Atuagagdliutit - 21.04.1994, Page 2

NR. 2 • 1994
PEQQINNISSAQ
Aatsaat meeraq inunngoreerpat akissutisinnaa vu tit. Naartunerpit iluamik ingerlanera Et endeligt svar på, om barnet er som det skal være, får man først når barnet er født. For
paasiniarlugu timivit meeqqsdlu pissusilersorneri ilikkarniaqqaartariaqarpatit. at kunne mærke om alt er normalt, skal man lære de nye signaler fra såvel ens egen krop
som fra barnet at kende. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Er min mi/iditet normal?
Artikel fra Familiens Lægemagasin: HELSE
Når man venter sig, spekule-
rer de fleste på, om gravidite-
ten forløber normalt, og om
barnet er sundt og rask. En
ung, vordende mor har stillet
jordemoder Emilie Melchior
en række spørgsmål om nogle
af de tanker og bekymringer,
der gør sig gældende.
- Mon mit barn er vel-
skabt?
- Lever jeg sundt nok?
- Hvorfor føler jeg mig of-
te ked af det, selv om jeg er
lykkelig over graviditeten?
Ovennævnte spørgsmål
og mange andre bliver jævn-
ligt stillet jordemødrene.
Man vil gerne vide, om gra-
viditeten forløber normalt,
og om man selv kan gøre no-
get, for at barnet bliver som
ønsket.
Emilie Melchior, der i 30
år har fulgt og hjulpet en
række kvinder igennem
fødsler, har ikke et enkelt
svar på, hvordan man som
vordende mor kan forberede
sig.
Men der er nogle generelle
linier.
Spørgsmål til jordemoderen
Vi havde længe ønsket os et
barn. Det lod vente på sig,
sikkert fordi vi havde en del
problemer, vi skulle have
løst først.
Jeg er lykkelig over gravi-
diteten, men hvorfor er jeg
så alligevel ofte så bekymret
og træt?
- Som mange andre kvin-
der kan du føle dig uforbe-
redt på den store ændring af
tilværelsen, en graviditet
medfører. Alt bliver nu vur-
deret i lyset af, at du snart
selv er mor.
Du bliver mere følsom, for
eksempel kan vold og ulyk-
ker, som du hidtil har ladet
passere, pludselig komme
tæt på din bevidsthed og gø-
re dig ængstelig.
At du svinger mellem glæ-
de og bekymring og føler, at
humøret går op og ned, er alt
sammen et udtryk for, at du
er ved at forberede dig til
rollen som mor. Din bevidst-
hed udvider sig til at kunne
rumme én mere.
Jegkiui slet ikke holde ud,
at noget eller nogen rører
ved min mave. Er det nor-
malt?
- Det er meget alminde-
ligt, at du ikke kan holde ud
at have noget stramt tøj om
maven, selv om du knapt
nok er begyndt at blive tyk-
kere. Mange mennesker fø-
ler en gravid mave indbyder
til berøring. De færreste
gravide bryder sig om det,
men føler at maven er deres
private del af kroppen, gan-
ske som den plejer. Du kan
sagtens være bekendt at si-
ge, hvad du føler.
Jeg kan ikke holde ud at
være sammen med menne-
sker, der ryger. Jeg vælger
så at gå. Er jeg for nærta-
gende?
- Nej, bliv ved med det.
Ubevidst gør du, hvad der er
bedst for barnet og dig, for
rygning er en af de skadelige
påvirkninger, du selv har
indflydelse på.
Har du andre gode råd?
- Du skal tænke på at spi-
se alsidigt. Spørg ved næste
læge- eller jordemoderbesøg
hvis du er i tvivl om, hvad
det vil sige. Desuden har du
godt af at få motion. Alko-
hol, medicin og at blive smit-
tet med sygdomme, skal du
helst undgå. Hvis du er i
tvivl, om du kan tåle dit ar-
bejde, kan du drøfte det med
sikkerhedsrepræsentatnen
eller din læge.
Hvordan kan jeg mærke,
om mit barn er, som det skal
være?
- Et endeligt svar får du
desværre først, når barnet
er født. Alle gravide tænker
jævnligt på, om barnet er
velskabt. For at kunne mær-
ke om alt er normalt, skal du
lære de nye signaler fra så-
vel din egen krop som fra
barnet at kende. Spørg, hvis
du er usikker.
Fra omkring 20. uge be-
gynder du at mærke barnet.
