Atuagagdliutit - 11.03.1992, Blaðsíða 15

GRØNLANDS FISKERITIDENDE
DIARPIT
15
Naalakker- suisut pointit pigisat pineqartut arsaarinnis-
sutigisinnaavaat.
Imm. 3. Pointinik pigisanik niuernerit tamarmik Inuu-
tissarsiornermi Pisortaqarfimmut nalunaarutigineqar-
tassapput.
Imm. 4. Kommunit pointinik pigisaqarsinnaanngillat.
Imm. 5. Pointit pigisat kingornunneqarsinnaapput.
§ 8. Naalakkersuisut isumalluutinik biologit naliliine-
rinik tunngaveqarlutik aamma aalisarnermik soqutigisa-
qaqatigiiffiit attuumassuteqartut isumasioqatigereerlu-
git angallatinut nalunaarummi matumani pineqartunut
rejermarsinnaasunut pisarisinnaasat tamakkerlugit
annertusisissinnaavaat, annikillisissinnaallugiluunniit.
Imm. 2. Imm. 1 malillugu pisarisinnaasat tamakkerlu-
git annertusinissaat Naalakkersuisut pointinik pigisanik,
angallammik aalajangersimasumik pisaqarsinnaassusi-
limmik pisaartoqarneranut pisariaqartinneqartunik, iki-
lisitsinerisigut pissaaq.
Imm. 3. Imm. 1 malillugu pisarisinnaasat tamakkerlu-
git annikillinissaat Naalakkersuisut pointinik pigisanik,
angallammik aalajangersimasumik pisaqarsinnaassusi-
limmik pisaartoqarneratigut pisariaqartinneqartunik
annertusiliinerisigut aamma pointinik pigisanik Naalak-
kersuisut pigisaannik, atortussaajunaarsitsinikkut pisas-
sapput.
Imm. 4. Imm. 2 aamma 3 malillugit allanngortitsinerit
rejerniutinik niuernemut tamanut 1-imi pineqartunut
sunniuteqartassapput. Allanngortitsineq allanngortitsi-
nerup nalaani rejerniarnissamut akuersissummik pigisa-
limmut attuissanngilaq.
§ 9. Naalakkersuisut qinnuteqaateqartoqarneratigut
ukiup ilaani aalisarsinnaanermut akuersissuteqartoqar-
nissaa nalunaarutigisinnaavaat. Piffissap ilaannaa- nut
taamatut akuersissuteqartoqarsinnaanerani piumasa-
qåataavoq piginnittoq pointit pigisat affai sinnerlugit,
tassa ukioq naallugu aalisarnermi angallatip pisaqarsin-
naassusianut naapertuuttut tunngavigalugit, pigisaqas-
sasoq. Piffissap ilaannaanut qinnuteqaatit suliarineqar-
nerini inissisimanerit tamaattut aningaasaqarnikkut pe-
riarfissiineri ilanngunneqassapput.
Imm. 2. Qaammatini sorlerni aalisartoqassanersoq pi-
umasaqaatigalugu aalajangersarneqartassaaq.
Imm. 3. Aalisarsimanerup naatsorsuusiorneqarnera
qaammatinut ilivitsunut naatsorsuusiorneqartassaaq.
Aalisarneq qaammatip ingerlanerani aallartinneqarpat,
qaammat taanna naatsorsuusiornermi ilaatinneqassaaq.
Imm. 4. Ukiumut ilivitsumut akuersissut piffissap
ilaannaanut akuersissummut allanngortinneqarsinnaan-
ngilaq.
§ 10. Nalunaarummi matumani § 3-mi imm. 1-imik
aamma 2-mik, § 5-imi imm. 2-imik aamma § 7-imi Imm.
1, 2, 3, aamma 4-mik unioqqutitsinerit akiliisitsinermik
kinguneqarsinnaapput. Tamakku pillugit suliassat
inuussutis- sarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut
inatsisaanni aalajangersakkat malillugit suliarineqartas-
sapput.
§ II. Pointit pigisat, § 6 imm. 2 takuuk, inummut
imaluunniit angallataatilimmut tunngassuteqanngitsut
Naalakkersuisunit pigineqartussaapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut § 6 imm. 1 malillugu rejerni-
arnissamut akuersissut utertissinnaavaat piginnittoq ta-
matumunnga piumasarisaasunik naammassinnissiman-
ngippat. Pointit pigisat, akuersissummut tunngassute-
qartut, piginnittumit arsaarinnissutigineqartut, Naalak-
kersuisunit pigineqalissapput.
Imm. 3. Pointit pigisat imm. 1-imi aamma 2-mi taane-
qarsimasut rejernianut nammineq pisuussutiginagu na-
lunaarutip matuma atuutilerfiani ilaminnit ajornerusu-
nik atugassaqartitaalersunut ataasiaannartumik tunni-
unneqartassapput, tassa ilaatigut kommunimi pointinik
tunniussiviusumi rejerniutit pitsanngoriartornerat ilan-
ngullugu eqqarsaatigineqartassammat.
§ 12. Pointit pigisat, § 7-imi imm. 2 malillugu arsaarin-
nissutigineqartut, Naalakkersuisut tunisinnaavaat.
