Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 16

All.: Tine Pars
Ulluni 2.-8. maj nunatsinni
ilaqutariit immikkut ittu-
mik sammineqassapput.
Nunarsuaq tamakkerlugu
FN-ip ilaqutariinnut ukiori-
titaa tunngavigalugu ukioq
manna sap. ak. 18-imi ilaqu-
tariit ukiuat sammisatut
qulequtarineqamissaa toq-
qarneqarsimavoq.
Nunatsinni tam armi byg-
derådit, kommunalbestyrel-
sit, fritidsnævnit, fritidsin-
spektørit aammaalu anga-
joqqaat sinniisaat INUU-
NEQ NAKUUNEQ-mik
akisussaasuusunit allaffigi-
neqarnikuupput kajumis-
saameqarlutik imigassarta-
qanngitsumik aaqqissuus-
sanik susassaqartitsiniaq-
qullugit. Allaaserisarlu tul-
liuttoq »Ilaqutariit qitiutil-
lugit« oqallinnernut sam-
misassaqartitsiniarnemul-
lu aallarniutaasinnaasoq
nassiussuunneqarnikuu-
voq.
Ilaqutariit qitiutilluqit
FN-ip ukiorititaata siunertari-
satut pingaarnersaasa ilagaat
ilaqutariit inuuniamermi tun-
ngaviusutut nukittorsameqar-
nissaat. Ilaqutariit tassaapput
inuiaqatigiinni qitiusut, taa-
maattumillu immikkut ittumik
sammineqartariaqartuullutik.
Nunarsuaq tamakkerlugu uki-
orititaasup sulissutiginiarpaa:
* erseqqissitissallugu ilaquta-
riinnerup pingaaruteqassusaa,
* ilaqutariit akisussaaffittut
suliassaannik ilaqutariittullu
ajornartorsiutaannik paasin-
ninnerulemissaq
* aningaasaqarnerup, inuuni-
arnermi atukkat, inuiaqatigiil-
lu ineriartornermi allanngorar-
nerat ilaqutariinnut sunniuti-
gisartagaasa ilisimaarineqar-
nerulemissaat, aammalu,
* ilaqutariit iluanni ilaqutaasut
tamarmik immikkut pisinnaa-
titaaffiisa akisussaaffiisalu saq-
quminerulersinneqamissaat.
Tamatumunngatunngatillu-
gu sammisassat/qulequttat
ilaatigut makkuusinnaapput:
Ilaqutariit qanqa ultumilu
Ilaqutariit ilusaat, akisussaaf-
fittut suliassaat aammalu atu-
garisatigut inissisimaneri al-
lannguuteqarnikuupput. Qa-
ngaanerusoq ilaqutariit nam-
minneq ingerlassimasaraluisa
ilaat maanna inuiaqatigiit
ingerlatassatut tigunikuuaat.
Ilaqutariit ataasiakkaat ajor-
nartorsiutaannik aaqqiissute-
qarnissamik inuiaqatigiit eq-
qortumik iliuuseqarpat?
Ilaqutariinni meeqqat
inuusuttullu
Pingaaruteqaleraluttuinnar-
poq ilisimassallugu pisariaqar-
tuusoq meeqqat angajoqqaallu
imminnut, suliffiup sunngif-
fimmilu sammisassat saniati-
gut, piffissaqarfiginerunissaat.
Taamaappoq tamatumuunak-
kut meeqqat inuusuttuaqqallu
paaqqineqarlutik isumagine-
qarnerminni pisariaqartitaat
tunngavilerneqartarmata, pe-
qatigitilluguli aamma paasitin-
neqassammata ilaqutariinni
akisussaaqataasuusut.
Qanoq ililluni meeqqat inuu-
suttuaqqallu isumagilluarne-
qarlutik paaqqineqamissaasa,
akisussaaqataatinnissaasalu
oqimaaqatigiisinniarnissaat
qulakkeerneqarsinnaava?
Ilaqutariit
ataatsimooriaasiat
Ilaqutariinnut, inuiaqatigiinni
tunngaviusutut, pingaartuu-
voq pitsaasumik ataatsimoori-
aaseqarnissaq, tamatumani
minnerunngitsumik meerar-
taasut utoqqartaasullu akor-
nanni. Pitsaasumik ataatsi-
moortarneq, inuiaqatigiinni
ineriartortuni, atugarisatigut
ajomartorsiutinullu paaseqati-
giinnermik pilersitsisarpoq,
aammalu periusitoqqanik mis-
ilittakkanillu pitsaasunik attas-
sisuusarluni. Qanoq ililluni
ataatsimooriaaseq kinguaa-
riinni tamani nukittorsarne-
qarsinnaava, tamatumani min-
nerunngitsumik aamma utoq-
qartaasut peqataatillugit?
