Atuagagdliutit - 21.04.1994, Blaðsíða 6

NR. 2 • 1994
PEQQINNISSAQ
Nerisat meeqqap inuunerani ukiumi siullermi marlunniluunniit pingaarutilerujussuup- Kosten betyder meget for vækst og udvikling de første 1-2 år. Desuden ved man fra
put. Tamatumsdu saniatigut uumasunik misissuinernit ilisimaneqarpoq inunngornermiit dyrestudeier, at der tidligt i livet er følsomme perioder, hvor en forkert ernæring kan få
kukkusumik nerisaqartitsineq inuunerup ingerlanerani peroriartornermi ineriartornermi betydning for vækst og udvikling senere i livet. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
kingunerlutsitsisoqarsinnaasoq.
Af læge, lektor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen
Kost til småfolk
r Kim
HELSE - Der er vide grænser
for, hvad der er sundt. Det er
ikke nogen videnskab med
kost til de små, men enkle reg-
ler skal overholdes. Hvis man
ikke overholder dem, kan det
gå galt, og hvis det går rigtig
galt, kan det få konsekvenser
senere i livet.
Kosten betyder meget for
vækst og udvikling de første
1-2 år. Desuden ved man fra
dyrestudier, at der tidligt i li-
vet er følsomme perioder,
hvor en forkert ernæring kan
få betydning for vækst og ud-
vikling senere i livet Der er
efterhånden også en del studi-
er, der tyder på, at det også
gælder for mennesker. Det
ser ud til, at underernæring
tidligt i livet giver større risiko
for hjerte-karsygdomme som
voksen, og hvis man vokser
dårligt de første år, kan det få
betydning for, hvor høj man
bliver som voksen.
De første 4-6 måneder efter
fødslen skal barnet helst have
modermælk. Det er der mange
grunde til. Bliver barnet ikke
ammet, får det i stedet moder-
mælkserstatning. Så valget af
levnedsmidler er ikke svært i
denne periode. Det er, når bør-
nene skal til at have anden
kost, der kan opstå problemer.
Og det hyppigste er, at barnet
af en eller anden grund ikke får
tilstrækkelige mængder ener-
gi i den resterende del af første
leveår, hvor de stadig vokser
med stor hastighed.
Små børn spiser store
mængder mad i forhold til,
hvor meget de vejer. Et étårigt
barn spiser cirka 1 kilo mad i
døgnet inklusive drikke. Det
svarer til cirka 10 procent af
deres kropsvægt. Hvis en
mand på 70 kilo skulle spise
tilsvarende, skulle han sætte
syv kilo mad og drikke til livs
dagligt. Hvis de små skal nå at
få den mængde kost, de har
behov for, er det derfor vigtigt,
at de får mange måltider. Det
er også vigtigt, at kosten inde-
holder tilstrækkeligt med
energi. Hvis det ikke er tilfæl-
det, skal børnene spise endnu
større portioner mad, og så bli-
ver det svært for dem at rum-
me det hele. Det er derfor vig-
tigt, at kosten til de mindste
indeholder tilstrækkeligt med
fedt, fordi fedt indeholder me-
re end dobbelt så mange joule
per gram som kulhydrat og
protein. Levnedsmiddelstyrel-
sens kampagne under sloga-
net: »Fedt nok?« har slået fast,
at små børn har et større be-
hov for fedt end andre. De to
råd fra kampagnen er enkle:
1. Tilsæt altid en teske-
fuld margarine, smør eller
olie til den portion mos eller
grød, dit barn spiser. Gør
det indtil dit barn ved 1-års
alderen spiser den samme
mad som resten af familien.
2. Lad være med at give
dit barn de magre mækepro-
dukter som skummet- og
kærnemælk at drikke før 3-
års alderen.
Det betyder ikke, at alle
spædbørn skal være så tyk-
ke som muligt, og at der
nødvendigvis er problemer,
hvis et barn er magert. Lige-
som voksne er forskellige, er
spædbørn også forskellige -
nogle er tykke, andre tynde.
