Atuagagdliutit - 01.11.1991, Blaðsíða 7

NR. 126 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Nuup kommuniani qaffaaneq
Sipaamiuterpassuarnut peqatigitillugu Nuup kommuniani akileraarut 1 procentimik qaffassaaq
NUUK(LRH) - Nuup
kommuniata 1992-imi
missingeruutai kommu-
nalbestyrelsip akuerim-
magit borgmester
Laannguaq Lyngep er-
seqqissarlugu oqarpoq
kommunip aningaasa-
qarnera pitsaanngitsoq,
kommunilu aningaasat
tiguinnarissat tungaasi-
gut suli aqqinneqanngit-
sunik ajomartorsiute-
qartoq. Kommunip kar-
sia aningaasassaaleqi-
voq. Borgmesterili isu-
maqarpoq kommunip
ajornartorsiutini qaan-
gemiarlugit ilungersor-
luni sulisoq. Missinger-
suutit 27-28 millioner
koruuninik sipaamiute-
qarfiusut kommunalbe-
styrelsip akuerai. tama-
tumunnga peqatigitillu-
gu akuerineqarpoq aki-
leraarut 1 procentimik
qaffanneqassasoq, taa-
maalillunilu kommunip
11,5 millioner koruunit
isertissaannassulugit
naatsorsuutigaa.
Nuup kommuniani innut-
taasut 1992-imi 3 procenti-
mik akileraaruteqarnerulis-
sapput. Kommunimut akile-
raarutip, nunamut tam ar -
mut kommuninullu naligiis-
saarummik akileraarutit
katillugit Nuummiunut
ukiup tullianiit 40 procenti-
nngussapput.
1988-imiilli, missinger-
suutillu malillugit Nuup
kommuniata karsia 1992-ip
tungaanut amigartoorute-
qarflussaaq. Kommunip su-
liaasa amerlinerat, tamatu-
munngalu peqatigitillugu
isertitakinnerulerneq taa-
maattoqalersitsivoq. Akile-
raarutinik qaffaanissamik
pilersaauteqarnerit iserti-
taqqortunerulersitsimann-
gitsut ilaatigut pisooqataap-
put. Aningaasaqarnerlu ilu-
arsiniarlugu Nuup kommu-
niata kassekredittini allisis-
simavaa, taamalillunilu kar-
simi amigartoorutit amerli-
sillugit.
Missingersuutit malillu-
git Nuup kommkuniata an-
ingaasatigut ajornartorsior-
nera 1993-imi qaangerne-
qassaaq, taamanimut 1,2
mio. koruuninik 1994-imi
13,5 mio. koruuninik 1995-
imilu 35,4 mio. koruuninik
sinneqartooruteqarnissaq
naatsorsuutigineqarluni.
Nuup kommuniata 1992-imi
karsimiittuutiminik 9,1
mio. koruuninik amigartoo-
ruteqarfiussangatinneqar-
poq.
Kommunalbestyrelsip ki-
aluunniit missingersuutit
amigartooruteqarfiusut
akuerisinnanngilai. Kom-
munillu karsimini 21 mio.
koruunit missaat amigaati-
gai missingersuutit oqimaa-
qatigiinniassappata, kom-
munilu aningaaserivinnit
taarsigassarsisinnaassap-
pat. Taamaattumik Nuup
kommunalbestyrelsiata ne-
riuutigaa aningaaseriviit
kommuni 40 mio. koruuni-
nik kassekredtittimut atu-
gassanik taarsigaasarsisis-
sinnaassagaat.
Sipaarniutit
Sipaarniutit kommunip al-
laffeqarflata teknikkikkullu
immikkoortortqarfiata ilua-
niipput. Allaffeqarnikkut 4
mio. koruuninik ikilileriso-
qassaaq, akissarsiat allann-
gortitierinerup kinguneri-
saanik ikileriartussaamma-
ta. Tekknikkikkut ingerlat-
sineq eqqarsaatigalugu
aamma annertuumik ikili-
saavigineqarsimavoq.
Atuartitaanikkut kultur-
eqarnikkullu ingerlatat 1
mio. koruunit missaanni
ikilileriffigineqassapput.
Kommunip sanaartortitsi-
nera aamma annikkillisaa-
vigineqarpoq. Kommunip
aningaasaqarniarnera pis-
sutalluni sullissineq siusin-
nerusumut sanilliullugu an-
nikinnerulersussaavoq,
borgmester Laannguaq
Lynge oqarpoq.
