Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 12

19 NR. 2 • 1994
1Z ' V -V, PEQQINNISSAQ
Maniitsumi annertunerusumik
4.4. 4 4
paasititsmiaaneq
Maniitsumi napparsimavik innuttaasunut paasititsiniaalluni sulilluarpoq
Paasisitsiniaaneruneq paatsoornernik ikinnerulersitsisar-
poq, Maniitsumili nakorsaanerup Hans Martien Johnsen-ip
erscqqissarpaa Maniltsup inui silassorissuummata eqqissi-
simasuullutillu, taamalu napparsimaveqarfiup ajornartor-
siutit annertuut pinngitsoortarlugit.
Større information giver mindre misforståelse, men chefdi-
striktslæge i Maniitsoq, Hans Martin Johnsen, gør klart, at
befolkningen i Maniitsoq er fornuftige og rolige, så sygehu-
set undgår de helt store problemer. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen)
Maniitsumi innuttaasut ataat-
simiitittarnerisigut napparsi-
mavimmi sulisut paasivaat
napparsimavimmiit annertu-
nerusumik paasititsiniaanis-
saq pisariaqartinneqartoq.
Apeqqutigineqartut innuttaa-
sunik ataatsimiititsinermi aki-
neqarput, kisiannili napparsi-
maviup suliniuteqamini inger-
lateqqippaa, taamaammallu in-
nuttaasunik paasititsiniutinik
quppersakkanik saqqummer-
sitsiortorluni aallartissimallu-
ni.
- Napparsimaviup pisinnaa-
sai pisinnaanngisaalu pillugit
paasititsiniaasoqarnissaata pi-
sariaqartinneqarnera malun-
narluinnarpoq, Maniitsumi
chefdistriktslæge Hans Martin
Johnsen nassuiaavoq, erseq-
qissaatigalugulu Maniitsumi
innuttaasunut 4.000-iusunut
nakorsat pingasuinnaasut
Samsø Maniitsumi innuttaasut
amerlaqataannik inoqartoq as-
sersuutigaa, tassanilu nakor-
sat pingasoriaammik amerlas-
suseqarput, nakorsallu emisit-
sisarnerit isumagineq ajor-
paat.
- Nakorsat unnuakkut sinis-
sinnaanissaat tamatumalu sa-
niatigut innuttaasut naamma-
gisaannik sullissinissaq angu-
niarparput. Tamatigulli oqit-
suinnaaneq ajorpoq, Hans
Martin Johnsen erseqqissaa-
voq.
- Taamaammallu pisinnaa-
satta inunnit paasineqarsin-
naanngorlugu oqaloqatigiissin-
naalersimanerput pitsaasuu-
voq. Taamatullu annertuneru-
sumik ilisimatitsinikkut paat-
soortamerit ikinnerulersin-
naapput.
- Kisiannili, Hans Martin
Johnsen erseqqissaavoq, Ma-
niitsumi innuttaasut isuma-
tuujupput eqqissisimasuullu-
tillu, taamaammat ajomartor-
siutinik annertuunik nalaata-
qarneq ajorpugut.
Nakorsat ikippallaarput
Napparsimaveqarfimmi atorfiit
inuttassaqartinneqartut ta-
marmik inuttaqarput, taa-
maammallu suliassat tamar-
mik naammassineqarsinnaap-
put.
- Soorunami ualikkut nalu-
naaqutaq sisamat kingoma pi-
laasinnaagaluarpugut, kisian-
nili innuttaasut paasisariaqar-
paat nalunaaqutaq sisamat kin-
gorna suliaritissagunik qanoq
napparsimatigisariaqarnerlu-
tik. Nakorsat pingasuinnaavu-
gut, innuttaasullu pitsaaner-
paamik suliaritissinnaassappa-
ta unnuakkut sinittariaqartar-
luta, Hans Martin Johnsen er-
seqqissaavoq, tamatumunnga-
lu assersuusiorluni:
- Unnuat ilaanni amaq illis-
sami paavatigut naartulersi-
masoq pilappara, tamatumalu
kinguninnguagut inuk alla naa-
migut savimmik kapitissima-
soq pilalllugu. Ullaakkut arfi-
neq marlunut angerlarpunga.
Qulingiluanullu nakorsiat siul-
liit takkukkamik soorunami
nakorsamit eqeersimaartumit
misissorneqarnissartik pisari-
aqartippaat.
- Pissutsit taamaattut soo-
runami inissaqartittariaqarpa-
gut, kisiannili napparsimavik
nakorsianit »annikitsuinnar-
mik« ajoqutilinnit saaffigine-
qartassappat pissutsit ajorne-
rulersinnnaapput. Taamaam-
mallu annertunerusumik paa-
sititsiniaanissaq pingaarute-
qarpoq - aammattaaq peqqin-
nissaq tamakkiisumik isigalu-
gu.
