Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.11.1993, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 02.11.1993, Blaðsíða 6
<5 Nr. 103 • 1993 KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSIVJA PINNGITSAALIINIKKUT TUNINIAANEQ Kønig, Homann & Erichsen v/advokat Ole Horsfeldt, BRFkredit A/S sinnerlugu piumasaqaateqameratut illu B-1120, Sisimiut illoqarfiata koord. 594/310, Larsikkut Aqq. pinngitsaaliissummik tuniniameqarpoq. Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaaq Nalunaarut nr. 201 majip 3-ni 1978-meersoq naapertorlu- gu. Illu inissiassatut sanaajuvoq toqqavimmigut 119 kvin. missaanik annertussuseqarluni. Kikkulluuniit illup pisiarinissaanut soqutigisaqarsinnaa- sut kajumissaameqarput neqerooruteqaqqullugit. Pin- ngitsaaliinikkut tuniniaanermi malitt. qartussat, ta- matumalu ilusilemeqameranut aalajangersameqarsima- nerata assilineqameri piniameqarsinnaapput advokat Ole Horsfeldt-imut saaffiginnilluni. Taamatuttaaq nalunaarsomeqarsimasunik nalunaarsor- neqarsimanngitsunilluunniit pisassaqarsorisut kajumis- saameqarput pinngitsaaliissummik tuniniaaneqalerpat pisassaqamertik nalunaarutigeqqullugu. Nalunaarsomeqanngitsunik pisassaqartut ilisimane- qanngitsut pinngitsaaliissumik tuniniaaneq pisilersinna- gu nalunaamteqarsimanngitsut pisassatik annaassavaat. Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanneqas- saaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. Tallimanngornermi, 12. november 1993 nal. 10.15. Allakkatigut neqeroorutit aalajangersimasumik ani- ngaasanik neqerooruteqarflusussat uunga nassiunneqar- sinnaapput, Kønig, Homann & Erichsen, v/advokat Ole Horsfeldt, Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk. Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkatigut neqeroorutaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput, najuuttunillu periarfissaqarfigineqassallutik qaanger- niussinissamul. Ulloq, 6. august 1993 Kalaallit Nunaanni landsdommeri Postboks 1040.3900 Nuuk GRØNLANDS LANDSRET TVANGSSALG På begæring af Kønig, Homann & Erichsen ved advokat Ole Horsfeldt på vegne BRFkredit A/S afholdes tvangs- salg over ejendommen B-1120 af Sisimiut by’s koordina- ter 594/310 beliggende Larsikkut Aqq., Sisimiut. Tvangssalget sker i henhold til bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978. Ejendommen er en beboelsesejendom med et bruttoareal på ca. 119 kvm. Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med bud på køb af ejendommen. Kopi af de vedtagne tvangs- salgsvilkår og salgsopstilling kan rekvireres ved advokat Ole Horsfeldt. I øvrigt opfordres registrerede som uregistrerede rettig- hedshavere til at gøre deres rettigheder gældende ved det endelige tvangssalg. Ukendte uregistrerede rettigheder over ejendommen, der ikke er gjort gældende inden tvangssalget af ejen- dommen, fortabes. Endeligt tvangssalg afholdes i Grønlands Landsret, Tjal- fesvej 1, 3900 Nuuk Fredag, den 12. november 1993 kl. 10.15. Skriftlige bud, der skal være endeligt fastsat til et bestemt beløb, kan fremsendes til Kønig, Homann & Erichsen ved advokat Ole Horsfeldt, Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk. På tvangssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed for mundtligt overbud. Den 6. august 1993 Landsdommeren i Grønland Postboks 1040.3900 Nuuk Kønig, Homann & Erichsen ADVOKATFIRMA FJELDVEJ 16 • POSTBOX 59 • DK-3900 NUUK TELEFON (299)2 13 70 • TELEFAX (299) 2 4117 GRØNLANDSPOSTEN Mangel på uddannelsespladser i hjemby Af: Brancheskole I-elever på Niuemermik