Atuagagdliutit - 05.05.1994, Blaðsíða 5

Nr. 34 • 1994
5
-------------—------15*--------------------
GRØNLANDSPOSTEN
MEEQQAT ARSARINEQAANNARTUT
SIORNA ILISIM ANNGILARPUT me-
eqqat qanoq amerlatigisut angerlarsi-
maffiup avataanut inissinneqarsimaner-
sut. Misissuinerillu Gladys Kreutz-
mann-ip Inatsisartunut saqqummiussas-
sanngorlugit inaarsagai tunngavigalugit
ullumikkut qanoq amerlatiginersut nalu-
junnaarpagut. Kisitsisiliussaagallartut
ilaasigut takusinnaavarput meeqqat
ataatsimut amerlassusaasa 4,3 procentii
1993-imi angerlarsimaffiup avataanut
inissinneqarsimasut - tassa ilaqutariin-
nut pisortalluunniit paaqqinniffiutaan-
nut. Kisitsisit ileratsannartut taakku nu-
na tamakkerlugu siammarsimapput. Ta-
siilami meeqqat 15 procentii angerlarsi-
maffiup avataani inissinneqartarput, Si-
simiunili 1,8 procentimik amerlassuse-
qarlutik. Nuna tamakkerlugu meeqqat
angerlarsimaffiup avataanut inissinne-
qartartut affaat marlunniit qulit tungaan-
nut nuttartittuarneqartarput, ilaallumi
suli arlaqamerusunik. Meeqqat nunatta
siunissarai, taakkulu arsariinnameqar-
tiitut ipput. Ilaqutariinnut inissinneqar-
tartut iluatsitsiffiunerusarput. Meeqqa-
nit taakkunannga 85 procentit ataasiaan-
narlutik inissinneqartarput.
MEEQQANIT QULIUSUNIT ataatsi-
mik angerlarsimaffiup avataanut inissii-
sameq qanoq isumaqarpa? Meeqqap ila-
qutariinnik paasinneriaasianut qanoq
sunniuttarpa? Nuttartitsisarneq inuune-
ranut qanoq sunniuteqassava? Tamanna
misissuinermi 1993-imi aallartinneqar-
tumi misissuiffigineqanngilaq. Misissui-
nermi kisitsisaannaat matumani pine-
qarput. Qaammatillu uuma ingerlanerani
kisitsisit taakku inemiliiffigineqartus-
saapput. Suliaq massakkut naalakkersui-
nermik suliaqartunit tiguneqartussann-
gorpoq, taakkulu Kalaallit Nunaanni me-
eqqat atugaannik pitsanngortitsiniarlu-
tik aalajangiisussanngorput.
NERIUNNIARTA naalakkersuinermik
suliaqartortatta meerartagut sullinniar-
lugit piumassuseqarmata misissuineq
aallartinneqarsimasoq - meerartagut
massakkomit pingaamerutinnerulemi-
arlugit. Meerartagullu eqqarsaatigalugit
neriunniarta naalakkersuinermik sulia-
qartortagut imatut oqaannassanngitsut
»ilami nunatsinni meerartatta 95 pro-
centii atugarissaartorujussuupput«. Ne-
riunniarta naalakkersuinermik suliaqar-
tortagut meerartatta 5 procentiisa an-
gerlarsimaffimmik avataannut inissinne-
qarsimanertik pissutigalugu nakkaassi-
masut sorsuutigiumaaraat.
1. JANUAR 1993-imi meeqqanik isuma-
ginninnermut maleruagassanik nutaanik
peqalerpugut, tassanilu piumasarineqar-
poq meeqqat pillugit suliani ilisimatitsis-
suteqartuartamissaq, qanoq iliornissa-
mut pilersaarusiortamissaq malinnaa-
nissarlu. Tassanilu ajomartorsiutaagin-
narpoq inatsimmik maleruaasoqarsi-
manngimmat aningaasaliisoqarsimana-
niluunniit. Isumaginninnermik suliaqar-
tut isumagisassaqareeqaat, taamaam-
mallu ulapinneruliinnartussaallutik.
