Atuagagdliutit - 07.06.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 42 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ikiaroortamertik pissutigalugu anisitaasut
Nuummi assassorluni sulisartuunissamut ilinniartut arfinillit iniminniit anisitaapput, ilinniartut najugaqarfiisa
malittarisassaannik unioqqutsitisimasutut
Ilinniartut najugaqarfiisa inspektøriat Søren Mårtens: -
Ilinniartut najugaqarfiisa malittarisassaat naapertorlugit
anisitsisoqartarpoq. Naamma t toorn eqartut er nger lu tik an-
isussaapput allakkamillu mianersoqqussummik tunineqaq-
qaarneq qjorput.
Kollegieinspektør Søren Mårtens: - - Udsættelse sker efter
kollegiernes husregel omkring dette. Når enkelte elever ta-
ges ved overtrædelse af denne husregel, skal de ud med det
samme. De får ingen forudgående advarsel.
NUUK(LS) - Nuummi ilin-
niartut najugaqarfiini ikia-
roornartumik atuineq iner-
teqqutaalluinnarpoq taa-
maakkaluartoq sulisunit ili-
simaarineqarpoq najuga-
qartut akornanni ikiaroor-
tartoqartoq.
Upernaarmanna Savim-
milerinermik ilinniarfiup
ilinniartunut inissiaatani
najugallit, ilinniartut arfi-
nillit ikiaroornartumik atui-
sarsimanertik pissutigalugu
anisitaassutigaat.
Savimmilerinermik ilin-
niarfiup ilinniartuisa naju-
gaqarfiani inspektøri Frede-
rik Geisler oqarpoq ilinniar-
tut akornanni ikiaroorto-
qartarnera takornartaan-
ngitsoq.
- Upernaap ingerlanerin-
naani ilinniartunik ikia-
roortartunik arfinilinnik
anisitsivugut, taama amer-
latigisunik anisitsisoqarne-
ra imaanngilaq ikiaroomar-
tumik atuisoqarnerulersi-
masoq, Frederik Geisler
oqarpoq.
- Qanga, maannamummi
allaat isertorluni inini ikia-
roortoqartarpoq taamaak-
kaluartoq maannakkut ikia-
roortartut ikiaroortarnertik
isertuutinnginnerulersima-
vaat, tamannalu taama
amerlatigisunik anisitsisi-
nernik Idnguneqarpoq, Fre-
derik Geisler nassuiaavoq.
Malittarisassat
Ilinniartut najugaqarfiisa
malittarisassaanni allassi-
mavoq ikiaroornartumik
atuisoq iniminiit erngerluni
anisitaassasoq.
Tamannalu pillugu ilinni-
artut najugaqarfiisa inspek-
tøriat Søren Mårtens ima
nassuiaateqarpoq.
- Ilinniartut najugaqarfii-
sa malittarisassaat naaper-
torlugit anisitsisoqartarpoq.
Naammattoomeqartut ini-
minniit erngerlutik anisus-
saapput. Naammattoortit-
tullu allak kamik mianer-
soqqussummik tunineqaq-
qaarneq ajorput, piffissarli
siullerpaaq atorlugu anisi-
taasussaallutik, Søren Mår-
tens oqarpoq.
- Tusatsiagaannaat kisii-
sa tunngavigalugit anisitsi-
soqarneq ajorpoq sulisu-
nimmi naammattoortinne-
qarsimasut kisimik anisi-
taasarput, Søren Mårtens
erseqqissaavoq.
Savimmilerinermik ilin-
niarfiup ilinniartuisa naju-
gaqarfiani inspektørip Fre-
derik Geislerip Søren Mar-
tensillu qularinngilaat naju-
gaqarfinni ikiaroornartu-
mik atuisoqartassaqisoq.
- Ikiaroortut naammat-
toortakkagut ikitsuinnaap-
put ilimagaarpulli ikiaroor-
nartumik atuisoqartassaqi-
soq. Aamma soorlu uper-
naarmannaa ikiaroornartu-
mik atuisartut malunnar-
ninngorsimasut, naak ikio-
roornartumik atuisoqarne-
rulersimagunanngikkaluar-
toq.