Hinniarfik, Nuuk De uddannelsessøgende savner, at nogen arrangerer julesammenkomst for dem. Billedet viser en juletræsfest, som eleverne på SPS arrangerede for ældre og børn i 1984. Det var dengang. (Foto: Louise-Inger Lyberth) En af problemerne er, at der er mangel på lokale uddan- nelsesskoler i det forskellige byer/bygder, hvis der var fle- re skoler i det forskellige by- er/bygder ville man ikke rej- se fra familie og vante omgi- velser, hvor følgerne kan være hjemve og således af- brydelse af uddannelser. I nogle tilfælde er elever ikke voksne nok til at tage en uddannelse og dermed li- ge pludseligt stå på egne ben i en fremmed by, hvilket godt kan medføre, at nogle elever drc 3r i f u i- nelsen. I andre tilfælde ind- ser eleven at kravene under en uddannelse kan være me- ger hårde, og så hvis eleven ikke har været forberedt på dette hårde pres, dropper denne ud. Eleven har der- med ikke sat kravene til sig selv højt nok. Eleverne i folkeskolen burde være mere ude i prak- tik i arbejdspladserne, da de får mere viden, og dermed mere ivrig efter at starte en uddannelse, og for at de ikae vælger den forkerte uddan- nelse. Vent med at få børn Nogle mener at uddannel- sessøgende burde vente med at få børn, men denne hold- ning mener vi ikke rigtigt. Hvis man hjælpes ad kan problemerne godt løses. Problemerne såsom børne- pasningsmulighedf :• v d børnesygdom. Vea at hjæl- pes ad kan uddannelsessø- gende, uddannelsesstederne og uddannelsesdiroktoraf it fa disse problemer løst. Pasningsproblemer af de uddannelsessøgendes syge børn Der er mange uddannelses- søgende med børn, der med viljestyrke starter uddan- nelse uden at se børn som en hindring. På grund af syg- dom hos barn, er mange ele- ver/studerende blevet smidt ud af skolen, da deres fra- værsprocen: blivei for si r. For at undgå ovennævnte burde man mellem KIIP, KUF, uddannelsessteder >g elever lave en ordning som følgende; havde nogle be- stemte personer som kan være klar til at blive hentet/ kaldt, hvor de skal passe ele- vernes syge børn i deres hjem. Ovennævntes følger ville være, at elever/stude- rende undgik at miste nogle undervisningstimer, og kunne dermed følge med. For at undgå, at de grøn- landske elever/studerende skal rejse til Danmark for at tage en videreuddannelse burde man lave flere vide- reuddannelsesskoler i Grøn- land. Når man er uddannel- sessøgende/studerende i Danmark kan man have hjemve, man kan savne fa- milie og de vante omgivel- ser. På ovennævnte grund- lag har mange studerende måttet afbryde deres uddan- nelse, og det er ærgerligt. Studievejledere Studievejlederne burde væ- re mere aktive med hensyn til vejledning af især de ny- startede elever, da man fr" elevernes side føler, at jo bedre start, des bedre ud- dannelsesforløb. Et af følgerne er, at ele- ver/studerende bliver budt velkommen af landsstyre- medlem Marianne Jensen, hvor hun vil fortælle om by- en. Det vil i de næste kom- mende år være gavnligt for de næste holds studerende. Desværre ved de fleste »gen- erte« ikke hvor de skal hen- vende sig, for at undgå at sådan noget sker, kan må- ske landsstyremedlem Mari- anne Jensen »vise vej« eller med samarbejde med Nuuk turistkontor. Qassi kunne for eksempel også bruges som velkomst- hal en enkelt aften. Vi kan for eksempel nævne, når man får brev fra Handelsko- len står der ikke i brevet hvor i byen Handelskolen ligger, og man ved for ek- sempel ikke hvor man kan søge fritidsaktiviteter. Mange elever/studerende ved ikke, at de kan henvende sig til KIK, med