Atuagagdliutit - 02.11.1993, Page 12

Nr. 103 • 1993
Landsstyreformand Lars Emil Johansen går allerede i
valgtanker
- Sumunnalerpit? Atassutip aqutsisuniannertuumik ajomartorsiorfigai, partiillu aaqqiini-
arnissaminut ukioq ataasiinnaq piffissaraa. Taamaanngippammi 1995-imi upernaakkut
inatsisartunut qinersisoqalerpat partii ajutoorujussuaqqittussaavoq.
- Hvor skal vi hen, du? Partiet Atassut står midt i en dyb ledelseskrise, som partiet kun har
et år til at løse. Ellers vil valget til landstinget i foråret 1995 blive endnu en katastrofe for
det plagede parti. (Ass./Foto: Knud José fsen).
NUUK(KK) - Landstings-
formand Bendt Frederiksen
har ringet efterårssamlin-
gen af, og landstingsmed-
lemmerne fra kysten er rejst
hjem efter en oktober fyldt
med politiske spilfægterier
og interne partipolitiske
spændinger.
Hvordan gik samlingen?
AG har været med på sideli-
nien under alle møder i
landstingssalen, og vi må gi-
ve landsstyreformand Lars
Emil Johansen ret, da han i
sin afsluttende kommentar
fra talerstolen brugte et af
modeordene fra den politi-
ske arena, - det latinske ord
konsensus, der slet og ret
betyder enighed.
Der har været meget enig-
hed i landstinget. Så meget
enighed, at det flere gange
har været svært at kende
forskel på de fem partier i
landstinget. Og når det en
gang imellem slog gnister,
var det oftere internt i parti-
erne end mellem landsstyret
og dets opposition.
Selvmål
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen scorede en
række points på landstin-
gets efterårssamling, men
han lavede også et par politi-
ske selvmål.
Den største begmand fik
han af sine egen Siumut-
gruppe i landstinget.
I forbindelse med redegø-
relsen om arbejdet i Kom-
munalreformkommissionen
roste Lars Emil Johansen
formanden Jonathan Motz-
feldt for hans store arbejde
på et vanskeligt felt. Jonat-
han Motzfeldt blev glad, da
Lars Emil Johansen gjorde
ham til heltidsansat kom-
missionsformand med sam-
me løn som et landsstyre-
medlem, men smilet stivne-
de, da han erfarede prisen:
Jonathan Motzfeldt skule
fjernes fra alle sine politiske
poster, blandt andet for-
mandskabet i Grønlandsflys
bestyrelse (»Mit hjertens-
barn«) og det politiske ord-
førerskab i Siumuts lands-
tingsgruppe.
Ville Lars Emil Johansen
plan være blevet ført ud i li-
vet, ville Joantahn Motz-
feldt være kørt ud på et poli-
tisk sidespor om et år, men
Lars Emil Johansen under-
vurderer imidlertid sin
gamnle kampfælle og ærke-
rival. Nok er Jonathan
Motzfeldt såret, men ikke
slået.
Ved fordelingen af udvalg-
sposter i slutningen af efter-
årssamlingen blev Jonathan
Motzfeldt efter eget ønske
fritaget fra sin post i Nor-
disk Råd, som medfører en
del rejseri, men behpldt de
øvrige poster.
Det kan undre, at Lars
Emil Johansen ikke på for-
hånd havde sikret sig fods-
lag i sin landstingsgruppe,
inden har gik på talerstolen
og fyrede Jonathan. En fy-
ring, som fusede ud i det re-
ne ingenting, og efterlod
indtryk af et personligt op-
gør mellem Lars Emil Jo-
hansen og Jonathan Motz-
feldt.
Dårlig timing
Det kan også undre, at en
politisk ræv som Lars Emil
Johansen så dårligt timer et
forslag om en forhøjelse af
landstingsmedlemmernes
vederlag med 12.00 skatefrie
kroner om året og en accept
af landskassen betaling af
billeter og dagpenge til
landsstyreformandens og
landstingsformandens ælg-
tefæller, når de to politikere
er på lange eller repræpsen-
tative rejser.
Lars Emil Johansen bur-
de vide, at en forhøjelse af
verderlaget, uanset hvor ri-
meligt og hvor lille det end
måtte være, vil være en torn
i øjet på de tusinder af løn-
modtagere, som i foråret
blev bedt om at vise sam-
fundssind og løntilbagehol-
denhed.
