Atuagagdliutit - 07.06.1994, Side 3

Nr. 42 • 1994
3
7>*facc.cig&a^c&/a.É/i£'
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni naligimmssaq
ajomakusoorpoq
- Taamaammallu anguniakkatut paragrafimi pingaartinneqassaaq »amat
angutillu akomanni llluatungerimuni innimigeqatigiinnissaq
(ataqqeqatigiinmssaq)«, Amat Angutillu Naligiissitaanerannut Ataatsimiititaliaq
oqarpoq
NUUK(KK) - Naligiissitaa-
livinnissaq inuiaat kitaami-
ut isaannit isigalugu kalaal-
lit inuiaqatigiit inooriaasi-
annut imaaliinnarlugu atu-
lersinneqarsinnaanngilaq.
Inatsisartut Arnat Angu-
tillu Naligiissitaanerannut
Ataatsimiititaliaannit taa-
matut oqaatigineqarpoq.
Taamaammallu inatsisar-
tut Kalaallit Nunaanni ar-
nat angutillu Naligiissitaa-
nerannut Ataatsimiititaliaq
pillugu inatsisaata 1985-
imeersup iluarsineqamis-
saa siunnersuutigineqar-
poq, tassami inatsit taanna
Ataatsimiititaliap isumaa
malillugu Kalaallit Nunaan-
ni arnanut angutinullu piu-
masaqaatigineqartut 1994-
imut tulluutinngimmata.
1985-imi inatsimmi aku-
ersissutigineqartumi allas-
simavoq Ataatsimiititaliap
an gu niagarigaa »kalaallini
inuiaqatigiinni arnat angu-
tillu naligiissitaalernissaasa
angulertorneqarnissaat, ta-
matumani ilanngullugu su-
lissutigissallugu suliffeqar-
finni, atuartitsinermi ilinni-
artitsinermilu, kulturip tu-
ngaatigut kiisalu ilaqutariit
inuuneranni arnat angutillu
naligiissitaalernissaasa
anguniamissaat«.
- Nalunnginnatsigu inuia-
qatigiinni kalaallini arnat
angutillu naligiissitaanis-
saannut tunngavissat pisa-
riaqartitsinerlu inuiannut
kitaamiunut naleqqiullugit
assigiinngitsut, Ataatsimii-
titaliap siunnersuutigaa si-
unertatut paragrafi pissut-
sinut allaanerusunut Ka-
laallit Nunaanni atuuttunut
naleqqunnerulersillugu ilu-
silerneqassasoq. Tassunga
atatillugu matumani eqqar-
saatigineqarpoq, lakaallini
ilaqutariit inuuneranni is-
sittumi pingaartumik inuu-
niarnikkut atukkat immik-
kut ittut arnat angutillu na-
ligiissitaanissaannut killi-
lersuisutut aporfissaqartit-
sinerat.
Inatsisartut siulittaasuat
Bendt Frederiksen (Siumut)
arnat angutillu naligiissi-
taanerannut siunnersuute-
qamermini taamatut oqar-
poq.
- Taamaattorli ingerlatsi-
vinni pingaarutilinni arla-
linni amat angutillu assi-
giimmik atugassaqartinne-
qalereersimasutut (naligiis-
sitaalereersimasutut) isigi-
neqarput. Tamanna ilaati-
gut atuuppoq ilinniagaqar-
finnut/atuarfinnut ilinniar-
tunnngorniarnermi, sulli-
vinnut sulisunngorniarner-
mi aamma assigiinnik ani-
ngaasarsiaqartitsinikkut.
Ataqqeqatigiinneq
Taamaammat Naligiissitaa-
nermut Ataatsimiititaliamit
siunnersuutigineqarpoq
anguniakkatut paragrafimi
pingaartinneqassasoq »ar-
nat angutillu akornanni il-
luatungeriilluni innimige-
qatigiinnissaq (ataqqeqati-
giinnissaq)«, naligiissitaa-
lernissap anguniarnissaanit
pingaar neru tillugu.
Taamatuttaaq Naligiissi-
taanermut Ataatsimiititali-
ap siunnersuutigaa sulia-
nut, ilinniagaqarnermut ila-
qutariittullu inuunermut
tunngatillugu arnat angu til-
lugu naligiimmik periarfis-
sinneqarnissaat pingaartin-
neqassasoq.