Atuutilcrfia
§ 13. Nalunaarut atuutilissaaq 1. december 1991.
Imm. 2. Atuutilersitsiffimmi Namminersornerullutik
Oqartussat nalunaarutaat nr. 27, 27. december 1988-
imeersoq rejerniarsinnaanermut, saarullinniarsinnaa-
nermut suluppaagarniarsinnaanermullu nalunaarutaata
rejerniarnermut tunngasortaa atorunnaarsinneqassaaq.
Ulloq, 2L november 1591
Kaj Egcde / Jørn graversen
Hjemmestyrets bekendtgørelse
nr. 32 af 21. november 1991
om fiskeri efter rejer ved Vestgrøn-
land med fartøjer, der er mindre end
75 BRT/120 BT.
I medfør af §§ 8 og 9, § 22 og § 28 i landstingslov nr. 17
af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri som æn-
dret ved landstingslov nr. 10 af 4. november 1991 fastsæt-
tes:
§ L Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssigt fis-
keri efter rejer, som drives på Grønlands fiskeriterrito-
rium vest for 44°00’W af personer eller selskaber med
grønlandsk fartøj, jf. fiskerilovens § 5, der er mindre end
75 BRT/120 BT ifølge fartøjets målebrev. Bekendtgørel-
sen gælder endvidere for de fartøjer, som ved bekendt-
gørelsens ikrafttræden har tidsubegrænset rejelicens,
hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde.
§ 2. Bekendtgørelsen gør fastsættelse af rejekutterflå-
dens samlede fangst- kapacitet til instrumentet for regu-
lering af omfanget af det kystnære rejefiskeri. Bekendt-
gørelsen indeholder reglerne for fastsættelsen af den
maximale samlede fangstkapacitet, for udskiftning af
fartøjer indenfor denne samlede fangstkapacitet og for
udvidelse og nedsættelse af den samlede fangstkapaci-
tet.
§ 3. Fiskeri efter rejer er betinget af, at der til fartøjse-
jeren er udstedt en licens til fiskeri med et bestemt fartøj.
Licensen er ikke tidsbegrænset.
Stk. 2. Licensen er betinget af, at ansøgeren opfylder
Fiskerilovens regler om ejerskab. I licensen kan fastsæt-
tes begrænsning i retten til
1) produktion ombord,
2) fiskeriområde og
3) fisketid.
Stk. 3. Til licensen er der knyttet en ret til at indsætte
en bestemt fangst-kapacitet i rejefiskeriet. Denne kapa-
citetsret beskrives ved »ejer-point«. Antallet af »ejer-
point« angiver, hvor stor en fangstkapacitet, licensinde-
haveren må indsætte i rejefiskeriet.
Stk. 4. Licensen gælder for et bestemt fartøj med en
bestemt fangstkapacitet. Med fangstkapacitet menes
fartøjets evne til at fiske rejer ved helårsfiskeri. Fangst-
kapaciteten beskrives med »fartøjs-point«. Antallet af
»fartøjs-point« angiver, hvor mange »ejer-point«, licen-
sindehaveren skal være i besiddelse af for at indsætte
dette fartøj i rejefiskeriet.
Stk. 5. Det er en betingelse for licensen, at det pågæl-
dende fartøjs fangst- kapacitet (fartøjs-point) ikke over-
stiger ejerens kapacitetsret (ejer-point), jf. dog §§ 8 og 9.
§ 4. Erhvervsdirektoratet fastsætter en gang for alle og
senest den 1. december 1991 den samlede fangstkapacitet
for den i § 1 nævnte rejekutterflåde, idet hvert enkelt
fartøjs fangstkapacitet vurderes.
Stk. 2. Som udgangspunkt for fastsættelsen anvendes
det enkelte fartøjs gennemsnitlige fiskeri i årene 1987,
1988 og 1989 jf. stk. 4. Der kan dog tages hensyn til
særlige forhold, som har medført en lille gennemsnitlig
indhandling, hvis disse forhold ikke kan tilskrives eje-
rens handlemåde.
Stk. 3. Resultatet af vurderingen udtrykkes jf. § 3, stk.
4, ved et antal »fartøjs-point« til hvert enkelt fartøj.
Summen af af disse »fartøjs-point« udtrykker den samle-
de fangstkapacitet, som ved bekendtgørelsens ikrafttræ-
den må indsættes i fiskeri efter rejer ved Vestgrønland
med de i § 1 nævnte fartøjer.
Stk. 4. For hver 50 tons rejer, et bestemt fartøj har
fisket ved helårsfiskeri, tildeles fartøjet 1 (ét) »fartøjs-
point« efter følgende skala:
Gennemsnitligt fiskeri 1987-89: Point
0- 49 tons 1
50- 99 tons 2
100-149 tons 3
150- 199 tons 4
osv.
§ 5. For nyanskaffelser fastsætter Erhvervsdirektora-
tet fangstkapaciteten ved tildeling til fartøjet af et antal
fartøjs-point på grundlag af ansøgning. Ansøgeren skal
indsende alle oplysninger, som er relevante for en vurde-
ring af fartøjets fangstkapacitet, herunder dets længde,
bredde, lastekapacitet, apteringsforhold, byggeår, spil-
styrke og motorkraft.