Han burde også vide, at
ikke alene de unge, der ved
efterårssamlingens start
havde udsigt til at miste fri-
rejsen for deres ægtefæller,
men også mange andre i
samfundet finder det helt
udenfor landskassens opga-
ve at betale for toppolitiker-
nes koner rejser, så de ikke,
som det hed i begrundenl-
sen, »lider afsavn på deres
rejser«.
Valgtummel
Det kan også undre, at Lars
Emil Johansen med Djæve-
lens vold og magt ville have
presset et boligselskab gen-
nem landstingets efterårs-
samling.
Han fik kommunernes
landsforening på nakken,
selv om 14 af 18 borgmestre
er partikammerater. Som
formanden for KANUKO-
KA Edvard Møller sagde det
til AG, da bølgerne gik hø-
jest:
- Mit eget gæt er, at dette
selskab skal trumfes igen-
nem, fordi der er valg i 1995.
De skal have noget at gå til
valg på til den tid.
Og dermed rører Edvard
Møller ved et centralt punkt
i hele landsstyreformanden
handlemåde.
Lars Emil Johansen er i
fuld gang med at køre kano-
nerne i stilling til den valg-
kamp, der for de andre par-
tier starter om et år og kul-
minerer i begyndelsen af
1995.
Lars Emil Johansen væl-
tede Jonathan Motzfeldt af
pinden ved sidste lands-
tingsvalg og skal nu bevise,
at baggrunden for dette per-
sonskifte ikke var dikteret
af personlige ambitioner og
vinding, men af reelle politi-
ske hensyn til Grønlands
bedste.
Kniven for struben
Det er i lyset af denne dunst
af valgkamp, at Lars Emil
Johansens allersidste fejl-
vurdering skal ses.
Lars Emil Johansen ville
sende en julecheck på 2.000
skattefrie kroner til alle
pensionister, men koali-
tionspartnmeren IA sagde
fra. Det var billigt valgflæsk
at give pensionisterne et en-
gangsbeløb, mens mange
andre grupper som uddan-
nelsessøgende, børnefamili-
er, arbejdsløse, bygdeboere
og fiskere og fangere havde
lige så stor brug for en jule-
gave som pensionisterne.
Lars Emil Johansen satte
landstingets medlemmer
kniven for struben, da han
offentliggjorde sit forslag og
sagde til de øvrige politikere:
- Stem mod forslaget, hvis
I tør.
Det turde selvfølgelig in-
gen, men den brutale frem-
gangsmåde vil blive husket.
Også efter jul.
Kvik i hovedet
Der kan alt i alt ikke gives en
entydig karakter til lands-
styreformanden for hans
præstation under efterårs-
amlingen.
Han har sammen med sin
landsstyremedlem for øko-
nomien Emil Abeisen styr
på landskassen, men han
undervuderer i en række si-
tuationer sine egner evner
til at overbevise partikam-
merater, koalitionspartnere
og oppositionspolitikere om
sine ideers bæreevne.
Lars Emil Johansen har
den hurtigste politiske hjer-
ne i landstinget, men ingen
kæde er stærkere end dets
svageste led. Hvad nytter
det at have de rigtige ideer,
hvis man ikke kan sælge
dem?
Bleg indsats
Hvad så med de fire andre
partier i landstinget? Ja, de
leverede gennemgående en
bleg indsats på efterårssam-
lingen.
Koalitionspartneren
Inuit Ataqatigiit er svækket
af indre stridigheder.
Johan Lund Olsen vandt i
foråret en Pyrrhus-sejr, da
han væltede Aqqaluk Lynge
og overtog formandspost ni
partiet. Kontrollet over par-
tiet og landstingsgruppen
har han imidlertid aldrig
vundet, og han måtte sam-
men med IAs næstformand
Josef Motzfeldt lide den tort
at komme i mindretal i et for
Inuit Ataqatigiit så ideolo-
gisk emne som forhøjelsen
af vederlagene til lands-
tingsmedlemerne.
Det styrker ikke tilliden
til Inuit Ataqatigiit, men der
er ingen fare for, at lands-
styresamarbejdet slår rev-
ner. Henriette Rasmussen
og Kuupik Kleist er loyale
medlemmer af landsstyret,
og landstingsgruppens
stærke mand Aqqaluk
Lynge ved nok, hvor det
sner. Han skal ikke en gang
til sætte sig uden for de pæ-
ne selskab, som han gjorde i
1987 med sin snak om Thu-
le-radaren.