Anguniagaq tassaavoq ar-
nat angutillu innimigeqati-
giillutillu tapersersoqati-
giinnissaat. Inuunermi
atukkatigut suugaluartuti-
gulluunniit illuatungeriillu-
ni ikioqatigiittoqartariaqar-
poq. Ataatsimiititaliaq isu-
maqarpoq, anguniakkat taa-
neqartut inatsisip atuuttup
qaasertaanut sanilliullugit
kalaallit immikkut ittumik
inooriaaseqarnerannut na-
leqqunnemssasut. Tamatu-
munngalu peqatigitillugu
pingaartinneqarpoq, siuner-
tap allanngortinneqamera-
tigut Kalaallit Nunaanni ar-
NUUK(KK) - Fuldstændig
ligestilling mellem kønnene
i traditionel vestlig forstand
lader sig ikke indføre under
grønlandske forhold.
Det siger Landstingets Li-
gestillingsudvalg.
Derfor er der lagt op til en
revision af landstingsloven
om Grønlands Ligestillings-
udvalg fra 1985, fordi den ef-
ter udvalgets mening ikke
opfylder de krav, der stilles
til forholdet mellem kønne-
ne i Grønland i 1994.
I 1985-loven hedder det,
at Ligestillingsudvalget
»har til formål at fremme li-
gestillingen mellem mænd
og kvinder i det grønlandske
samfund, herunder på ar-
bejdsmarkedet, i undervis-
ning og uddannelse, på det
kulturelle område samt i fa-
milielivet«.
- I erkendelse af at det
grønlandske samfund ikke
har de samme forudsætnin-
ger og behov for ligestilling
mellem kønnene som andre
vestlige samfund, foreslår
Ligestillingsudvalget denne
formålsparagraf formuleret
på en måde, så den passer
bedre til de specielle forhold,
der gør sig gældende i Grøn-
land. I denne forbindelse
tænker Ligestillingsudval-
get især på livsmønsteret i
den traditionelle grønlands-
ke familie, hvor de særlige
arktiske levevilkår sætter
naturlige begrænsninger i
forhold til ligestilling mel-
lem mænd og kvinder.
nat angutillu atugaat ajor-
nerulersinneqassanngitsut.
Angut naalagaavoq
Inatsisartunili angumakka-
mi naligiissitaalernissap
anguniarnissaata innimige-
qatigiinnissamut allanngor-
tinneqarnissaa isumaqati-
giissutigineqanngilaq.
Taamaammat inatsit
1985-imi akuersissutigine-
qartoq inatsisartut ukiamut
ataatsimiinnissaannut oqal-
lisigeqqinneqassaaq, aasaa-
neralu Kalaallit Nunaanni
naligiinnissaq innimigeqati-
giinnissarlu pillugu oqalli-
seqqissaarnermut atorne-
qassalluni.
- Ilaqutariittut inuunermi
meeqqanillu perorsaanermi
niviarsiaqqat nukappiaqqal-
lu immikkoortittutut illugit
perorsarneqartarput, Ane
Sofie Hammeken (Siumut)
oqarpoq. Meeqqanik peror-
saanermi amerlanertigut
anaanat akisussaaffimmik
tamatuminnga tigummisa-
qarajuttarput, taamaalillu-
Det sagde formanden for
Landstinget Bendt Frede-
riksen, (Siumut), da han fo-
relagde forslaget om en æn-
dring af Ligestillingsudval-
gets arbejde.
- På visse væsentlige om-
råder anser Ligestillingsud-
valget dog allerede ligestil-
ling mellem kønnene for
gennemført. Det gælder
blandt andet adgang til ud-
dannelse, adgang til arbejds-
markedet og ret til ligeløn.
Respekt i stedet for
ligestilling
Ligestillingsudvalget fore-
slår derfor, at der i formåls-
paragraffen lægges vægt på
»gensidig respekt mellem
kønnene«, snarere end
fremme af ligestilling.
På samme måde forslår
Ligestillingsudvalget, at lo-
ven tager udgangspunkt i, at
der skabes lige muligheder
for mænd og kvinder for så
vidt angår arbejde, uddan-
nelse og i familielivet.
Målet er, at mænd og
kvinder skal respektere og
supplere hinanden. Vi skal i
alle livets forhold være til
gensidig støtte for hveran-
dre.
Ligestillingsudvalget er af
den mening, at et sådant
formål opfylder de særlige
grønlandske forudsætnin-
ger mere præcist end formu-
leringen i 1985-loven. Sam-
tidig lægger Ligestillingsud-
valget vægt på, at ændrin-
gen af formålet ikke betyder
ni aallaqqaataaniilli nali-
giinngissuseq pilersinneqar-
tarpoq, eqqarsartaatsikkut
ineriartomeq qanoq peror-
sagaasimanerup erserneri-
sarmagu.