Stk. 2. Større reparationer, udskiftninger og ændrin-
ger i øvrigt af et fartøj sidestilles med anskaffelse af et
nyt fartøj og må kun gennemføres, såfremt de ikke øger
fartøjets fangstkapacitet eller såfremt ejeren anskaffer
de nødvendige supplerende ejer-point.
§ 6. For de fiskere, som pr. 1. december 1991 er i
besiddelse af en licens til fiskeri efter rejer med et fartøj,
som er omfattet af § 1, fastsættes kapacitetsretten jf. § 3,
stk. 3, til samme antal »ejer-point« som det antal »far-
tøjs-point«, fiskerens fartøj er tildelt jf. § 4.
Stk. 2. Såfremt et bestemt fartøj i løbet af årene 1987,
1988 og 1989 alene har fisket i 1987, og såfremt fangsten
i dette år var mindre end 100 tons, meddeles ikke kapaci-
tetsret (»ejer-point«) til ejeren.
§ 7. Ejer-point kan alene overdrages til eje eller sik-
kerhed.
Stk. 2. Ejer-point skal senest 18 måneder efter deres
erhvervelse eller efter deres frigørelse fra et fartøj ved
dette fartøjs salg eller forlis, påny være knyttet til et
bestemt fartøj ved udstedelse af licens til ejeren af dette
fartøj. Sker denne tilknytning ikke, er ejeren pligtig at
sætte sådanne ejer-point til salg. Hvis ejeren ikke opfyl-
der denne forpligtelse, kan landsstyret inddrage de om-
handlede ejer- point.
Stk. 3. Enhver handel med ejer-point skal anmeldes til
Erhvervsdirektoratet.
Stk. 4. Kommuner kan ikke besidde ejer-point.
Stk. 5. Ejer-point er arvelige.
§ 8. Landsstyret kan på baggrund af biologiske vurde-
ringer af ressourcegrund-laget og efter samrad med den
relevante faglige organisation udvide eller nedsætte den
samlede fangstkapacitet, som må indsættes i rejefiskeri-
et med fartøjer omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Udvidelse af den samlede fangstkapacitet efter
stk. 1 sker ved at landsstyret nedsætter det antal ejer-
point, som kræves til anskaffelse af et fartøj med en
bestemt fangstkapacitet.
Stk. 3. Nedsættelse af den samlede fangstkapacitet
efter stk. 1 sker ved at landsstyret forhøjer det antal
ejer-point, som kræves til anskaffelse af et fartøj med en
bestemt fangstkapacitet og ved at ejer-point, som er i
landsstyrets besiddelse, annulleres.
Stk. 4. Ændringer efter stk. 2 og 3 har virkning for
enhver handel med rejekuttere omfattet af § 1. Ændrin-
gen berører ikke den aktuelle ejers licens.
§ 9. Landsstyret kan efter ansøgning meddele licens til
fiskeri i en del af året. Godkendelse af en sådan deltidsli-
cens forudsætter, at ejeren skal være i besiddelse af
mere end halvdelen af det antal ejer-point, som svarer til
fartøjets kapacitet ved helårligt fiskeri. Ved behandlin-
gen af ansøgninger om deltidslicens skal de økonomiske
muligheder ved de givne licensbetingelser tages i be-
tragtning.
Stk. 2. Der kan fastsættes betingelser om i hvilke
måneder, fiskeriet må foregå.
Stk. 3. Opgørelse af det udførte fiskeri sker i hele
måneder. Er der påbegyndt fiskeri i en måned, medreg-
nes denne måned i opgørelsen.
Stk. 4. En helårslicens kan ikke ændres til en deltidsli-
cens.
§ 10. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 2 jf. stk.
1 og § 7, stk. 1, 2, 3 og 4, i denne bekendtgørelse kan
medføre bøde. Sager herom behandles i øvrigt efter
reglerne i landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
§ 11. Ejer-point, som jf. § 6, stk. 2, ikke er knyttet til
nogen person eller reder, tilfalder landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan inddrage en ifølge § 6, stk. 1,
udstedt licens i tilfælde af, at indehaveren ikke opfylder
betingelserne herfor. De ejer-point, som var knyttet til
en licens, som fratages indehaveren, tilfalder landssty-
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte ejer-point overdrages n
gang for alle til rejefiskere, som uden egen skyld er stillet
ringere end gennemsnittet ved denne bekendtgørelses
ikrafttræden, idet der blandt andet tages hensyn til ud-
viklingen indenfor kutterflåden i den kommune, hvortil
point’ene overdrages.
§ 12. Ejer-point, som inddrages efter § 7, stk. 2, kan
landsstyret sælge.
Ikrafttræden
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december
1991.
Stk. 2. Ved ikrafttrædelsen ophæves hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 27 af 27. december 1988 om licens til
fiskeri efter rejer, torsk og rødfisk for såvidt angår rejefi-
skeri.
Den 21. november 1991
Kaj Egede / Jørn Graversen