Atuagagdliutit - 11.03.1992, Blaðsíða 10

10
MAKPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Hulissani akuiuiermusiallit
angerlartiimeqassapput
Ilulissani qerititsiviit rejesiviit imaarutilerput
Rejet qaaammataalunnguit
matuma sioma - uitsatigi-
neqaqisumik - Sisimiuniit
Ilulissanut assartomeqarsi-
masut sap. akunnerata uu-
ma ingerlanerani tulliata-
luunniit aaUartinnerani Ilu-
lissani rejenik sulifilssuar-
mi naammassillugit suliari-
neqareersimassapput.
Tamatuma kingunerisaa-
nik sulisut 120-t angerlar-
tinneqassapput, majip in-
gerlanerani Diskobugtip si-
kuerluni aalisarfiulernis-
saata tungaanut allamik su-
liffissarsinissaminnut peri-
arfissaqaratik.
- Massakkorpiaq qanoq
ilioriarsinnaanngilagut. Qe-
rititsiviit ulikkaarlugit im-
mersivagut, nungukkiartu-
aameqarsimallutilli. Siu-
mukariarsimavugulli.
1986-87-ip ukiuunerata
tungaanut ukiukkut tuni-
sassiortoqartarsimanngi-
laq, kisianni taamanili qeri-
titsiviit immerneqartalersi-
mapput, taamaalillunilu
ukiuunnerani qaammatini
siullerni suliassaqalaar-
tarsimavoq, Royal Green-
landip direktøria Ole Ram-
lau-Hansen oqarpoq.
Aalaakkaassuseq
Ole Ramlau-Hansen oqar-
poq akunnermusialiuneru-
sut sulifiissuarmiit anger-
lartinneqassasut.
- Taama atugassaqartit-
silluni sulisut aalaakkaasut
pigineqarsinnaappat?
- Naagga, taamaagunann-
gilaq, Ole Ramlau-Hansen
oqarpoq. - Tigummiinnaru-
sukkaluaqaagut. Kisiannili
illuatungaanit isigigaanni
kina aalajaatsuujumassava
suliffimminit angerlartin-
neqartassaguni?
- Kisiannimi sulisoqarpu-
gut suliffissuaq ammaqqik-
kaangat aalajaallutik
utertuartunik. Ilaatigut
ukiuni 20-40-imi sulisuusi-
manik sulisoqarpugut.
Taakkulu tigumminiartar-
pagut. Sivisunerpaamik
uatsinniissimasut sivisu-
nerpaamik aamma sulisore-
rusuppagut, Ole Ramlau-
Hansen oqarpoq.
Sinniinerit
Ilulissani borgmesteri Ole
Dorph:
- Inatsit malillugu nunat-
sinni kaattoqassanngilaq.
Taamaammat suliffissaale-
qisut inuussutissaqarta-
riaqarput. Pisinnaatitaaf-
fitsik malillugu sap. akun-
neranut pisartagaqartinne-
qassapput.
- Ukiuunnerami suliffis-
saaleqineq ilanngullugu
missingersuusiorsimassaa-
si?
- Soorunami. Ukiunili
kingullerni sivisoorujussu-
armik sikuusarsimavugut.
Taamaatumillu missinger-
suutigut sinnerlugit ukiut
tamaasa atuisarsimavugut.
Ukioq manna januarimiit
maannamut missingersuu-
tit 16 aamma 17 procentiisa
akornanni atoreersimava-
gut. Maani fabrikimi, fa-
brikip aaqqissugaanik, for-
m an dit assigisaallu fabrikip
matoqqanerani pikkorissar-
tinneqartussat oqaatigine-
qarput. Aamma pineqassa-
gunarluni suliffissuarmi su-
linerup inuiaqatigiinnut an-
ingaasaqarnermullu pin-
gaaruteqassusia, Ole Dorph
oqarpoq.
Ilulissat kommuniat su-
liflisaqartitsiniarnermik
Nuummi NIS-itut ingerlan-
neqartumut eqqaanartumik
massakkut aallartitsiniarlu-
ni suliniuteqarpoq, tassani
inuusuttuaraanerusut as-
sassorissanik assigiinngit-
sunik sammisaqartinneqar-
nissaannik neqeroorfigine-
qassallutik, meeqqat atuar-
flanni atuartitaanermik ilal-
lattaarlugu.