- Ullumikkut Kalaallit
Nunaanni arnat atorfinni
qaffasinnerusuni atorfeqar-
tut ikippallaarput, arnat po-
litikkikkut sassartartut
ikippallarput, suniluunniit
inuiaqatigiinni sullissiffiu-
suni arnat ikippallaarput.
- Taamatut arnat s assar-
taartorsuarmik pissuseqan-
nginnerannut pissutaasoq
tassaaneruvoq, illumi suli-
sussatut, meeqqanik peror-
saasussatut meeraanermin-
niit perorsameqartarnerat.
Angutit perorsagaanermin-
nut atatillugu pigiliussari-
sartagaat tassaavoq, sunut
tamanut akisussaassuse-
qartumik perorsarneqarne-
rata ingerlanneqartarnera.
Taamaattumillu eqqarsar-
taatsiminni pigiliussarisar-
tagaat tassaavoq arnanit pi-
ngaarnerussuseqarnermik
en forringelse af forholdene
for personer af begge køn i
Grønland.
Manden bestemmer
Der var i Landstinget ikke
enighed om at ændre for-
målsparagraffen fra ligestil-
ling til gensidig respekt.
Derfor bliver 1985-loven
taget op igen til debat på
Landstingets efterårssam-
ling, og hen over sommeren
kan vi så bruge tiden til en
grundig debat om ligestil-
ling og respekt i Grønland.
- I familierne, i børneop-
dragelsen opdrages piger og
drenge forskelligt, siger Ane
Sofie Hammeken, (Siumut).
Det er især mødrene, der
bærer ansvaret for opdra-
gelsen af børnene, og allere-
de på dette tidspunkt ind-
træffer en ulige fordeling af
byrderne mellem mand og
kvinde i familien.
-1 dagens Grønland er der
for få kvinder, som har le-
dende stillinger. Der er for
få kvinder i politik. I det hele
taget er der for får kvinder,
der deltager i vigtige sam-
fundsanliggender.
- Vi kan med rette påstå,
at grunden til disse skævhe-
der er, at kvinden er opdra-
get fra barnsben af til at væ-
re husmoder og til at vareta-
ge opdragelsen af børnene.
Manden er til gengæld op-
draget til at være ansvars-
fuld og påtage sig et helheds-
ansvar. Dette forhold med-
fører ofte, at manden får en
misigissuseq, ilaqutariittut
inuunermi annerusumik
oqartussaassuseqarnermik
misigisimaneq, ilaqutariin-
nik pilersuisussaanermik
akisussaassuserqarnermik
misigisimaneq.
- T aam aakkaluar torli
oqaatigissavarput, anguter-
passuaqartarmattaaq ilaqu-
tariittut inuunermi, ilaqu-
tariittullu ingerlatsinermi
annikippallaamik sunniute-
qar tar tunik, Ane Sofie
Hammeken oqarpoq.
- Asuli oqaluinnarneq
Inuit Ataqatigiit Naligiissi-
taanermut Ataatsimiititali-
ap naligiissitaalivinnissaq
inuiaat kitaamiut isaannit
isigalugu kalaallit inuiaqati-
giit inooriaasiannut imaa-
liinnarlugu atulersinneqar-
sinnaannginnera pillugu
oqaasia annertuumik apeq-
quserpaa.
- Soorunami ilisimavar-
put inuiannut allanut sanil-
liulluta nunatsinni pissutsit
allaanerungaatsiarsinnaa-
sarmata, Ole Lynge (Inuit
Ataqatigiit) oqarpoq. Issit-
tumi inuussutissarsiornik-
kut atukkat Ataatsimiitita-
liap nunatsinni arnat angu-
tillu naligiissitaanissaannik
anguniakkat naammassine-
qarsinnaannginnerinut
utoqqatsissutiginiassaguni-
git, suliaq sunaanersoq qaa-
maassaqarfigisimassanngi-
laa.
- IA-miit inassutigissavar-
put inatsisartut inatsisaat
1985-imeersoq allanngortin-
neqassanngitsoq. Isumaqar-
pugut allannguutissatut si-
unnersuutiginiakkat maan-
nakkut atuuttumiit san-
ngiinnerulersitsissasut, ta-
påtaget opfattelse af være
mere værdifuld end kvin-
den. Manden føler, at han
har en bestemmende indfly-
delse i familielivet. Det er
ham, der har ansvaret for
familiens daglige underhold
og velbefindende.
