Atuagagdliutit - 11.03.1992, Blaðsíða 6

GRØNLANDS FISKERITIDENDE
^ 1M ARPET
Autoriseret kølefirma
Salg-
Service -
Reparation
AF KØL-FRYS
Lager af kølemiddel
Freon R12 - R 22 - R 502
Danfoss Automatik
til alle formål indenfor køleteknik
Sendes over hele kysten
WIRE
Hvis du ønsker kvalitetswire til markedets
mindste priser skal du spørge DANTRAWL A/S
Vi lagerfører følgende:
11-14 mm 6x7 afmærket og u. afmærket
10-28 mm 6x19 afmærket og u. afmærket
Leveres med certifikat fra Det Norske Veritas
leveres i afkappede længder efter eget ønske
splejset og u. splejset. Ring og hør nærmere!
Nordvestkajen 27 • 9850 Hirtshals
Telefon: 98 941711 • Telefax: 98 94 26 82
V___________________________________________J
Dimensioner: AWI 33
Total længde..................10,33 M
Længde vandlinie...............8,83 M
Længde P.P.....................8,59 M
Bredde.........................3,75 M
Dybde......................... 1,30 M
Max. hastighed.............11 knob
GUMMIBÅDE -T
SILLINGER
ZEPPELIN
Piniamermut aalisamermullu
angissutsit assigiinngitsut
Til jagt & fiskeri
i forskellige størrelser
★ Nutaanik pisineq ★ Nyanskaffelse
★ Iluarsaaneq ★ §ervice
★ Ukiuinut misissuineq ★ Årlig eftersyn
★ Ikkussuineq ★ Ompakning
★ Nutaanngorsaaneq ★ Modifikation
★ Atisat annanniutit
★ Vest-it annanniutit
★ Musk-ox sullisit
★ Ajunaalernermut
kalerrisaarutit
★ Overlevelsesdragter ★
★ Redningsveste ★
til børn og voksne
Musk-ox arbejdstøj
Nødraketler/
Håndblus
Qalut, qassutit, ningittakkat!
- Aalisarnermut atortut tamaasa pigaagut!
Trawl, garn, langliner, bundgarn!
- Alt i redskaber til fiskeriet!
^iå&d/c
TRAWLBINDERI
Postbox 83 ■ 3912 Maniitsoq ■ Grønland
Telefon 1 36 41 • Telefax 1 31 86
- Royal Greenlandip suli amerlanernik sinneqartooruteqarnissaa kissaatiginartipparput,
fabrikinilli matusinissaq politikerit aalajangigassaraat, Royal Greenlandip direktøria Ole
Ramlau-Hansen oqarpoq. Uani issiaqatigaa siulersuisuni siulittaasuni Josef Motzfeldt -
inatsisartuni ilaasortaasoq. (Ass.: Knud José fsen)
-1 Royal Greenland kunne vi godt tænke os et større overskud. Men lukning af fabrikker,
dét er politikernes afgørelse, siger direktør Ole Ramlau-Hansen, Royal Greenland. Her
sammen med sin bestyrelsesformand Josef Motzfeldt - der tilfældigvis er landstingspoliti-
ker. (Foto: Knud Josefsen)
Royal Greenland er
benhård forretning
Uden de samfundspålagte opgaver kunne organisationen
præstere endnu mere
- Ved hver eneste forhand-
ling med kæmpesupermar-
kederne »Sainsbury«,
»Marks & Spencer«, »Te-
sco« m.v., presser jeg på, for
at få navnet »Royal Green-
land« med på de rejepakker,
der skal sælges i supermar-
kederne som detailvarer.
Men de er økonomisk så
stærke, at der på varerne,
som står på hylderne i disse
kæmpeforretninger, end ik-
ke står, at rejerne er fanget
i Grønland.
Det er direktøren for
Royal Greenlands dattersel-
skab i England, Peter Hunt,
der fortæller. England er det
største koldtvandsrejemar-
ked i verden.
Men set fra et forret-
ningsmæssigt synspunkt
kan det egentlig være lige-
gyldigt, om »Royal Green-
land« står printet på varer-
ne i butikkerne. Butikskæ-
derne giver en forvejen en
toppris for de grønlandske
rejer. »Marks & Spencer«
f.eks. giver op til 85 kroner
kiloet. Men så kræver den
også ualmindeligt meget af
sin leverandør, Royal Gre-
enland A/S.
Dårlige rejer findes
ikke
På en hylde i laboriet på fa-
brik nr. 1, rejefabrikken, i
Ilulissat står en mappe med
instrukser om, hvordan
»Marks & Spencer«-rejerne
skal behandles, se ud, veje
o.s.v. Kravene til disse rejer
er større end kravene til re-
jerne som skal sælges f.eks.
på det danske marked. Ikke
at rejerne på det danske
marked er andenrangs-re-
jer. De findes nemlig slet ik-
ke hos Royal Greenland - si-
ger organisationen.
Et stort salgsapparat er
da også konstant i bevægel-
se for at overbevise kunder-
ne om det rigtige i, at koldt-
vandsrejerne fra Grønland
er verdens bedste. Kenderne
ved det.
Bare forretning
Ligesom det er livsnødven-
digt for fiskeren at få ind-
handlet sin fangst, lige så
nødvendigt er det for Royal
Greenland at få den bedste
salgspris for sine produkter.
Leddene, fisken skal igen-
nem før den havner på f.eks.
det engelske frokostbord, er
forretning, forretning og at-
ter forretning.
Alt, lige fra hygiejnen på
fabrikken, hvor varen forar-
bejdes, over pakningen af
varerne, til transporten af
dem og endelig til salg og le-
vering af produkterne, har
et element af hård bussines
over sig. Men dét er en livs-
nødvendighed for Royal
Greenland. Og dermed for
Grønlands økonomi.
Royal Greenland skal tje-
ne 150 millioner kroner om
måneden, for at det hele
(landskassen) skal kunne lø-
be rundt.
Står stiile
Nogle af Royal Greenlands
fabrikker i Grønland står
uproduktive hen i nogle af
årets måneder. I nord på
grund af islæg, i syd på
grund af manglende råva-
reindhandling. Men de skal
holdes i live hele året, for at
fiskeren og arbejderen kan
benytte sig af dem, når de
kan - eller vil.
Er det ikke spild af res-
sourcer, og dermed penge, at
have en stor supermoderne
fabrik stående hen, uden
produktion?
Jo, men derfor skal en fa-
brik virkelig arbejde effek-
tivt i den periode, den har
noget lave. Den skal kunne
tjene godt, mens den har rå-
varerne, siger administre-
rende direktør Ole Ramlau-
Hansen, Royal Greenland
A/S, til »Imarput«.
Ejerne bestemmer
- Kunne man, fra et rent for-
retningsmæssigt syns-
punkt, tænke sig helt at
nedlægge én eller flere fa-
brikker?
- Det kommer an på, hvil-
ket overskudsmål man sæt-
ter sig. Skulle man optime-
re profitten i Royal Green-
land, ja, så skulle man lukke
et antal fabrikker. Men nu
har vi sat et mål, der siger,
at så længe det kører rundt
- med et lille overskud - så er
dét godt. Men i Royal Green-
land kunne vi godt tænke os
et større overskud. Men det
er op til ejerne. Det er lands-
tinget og landsstyret der
skal tage stilling til lukning
af fabrikker. Det er ikke os,
siger Ole Ramlau-Hansen.