Sulisuttami aamma
oqaatigisinnaanngilaat qa-
noq atsigisumik ikiaroor-
nartumik atuisoqarnersoq
najugaqartunilli tusaama-
sarpaat, Frederik Geisler
aamma Søren Mårtens nas-
suiaapput.
Illoqarfimmiit inimut
- Manttarissaani aallassima-
voq inini ikiaroornartumik
atuisoqaqqusaanngitsoq. II-
loqarfimmitillutilli ikiaroor-
simasut najugaqarfimmin-
nut iseraangata susinnaa-
neq ajorpagut, naak malugi-
sinnagaluarlutigik ikiaroor-
tut, Frederik Geisler erseq-
qissaavoq.
Søren Martensip erseq-
qissarpaa ikiaroortunik
misissuinissaminnut nukis-
saqaratik.
- Sulisut ikiaroortunik
nakkutilliisuunissartik pi-
sussaaffiginngilaat. Taama-
liulissagaluarunimmi ulloq
unnuarlu sulisalissagaluar-
put, tamannalumi nukissa-
qarfiginngilaat. Pingaartin-
nerpaavaammi najugaqar-
tunut ajunnginnerpaamik
sullisisuunissartik, Søren
Mårtens erseqqissaavoq.
Nalunngeqatigiinneq
Ilinniartut najugaqarfim-
minniit allamut nuunniar-
tarput ikiaroortartunik na-
jugaqarteqarusunnginner-
tik pissutigalugu.
- Nalunngilarput ineqar-
fiit ilaanni ikinngutigiiaal-
luni ikiaroortoqartartoq.
Ineqataasut, ikioroorneq
ajortut, tamanna ajornar-
torsiutigisaqaat, Søren Mår-
tens nassuiaavoq.
- Ikiaroorneq ajortut ine-
qarfimmut allamut nuuk-
kusunnerannik kingune-
qartarpoq. Ikiaroorneq ajor-
tut ilarpassuisa ineqarfim-
minni ikiaroortartoqarner-
tik nipangiussimaannartar-
paat sulisunullu oqaatigin-
ninnisartik tunuarfisimaar-
figisarlugu ikiaroortartunit
qjortumik peqqunnginner-
mik. Qujanartumillu ilaasa
oqaatiginninnissartik tunu-
arsimaarfigineq ajorpaat,
Søren Mårtens oqarpoq.
Ilinniartut najugaqarfiini
inillit ilaasa ikiaroortartu-
nik ineqateqamertik ima
AG-mut oqaluttuaraat.
- Ikiaroortartunit usser-
neqariaraluartarpugut ani-
sitaanissamilli kinguneqar-
tussaammat ussiiniat itigar-
tittarpagut. Aamma ikia-
roortartut sulisunut oqaati-
ginissaat tunuarsimaarfi-
sarparput nalunnginnatsi-
gu paasineqarunik anisitaa-
riaannaasut. Ikiaroortartul-
lu ikinngutitut nalunngeqi-
gatsigit, ikinngutigiinner-
put ajortisarniarlugu suli-
sunut ikiaroortamerat ni-
pangiussimaannart ar par-
put.
Ikiaroortartuunani ikia-
roortartunik ineqateqarneq
toqqisisimananngitsoq.
- Ilinniartut najugaqarfian-
nut peqqaarama nalusima-
vara ikiaroortoqartarner-
soq, paasilerparali ineqatik-
ka arlallit ikiaroortartut.
Ikiaroortaannarmatalu
oqarfigisimavakka malitta-
risassanik unioqqutsitine-
rarlugit. Taannalu killinga-
lugu alarpaannga. Ineqati-
nit taama pineqarluni tujor-
minarlunilu avaangunar-
poq. Eqqarsaatigisarsima-
galuarpara allamut nuussal-
lunga. Unitsiinnarsimava-
rali nalunnginnakku sulisu-
nit arlaatigut paasineqaru-
maartut, ilinniartut najuga-
qarfiisa ilaanni inilik oqar-
poq.