Isumaginninneq 5 mio.
koruunit missaanni ilann-
gartuifilgineqarpoq. Utoq-
qaat illuat 850.000 koruuni-
nik sipaarfiuvoq, ukiumut
ingerlanneqarnera 13-14
mio. koruuninik naleqarlu-
ni. Taamaakkaluartoq isu-
maginninnerup tungaa mis-
singersuusiornikkut pin-
gaanerutinneqarpoq. Siul-
lermimmi isumaginninne-
rup tungaa 10 mio. koruunit
missaannik sipaarniarfigi-
neqartussaasimagaluarpoq.
Isumaginninnermi anin-
gaasartuutit 1991-imi 46
mio. koruuninik qaffariar-
put. Inatsisillugu malillugit
aningaasartuutaasussaann-
gitsut sipaarfigineqaralua-
qisut 1992-imi qaffaqqinnis-
saat kommunalbestyrelsip
naatsorsuutigaa. Suliassa-
qartitsinissaq eqqarsaatiga-
lugu aningaasanik aamma
immikkoortitsisoqarsisma-
voq. Takornarianut allaffe-
qarfimmut, juullip inuata
allaffeqarfianut inuutissar-
siutitigullu suliniutinut
aamma immikkoortitsiso-
qarsimavoq.
Akileraarutit
Akileraarutit qaflanneqar-
nerisigut isertitanit 11,5
mio. koruuniusunit 4 mio.
koruunit immikkut ittumik
atugassanngortinneqarnis-
saat kommunip naatsorsuu-
tigaa. Aningaasat taakku
isumaginninnerup iluani
naatsorsuutaariinngitsunik
aningaasartuuteqarneruso-
qalissappat aorneqarsin-
naassapput. Akileraartut
qaffannerisigut isertitanit
3,5 mio. koruunit kisimik
1992-imi atorneqarumaar-
tussaajumaarput.
Isumaginninnerup pin-
gaanrerutinneqarnera Inuit
Ataqatigiit nuannaaruti-
gaat.
- Meeqqat, utoqqaat, in-
narluutillit suliffissaaleqi-
sullu sipaarniutinit eqqone-
qannginnissaat pingaartuu-
tipparput. Nunannaaruti-
gaarpullu kommunalbesty-
relsip isumaqatigiilluni an-
ingaasat ilaat missingersuu-
tinut utertimmatigit, siul-
lermeerinermi isumagin-
ninnermut tunngasunit pe-
erneqarsimagaluartut, Nu-
kakkuluk Kreutzmann
oqarpoq.
- Arnat Suleqatigiit al-
lannguuteqanngitsumik in-
gerlaqqissinnaalemerat,
imerajuttunngorsimasut
Danmarki katsorsarneqar-
tarnerat allallu, soorlu ul-
luunerani angerlarsimaffin-
ni meeqqanik paaqqinnit-
tarnerit ingerlaanneqarsin-
naanngormata. Meeqqat
atuarfinni nerisinneqata-
leqqinnissaat ukiup affaan-
naagaluartoq aamma nuan-
nersuuvoq.
- Meeqqalli aasaanerani
aallaarsimaartinneqartar-
nerisa peerneqarnerat ajuu-
saarutigaarput, 342.000 ko-
ruunillu missingersuutinut
ikkuteqqinneqarnissaat
qinnutigigaluarlugu. 1992-
imi 11,7 mio. koruuninik
amigartooruteqarnissaq
akuerigutsigu meeqqanut
aningaasassaqamerussaa-
gut. Isumaginninnermi me-
eqqallu mas s akku t aningaa-
saliifilginngikkutsigit ta-
manna kingusunnerusukk-
kut akisuneruliinnarsin-
naavoq, Nukkakkuluk
Kreutzmann oqarpoq.
Tamannali kommunalbe-
styrelsimi partiinit allanik
itigartinneqarpoq.
Qaffaanissaq
akerleraat
Atassut akileraarutinik qaf-
faanissamut akerliusutuaa-
voq.
- Akkileraarutinik qaffaa-
nissaq akerleraarput, sipaa-
ruteqarnerunissarlu siun-
nersuutigisimallugu. Isu-
maqarpugut inuaqatigiinni
aningaasaatikkinnerit
naammattorsuarnik sorsu-
gassaqareersut, Aggooraq
Lynge oqarpoq.
