Atuagagdliutit - 11.03.1992, Blaðsíða 14

14
IMARPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE

Maleruagassat nutaat
Nye fiskeriregler
Oqaasertaliussat inatsisitigut pituttuisut takuneqarsinnaapput »Inatsisartut inatsisaasa / Inatsisartut peqqussutaasa /Namminersornerusut nalunaarutaasa
tamanut saqqummiunneqarnerini«.
De juridisk bindende tekster findes i serierne »Offentliggørelse af landstingslove / Landstingsforordninger / Hjemmestyre bekendtgørelser«.
Ophør af fiskeri
§ 9. Landsstyremedlemmet standser, som følge af ud-
nyttelsen af de kvoter, der er angivet i bilaget, det fiskeri
på de pågældende bestande, som udøves af hver af de
grupper af fartøjer, som er nævnt i §§ 3-7.
Stk. 2. For grønlandske fartøjer, jf. § 5, vil tidspunktet
for standsning så vidt muligt blive meddelt i radio og
presse.
Stk. 3. For fartøjer nævnt i §§ 4-7 vil tidspunktet for
standsning blive meddelt pr. telex eller telegram til det
pågældende fartøj eller dets rederi. For fartøjer nævnt
i § 5 sendes tilsvarende meddelelse til EF-kommissio-
nen.
Stk. 4. Fartøjer skal ophøre med at fiske på det af
landsstyremedlemmet fastsatte tidspunkt.
Bifangstreglcr
§ 10. Følgende bifangstregler gælder, hvor fartøjer
nævnt i §§ 3-7 har adgang til at fiske torsk eller helleflyn-
der ved Vestgrønland eller Østgrønland (jfr. bilaget):
1) Når kvoten af torsk ved henholdsvis Vestgrønland og
Østgrønland er opbrugt, må de pågældende fartøjer ikke
fiske torsk i vedkommende omrade som bifangst ved
andet fiskeri.
2) Når kvoten af helleflynder ved henholdsvis Vestgrøn-
land og Østgrønland er opbrugt, må de pågældende
fartøjer ikke fiske helleflynder i vedkommende område
som bifangst ved andet fiskeri.
Stk. 2. Følgende bifangstregler gælder ved henholds-
vis Vestgrønland og Østgrønland, hvor fartøjer nævnt i
§§ 3-7 ikke har adgang til at fiske torsk, henholdsvis
helleflynder, jf. bilaget:
1) For så vidt angår fartøjer, der fisker med bundtrawl,
må bifangster af torsk, som beholdes om bord efter
sortering, ikke overstige 10 vægtprocent af fangsten af
rødfisk og 3 vægtprocent af fangsterne af andre arter.
2) For så vidt angår fartøjer, der fisker med langline, må
bifangster af torsk, som beholdes om bord efter sorte-
ring, ikke overstige 10 vægtprocent af fangsten af helle-
flynder og hellefisk og 3 vægtprocent af fangsterne af
andre arter.
3) Bifangster af helleflynder, som beholdes om bord
efter sortering, må ikke overstige 3 vægtprocent af fang-
sterne af fangsterne af andre arter.
4) De bifangster, der er nævnt i punkt l)-3), beregnes
som en procentvis andel af vægten af al fisk ombord
efter sortering, eller af vægten af al fisk under dæk eller
ved landing. Denne procentvise andel beregnes på
grundlag af en eller flere repræsentative prøver.
5) Beregningen af bifangst må tidligst foretages 48 timer
efter fiskeriets påbegyndelse.
Stk. 3. For fartøjer, som er nævnt i § 3, er det tilladt
at tage bifangster af arter, som kun må fiskes med licens.
Et fartøj må dog ikke have sådanne bifangster ombord,
hvis de overstiger 10 vægtprocent (dog højst 7,5 t) af den
samlede ombordværende fangst (i hel vægt).
Stk. 4. For fartøjer, som er nævnt i §§ 4-7, er det tilladt
at tage bifangster af andre arter end torsk og helleflyn-
der, selvom de pågældende lande ikke har fået tildelt
kvote for disse arter. Et fartøj må dog ikke have sådanne
bifangster ombord, hvis de overstiger 10 vægtprocent
fdog højst 7,5 t) af den samlede ombordværende fangst
(i hel vægt).
Stk. 5. Forbudte bifangster og bifangster, der oversti-
ger de i stk. 2,3 og 4, nævnte mængder må ikke beholdes
ombord, men skal straks genudsættes.
Foranstaltninger
§ 11. Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørel-
sen kan medføre bøde. Sager herom behandles i øvrigt
efter reglerne i Landstingslov om erhvervsmæssigt fiske-
ri.
Ikrafttræden
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1992.
Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 53 af 28.
december 1990 om kvoter for fiskeri i 1991.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. december 1991.
