Atuagagdliutit - 02.11.1993, Side 16

Nr. 103 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Aningaasanut
inatsisissaq
ajorpallaanngilaq
Landskarsi 1994-imi 4 milliarder kroninik
missingersuuteqarpoq
1994-imi Aningaasanut Inatsisissaq 4 milliarder kroninik nikerartitsiffigineqartussaq inat-
sisartut akuersissutigaat.
Landstinget har vedtaget Finansloven for 1994 som jonglerer med fire milliarder kroner.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
■ Finansloven er slet
ikke så ringe endda
Landskassen har et budget på fire miliarder kroner i 1994
NUUK(KK) - Inatsisartut
»bibeliat«, 1994-imi anin-
gaasanut inatsisissaq, mar-
lunngornermi oktoberip
26-iani inatsisartut ataatsi-
miinneranni ullup kingul-
liup tulliani taasissutigine-
qarmat ilaasortat isumaqa-
tigiipput. Taannalu naam-
massimmat tullianik ataat-
simiinnissap ullulerneqar-
nissaa kiserngoruppoq, aa-
lajangerneqarporlu februa-
rip 16-iani aallartissasoq.
Inatsisartuni partiit talli-
maallutik tamarmik, tassa
partiit suleqtigiit Siumut
Inuit Ataqatigillu, illuatun-
giliuttullu Atassut, Akullliit
Partiiat Issittullu Partiiat
1994-imi naalakkersuisut
aningaasaqarnermik aqutsi-
nissaannut akuersipput.
Arlalinnik aaqqissuteqar-
nissaq pisariaqarsimavoq,
ilaatigut Aningaasaqarner-
mut Ataatsimiititaliami
ilaasortat tallimaallutik su-
linerminnik akissarsiaqalis-
sallutik, kisiannili annertu-
nerusut allanngortinne-
qanngillat. Aningaasaqar-
nermut Ataatsimiititadia-
mut siulittaasup, Peter
Grønvold Samuelsen-ip Siu-
mumeersup Aningaasanut
Inatsisissaq saqqummiup-
paa, partiinillu tamaginnit
tapersersorneqarluni.
- Aap, Aningaasanut Inat-
sisissaq ajorpallaanngilaq,
Peter Grønvold Samuelsen
oqarpoq.
Suliassat nutaat
Ukiuni kingullerni Kalaallit
Nunaat atugarissaarpal-
laanngilaq.
Avammut tunisaqarner-
mi isertitat 1989-imili 1,1
milliard kroninik appariar-
simapput, inuiaqatigiinnilu
aningaasakilliu ler neruj u s-
suarmut nalimmassaane-
rup kingunerisaanik sa-
naartornerit annikillisinne-
qarujussuarsimapput, sulif-
fissaaleqisut amerliartuin-
nalersimallutik kommunil-
lu isumaginninnermut an-
ingaasartuutaat qaffariarsi-
mallutik.
- Ilami inuit ilaat nikallo-
riartulersimapput, Peter
Grønvold Samuelsen oqar-
poq, kisiannili tamanna
tunngavissaqanngilaq.
1994-imissaaq Kalaallit
Nunaanni aningaasaqarneq
sukannersumik ingerlanne-
qassaaq. 1994-imi 4 milliar-
der kroninik kaaviiaartinne-
qartussat minnerpaamik
150 millioner kroninik sin-
neqartoorfigineqarnissaan-
nut missingersuusiorneqar-
simapput. Taakkuli juulli-
mut tunissutissatut atorne-
qassanngillat, kisiannili nu-
nanut allanut akiitsunut ta-
makkiisunut 1,8 milliarder
kroniusunut akilersuutissa-
tut atorneqassallutik, Akiit-
sunillu taakkunannga 1,4
milliarder kronit taarsigas-
sarsiaallutik akiitsorineqar-
put.
Taamaakkaluartorli aal-
larnisaaniarluni arlalinnik
suliaqarnissamut periarfis-
saqartitsisoqarpoq.
Nunat allat aningaasaasa
nalinginik nuussinikkut
inuutissarsiutinik ineriar-
tortitsinissamut aningaa-
saateqarfiliornikkut 37,8
millioner kroninik sinne-
qartoortoqarpoq, taakku-
nanngalu suliassaqartitsini-
arnermut millionilippassuit
suli atorneqartassapput.
Ukiup 2000-ip tungaanut
Kalaallit Nunaanni arfineq
marlunnik mittarfiliorto-
qamissaa aalajangerneqar-
poq, takkunanngalu sanaar-
torneq ilaatigut suliffissa-
qartitsilersussaavoq ilaati-
gullu angallannernut akiso-
qisunut Kalaallit Nunaanni
ukiuni 30-ni ilungersuutigi-
neqarsimasunut akitigut
annikillisaataasussaalluni.
Ilaqutariit
Aningaasatigut sukanner-
sumik ingerlatsinikkut siu-
nertarineqarpoq ilaqutariit
ataasiakkaat aningaasaqar-
nerisa pitsanngorsaavigine-
qarnissaat.
Akileraarutit akitsuutillu
unitsinneqarput, aammalu
ineqarnermut, innaallagis-
samut kiassarnermullu an-
ingaasartuutit allanngortin-
naveersaarneqarsimallutik.
Sullisinerpaalunnut ulluin-
narnilu pisariaqartitanik
nioqquteqarnermi akigiti-
taasut Namminersornerul-
lutik Oqartussatsuliffeqar-
fiutaasa, soorlu Tele Attave-
qaatit KNI-llu allanngorti-
temeqarneri naapertorlugu
annikilllisinneqarsimapput.
Aningaasallu taakku su-
minngaanneerpat?