- Ukiuunerani fabrikimi sulisannginnera sungiutereerpara. - Jeger vant til ikke at arbejde på fabrikken i vinterperioder-
Ukiut tamaasa taama pisoqartarpoq, Ilulissani raajalerif- ne. Det er bare noget der sker hvert år, siger én af damerne
fimmi sulisut ilaat arnaq taama oqarpoq. ved rejebåndet i Ilulissat. (Arkivfoto)
- Ukiuni kingulliunerusuni sikuusamerujussua pissutigalu-
gu suliffissaarusimasunut inniminniikkavut sipporlugit
atortarsimavagut, Ilulissani borgmesteri Ole Dorph oqar-
poq.
-Ide seneste år har vi overskredet vort budget til de arbejds-
løse på grund af den meget lange islægsperiode, siger borg-
mester i Ilulissat, Ole Dorph. (Arkivfoto)
Timelønnede sendes hjem
Frysehuslagrene med rejer i Ilulissat er snart tomme
De rejer, der for få måneder
siden - under stor bevågen-
hed - blev fragtet til Ilulissat
fra Sisimiut, vil i løbet af
denne uge, eller i begyndel-
sen af næste, være blevet
forarbejdet på rejefabrikken
i Ilulissat.
Det betyder at 120 medar-
bejdere sendes hjem, uden
udsigt til arbejde før isen i
Diskobugten bryder op en-
gang i maj måned.
- Vi kan ikke rigtig gøre
noget nu. Vi fyldte frysehu-
sene op, og de tømmes hen
ad vejen. Men vi har dog
gjort fremskridt. Indtil vin-
teren 1986-87 har der ingen
vinterproduktion været,
men siden dengang har vi
fyldt frysehusene op, så der
dog var lidt at lave i de før-
ste vintermåneder, siger
Royal Greenlands direktør,
Ole Ramlau-Hansen.
Loyalitet
Ole Ramlau-Hansen siger,
at det fortrinsvis er timeløn-
nede der sendes hjem fra fa-
brikken.
- Kan man opbygge en
loyal medarbejderstab på de
vilkår?
- Nej, det kan man sand-
synligvis ikke, siger Ole
Ramlau-Hansen. - Vi ville
meget gerne beholde dem.
Men på den anden side,
hvem gider at være stabil,
når man sendes hjem fra sit
arbejde?
- Men vi har altså også
nogen stabile medarbejdere
der altid vender tilbage, når
fabrikken genåbner. Vi har
nogen, der har været i syste-
met i 20-40 år. Dem holder
vi fast på. Og de, der har væ-
ret hos os længst, ja, dem
holder vi længst på, siger
Ole Ramlau-Hansen.
Overskridelser
Borgmester Ole Dorph i Ilu-
lissat:
- Ifølge loven må ingen
mennesker jo sulte her i
Grønland. Så de arbejdsløse
skal have noget at leve af.
De vil få en ugentlig ydelse,
dén de har ret til.
-1 har vel også budgette-
ret med vinterarbejdsløshe-
den?
- Ja, det har vi. Men i de
seneste år har isen ligget
meget, meget længe. Det
har gjort, at vi hvert år har
overskredet budgettet. Fra
januar måned til nu har vi
allerede brugt mellem 16 og
17 procent af budgettet.
Men fabrikken her vil i den
periode, den ikke har noget
at lave, opstarte et kursus
for sine holdledere, for-
mænd o.s.v., så de kan dyg-
tiggøre sig. Det har også no-
get at gøre med oplysning til
medarbejderne om, hvor
vigtig fabriksarbejdet er for
samfundsøkonomien, siger
Ole Dorph.
Ilulissat kommune er i
øjeblikket i gang med at op-
rette et beskæftigelsespro-
jekt for unge, noget a la NIS
i Nuuk, hvor fortrinsvis helt
unge mennesker tilbydes be-
skæftigelse indenfor for-
skellige former for hånd-
værk, krydret med alminde-
lig folkeskoleundervisning.