Kaj Egede / Jørn Gravcrsen
BILAG 1992 Kol. 1 Kol. 2 Kol. 3 Kol. 4 Kol. 5 Kol. 6
TAC Grønland Kvote Færøerne kvote EF- kvote til EF EF- kvote til Norge Andre kvoter
VESTGRØNLAr MD TONS
Torsk 66.000 50.000 0 16.000 0 0
Rejer 1) 2) VEST 35.700 35.300 105 3) 295 3) 0 0
Rejer 1) 2) NORDVEST 6.400 6.400 0 0 0 0
Rodfisk 19.200 13.700 0 5.500 0 0
Hellefisk 4) 5.000 5) 3.000 5) 150 1.650 200 0
Helleflynder 1.200 1.000 0 0 200 0
Havkat 6.000 4.000 0 2.000 0 0
Skolæst 6.400 6.400 0 0 0 0
Tobis 0 0 0 0 0 0
Lodde 4) 0 0 0 0 0 0
ØSTGRØNLAND Tor ^S
Torsk 17.250 2.250 0 15.000 0 0
Rejer 1) 2) 13.000 7.775 1.045 1.680 2.500 0
Rodfisk 66.200 18.880 500 46.820 0 0
Hellefisk 8.400 4.500 150 3.550 200 0
Helleflynder 200 200 0 0 0 0
Tobis 0 0 0 0 0 0
Lodde 6) 6) 10.000 30.000 0 0
Blåhvilling 40.000 10.000 0 30.000 0 0
Kalaallit Nunaata Kitaani angalla-
tinik 75 BRT/120 BT-inik mikineru-
sunik rejerniarneq pillugu
Namminersornerullutik Oqartussat
nalunaarutaat nr. 32,
21. november 1991-imeersoq.
Inuutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut i-
natsisaanni nr. 17,22. oktober 1990-imeersumi §§ 8 aam-
ma 9, § 22 aamma § 28 allangortinneqartut Naalakkersu-
isut inatsisaanni nr. 10,4. november 1991 tunngavigalugit
aalajangersarneqarpoq:
§ 1. Nalunaarut Kalaallit Nunaata aalisarfittaani
44°00’W-ip kitaani inuussutissarsiutigalugu rejerniar-
nermut, inunnut imaluunniit ingerlatseqatigiiffinnut ka-
laallit angallataannut, angallatip uuttortaataasa allassi-
maffiat malillugu 75 BRT/120 BT-nik minnerusunut
atuuppoq, aalisarnermut inatsimmi § 5 takuuk. Taama-
tuttaaq nalunaarut atuuppoq angallatinut nalunaarutip
atuutilernerani piffissami killiligaanngitsumi rejerniar-
nissamut pisassaat amerlanerpaaffissalernagit akuersis-
suteqarfigineqarsimasunut.
§ 2. Sinerissamut qanittumi rejerniarnermik annertus-
susiliisarnermi angallatit rejerniutit ataatsimut tamak-
kerlugit pisarisinnaasaat nalunaarutikkut aalajangersaa-
nermi najoqqutarineqarput. Nalunaarutip imaraa pisari-
sinnaasat tamakkerlugit annerpaaffissamik aalajangii-
neq, tamakkerlugit pisarisinnaasut iluanni angallatinik
taarsersuineq aammalu ataatsimut tamakkerlugit pisari-
sinnaasanik annertusiliineq, annikilliliinerlu.
§ 3. Rejerniarsinnaanermi piumasaqaataavoq angal-
lammik aalajangersimasumik aalisarnissamut angallam-
mik piginnittumut akuersissuteqartoqarsimanissaa.
Akuersissut piffissamik killiligaanngilaq.
Imm. 2. Akuersissuteqartoqarsinnaaneranut piumasa-
qaataavoq qinnuteqaateqartup Aalisarnermut Inatsim-
mi piginnittuunermik aalajangersakkat naammassisi-
massagai. Akuersissummi makkununnga killiliivigine-
qarsinnaanerit aalajangersarneqarsinnaapput
1) angallammi tunisassiorneq
21 sumi aalisarsinnaaneq
3) aalisarnerup sivisussusia.
Imm. 3. Akuersissut rejerniarnermi aalajangersimasu-
mik annertussusilimmik pisaqarsinnaassutsimik atorsin-
naasitsivoq. Taamatut pisaqarsinnaatitaaneq »pointit pi-
gisat«-nik taaneqarsimavoq. »Pointit pigisat« amerlassu-
siisa nalunaarpaat pisaqarsinnaassuseqarneq qanoq
annertutigisoq akuersissuteqarfigineqarsimasup rejerni-
arnermut atorsinnaassaneraa.
Imm. 4. Akuersissut angallammut aalajangersimasu-
mut aalajangersimasunik pisaqarsinnaassuseqartumut
atuuppoq. Oqaaseq pisaqarsinnaassuseqarneq uani
angallatip ukioq kaajallallugu rejerniarsinnaassusianut
atorpoq. Pisaqarsinnaassuseqarneq »angallatip poin-
te-nik taaguuteqartinneqarpoq. »Angallatip Pointii«-
sa amerlassusiisa nalunaarpaat, »pointit pigisat« qassit
akuersissute- qarfigineqarsimasup pigisariaqassanerai,
angallat taanna rejernialersissinnaaju- mallugu.