Paasititsiniaanissag
pingaartuudog
- Peqqinnissaq pillugu paasitit-
siniaajuamissaq pingaartoru-
jussuuvoq. Taamaammallu il-
loqarfimmi tamaani innuttaa-
sunik ataatsimiititsisinnaaneq
iluarinarpoq. Aammattaaq illo-
qarfimmi tamaani napparsima-
veqameq pillugu innuttaasut
tapersersuilluartorujussuup-
put, Hans Martin Johnsen
oqarpoq, assersuutitullu in-
nuttaasut ultralydsscanner-
imik pisinissamut katersuine-
rat oqaluttuaralugu.
- Innuttaasut namminneq
aallamiillutik ultralydsscan-
ner-imik nutaamik pisinissa-
mut H5.000 kroninik katersip-
put. Tamannalu soorunami
napparsimavimmi sulisunit
nersualaarinertut paasineqar-
poq. Taamaammallu napparsi-
mavik pillugu amerlanerusu-
nik paasissuteqarniarluta qup-
persagaliorsinnaanerput nuan-
naarutigaarput.
Maniitsumi napparsimavik
suliaminik aamma peqqinnis-
saq pillugu paasititsiniaaneq
eqqarsaatigalugu sulilluartuu-
voq.
- Peqatigiiffinnut ornigus-
sinnaasarpugut pujortameq
taassumalu kræfteqalissutaa-
sinnaanera pillugu oqaluttuari-
artorluta.
Naak napparsimavik ulluin-
narni suliaqarpallaartutut isigi-
neqarsinnaagaluartoq aalajan-
gerpugut paasitsitsiniaaner-
mut PINN ITS ATA pif-
fissaqamiarsarissalluta.
- Tassani suliassanik tulle-
riiaarisinnaaneq apeqqutaagin-
narpoq, isumaqatigiissutigisi-
mavarpullu naggataatigut
ajunngitsumik kinguneru-
maartoq, taamaalilluta nappaa-
tinik ajornerusunik suliaqar-
nissatsinnut piffissaqamerule-
rumaarluta, Hans Martin John-
sen oqarpoq.
Sundhedsnædn
Maniitsup Kommuniani nap-
parsimavimmiit innuttanut
paasititsiniaanermi innuttat/
peqqinnissaqarfimmik atuisut
ilaatinneqamissaat pingaame-
rutinneqarpoq. Tassami sund-
hedsnævn-ip pilersinneqarne-
rani aalajangerneqarpoq innut-
taasut imaluunniit peqqinnis-
saqarfimmik atuisut isuma-
siorneqartassasut Tamanna
ersarilluinnartumik Maniitsup
napparsimaviata quppersagaa-
raliaani siullermi nassuiarne-
qarsimavoq.
Aammattaaq pinaveersaar-
titsineq peqqinnerulersitsini-
arnerlu quppersagaaqqami
pingaarnertut taakkartorne-
qarput. Tassani ilaatigut pujor-
tamaveersaamikkut aalakoor-
nartulinnillu imigassartorna-
veersaamikkut kronisk bron-
chitis-eqalinnginnissaq puak-
kulluunniit kræfteqalinngin-
nissaq anguniarlugu qanoq
iliortoqarsinnaanera allaaseri-
neqarsimavoq.
Innuttaasut ataatsimiitinne-
qarnerani napparsimavimmut
iseraanni oqalutseqartarneq
pillugu aperisoqarpoq, aamma-
lu quppersagaaqqami malu-
geqquneqarpoq inuit kikkul-
luunniit piumasarigunikku
oqalutseqarsinnaasut.
Quppersagaaqqap tunuani
quppernerpaalunni kissarne-
qartarneq nappaatillu virusi-
mik peqquteqartut pillugit paa-
sititsiniaasoqarpoq. »Nappaa-
tit taamaattut unnukkut unnu-
akkullu napparsimavimmut
saaffiginninnermut peqqutaa-
sarput. Neriuppugut ilitser-
suusiat uku atorlugit inuit
saaffiginnikkaagamik apeqqu-
tigisartagaasa ilaannik akissu-
taajumaartut. Nalomisoortut
pissutsillu taamaanneranik
toqqissisimanngissuteqartut
soorunami napparsimavimmut
saaffiginnissinnaapput«, ilaati-
gut quppersagaaqqami taama-
tut allassimasoqarpoq.
Mere sundlietlsmfømmtiøti i Maniitsø<l
Maniitsumi nakorsaaneq, Hans Martin Johnsen: - Nakor-
saq unnuami sinilluartarnissaat innuttaasullu naammagi-
simaarinninnissaat ataqatigiissinniartariqarpagut. Taman-
na ajornaatsuinnaancq ajorpoq.
Chefdistriktslæge i Maniitsoq, Hans Martin Johnsen: - Vi
skal forsøge at forene det, at lægerne får deres nattesøvn og
at befolkningen samtidig er tilfredse. Det er ikke altid lige
nemt. (Arkivfoto)
Sygehuset i Maniitsoq er aktive med information til borgerne
Efter nogle borgermøder i Ma-
niitsoq gik det op for persona-
let på Sygehuset, at der var
behov for mere information fra
sygehuset. Spørgsmålene blev
besvaret på de respektive bor-
germøder, men sygehuset har
nu taget et skridt videre og er
igang med at udgive en pjece
med information til borgerne.