hensyn til forskellige problemer under uddannelsen. Mange tror, at man kan henvende sig om penge, man tænker ikke på alle de ting KIK har opnået i de 10 år det har eksisteret. Man kan for eksempel hen- vende sig om bolig, lærere og andre problemer som vedrø- rer uddannelsen. Der er fra elevernes side behov for at komme lidt væk fra bøgerne og have sam- menkomst, her tænker man på socialt samvær så elever- ne kan lære hinanden per- sonligt at kende, og for at opnå, at man sammen kan løse de enkelte elevers pro- blemer. Gratis fritidsaktiviteter Der er i kollegierne saler au- laer som ikke mere bliver be- nyttet, der er et ønske fra eleverne, at man giver disse saler og aulaer til rådighed for elever/studerende, idet der er grænser for aktivite- ter i byen, og at man ikke har råd til at betale for de forskellige aktiviteter man kan komme til. Når eleverne henvender sig for at klage til studievej- lederne bliver de ikke taget alvorligt, man mener, at vej- lederne bare tager klagerne som meddelse. Der er nutildags for få læ- rere, her tror man der er for- di lærerne efter, at have ta- get en lang uddannelse får for lidt i løn. Nutildags når unge starter en uddannelse tænker de på, om der bliver brug for dem, og ikke mindst den løn de kommer til at tjene. Det er derfor me- get vigtigt, at man giver læ- rerne en passende løn. Der findes mange elever/ studerende, som mangler en at snakke med om sine pro- blemer. Og de problemer der er opstået kan eleven have for sig selv fordi, de ved ikke hvem de kan stole på, og ved heller ikke, hvem de kan snakke med, derved kan ele- ven afbryde uddannelsen. For at undgå dette, kan vi finde en løsning ved at tilsi- desætte en time, sådan at vi kan prøve at få en elev til at åbne sig og snakke om sine problemer. Juleferien I juleferien har man ellers mulighed for at rejse hjem, men frirejsen bliver mest brugt i sommerferien. Der- for kan man blive ensom i juledagene, hvis man ikke selv har råd til jeleferierej- sen. Således kunne man og- så arrangere et ophold et el- ler andet sted i en stor sal, da det kan blive underhol- dende, for eksempel spise sammen om aftenen med ju- letræsdans. Sådan kan man undgå at blive ensom i jule- dagene og da de kan lære hinanden at kende kan man også undgå hjemve’er når man har nogen at tale med. Vi ved at Nuuk by er et stort sted for uddannelses- søgende og at der er mange uddannelsesskoler. Allige- vel kender mange af de ud- dannelsessøgende ikke hin- anden. For at lære hinanden at kende kan det for eksem- pel arrangere en komsam- men ved »Qassi« hvor man klasse efter klasse præsen- tere sig og hvilken uddan- nelse de er igang med. Bedre service for beboerne i kollegierne Beboerne i kollegierne kla- ger over, at forstanderne er for tilbageholdende med hensyn til hjælp, når en be- boer henvender sig om nogle ting der mangler i værelser- ne. Man mener fra elevernes side, at personalet i kollegi- erne burde være mere forbe- redt på det ting der kunne mangle. For at undgå dette vil undertegnede give et godt råd til personalet i kol- legierne, om at være mere åbne/hjælpsomme og mere forberedt i fremtiden. Brancheskole I-elever: Ane-Grethe Absalonsen, Elisipannguaq Danielsen, Hans Otto Davidsen, Panee- raq Egede, Bitten Heil- mann, Juliane Heilmann, Kaj L. Heilmann, Kirsten Heilmann, Sofie Heilmann, Christie R. Jensen, Kirsten Johnsen, Jess Peter Han- sen, Lotte Lennert, Margre- the Poulsen, Karen Sikem- sen, Amalie Zeeb, Magrethe Knudsen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.