Atuagagdliutit - 21.04.1994, Page 4

4
NR. 2 • 1994
PEQQINNISSAQ
Modermælk er bedst
Næsten alle mødre kan amme - i hvert fald hvis de får den rette vejledning
HELSE - Den bedste ernæ-
ring for et spædbarn er som
bekendt modermælk. Amnin-
gen kommer nemmest i gang,
hvis barnet bliver lagt til bry-
stet lige efter fødslen. Suttere-
fleksen er meget kraftig netop
på dette tidspunkt.
Modermælken er tilpasset
barnets behov, så sammen-
sætningen er den bedst tæn-
kelige. Mælkens næringsstof-
fer findes i en sådan mængde
og måde, at børn i de første
cirka seks levemåneder trives
ved udelukkende at blive er-
næret med modermælk.
Endelig giver amning en
dejlig og vigtig kontakt mel-
lem mor og barn - og frem for
alt: Hvis amningen er kommet
godt i gang, er det nemt.
Amning og infektioner
Mælken indeholder antistof-
fer, der beskytter mod infek-
tioner. Hvis mor og barn ud-
sættes for en infektion, danner
moderen antistoffer, der ud-
skilles i mælken. Barnet bliver
på den måde beskyttet og i
stand til bedre at modstå infek-
tioner.
Amning og allergi
Ved udelukkende at få moder-
mælk beskyttes bamet mod at
udvikle allergi for komælk i de
første måneder af livet, hvor
risikoen er størst. Amning kan
ikke udelukke, at der på et se-
nere tidspunkt opstår allergi,
men er der allergiske sygdom-
me i familien, er det specielt
vigtigt at amme så længe som
muligt. Også derfor er det vig-
tigt, at der ikke gives tilskud af
modermælkserstatning på
barselsafdelingen.
Modermælk og forurening
Man ved, at visse giftstoffer
(blandt andet DDT, PCB og
dioxiner), der er ophobet i mo-
derens fedtvæv, udskilles i
modermælken. Det sker imid-
lertid ikke i så store mængder,
at der er grundlag for at frarå-
de amning. Der har ikke kun-
net påvises skadelige virknin-
ger hos bøm.
Mælkens sammensætning
Den mælk, der dannes de før-
ste dage efter fødslen, kaldes
kolostrum eller råmælk. Den-
ne mælk har et specielt stort
indhold af de antistoffer, som
har en beskyttende virkning
for barnet.
I løbet af nogle dage begyn-
der den egentlige mælk at dan-
nes.
Mælkens sammensætning
varierer, men man kan være
sikker på, at den altid er god
nok til bamet. I begyndelsen af
brystmåltidet er den så tynd
som skummetmælk, og ved
slutningen er den mere som
sødmælk, altså mere fedthol-
dig.
Moderens te Ve Vi s
Når man ammer, skal man
tænke på, at det man spiser,
drikker og ryger i større eller
mindre grad overføres til bar-
net gennem mælken. Det gæl-
der også lægemidler. Man skal
spise en almindelig varieret
kost med hovedvægt på grønt-
sager, herunder kartofler og
kornprodukter. Man øger ikke
mælkeproduktionen ved at
drikke ekstra, men man skal
undgå at være tørstig. Mælke-
produktionen stimuleres af
barnets sutten og ikke af væ-
skeindtagelse.
Man bør afstå fra at ryge el-
ler i det mindste begrænse
rygning mest muligt i amme-
perioden.
Alkohol og lægemidler føres
over i mælken. Derfor bør al-
koholindtagelse begrænses
mest muligt, mens lægen kan
spørges om råd med hensyn til
medicin.
Visse fødevarer antages at
kunne give uro hos barnet.
Det drejer sig om stærke
krydderier, løg, kål, radiser,
vindruer, citrusfrugter og cho-
kolade. Det gælder dog ikke
for alle børn, og man finder
måske ud af, at der er andre
fødevarer, som generer bar-
net. Prøv at udelukke andre
årsager til uro, før man giver
det, man spiser og drikker
skylden. Det er nemlig vigtigt
at få en god og varieret kost.
Men hold igen med te og kaffe.
Te virker forstoppende, og
koffein, der findes i kaffe, kan
gøre barnet uroligt.
Vitamintilskud tilrådes. Det
anbefales at tage for eksempel
en mulitivitamintablet med
mineraler dagligt, mens man
ammer.
Hi/or hyppigt skal bamet
ammes?
Antallet af måltider varierer
fra barn til barn, men 6-8 målti-
der i døgnet er almindeligt i
starten. Nogle skal dog ammes
hyppigere. Efterhånden finder
man sin egen rytme.