Imm. 5. Akuersissuteqartoqarnissaanut piumasaqaa-
taavoq angallatip pineqartup pisaqarsinnaassusiata
(angallatip pointiisa) piginnittup pisaqarsinnaassuseqar-
nera (pointit pigisat) sinnersimassanngikkaa, taamaat-
torli 8 aamma 9 takukkit.
§ 4. Inuutissarsiornermi Pisortaqarfiup § 1-imi angal-
latit rejerniutit tamakkiisumik pisaqarsinnaassusiat
ataasiaannartumik kingusinnerpaamillu 1. december
1991 aalajangersassavaa, tassa angallatit ataasiakkaat ta-
marmik pisaqarsinnaassu- seqarnerat nalilerneqassam-
mat.
Imm. 2. Ukiuni 1987-imi, 1988-imi aamma 1989-imi
angallatit ataasiakkaat agguaqatigiissillugu aalisagarta-
risimasaat aalajangiiniarnermi tunngavigineqassapput,
imm. 4 takuuk. Kisiannili pissutsit immikkut ittut soorlu
agguaqatigiissillugu annikitsuinnarmik tunisaqarsima-
nerit sianiginiarneqassapput, tassa pissutsit taakku pi-
ginnittumit namminermit pisuussutigineqartutut naliler-
neqarsinnaanngippata.
Imm. 3. Naliliinerup inerneri, § 3 imm. 4 takuuk,
angallatinut ataasiakkaanut tamanut »angallatip poin-
tii« amerlassusiisigut nalunaarneqassapput. »Angallatip
pointii«-sa taakku katinnerat tamakkiisumik pisaqarsin-
naassuseqarnermik ersersitsivoq, nalunaarutip atuuti-
lersinneqarnerani § 1-imi angallatit taaneqartut Kalaallit
Nunaata Kitaani rejernialersinneqarsinnaapput.
Imm. 4. Ukioq kaajallallugu angallatip aalajangersi-
masup rejertaanut 50 tonsinut tamanut angallat» angal-
latinut pointimik« ataatsimik (1) tunineqartassaaq ima-
tut najoqqutaqarluni:
1987-89-imi agguaqatigiissillugu
aalisagartat Pointit
0- 49 tons 1
50- 99 tons 2
100-149 tons 3
150-199 tons 4
§ 5. Nutaanik angallatitaartoqartillugu qinnuteqaate-
qarneq tunngavigalugu pisaqarsinnaassuseqarneq Inuu-
tissarsiornermi Pisortaqarfiup aalajangertassavaa,
angallammut pisaqarsinnaassutsimut pointinik aalaja-
ngersimasumik amerlassusilinnik nalunaaruteqarnermi-
gut. Qinnuteqaateqartup paasissutissat tamaasa angalla-
tip pisaqarsinnaassuseqarneranik naliliiniarnermi ator-
neqartussat nassiutissavai, taamatuttaaq takissusia, silis-
susia, usitussusia, initaasa qanoq aaqqissorneqarneri,
ukioq sananeqarfia, amoortaataasa nukittussusiat aam-
ma motoriata sakkortussusia.
Imm. 2. Angallammik iluarsaassinerit, taarsersuinerit
allanngortiterinerillu annertunerusut nutaamik angalla-
titaarnertut naatsorsuunneqartassapput, taamaallaallu
pisinnaallutik angallatip pisaqarsinnaassuseqarnera
annertusisinngikkunikku imaluunniit piginnittoq pointi-
nik pigisanik ilassutaasussatut pisariaqartinneqartunik
pissarsippat.
§ 6. Aalisartunut 1. december 1991-imi rejerniarnermut
akuersissutilimmik angallateqartunut § 1-imilu taane-
qarsimasunut pisaqarsinnaassuseqartitaaneq, § 3 imm. 3
takuuk, aalisartup angallataanut »angallatip pointiisa«
amerlaqataannik »pointit pigisat« aalajangerneqassap-
put, § 4 takuuk.
Imm. 2. Angallat aalajangersimasoq ukiuni 1987-imi,
1988-imi aamma 1989- imi taamaallaat 1987-imi aalisarsi-
mappat aamma ukioq taanna pisarisimasai 100 tonsinik
ikinnerullutik, (»pointinik pigisanik«) pissaqartitaan-
ngillat.
§ 7. Pointit pigisat taamaallaat pigisassatut qularna-
veqqusiissutitulluunniit tunniunneqarsinnaapput.
Imm. 2. Pointit pigisat pissarsiarineqarnermik kingor-
natigut imaluunniit angalammut attuumassutaarunneri-
sa kingornatigut, angallatip taassuma tunineqarnerati-
gut umiuneratigulluunniit, kingusinnerpaamik qaamma-
tit 18 qaangiunnerisigut angallammut aalajangersimasu-
mut angallammik taassuminnga piginnittup akuersis-
summik tunineqarneratigut attuumassuteqaqqilissap-
put. Taamatut attuumassuteqartitsisoqanngippat pigin-
nittoq pisussaavoq pointit pigisat tuniniassallugit. Pigin-
nittup pisussaatitaaffik taanna naammassinngippagu,