Misissuinermissaaq paasineqarpoq suli-
at 20 procentiinnaanni meeqqap siunis-
saa pillugu pilersaarusiomeqartartoq.
Ulluinnami inuunerup ingerlatinniame-
ranut suliat annertoreeqaat. Isumagin-
ninnermik suliaqartut ilisimavaat inatsi-
sit atuuttut naapertorlugit meeqqap siu-
nissaa pillugu pilersaarusiortoqartaria-
qartoq, kisiannili suliap taakkortaata isu-
maginiameranut arlaannaalluunniit pif-
fissaqanngilaq nukissaqaraniluunniit. In-
atsimmik kusanartumik anguniagaqar-
fiulluartumillu sananissaq ajornanngit-
suararsuuvoq, kisiannili aningaasarta-
qartinneqanngikkaangami ajalusooriaan-
naareertarpoq. Taamaalillunilu meeqqat
ajorsartitaasarput. Aningaasat amerlane-
rusut atorfissaqartinneqarput annertu-
nerusumillu ilinniartitsisoqartariaqarlu-
ni.
ISUMAGINNINNERMIK SULIAQAR-
TUT ilaqutariit pilluaratik inuusut ilisi-
marisimasarpaat. Isumaginnittoqarfim-
mi sulisut suliassarsiortariaqanngillat.
Ulluinnami sulinerminni tamakku
naammattoortarpaat. Kisiannili ajornar-
torsiutit aaqqinniameqamissaannut ilaa-
tigut Gladys Kreutzmann-ip oqameratut
pisariaqarpoq: »...ajomartorsiutit aaq-
qinniamissaannut atortussanik atorfis-
saqartitsivugut. Ilaqutariit ikiomiamis-
saannut atortussanik atorfissaqartitsivu-
gut. Ajornartorsiutaannik oqaloqatiginis-
saannut atortussanik atorfissaqartitsivu-
gut. Daqutariit taamatut atugallit ajomar-
torsiutaannik ikiussagutsigit pingaaruti-
linnik marlunnik pisariaqartitsivugut,
tassaappullu ersiutaasartut paasisinnaa-
lemissaat aammalu ilaqutariit ajornar-
torsiutaat pillugit pitsaanerusumik atta-
veqarfigisinnaalernissaat.«
Kisiannili meeqqat taakku salliutinne-
qamissaannut pisariaqartipparput naa-
lakkersuinermik suliaqartut ikkiuinissa-
minnut piumassuseqamissaat.
AJORNARTORSIUTERPASSUIT paa-
sititsiniaanikkut oqaloqateqartamikkul-
lu anigorneqarsinnaagaluarput, kisianni-
li pingaarnerpaavoq suliffissanik pilersit-
sinissaq aammalu inissianik, pingaartu-
mik Tunumi ajornartorsiorfiunerpaasu-
mi sanaartortoqarnissaa. Isumaginnin-
nemp ineriartortinneqameranit pitsaa-
nerusumillu ingerlatinneqalemeranit
annertunerusumik suliatigut aningaasa-
qamikkullu ikiuuttoqarnissaa pisariaqar-
tinneqarpoq. Isumaginninneq pillugu po-
litikki atorlugu annertuumik suliaqarto-
qarsinnaavoq, kisiannili ilaartuinerin-
naapput. Tunumi meeqqat quliugaangata
ataaseq annaasarusunngikkutsigu sulif-
fissanik pilersitsisoqartariaqarpoq inissi-
arliortitertoqartariaqarlunilu. Taa-
maanngippammi aningaasat uteqattaa-
ginnalissapput aammalu ikiorsiissutaan-
namik inuussuteqalissalluta.
ANBRINGELSESKARRIERE
SIDSTE ÅR vidste vi ikke, hvor mange
børn, der er anbragt udenfor hjemmet.
Det ved vi i dag på baggrund af den un-
dersøgelse, som Gladys Kreutzmann er
igang med at færdiggøre for Landstinget.