Partiip ikinnerussuteqar-
nera nassuerutigalugu
Atassut akuersivoq missin-
gersuutini sipaarutaasussat
agguarneqarnissaannut.
- Akileraarutit qaffanne-
qarnissaat akerlerigaluarlu-
gu partiit allat peqatigalugit
missingersuutinut akisus-
saaffimmik tiguseqataani-
arpugut, Aggooraq Lynge
oqarpoq.
Akulliit Partiiat sinnerlu-
gu Peter O. Peter senip aki-
leraarutit qaffattariaqarne-
rat ajuusaarutigaa. Allamilli
periarfissaqanngimmat
missingersuutit aappassaa-
neerneqarneranni akuer-
siinnartariaqarlutik.
- Akileraarutit qaffakku-
nik pitsaaneruvoq sipaar-
niuteqarnikkut pissakmne-
rusut eqqorneqarneranniit.
Tamaalilluni 1992-imut
missingersuutit partiinit ta-
manit akuerineqarput. Aki-
leraarutit qaflannissaannut
Atassut kisimi akerbulluni
taasivoq.
Skatten op i Nuuk kommune
Samtidig med store besparelser sætter Nuuk kommune skatten op med en procent
NUUK(LRH) - Da kom-
munalbestyrelsen ved-
tog Nuuk kommunes
budget for 1992, slog
borgmester Laannguaq
Lynge fast, at kommu-
nens økonomiske situa-
tion ikke er god og at
kommunen fortsat har et
uafklaret likviditetsbe-
hov. Kommunen mang-
ler penge i kassen. Borg-
mesteren mente dog, at
Nuuk kommune arbej-
der målbevidst med løs-
ning af problemerne.
Nuuk kommunalbesty-
relse vedtog budgettet,
hvor der er besparelser
på 27-28 millioner kro-
ner. Samtidig vedtog
kommunalbestyrelsen at
skatten skal stige med en
procent, og det giver
kommunen en forventet
indtægt på 11,5 millioner
kroner.
Borgerne i Nuuk stiger
dermed tre procent i skat i
1992. Med en forhøjelse på
en procent i den kommunale
skat, landsskatten og udlig-
ningsskatten kommer bor-
gerne til at betale 40 procent
fra næste år.
Siden 1988 og, ifølge bud-
gettet, frem til og med 1992
vil der være underskud i
Nuuk kommunes kassebe-
holdning. Det er stigninger i
kommunens aktiviteter
samtidig med manglende
indtægter, der har skabt
denne situation. Blandt an-
det har der været budgette-
ret med skattestingninger,
som ikke har ført tU de for-
ventede indtægter. Og for at
klare den økonomiske situa-
tion har Nuuk kommune
trukket på kassekreditten
med deraf følgende under-
skud i Nuuk kommunes
kassebeholdning.
Ifølge budgettet skulle
den økonomiske vanskelige
situation for Nuuk kommu-
ne vende i 1993, hvor kom-
munalbestyrelsen har ved-
taget at overskudet bliver på
1,2 millioner kroner og i
1994 et overskud på 13,5
millioner og et overskud på
35,4 millioner i 1995. Un-
derskuddet på Nuuk kom-
munes kassebeholdning be-
regnes i 1992 til at blive 9,1
millioner.
En kommunalbestyrelse
kan ikke godkende et budget
med en negativ kassebe-
holdning. Og da kommunen
mangler cirka 21 millioner
kroner i kassen er forudsæt-
ningen for at budgettet hol-
der, at kommunen får en
kassekredit af bankerne.
Derfor sætter Nuuk kom-
munalbestyrelse sin lid til,
at bankerne vil låne kom-
munen 40 millioner kroner
på en kassekredit.
Besparelser
Besparelserne koncentrerer
sig om kommunens admini-
stration og poster indenfor
den Tekniske forvaltning. I
administrationen er der
budgetteret med en samlet
reduktion på fire millioner
kroner, hvor lønudgifterne
primært falder som følge af
den igangsatte omstruktu-
rering. På det tekniske om-
råde er der indarbejdet væ-
sentlige reduktioner.
Aktiviteterne indenfor
Undervisnings- og kultur-
forvaltningens område fal-
der og vil blive reduceret
med knap en million kroner.