Nogle synes, det er som bob-
ler i maven, andre som en
fugleunge. Hvis du ligger på
ryggen med en flad hånd ne-
derst over livmoderen, kan
du være heldig at mærke dit
barn. Senere bliver det mere
rigtige bevægelser. I den sid-
ste tid inden fødslen bliver
det mere rullende fornem-
melser.
Nogle dage bevæger bar-
net sig ikke så meget. Det
kan du nemt blive nervøs
over, men efterhånden læ-
rer du barnets rytme og
temperament at kende. Du
bliver ved med at være mere
følsom og reagerer anderle-
des, end du plejer. Da du og
dit barn under graviditeten
har fulgt hinandens rytmer,
kan det virke næsten provo-
kerende for mødre efter
fødslen, at barnet kender dig
så godt. Hvis du for eksem-
pel er ved at blive urolig,
usikker eller uligevægtig,
reagerer dit barn. Det er et
sundhedstegn, at barnet re-
agerer, selv om det kan være
besværligt.
Familien glæder sig
enormt. Det er dejligt. Men
de er også bekymrede. De
blander sig og giver gode
råd, om alt det jeg må, og pas
nu på. Jeg får faktisk dårlig
samvittighed, for de gør det
jo for mit bedste. Men jeg
bliver så irriteret specielt på
mine nærmeste. Det er lige-
som, jeg er blevet en lille pi-
ge igen, der skal passe på.
- Du kan have glæde af
nogle af de mange oplysnin-
ger, du uopfordret bliver
præsenteret for. Men samti-
dig kan de også nemt få dig
til at føle dig forvirret, usik-
ker, angst og bekymret.
Dine omgivelser skulle
helst hjælpe dig til at tro på
dig selv for dermed at styrke
din selvtillid. Den selvtillid
skal du bruge til din selv-
stændige vurdering af, hvad
der er rigtigt for dig og dit
barn. Du kan så sortere og
sige fra over for dine omgi-
velsers velmende råd, som
du ikke synes passer for dig
og dit liv.
For nogle kan det en tid
give knas i forholdet specielt
til den ældre generation,
indtil de har vænnet sig til
tanken om, at du nu er vok-
sen og ved at danne din egen
familie. Det plejer at gå i or-
den igen, når du er blevet
fortrolig med tanken om
selv at skulle være mor. Og
dine nærmeste har vænnet
sig til tanken om dig som
mor.
Selv om både min kæreste
og jeg begge glæder os, kom-
mer vi meget nemmere op at
skændes end før. Det er jeg
ked af, når nu vi skal have
barn sammen.
- Der opstår næsten altid
vanskeligheder, når et par
skal omstille sig til at være
forældre. I er begge mere
sårbare.
Mænd og kvinder ser ofte
forskelligt på de problemer -
også de seksuelle, som op-
står, og derfor passer jeres
behov ikke altid sammen.
Det er vanskeligt, men også
meget almindeligt.
Når mit barn er født,
hvordan vurderer du, om
det er sundt og rask?
- Vi ser, om det trækker
vejret. Ofte varer det nogle
minutter, det er ikke farligt,
barnet får stadig ilt gennem
navlesnoren.
Navlesnoren pulserer, og
det bruger vi til at bedømme
hjerteaktionen.
Hudfarven er ofte blålig,
men i løbet af et øjeblik skif-
ter den til lyserød, når bar-
net skriger igennem og ilter
sit blod. Vi lægger også
mærke til, hvordan barnet
bevæger sig.
Så gennemgås dit barn fra
top til tå. Vi ser efter øjne,
ører, arme, fingre, ben,
tæer, kønsdele, åbninger på
rette sted og så videre. Vi
ser, om barnet er født til ti-
den, om det er buttet eller
magert.
Vi læggger mærke til,
hvordan det er til at søge og
sutte. Det får de fleste børn
først lyst til efter en halv til
en time. De skal lige sunde
sig lidt, se sig omkring, væn-
ne sig til at trække vejret.
De fleste børn er meget
vågne de første timer, efter
de er født. Kigger nysgerrigt
på forældrene og verden.
På et tidspunkt tisser de,
og meget ofte har de affø-
ring. Den første afføring sy-
nes du måske ser underlig
ud. Den er sort og sej, men
det er fordi den er lavet af
det blod, barnet har levet af
gennem navlestrengen.
Det er, hvad vi umiddel-
bart kan se.
Barnets udvikling er ikke
givet fra starten, men sker
efterhånden i samspillet
mellem dig, jer og barnet.