Barnet bestemmer
Lad så vidt muligt barnet »sty-
re«, hvornår det vil spise og
hvor længe. Hvis barnet suger
rigtigt fra brystet, vil det som
regel standse, når det har fået
nok, og så slippe brystet. Mæl-
keproduktionen vil også på
denne måde reguleres, så den
er tilpasset barnets behov.
Sutteteknik
Mange ammeproblemer op-
står, fordi barnet kun sutter på
brystvorten. Det drejer sig for
eksempel om »ømme bryst-
vorter«, brystspænding/-
brystbetændelse og »for lidt
mælk«. Brystet skal så langt
ind i munden, at det udfylder
hele barnets mundhule. Først
da kan suget blive rigtigt, bry-
stet tømmes, brystvorten ge-
neres ikke, og mælkeproduk-
tionen stimuleres tilstrække-
ligt.
Brystspænding
Hvis man alligevel får bryst-
spænding, er det vigtigt at gø-
re noget ved det med det sam-
me.
Hvis bamet ikke kan tøm-
me brystet, fordi det er blevet
for spændt, må det tømmes på
en anden måde. Man kan for-
Milutsitsineq ajornartorsiutitaqarsinnaasarpoq, soorlu Mange ammeproblemer opstår, fordi bamet kun sutter på brystvorten. Brystet skal så langt
naalungiarsuup muliit kisiisa miluppagit. Iviangitivit mulii ind i munden, at det udfylder hele barnets mundhule. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
naalungiarsummut oqummiutitsilluartassavatit.
Amning eller flaske?
På trods af modermælkens go-
de egenskaber er der ingen
væsentlige forskelle i vækst
og udvikling mellem børn, der
er blevet ammet, og bøm, der
har fået modermælkserstat-
ning.
Hvis man af en eller anden
grund ikke har mulighed for at
amme, bør bamet have moder-
mælkserstatning.
Modermælkserstatning er
et industrielt produkt, frem-
stillet af komælk, som har gen-
nemgået en proces, så den lig-
ner modermælken mest mu-
ligt.
Naak anaanaasup immua peqqinnarluinnaraluartoq taava
meeqqat milutsinneqarlutik ineriartortinneqarsimasut an-
aanaasup immuanut taarsiullugu immuliamik immuttorti-
neqartarsimasunut sanilliullugit ineriartornerat assigiinn-
gissuteqanngillat.
På trods af modermælkens gode egenskaber er der ingen
væsentlige forskelle i vækst og udvikling mellem børn, der
er blevet ammet, og børn, der har fået modermælkserstat-
ning. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
sigtigt massere de spændte
områder og trykke mælken ud
- gerne under en varm bruser
eller i et varmt bad. Man kan
også bruge en elektrisk pum-
pe, som kan lejes. Spørg sund-
hedsplejersken eller amme-
rådgiveren.
Brystvorterne
Ømme, smertefulde brystvor-
ter opstår, hvis barnet suger
forkert, altså ikke har bryst-
vorten tilstrækkeligt langt in-
de i munden. Der kan opstå
rifter og revner i brystvorten.
Hvis barnet skal flyttes fra
brystet, kan man sætte en fin-
ger ind i barnets mund, indtil
det slipper.
»Ikke mælk nok«
»For lidt mælk« er den mest
almindelige årsag til, at nogle
holder op med at amme allere-
de i løbet af de første måneder.
Som nævnt ovenfor reguleres
mælkedannelsen af barnets
sutten. Hvis bamet er lagt rig-
tigt til brystet, spiser, når det
er sultent, og får lov til at spise
færdigt, bliver der produceret
nok mælk.
Træthed og stress kan ud-
mærket medvirke til nedsat
produktion, så hvis man er sik-
ker på, at barnet spiser rigtigt,
bør man tænke over, om man
kan gøre lidt mere for sig selv.
Sidder man godt, når man am-
mer? Er der mulighed for at
koncentrere sig om og nyde
amningen, eller tænker man
på en masse ugjorte ting sam-
tidig?
Hvad med lidt afslappende
musik til måltidet?
Engang imellem kan det sy-
nes, som om barnets appetit
pludselig er tiltaget. Mælke-
produktionen kan så øges ved
at amme lidt hyppigere i en
periode.
Hvis bamet virker tilfreds
og kan sove mellem måltider-
ne, får det mælk nok. Sund-
hedsplejersken vil som regel
veje barnet, når hun kommer,
og det er derfor ikke nødven-
digt at gøre det selv. Hvis man
begynder at give tilskud i form
af modermælkserstatning, vil
mælkeproduktionen ikke
øges. Den øges kun ved øget
stimulation - altså lidt hyppige-
re amning.