Atuagagdliutit - 07.06.1994, Blaðsíða 12

Nr. 42 • 1994
72

GRØNLANDSPOSTEN
Et sejlende teater fremfor et kulturhus
Den grønlandske skuespiller Makka Kleist er bosat i Tromsø - altid på farten med skuespil, instruktøropgaver og
undervisning. Og det er gå-på-modet og hjerteligheden, men ikke mindst viljestyrken, der er fremherskende hos hende
Makka Kleist oqarpoq nammineq assut qujassutigisarlugu Tuukkami isiginnaartitsisartu-
tut ilinniarsimanini. Tassani eqqumiitsuliornermut tunngasut assigiinngitsorpassuit ilin-
niartitsissutaapput. Soorlu nammineerluni isigiimaartitsissutiliomeq, kulisse-liorneq, ati-
saliorneq sinnattunik isumasiuineq oqaluttuatoqqanillu sammisaqarneq.
Makkak Kleist er taknemlig for, at hun blev uddannet som skuespiller i Tuukkaq-teatret.
Her skulle man nemlig også lære mange kunstneriske egenskaber. Man skulle eksempelvis
lære at skrive et teaterstykke, lave kulisserne selv, sy kostumerne, lære at tyde drømme og
beskæftige sig med sagn og myter.
(NP-Tromsø) Nordnorges
kulturby Tromsø, som har
mange varianter af skuespil-
lere, blev kun rigere af, at en
grønlandsk skuespiller kom
til byen for fire år siden.
Hun trives i teaterlivet her i
»Nordens Paris«, som tyde-
ligvis nyder godt af den in-
spiration, hun bibringer
miljøet. Det fortæller hen-
des arbejdskalender, som er
fyldt for resten af året.
Hun er en af de mindre i
størrelsen. Hun har sort,
langt hår og hendes lige så
mørke øjne er nysgerrige.
Hvis man ikke lige ved, at
hun stammer fra Qullissat,
så kunne hun jo godt minde
om en asiatisk pige. Men når
man så sidder sammen med
hende, så er man ikke i tvivl
om, at hun kommer fra Vai-
gat-området. Spøgefuld og
lattermild, men også en god
lytter og samtalepartner.
Derfor bliver man tit for-
styrret af andre, der vil
snakke og hilse, når man er
i byen med hende. Hun er
ikke bange for at sige sin
mening lige ud og det gør
hun. Makka Kleist kom til
Tromsø for fire år siden på
turné med teatergruppen
Silamiut og blev indkvarte-
ret hos sin skuespillerkolle-
ga Svenn Syrin. Hun bor
stadigvæk hos ham.
Det er kærligheden. Mak-
ka i nøddeskal: Hun følger
intuitionen, følelserne og le-
ver i nuet - på scenen og i sit
liv.
-Man mærker jo, at når
forskellige nationaliteter
mødes, så bliver kulturlivet
og arbejdet meget mere
spændende. Der kommer
noget nyt og urovækkende.
Tromsøværingeme er venli-
ge folk og åbne for nye ting,
der kommer. Netop derfor
har en type som jeg mange
muligheder indenfor teater-
livet her, siger Makka
Kleist, som siden 1990 har
bosat sig i Tromsø og heller
ikke går med flytteplaner
for tiden.
Tromsø er stedet i Nord-
norge, hvor mange forskelli-
ge nationaliteter mødes. Og-
så indenfor teaterlivet.
Et teaterskib
I starten af 1980’erne var
Makka Kleist i Tuukkaq-te-
atret i fem år og drog deref-
ter til Canada Hun arbejde-
de som freelance-skuespiller
i Toronto i fire år og vendte
derefter i første omgang
hjem til Grønland.
-Jeg arbejdede som lærer i
Narsaq i to år, men savnede
og længtes efter at vende til-
bage til arbejdet som skue-
spiller. Det er hårdt at arbej-
de som skuespiller derhjem-
me. De økonomiske mulig-
heder er ringe, og megen tid
går med at skaffe en andel af
de få midler. Jeg mener, at
hvis man skal opnå gode re-
sultater i teaterlivet, så må
man bruge sine kræfter til
det. Det er dyrt at opsætte et
godt skuespil - det koster en
del at drive teatervirksom-
hed alle steder, siger Makka
Kleist. Hun tager skuespil-
let »Jessica« som eksempel,
som hun opførte sammen
med seks andre skuespillere
her i Tromsø. Opførelsen
kostede 750.000 kroner.
Hun nævner også, at Hålo-
galandteateret, som er et re-
gionalt teater i Nordnorge,
koster staten 17 millioner
kroner om året i tilskud.
Selv er hun med i det lille
»Sampo-Teatret«, som også
får sit eget tilskud
Jeg mener ikke, at det er
på sin plads at bygge et na-
tionalteater i Grønland.