Kommunens anlægsniveau
er reduceret. Kommunens
økonomiske situation tilla-
der ikke samme høje niveau
som tidligere, påpegede
borgmester Laannguaq
Lynge.
På det sociale område bli-
ver der en besparelse på om-
kring fem millioner kroner.
Blandt andet bliver der spa-
ret 850.000 kroner på alder-
domshjemmet, som koster
13-14 millioner at drive om
året. Alligevel blev det socia-
le område priorietert ved
budgetlægningen. I første
omgang havde kommunal-
politikerne nemlig ønsket at
spare 10 millioner på det so-
ciale område.
Udgifterne i det sociale
område steg i 1991 med 46
millioner kroner. Og på
trods af store besparelser på
ikke-lovbundne områder,
forventer kommunalbesty-
relsen, at der vil ske yderli-
gere stigninger i 1992. Desu-
den er der afsat ekstra mid-
ler til beskæftigelsesfrem-
mende områder. Der er af-
sat midler til turistkontor,
Santa Claus-projektet og til
engagement i erhvervslivet.
Skat
Fire millioner af de 11,5 mil-
lioner kroner kommunen
regner med at få ind ved
skatteforhøjelsen vil blive
sat til side til en særbevil-
ling. Pengene vil kun kunne
udløses, hvis der kommer
uforudsete udgifter inden-
for det sociale ormåde. An-
dre fire milioner skal lægges
i kassebeholdningen. Kun
3,5 millioner, som kommer
ud af skatteforhøjelsen, vil
blive brugt i løbet af 1992.
Inuit Ataqatigiit glædede
sig over, at kommunalbesty-
relsen var blevet enige om at
opprioritere det sociale om-
råde.
- Vi mener at det er vig-
tigt, at børn, gamle, handi-
cappede og arbejdsløse ikke
rammes ved nedskæringer.
Derfor er vi glade for at
kommunalbestyrelsen i
enighed har taget nogle pen-
ge tilbage på budgettet, som
blev skåret væk indenfor det
sociale område ved 1. be-
handlingen af budgettet,
sagde Nukakkuluk Kreutz-
mann.
- Vi er glade for at Arnat
Suleqatigiit får lov at fort-
sætte uændret, at alkohol-
behandling i Danmark og
halvvejshjemmet får lov at
blive, og at der er blevet af-
sat flere penge til dagpleje-
området. Og det er også en
god ting, at madpakkerne
kommer tilbage på skolerne,
selvom det kun er for et
halvt år.
- Men vi er kede af at ud-
flugter for skolebørn i som-
merferierne er blevet skåret
væk, og vi vil bede om at vi
stemmer om at få de
342.000 kroner tilbage i
budgettet igen. Hvis vi går
med til at have et underskud
på 11,7, millioner kroner på
budgettet for 1992 vil vi
kunne få flere penge til bør-
nene. Og i sidste ende kan
det blive dyrere ikke at satse
på børnene og det sociale
område, sagde Nukakkuluk
Kreutzmann.
Det blev dog nedstemt af
de øvrige partier på kommu-
nalbestyrelsesmødet.
Imod forhøjelse
Atassut var det eneste parti
i salen der var imod skatte-
forhøjelsen.
- Vi er imod skatteforhø-
jelse, og har derfor foreslået
flere besparelser. Vi mener
at de fattige i samfundet har
problemer nok at slås med,
sagde Aggooraq Lynge.
I erkendelse af at partiet
var i mindretal, gik Atassut
med til fordeling af midlerne
på budgettet.
- Og selvom vi stemmer
mod skatteforhøjelsen, så
tager vi selvfølgelig ansvaret
for budgettet på lige fod med
de andre partier, sagde Ag-
gooraq Lynge.
Peter O. Petersen var på
Centerpartiets vegne ked af,
at skatteprocenten måtte
stige. Men da partiet ikke
kunne se anden udvej god-
kendte de budgettet ved 2.
behandlingen.
IA mente skatteforhøjel-
sen var nødvendig for at
kunne få åpenge til de socia-
le udgifter.
- Det er bedre at skatten
stiger, end at de vanskeligt
stillede bliver svagere stillet
ved nedskæringer.
Dermed blev budgettet
for 1992 godkendt af samtli-
ge partier. Kun Atassut
stemte imod skatteforhøjel-
sen.