Aningaasanik annertuu-
nik tunissuteqartartoq tas-
saavoq qallunaat naalagaaf-
fia, taassumalu ataatsimo-
ortumik tapiissutitut 1994-
imi 2.374.700.000 kronit
landskarsimut nassiutissa-
vai. Kalaallit Nunaanni aki-
leraarutinut 1.116.255.000
kroninik akiliisarpugut,
taakkunannga 489.700.000
kroniusut toqqaannartumik
akiler aaru taappu t,
625.755.000 kronillu toq-
qaannanngitsumik akile-
raarutinut akitsuutinullu
akiliutaallutik. EF allallu
annikinnerusut267 million-
er kroninik aalisamermut
isumaqatigiissutinut akiliis-
sapput.
1994-imi landkarsip an-
nertuumik isertitaqaatita-
qarfigisinnaasai pingasuup-
put.
NUUK(KK) - Der var enig-
hed om Landstingets »bi-
bel«, Finansloven for 1994,
da Landstingets medlem-
mer stemte loven lyem som
det næstsidste punkt på
dagsordenen på tingets sid-
ste arbejdsdag tirsdag den
26. oktober. Tilbage var så
blot at fastsætte datoen for
næste samling, som starter
den 16. februar.
Det er altså samtlige fem
partier, både koalitionspart-
nerne Siumut og Inuit Ata-
qatigiit og oppositionsparti-
erne Atassut, Akuliit Partii-
at og Issittup Partiia, som
står bag den økonomiske po-
litik, som landsstyret skal
føre i 1994.
En lang række justerin-
ger var nødvendige, blandt
andet skulle alle fem med-
lemmer af Finansudvalget
nu have løb for deres arbej-
de, men hovedsigtet blev bi-
beholdt. Formanden for Fi-
nansudvalget, Peter Grøn-
vold Samuelsen fra Siumut,
fremlagde Finansloven, som
så opnåede støtte fra alle
fem partier.
- Ja, Finansloven er slet
ikke så ringe endda, konsta-
terede Peter Grønvold Sam-
uelsen.
Nye aktiviteter
De seneste år har ikke været
rare ved Grønland.
Eksporten er faldet med
1,1 milliard kroner siden
1989, og tilpasningen af
samfundsøkonomien til den
gevaldige økonomiske af-
matning har betydet et stort
fald i bygge- og anlægsakti-
viteterne, en stigende ar-
bejdsløshed og en stigning i
kommunernes sociale udgif-
ter.
- Nogle er endda begyndt
at miste modet, siger Peter
Grønvold Samuelsen, men
det er der nu ingen grund til.
Der skal også i 1994 føres
en stram finanspolitik i
Grønland. Målet med en
omsætning i 1994 på fire
milliarder kron r er et over-
skud på mindst 150 million-
er kroner. De skal dog ikke
bruges til julegaver, men til
afdrag på hjemmestyrets
samlede gæld på 1,8 milliar-
der kroner, hvoraf udlåns-
gælden er på 1,4 milliarder
kroner.
Alligevel er der plads til en
række aktiviteter, som skal
forsøge at få gang i hjulene,
til at sætte gang i hundeslæ-
den.
Der vil fortsat blive brugt
millioner til beskæftigelses-
fremmende aktiviteter, og
der er af overskuddet på
37,8 millioner kroner fra en
heldig vpluU'fransaktion
skabt en erhvervsudvik-
lingsfond.
Der er blevet taget en
principbes1 tnirg om at an-
lægge syv landingsbaner i
Grønland i årerne op til år
2000, og det vil dels give en
direkte beskæftigelseseffekt
og dels reducere de tårnhøje
billetpriser, som Grønland
har døjet med i 30 år.
Familien
Den stramme finanspolitik
har især haft sigte på de en-
kelte familiers økonomi.
Der er lagt låg på skatter
og afgifter, og udgifterne til
husleje, el og varme er holdt
i ave. Priserne for en række
tjenesteydelser og daglige
forbrugsvarer er blevet re-
duceret i takt med en om-
lægning og rationalisering
af de hjemmestyrejede virk-
somheder som Tele Attave-
qaatit og KNI.
Og hvor kommer pengene
fra?
Den store bidragsyder er
den danske stat, som i 1994
sender et bloktilskud på
2.374.700.000 kroner til
landskassen. Vi i Grønland
betaler 1.116.255.000 kroner
i skatter, - deraf
489.700.000 kroner i direkte
skatter og 625.755.000 kro-
ner i indirekte skatter og af-
gifter. EF og en række min-
dre parter betaler 267 mil-
lioner kroner i fiskeriafta-
ler.
Der er de tre væsentligste
indtægtskilder for landskas-
sen i 1994.
Ernianut allannguutit
25. oktober 1993 aallamerfigalugu
taarsigassarsianut atukkanullu emiaritinneqartut
ukiumut 0,50%-pointimik
appasinnerusunngortinneqarput.
Peqatigitillugu aningaasanik toqqortaqamermi
emiaritittakkat arlallit 0,50%-point angullugit
appaaffigineqarput. Kontulli ilaannut nuutsisamermi
atomeqartartunut emiaritittakkat allannguuteqanngillat.
Emiat allangomeri pillugit erseqqinnerusumik
paasisaqarusukkuit immikoortortaqarf tsinnut
paasiniaasinnaavutit.
tø C Renteændring
Med virkning fra deri 25. oktober 1993
er renten på udlån og kreditter generelt
nedsat med 0,50%-point p.a.
Samtidig nedsættes renten på en række
indlånskonti med indtil 0,50%-point p.a. Renten på visse
transaktionskonti (anfordringskonti, checkkonti m.v.)
ændres dog ikke.
Yderligere information om renteændringen
kan indhentes i bankens afdelinger.
© Nuna Bank