Ilaqutariit siunissarlu
FN-ip ukiorititaata siunertaraa
ilaqutariit inuiaqatigiinni tun-
ngaviusutut tapersersussallu-
git Akisussaaffittut isumagi-
sassat suut ilaqutariinni aki-
sussaaffigineqartussatut kis-
saatigineqarpat? Aammalu
inuiaqatigiit tungaanniit qanoq
iliortoqarsinnaava ilaqutariit
inuiaqatigiinni tunngaviusutut
nukittorsassallugit.
Atuarneq
ilisimasaqartitsilersarpoq
FN-ip ikioritaa innuttaasut
akornanni ilaqutariinneq pillu-
gu oqallinnermik pilersitseqa-
taaniartussaavoq, taamaalillu-
nilu inuit ataasiakkaat ineriar-
tornermut sunniuteqaqataa-
sinnaaniassammata. Ineriar-
torneq sunniuteqaqataaffigis-
sagaanni pisariaqarpoq ilaquta-
riinnut, kulturimut, ileqqunul-
lu tunngasut ilisimasaqarfigis-
sallugit. Taakkununnga tun-
ngasut minnerunngitsumik
atuamikkut ilisimaqarfigine-
qalertarput. Qanoq iliornikkut
meeqqat, inuusuttut, inersi-
masullu akornanni atuarner-
mik soqutiginninneq anneru-
lersin neqarsinnaava ?
Isumassarsiorfik
Sammisassaqartitsilluni su-
sassaqartitsiniarnemik aallar-
niiniarnermi isumassarsiorfis-
siaq suliarineqarnikuuvoq.
Isumassarsiorfissiaq soquti-
ginnissinnaasunut assigiin-
ngitsorpassuarnut makkunun-
nga nassiussuunneqarnikuu-
voq: atuarfinnut, meeqqerivin-
nut, fritidsinspektørinut,
KUF-inut, angajoqqaat sinnii-
saannut, bygderådinut, ilinni-
arfeqarfinnut, timersoqatigiif-
finnut, utoqqaat illuinut, ung-
domsklubbenut, fritidshjem-
menut, napparsimavinnut, ki-
gutileriffinnut aammalu atuak-
kanik atorniartarfinnut.
Eqqarsaataavoq isumassar-
siorfissiaq ilaqutariit ukiuat
naallugu susassaqartitsiniar-
nemi isumassarsiorfissatut.
Aninqaasanik
tapemeqarsinnaanermik
periarfissat
Sap. ak. 18-imut tunngatillugu
aaqqissuussinissanik kajumis-
saarummi ilanngullugu taane-
qarnikuuvoq INUUNEQ NA-
KUUNEQ’-up aningaasanik
agguaassassaateqarfianut qin-
nuteqartoqarsinnaasoq. Taa-
maalilluni nunarput tamakker-
lugu katillugit 103.500,00 kro-
net pilersaarusiaralugit aaqqis-
suussanut agguaanneqarni-
(uupput.
Isumassarsiorfik Idékatalog
- meeqqanut inersimasunullu - til store og små
Ilaqutariit ukiuat 1994 Familieåret 1994
Oitornat mikinermini
kigumminik
putusuussanngippat
imaaliorsinnaai/utit!
* Meeraq kigutitaaqqaaginnartorli ullaakkut un-
nukkullu kigutigissarluartaruk.
* Kigutigissaatit mikisunnguit qituttullu flour-
italimmik qaqorsaasilaarlugit atortakkit.
* Meeraq unnuakkut imiinnaanngitsumik milut-
tarpat kigutigissarluarnissaa isumagiuk.
* Meeqqat mamakujunnik nerisassanillu tungu-
sunnitsunik sungiussitinnaveersaaruk.
Sådan hjælper du dit lille barn
med at undgå huller i
tænderne!
* Børst barnets tænder grundigt morgen og af-
ten fra første tand kommer frem.
* Brug en lille blød tandbørste og lidt fluortand-
pasta.
* Børst ekstra omhyggeligt, hvis barnet får an-
det end vand at drikke om natten.
* Væn ikke dit barn til slik og søde mellemmålti-
der.
Uae 18 i fmidens teyn
Af Tine Pars
I dagene fra d. 2.-8. maj vil der
være særlig fokus på familien i
rønland. I anledning af det in-
ternationale familieår er tema-
et for dette års Uge 18 nemlig
valgt til at være familien. Alle
bygderåd, kommunalbestyrel-
ser, fritidsnævn, fritidsinspek-
tører og skolenævn har fået
brev med opfordring fra
INUUNEQ NAKUUNEQ sam-
arbejdet til at arrangere alko-
holfrie aktiviteter over temaet
familien, og følgende oplæg
»Familien i focus« er blevet
sendt ud som et muligt debat-
oplæg.