Ingen fornyelse
Også Atassut fremstod som
et parti strid med sig selv.
To af frontfigurerne i
landstingsgruppen Konrad
Steenholdt og Peter Oster-
mann havde få dage inden
landstin gssamenlingens
start fået det røde kort af
partiets kongres, og de var i
starten af efterårssamlin-
gen ikke meget opsat på at
yde en helhjertet indsats. De
surmulede og lod sig udskif-
te af Lars Chemnitz som po-
litiske ordfører og Knud Sø-
rensen som gruppeformand.
Fornyelse, kaldte partiet
det, men Lars Chemnitz
blev hurtigt genkendt på sin
butterfly og noble fremtræ-
den. Lars Chemnitz er et
højt respekteret medlem af
landstinget, ingen drager
hans politiske og moralske
hæderlighed i tvivl, men det
er desværre ikke altid nok i
politik.
Det kneb med fornyelsen
og gennemslagskraften, og
da detvirkelig gjalt, for eks-
mepel i sagen om vederlage-
ne, rystede partiet på hån-
den og stemte sammen med
Siumut.
Atassut står overfor et le-
delsesproblem. Det skal i
hvert fald løses inden næste
landstingsvalg i foråret
1995, hvis partiet da ikke vil
føje endnu et valgnederlag
til sin lange liste over
1980’ernes og 1990’ernes
katastrofer.
»One-man-show«
Akulliit Partiiat havde også
svært ved at markere sig.
Bjarne Kreutzmans hjer-
te banker for børne- og ung-
domsarbejdet, mens Hans
Pavia Egede har dybe inter-
esser i fiskeriet. Ingen af de
to politikere, der også er
medlem af kommunalbesty-
relsen i Nuuk, markerede
sig på disse områder. Akullit
Partiiat sidder på alle måder
på bagerste række i lands-
tingssalen og vil få et pro-
blem med at overbevise pro-
testvælgerne på højefløjen
om partiets berettigelse ved
næste valg.
Issittup Partiias og Niko-
laj Heinrichs one-man-show
er en underlig fisk i lands-
tingssalen.
Nikolkaj Heinrich havde
under denne samling slået
pjalterne sammen med
Atassut, hvor han deltog i
gruppemøderne og fik sek-
retærbistand. Nikolaj Hein-
richs verden omfatter jolle-
fiskerne og bygdebefolknin-
gen og andre småkårsfolk,
mens resten af verden er
lukket ude.
Han lader derfor Atassuts
ordfører tale på sine vegne,
når emnerne ikke interesse-
rer ham, mens han til gen-
gæld er en flittig gæst på ta-
lerstolen, når emnerne væk-
ker hans interesse.
Som det eneste af lands-
tingets 27 medlemmer und-
lod han at stemme for opret-
telsen af et boligselskab.
Han frygter, at et aktiesel-
skab udelukkende vil se på
paragrafer i stedet for de
menneskeskæbner, som er
så afhængige af en bolig.
- Sporene fra Royal Gre-
enland skræmmer, siger Ni-
kolaj Heinrich.
Bordtennis
Alt i alt en svag indsats, som
kunne gøre de timelange ra-
diotransmitterede lands-
tingsdebatter til en ørken-
vaqndring.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen erkender i
en stille stund, at der er
langt mellem snapsene i
landstinget. Hans politiske
tæft bliver ikke skærpet un-
der denne blege forestilling,
og han må nøjes med at rose
landstinget for sin konsen-
sus, for sin enighed.
Som han helt uden for re-
ferat har sagt om oppositio-
nen i landstinget:
- Det er som at spille bord-
tennis med en mand uden
arme. Du vinder hver gang,
men du kan ikke glæde dig
over sejren.
Til næste år bliver der
holdt tre landstingssamlin-
ger, som til gengæld ikke
skulle blive så langvarige og
møderige som denne efter-
årssamling.
Landstinget lægger ud
med en forårssamling midt
på den mørke vinter med
start den 16. februar. Den
anden forårssamling starter
den 31. maj. Efterårssamlin-
gen begynder den 30. sep-
tember.