- Vi vil dog ikke undlade at
bemærke, at der desværre
er mange mænd, som i fami-
lieforhold har en alt for rin-
ge indflydelse og ansvarsfø-
lelse, siger Ane Sofie Ham-
meken.
- Sludder, siger IA
Inuit Ataqatigiit sætter et
stort spørgsmålstegn ved Li-
gestillingsudvalgets udsagn
om, at fuldstændig ligestil-
ling i traditionel vestlig for-
stand ikke lader sig indføre i
Grønland.
- Vi er ikke blinde for, at
forholdene i Grønland kan
være meget anderledes end
forholdene i andre lande, si-
ger Ole Lynge, (Inuit Ataqa-
tigiit). Hvis Ligestillingsud-
valget vil bruge vore erhverv
i det arktiske område som
en undskyldning for ikke at
være i stand til at skabe lige-
stilling mellem kønnene,
har udvalget imidlertid ikke
været sin opgave voksen.
- Derfor vil IA anbefale, at
den eksisterende lands-
tingslov fra 1985 ikke æn-
dres. Vi mener, at forslaget
vil forværre muligheden for
ligestilling, og det vil vi ikke
være med til. Inuit Ataqati-
giit finder det nødvendigt
mannalu peqataaffigisin-
naanngilarput. Aamma pi-
sariaqartutut isigaarput
ukiamut ataatsimiissutigi-
neqarnissaata tungaanut
inuiaqatigiinni peqqissaar-
tumik tamatuma oqallisigi-
neqarnissaa.
Pisariaqartitat
assigiinngillat
Kisiannili Akulliit Partiiata
Naligiissitsinermut Ataatsi-
miititaliaq isumaqatigaa.
- Kulturerput inuuniar-
sinnaassuserpullu qanga
ima aaqqissuunneqarsima-
voq angut arnarlu tam ar-
mik immikkut inuiaqati-
giinni akisussaaffeqarlutik
perorsaaneq ileqqorissaar-
nissarlu eqqarsaatigalugit,
Bjarne Kreutzmann, (Akul-
liit Partiiat) oqarpoq. Isu-
maqartugut inuiaqatigiinni
taamatut aaqqissuussineq
ilaatigut suli pisariaqartin-
neqartoq, apeqqutaagmnar-
luni kulturikkut sumiissu-
seq.
- Naligiissitaasinnaanis-
saq nunatsinni ukiut inger-
lanerini aj ornar torsiutin-
ngortinneqarsimavoq euro-
pamiut arnartaasa politi-
kkikkut eqeertinneqarneri-
sa kingomagut.
- Taamaattumik isuma-
qarpugut nersualaartaria-
qartoq Naligiissitaanermut
Ataatsimiititaliap ullumik-
kut nassaarisimammagulu-
sooq ataqqeqatigiinmssaq
tappersersoqatigiinnissarlu,
tassa assigiissitaanissa salli-
utinnerunagu. Tamatuma
Naligiissitaanermut Ataat-
simiititaliamut isiginnin-
nerput qaffaallatsippaalu-
sooq, Bjarne Kreutzmann
oqarpoq.
med en grundig debat i be-
folkningen, inden vi tager
fat på en fornyet drøftelse på
efterårssamlingen.
Ikke samme behov
Til gengæld var Akulliit
Partiaat enig med Ligestil-
lingsudvalget i, at det grøn-
landske samfund ikke har
samme forudsætninger og
behov for ligestilling mellem
kønnene som andre vestlige
samfund.
-1 det gamle samfund var
vor kultur og overlevelsesin-
stint indrette, så mand og
kvinde havde hvert sit an-
svarsområde i samfundet,
både opdragelsesmæssigt og
moralsk, siger Bjarne
Kreutzmann, (Akulliit Par-
tiaat). Vi mener, at denne
samfundsstruktur på visse
områder stadigvæk er nød-
vendigt, alt afhængig af lo-
kalkulturen.
- Ligestilling i Grønland
er i tidens løb gjort til et pro-
blem i takt med de europæi-
ske kvinders politiske væk-
kelse.
- Vi finder forslaget til en
ændring af 1985-loven for
prisværdigt. Ligestillings-
udvalget har fundet ud af, at
der snarere skal være gen-
nem gensidig respekt end
gennem ligestilling, at vi
skal finde kønnenes rolle.
Det får os lige som til at se
mere seriøst på Ligestil-
lingsudvalget, siger Bjarne
Kreutzmann.
Ligestilling en umulighed i Grønland
- Derfor skal vi i stedet arbejde frem mod en gensidig respekt mellem mænd og kvinder, siger
Ligestillingsudvalget