Nogle af de foreløbige tal viser, at 4,3
procent af alle børn er eller har i 1993
været anbragt udenfor hjemmet - enten
privat eller i det offentlige. Det alarme-
rende i disse tal ligger i den store spred-
ning. I Tasiilaq er 15 procent af børnene
anbragt udenfor hjemmet. Tallet i Sisi-
miut er nede på 1,8.1 hele landet bliver
over halvdelen af de socialt anbragte
børn genanbragt mellem 2 og 10 gange,
og nogle endda flere gange. Et ord som
anbringelseskarriere er indført for børn,
som er vort lands fremtid. De private
anbringelser har større succes. Over 85
procent er anbragt den ene gang.
HVAD BETYDER DET, at et barn ud af
10 er anbragt udenfor hjemmet? Hvad
betyder det for det familiebillede barnet
får? Hvad betyder de mange skift de
kommer ud for i deres liv? Det er ikke
det undersøgelsen, som blev iværksat i
1993, beskæftiger sig med. Undersøgel-
sen holder sig til de kolde tal. Og i løbet
af denne måned bliver der konkluderet
på tallene. Politikerne kan nu tage over
og træffe nogle beslutninger for bedring
af børns vilkår i Grønland.
LAD OS HÅBE, at det, at undersøgelsen
er sat igang viser, at vore politikere har
viljen til at gøre noget for vort lands børn
- at børnene bliver prioriteret højere,
end de bliver gjort i dag. Og lad os håbe
for børnene, at politikerne ikke slår sig
til tåls med, at »jammen 95 procent af
børnene her i landet har det jo åbenbart
meget godt«. Lad os håbe, at politikerne
vil slås for den gruppe af potentielle ta-
bere, der findes i de 5 procent, som er
anbragt udenfor hjemmet.
1. JANUAR 1993 fik vi nogle nye børne-
forsorgsregler, som stiller krav om lø-
bende indberetning, handlings planer og
opfølgning på bømesager. En ambitiøs
lov, som strammer op omkring barnets
rettigheder. Problemet er blot, at loven
ikke blev fulgt op med handling eller
tildelt ressourcer. De sociale medarbej-
dere, som i forvejen har nok at se til,
skulle blot løbe lidt hurtigere. Undersø-
gelsen viser da også, at kun i godt 20
procent af sagerne er der en handlings-
plan for barnets fremtid. Man har nok at
gøre med at få dagligdagen til at fungere.
De sociale medarbejdere ved godt, at
der, ifølge loven, skal være en plan for
barnets fremtid, men ingen har tid eller
kræfter til den side af sagen. Det er nemt
nok at lave en flot og ambitiøs lov, men
den er dømt til fiasko, når der ikke følger
ressourcer med. Og taberne er børnene.
Området kræver ganske enkelt flere re-
sourcer og mere uddannelse.
DE SOCIALE MEDARBEJDERE ken-
der de ulykkelige familier. Der er ikke
tale om, at personalet indenfor socialvæ-
senet skal ud i opsøgende arbejde. De
møder dem dagligt i deres arbejde. Men
for at løse problemerne forudsætter det
blandt andet, som Gladys Kreutzmann
siger: »... at vi har nogle redskaber at
løse problemerne med. Vi mangler nogle
redskaber til at gå ind og hjælpe familie-
rne med. Vi mangler redskaber til at
snakke med dem om, hvilke problemer
de har. De to vigtige forudsætninger for
at løse disse familiers problemer er, at vi
lærer at tolke symptomerne og lærer at
være bedre til at kommunikere med fa-
milierne om, hvad problemerne egentlig
er.«
Men det kræver også politisk vilje -
politisk vilje til at prioritere børnene
højt.
MANGE PROBLEMER kan klares ved
oplysning og dialog, men det handler
først og fremmest om, at der skabes ar-
bejdspladser og bygges boliger specielt
til indbyggerne på Østkysten, hvor pro-
blemerne er størst. Der er behov for
både praktisk og økonomisk hjælp, der
rækker længere end til at opbygge en
velfungerende socialforsorg. Man kan
gøre meget socialpolitisk, men det bliver
lapperier. Hvis ikke man vil miste et ud
af hvert tiende barn på Østkysten, skal
der skabes arbejdspladser og bygges bo-
liger. Ellers bliver pengene blot sendt i
ring, og man kommer til at leve af at lave
foranstaltninger omkring hinanden.