Pinaveersaartitsineq
Søren Martensip ikiaroor-
tartunik anisitsisarneq pi-
naveersaartitsinertut isi-
gaa.
- Ikiaroortartunik anisit-
sisanngikkutta allatut ajor-
nartumik aamma ikiaroor-
neq ajortut ikiaroortalissap-
put. Tamanna pinaveer-
saarniarlugu ikiaroortartut
anisittariaqarput, malittari-
sassanimi allassimasoq naa-
pertuutittariaqarparput,
Søren Mårtens oqarpoq.
Ineqarfinniit anisitaasut
ilinniarnertik ingerlatiin-
nartarpaat.
- Anisitaasimasut nam-
minneerlutik inissarsiortar-
put ilaalli angerlartarput il-
loqarfigisaminnut ilinniar-
nertik taamaatiinnarlugu.
Peqqussuteqanngilarmi
ineqarfimmiit anisitaasima-
soq ilinniarminik soraarsi-
taassasoq, Søren Mårtens
erseqqissaavoq.
Nuummi ilinniartut, ilin-
niartut najugaqarfiini inillit
500-t missanniipput.
Hashiygere smidt ud
af deres værelser
Seks håndværkerelever er smidt ud af deres værelser i et kollegie på grund af
overtrædelse af husregleme
NUUK(LS) - Det er strengt
forbudt at ryge hash i kolle-
gierne i Nuuk, men medar-
bejderne i disse kollegier er
dog bekendt med hashiyg-
ning blandt beboerne.
I løbet af foråret blev seks
elever, som bor i Jern- og
Metalskolens kollegie i
Nuuk, smidt ud af deres væ-
relser på grund at hashiyg-
ning i deres kollegieværel-
ser.
Ispektøren i Jern- og Me-
talskolens kollegie, Fredeik
Geisler, siger til AG, at brug
af hash blandt eleverne ikke
er et særsyn.
- Vi har i løbet af foråret
smidt seks elever ud af kolle-
giet, da vi blev bekendt med
deres hashrygning i værel-
serne, og grunden til antal-
let af udsættelserne hænger
ikke sammen med større
hashmisbrug blandt elever-
ne, siger Frederik Geisler.
- Eleverne har gennem år-
tier røget hash i smug i de-
res værelser, men nu er de
begyndt at gøre det mere
åbenlyst, og det er årsagen
til de mange udsættelser her
i foråret, forklarer Frederik
Geisler.
Husregler
I kollegiet husregler står
der, at brug af hash i værel-
serne kan medføre øjeblik-
kelig udsættelse fra kollegi-
et.
Kollegieinspektør Søren
Mårtens har følgende for-
klaring til denne husregel.
- Udsættelse sker efter
kollegiernes husregel om-
kring dette. Når enkelte ele-
ver tages ved overtrædelse
af denne husregel, skal de
ud med det samme. De får
ingen forudgående advarsel,
men skal ud ved første lejlig-
hed, siger Søren Mårtens.
- Vi smider ikke folk ud,
når det kun drejer sig om
rygter, og vi smider kun folk
ud, når de er blevet taget på
fersk gerning af medarbej-
derne, understreger Søren
Mårtens.
Dog er kollegieinspektø-
rerne Frederik Geisler og
Søren Mårtens ikke i tvivl
om, at der er omfattende
hashforbrug blandt elever-
ne.
- Vi tager kun få elever på
fersk gerning, men vi mener
at hashforbruget er større.
Vi mener også, at forbruger-
ne ryger mere her i foråret,
selv om forbrugerne nok ik-
ke er blevet flere.
- Vores medarbejdere ved
ikke, hvor stort forbruget er
i kollegiet, fordi de kun kan
gå efter rygter fra andre ele-
ver, forklarer Frederik Geis-
ler og Søren Mårtens.