Familien i fokus
Et af grundprincipperne i FN-
året er, at familien skal søges
styrket som den grundlæg-
gende sociale enhed. Familien
udgør samfundets kæmeen-
hed og har derfor krav på sær-
lig opmærksomhed. Det inter-
nationale år skal tjene til at:
* belyse vigtigheden af famili-
ebegrebet,
* fremme en bedre forståelse
for familiefunktioner og famili-
eproblemer,
* udbrede kendskabet til øko-
nomiske, sociale og befolk-
ningsmæssige processer der
indvirker på familier og deres
medlemmer, og
* stille alle familiemedlem-
mers rettigheder og ansvar i
søgelyset.
Nogle af de emner/over-
skrifter der kunne tages op i
den forbindelse kunne være:
- Familien fpr oq nu
Familiens form, funktioner,
vilkår og status har ændret sig,
og samfundet har overtaget
mange af de funktioner, som
familien selv varetog førhen.
ør samfundet det rigtige for
at hjælpe med at løse proble-
merne for den enkelte familie?
- Bpm oq unqe i familien
Det er mere end nogensinde
vigtigt at være bevidste om
nødvendigheden af at børn og
forældre har tid sammen ved
siden af arbejde og fritidsinter-
esser. Det er det, fordi der
herved kan skabes grobund
for, at børn og unge får den
nødvendige omsorg og samti-
dig føler og forstår deres del af
ansvaret i og for familien.
Hvordan sikres den nødvendi-
ge balance mellem på den ene
side størst mulig omsorg for
børn og unge og på den anden
side udviklingen af børn og un-
ges ansvarsfølelse over for fa-
milien?
- Familiens samværsformer
Det er vigtigt for familien som
den grundlæggende enhed i et
samfund, at der er et godt sam-
vær mellem alle familiemed-
lemmer - herunder ikke
mindst mellem de yngre og de
ældre. Det skaber forståelse
for hinandens vilkår og proble-
mer i et samfund i udvikling,
og det er med til at bevare og
udnytte gode traditioner og er-
faringer. Hvordan kan samvæ-
ret for alle generationer i fami-
lien styrkes, således at også
især familiens ældre medlem-
mer er naturligt inddraget?
- Familien i fremtiden
Formålet med FN-året er at
støtte familien som den grund-
læggende sociale enhed. Hvil-
ke funktioner ønskes det at fa-
milien skal have i fremtiden,
og hvad kan der fra samfun-
dets side gøres for at styrke
familien som den fundamenta-
le enhed i et samfund?
Læsninq qiVer indsiqt
FN-året skal være med til, at
der i befolkningen bliver skabt
debat om familien, og at den
enkelte kan være med til at
påvirke udviklingen. At påvir-
ke en udvikling kræver indsigt
i familierelationer, kultur og
normer på området. Indsigt fås
ikke mindst ved læsning af
meningsfuld litteratur. Hvad
kan der gøres for at skabe en
stærkere tradition for at læse
både blandt børn, unge og
voksne i familien?
Idekataloq
Der er udarbejdet et idkatalog
som en hjælp til igangsættelse
af lokale aktiviteter. Idkatalo-
get er sendt ud til en lang ræk-
ke interessegrupper såsom:
skoler, daginstitutioner fri-
tidsinspektører, KUF, skole-
nævn, fritidsnævn, bygderåd,
uddannelsessteder, idrætsfor-
eninger, alderdomshjem, ung-
domklubber og fritidshjem, sy-
gehuse, tandklinikker og bi-
blioteker. Det er tanken, at id-
kataloget kan give inspiration
til aktiviteter i hele familieå-
ret.
Økonomiske
stpttemuliqfieder
I forbindelsen med opfordrin-
gen til afholdelse af Uge 18 ar-
rangementer blev også nævnt
muligheden for at søge om
midler til INUUNEQ NAKUU-
NEQ puljen. Således er der til-
sammen uddelt 103.500,00
kroner til arrangementer lan-
det over.
PEQQINNISSAQ
Aviisi PEQQINNISSAQ naqitertit-
sisarfimmit Atuagassuvik/Eskimo
Press-imit saqqummersinneqar-
tarpoq Avatangiisit Peqqinnissa-
qarfimmuUu pisortarqarflk sulcqa-
tigalugu suliarmeqartarluni.
PEQQINNISSAQ udgives af for-
laget Atuagassiivik/Eskimo Press
i samarbejde med Direktoratet
for Sundhed og Milj«.
Aaqqissuisut/R edaktion:
Frank Senderovitz, DSM og
Laila Ramlau-Hansen,
Atuagagdliutit/Grøniandsposten.
Lav-out: David Petersen, Mild Larsen
NISSIK Reklame.
Naqlterneqarfia/TVyk:
Kujataata Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Amerlassusia/Oplag:
10.000.
ISSN 0907-726X