en investe-
ring i børnenes fremtid.
Hvad nu med børnene. De
burde da have en chance, si-
ger Kista Møgeltoft.