Men spædbørn skal ikke væ-
re magre på grund af den
kost, de får. Derfor skal man
overveje, om det kunne være
kosten, der er årsagen, hvis
familiens mindste er magre.
Hvis man er i tvivl, er der
ikke sket noget ved, at man
i en periode forsøger at sæt-
te den lille på en fedekur for
at se, om det hjælper på
væksten. Der kan være
mange andre grunde end
kosten til, at små børn vok-
ser dårligt. De kunne være
syge, så derfor bør man altid
lade børnene undersøge af
en læge, hvis de vokser dår-
ligt.
Andre årsager
En anden årsag til, at børn ikke
vokser tilstrækkeligt, er, at
børnene bliver presset, fordi
forældrene er bange for, at
barnet ikke får nok.
Børn, der bliver sat på aller-
gidiæter, har også en risiko for
at få for lidt, hvis kosten ikke
er nøje planlagt. Risikoen er
specielt stor, hvis forældrene
selv eksperimenterer med at
udelukke forskellige levneds-
midler uden at få ordentlig vej-
ledning fra sundhedsplejerske,
læge eller diætist.
Børn, der bliver ammet til
hen imod et-års alderen, får of-
test for lidt energi, hvis foræl-
drene vælger ikke at give dem
nogen form for mælkeproduk-
ter ved siden af. De børn, der
stadig bliver ammet ved 9-må-
neders alderen, vil typisk få
200-300 ml modermælk om
dagen.
Hvis man samtidig vælger
ikke at give fisk eller kød, er
det de færreste bøm, der vil
kunne klare at vokse normalt.
Løsningen er ikke at stoppe
amningen, men at sørge for, at
den kost, der gives ved siden
af amningen, er tilstrækkelig.
Udover energi er det også
vigtigt, at bøm i den periode,
hvor de vokser hurtigt, får til-
strækkeligt med mineraler.
Indholdet af mineraler i grøn-
sager og grød, der udgør en
stor del af overgangskosten er
ikke specielt høj, og de mine-
raler, der findes, optages ikke
så godt. Det er derfor vigtigt,
at man ikke venter for lang tid
med at starte med mad, der
indeholder kød og fisk. Man
kan starte med små portioner
fra 6 måneders alderen og bør
ikke vente mere end til 9 må-
neders alderen med at komme
i gang.
Tilsætningsstoffer
Der er den seneste tid skrevet
meget om tilsætningsstoffer,
fordi der er kommet et nyt for-
slag fra den Europæiske Union
om, hvilke tilsætningsstoffer
og hvilke mængder af tilsæt-
ningsstoffer der skal være til-
ladte. Ifølge forslaget må man
bruge flere tilsætningsstoffer
og i større mængder end tidli-
gere. Hvis det bliver vedtaget,
kan det få uheldige følger for
de mindste bøm.
De er mere følsomme end
voksne. Både fordi de i forhold
til deres størrelse spiser me-
get større mængder end voks-
ne, og fordi de vokser og ud-
vikler sig med stor hast og
derfor er mere følsomme for
negative påvirkninger.
Det er dog vigtigt at slå fast,
at det meste af den mad, de
mindste spiser, enten ikke in-
deholder tilsætningsstoffer el-
ler kun indeholder tilsæt-
ningsstoffer i beskedne
mængder. Det gælder de fle-
ste råvarer som frugt, grønsa-
ger, kød og mælkevarer og de
babymadprodukter, der findes
på det danske marked. Der er
derfor ingen grund til, at den
travle familie, der ikke altid
har tid til selv at lave mad til
deres mindste, har dårlig sam-
vittighed, fordi de køber fær-
diglavet babymad.
Der er en tendens til, at fa-
milien Danmark oftere køber
færdiglavede middagsretter.
Og de mindste spiser i stor ud-
strækning den samme mad
som de øvrige i familien. Der-
for vil det også være de mind-
ste, der vil blive de mest ud-
satte, hvis vi i fremtiden får
flere tilsætningsstoffer og i
større mængder i vores mad.