- Der var helt klart et behov
for mere information om, hvad
sygehuset kan og ikke kan,
forklarer chefdistriktslæge i
Maniitsoq, Hans Martin John-
sen, som slår fast, at der er 3
læger til 4.000 borgere i Ma-
niitsoq, mens man på for ek-
sempel Samsø, med samme
antal borgere, har tre gange så
mange læger, som ovenikøbet
ikke tager sig af fødsler.
- Vi skal forsøge at forene
det, at lægerne får deres natte-
søvn og at befolkningen samti-
dig er tilfredse. Det er ikke
altid lige nemt, pointerer Hans
Martin Johnsen.
- Derfor er det godt med en
dialog, så folk ved, hvad vi for-
mår. Ligesom større informa-
tion giver mindre misforståel-
ser.
- Men, understreger Hans
Martin Johnsen, befolkningen
i Maniitsoq er fornuftige og ro-
lige, så vi undgår de helt store
problemer.
Få læger
På sygehusområdet er Maniit-
soq fuldt normeret og skulle
dermed være gearet til at klare
alle opgaver.
- Selvfølgelig kan vi også
operere efter klokken 16, men
befolkningen skal også have
forståelse for, hvor alvorlig en
sygdom man skal have for at
blive behandlet efter klokken
16. Vi er kun tre læger, og vi
skal også have vores natte-
søvn for at befolkningen får
den bedst mulige behandling,
gør Hans Martin Johansen
klart og kommer med et ek-
sempel:
- Jeg har været ude for en
nat at skulle operere for en
graviditet udenfor livmoderen,
for bagefter at operere på en
person, som havde fået stuk-
ket en kniv i maven. Jeg kom
hjem klokken 7 om morgenen.
Klokken 9 kommer de første
patienter og forlanger selvføl-
gelig en frisk læge.
- Sådan nogle tilfælde skal
der være plads til, men hvis
sygehuset natten igennem bli-
ver opsøgt af »mindre« ting, så
fungerer det ikke. Derfor er
det nødvendigt med mere op-
lysning - også om sundhed ge-
nerelt.
Optsyning dig tig
- Det er utrolig vigtigt at blive
ved og ved med at oplyse om
sundhed. Derfor er det godt
med de borgermøder, der er
blevet afholdt her i byen. Og
befolkningen bakker utrolig
godt op omkring sygehuset i
denne by, siger Hans Martin
Johnsen og fortæller om ek-
semplet med borgernes ind-
samling til en ultralydsscan-
ner.
- Borgerne indsamlede på
eget initiativ U5.000 kroner til
en ny ultralydsscanner. Det ta-
ger personalet på sygehuset
selvfølgelig som et rygklap. Og
derfor er det også en glæde for
os at sende denne folder ud
med nogle flere oplysninger
om sygehuset.
Sygehuset i Maniitsoq er
generelt aktiv med hensyn til
informationer og oplysninger
om deres arbejde eller om
sundhedsforhold.
- Vi tager også gerne ud til
foreninger og taler om for ek-
sempel cigaretrygning og risi-
koen for kræft i denne forbin-
delse.
Selvom man skulle mene
sygehuset havde nok at se til i
det daglige, er det besluttet, at
oplysning og information - det
SKAL man have tid til.
- Det er blot et spørgsmål
om prioritering, og vi er enige
om, at det i sidste ende giver
et godt resultat, så vi får bedre
tid til at tage os af de mere
alvorlige sygdomme, mener
Hans Martin Johnsen.
Surufhedsnædn
»Information til borgerne i
Maniitsoq Kommune fra Syge-
huset« koncentrerer sig i før-
ste omgang om at medinddra-
ge borgeme/forbrugerne af
sundhedsvæsenet. Med ned-
sættelsen af sundhedsnævnet
er det nemlig besluttet, at bor-
gerne eller forbrugerne af
sundhedsvæsenet skal tages
med på råd. Dette oplyses der
meget udførligt om i den første
pjece, som Maniitsoq Sygehus
har taget initiativ til.
Forebyggelse og sundheds-
fremme nævnes også som en
vigtig del i pjecen. Heri gøres
der for eksempel opmærksom
på, at borgerne skal være op-
mærksomme på, hvad de selv
kan gøre for at undgå blandt
andet kronisk bronchitis eller
lungekræft ved at undgå ciga-
retter og spiritus for eksem-
pel.
På borgermødet fremkom
der spørgsmål omkring tolk-
ning, når man kom på sygehu-
set, og i pjecen gøres der op-
mærksom på, at alle har ret til
en tolk, hvis de ønsker det.
Bagest i pjecen er der indsat
nogle sider, som beskæftiger
sig med information om feber
og virus-sygdomme. »Det er
to meget almindelige tilstan-
de, som giver anledning til
mange henvendeler i aften- og
nattetimerne. Vi håber disse
vejledninger med gode råd kan
give svar på nogen af de
spørgsmål, som folk har, når
de henvender sig. Er man sta-
dig i tvivl eller utryg ved situa-
tionen, er man naturligvis vel-
kommen til at henvende sig til
sygehuset«, står der blandt an-
det i pjecen.