Indsmugling
- Det står i husreglerne, at
det forbudt ryge hash i væ-
relserne. Vi kan ikke gøre
noget, selv om vi kan se på
eleverne, at de kommer
hjem i påvirket tilstand, for-
klarer Frederik Geisler.
Søren Mårtens siger, at de
ikke har tid og kræfter til at
undersøge hashforbruget
nærmere.
- Medarbejderne er ikke
forpligtet til at kontrollere
indsmugling af hash. Hvis
det var tilfældet, måtte vi
bruge dag og nat til at arbej-
de i, men det har vi ingen tid
og ressourcer til. Vi går me-
re op i at skabe gode omgi-
velser for eleverne så godt
som muligt, understreger
Søren Mårtens.
Solidaritet
Kollegierne har været ud for
elever, som vil flytte til en
anden kollegie, fordi de ikke
vil bo sammen med hashfor-
brugere.
- Vi er bekendt med, at fle-
re venner samles sammen til
en af værelserne for at ryge
hash. Det kan blive et stort
problem for medbeboere,
som ikke ryger hash, forkla-
rer Søren Mårtens.
- Det kan medføre, at der
er nogle elever, som gerne
vil flytte til en anden kolle-
gie. Men der er mange ikke-
forbrugere, som tier med de-
res bekendtskab til hashfor-
bruget i deres hjem, og som
ikke tør at sladre til medar-
bejderne for at undgå balla-
de fra hashforbrugernes si-
de. Heldigvis findes der ele-
ver, som tør at sige det vide-
re, siger Søren Mårtens.
AG har talt med et par ele-
ver, som bor i samme kolle-
gie med hashrygere.
- Vi har flere gange fået
tilbudt om at ryge med, men
hashrygning kan medføre
udsættelse, og derfor afslår
vi de tilbud, vi får. Vi siger
heller ikke noget til medar-
bejderne, fordi vi ved, at på-
gældende kan smides ud af
kollegiet. Vi er virkelig gode
venner med disse hashfor-
brugere, og derfor undlader
vi at sladre til medarbejder-
ne.
Det er ikke særligt betryg-
gende at bo sammen med
hashiygere, når man ikke
selv er forbruger af hash.
- Da jeg flyttede ind i kol-
legiet, vidste jeg ikke, at der
allerede boede hashforbru-
gere i kollegiet, men efter en
kort tid blev jeg bekendt
med, at der var flere hashry-
gere blandt beboerne. Da
disse beboere blev ved med
at ryge hash, greb jeg ind og
sagde til dem, at de over-
trådte husreglen om hash.
Efter den episode vendte de
mig ryggen. Det er ikke sær-
lig sjovt at opleve sådan no-
get fra medbeboeres side.
Jeg har flere gange tænkt på
at flytte til en anden kolle-
gie. Men jeg lod være, fordi
jeg er sikker på, at de en dag
vil blive taget på fersk ger-
ning, siger en beboer i et kol-
legie.
Forebyggelse
Søren Mårtens ser på ud-
sættelserne som en forebyg-
gelse for lignende episoder i
fremtiden.
- Hvis vi ikke smider dem,
der er taget på fersk ger-
ning, kan det desværre med-
føre, at der bliver flere, som
begynder at ryge hash sam-
men med pågældende. Der-
for smider vi folk ud, som vi
har taget på fersk gerning
ved hashrygning, og på den
måde omgår vi ikke husreg-
leme, siger Søren Mårtens.
De folk, som vi har smidt
ud af kollegierne, kan fort-
sætte deres uddannelse.
- Når de enkelte elever bli-
ver smidt ud af kollegiet,
sørger de selv for at finde en
anden bopæl, men der er no-
gen, der stopper deres ud-
dannelse og tager hjem til
deres hjembyer. Der findes
jo ingen forordning, som si-
ger, at eleven skal ud af sin
uddannelse på grund af ud-
sættelse fra den kollegie,
som de har boet i, forklarer
Søren Mårtens.
Der er omkring 500 ele-
ver, som bor i kollegierne i
Nuuk.