Kommer det utvetydigt fra
Makka Kleist, da samtalen
føres over på de grønlandske
forhold.
-Hvad skal man så?
-Hvad om man anskaffer
sig et godt skib? siger Makka
højt og griner. Men snart
ved man, at hun mener,
hvad hun siger.
-Den bedste løsning må
være et skib, hvor der er ind-
rettet en stor scene. Med så-
dan et teaterskib kan kunst-
nere, musikere, korsangere
og skuespillere sejle langs
kysten i Grønland. Så vil
man da holde op med bare at
sejle forbi bygderne. Og hvis
man tænker lidt anderledes,
så kan dette skib også ud-
nyttes af bygdefolkene, der
hvor man kommer, siger
Makka Kleist og sukker:
- Hvem har råd til et kul-
turhus i Nuuk? -Og hvem er
publikum? Hvis jeg var kul-
turminister, så vil jeg fore-
trække et teaterskib - eller
flere. Folk må tænke fælles
og findde ud af, hvad der kan
betale sig og er mest egnet
til vilkårene, før man tager
en beslutning. Jeg mener, at
man skal udnytte de res-
sourcer vi har i åndslivet og
kulturen bedst muligt, og
det skal i hvert fald ikke ved
at oprette een fast scene i
landet.
Makka Mener, at der er
masser af evner, som man
ikke benytter sig af i Grøn-
land.
-Det er måske bureaukra-
tiet, der er skyld i, at man
ikke er god til at undersøge
mulighederne. Ideen med
teaterskibet er ikke ny. Må-
ske er myndighederne for
dårlige til at lytte til, hvad
folket gerne vil have. Lad
nye tanker komme til over-
fladen. Hvordan kan vi
fremme de gode evner, så
disse giver et fundament,
der gavner, spørger Makka
Kleist.
Snæversyn og
navlebeslcuenned
Længes du aldrig hjem?
- Jeg plejer ikke at længes
hjem. Selvfølgelig tænker
man på familie og mange an-
dre. Men jeg vil opleve no-
get. Jeg vil også arbejde som
professionel skuespiller og
dygtiggøre mig. I Grønland
er muflghedeme langt mere
begrænsede.
For den 42-årige Makka
Kleist er hverdagen præget
af travlhed, og hun lover sig
selv at lære at sige fra. Hen-
des grønlandske identitet
hinder hende ikke at komme
videre. Hun hersker engelsk
og nu det norske sprog. Op-
gaverne er både skuespil, in-
struktøropgaver og under-
visning. Der er mange, der
har opdaget Makkas profes-
sionalisme og talenter, og
gerne vil benytte sig af hen-
des egenskaber. I denne
sommer er hun væk hjem-
mefra, hvor hun først er
med til at opføre årets fes-
spil Circum Polarum i Har-
stad. Derefter er hun i Oslo
og Finland, hvor nordens
kendte kvindelige skuespil-
lere er sammen om at opføre
et skuespil om bibelens
kvinder. I det norske bidrag
af opførelsen skal Makka
spille moder Eva, når teater-
stykket skal vises i Helsinki
fra de 18. juni til den 4. au-
gust.
- Sprog er ingen hindring,
hvis man vil frem. Jeg tæn-
ker bare: Nå ja, så må du
lære dette sprog. Du kom-
mer ikke videre, hvis du ikke
bryder dine sprogbarrierer,
og der er ikke tale om at man
mister sin identitet. Det er
kun snæversyn og navlebe-
skuenhed, der hæmmer din
udvikling. Man kan opnå
meget, hvis viljen bare er
der, siger Makka højt og gri-
ner. Hun er sikker på sig
selv og udstråler en god por-
tion gå-på-mod - snart er
hun alvorlig igen:
- Mange vil nok sige, at jeg
burde vende hjem og være
med til at udvikle mulighe-
derne indenfor teaterlivet i
Grønland. Men jeg vil gerne
udnytte de muligheder, der
er til stede her og udvikle de
talenter, jeg nu har.
Viljen
Makka Kleist er taknemlig
for, at hun blev uddannet
som skuespiller i Tuukkaq-
teatret. Her skuUe man
nemlig også lære mange
kunstneriske egenskaber.
Man skufle eksempelvis læ-
re at skrive et teaterstykke,
lave kulisserne selv, sy kost-
ymerne, lære at tyde drøm-
me og beskæftige sig med
sagn og myter.
- Jeg er evig taknemlig
for, at Tuukkaq-teatret også
åbnede for forholdene i an-
dre lande for os. For mig er
det også et godt fundament,
at jeg foruden min skuespil-
ler-uddannelse også har en
uddannelse som lærer, der
gør, at jeg også kan have et
godt samarbejde med unge
mennesker indenfor teater-
livet. Men også årene i To-
ronto som freelance-skue-
spiller har været til stor
gavn for mig.
Hun mener, at grønlands-
ke skuespillere på mange
måder er bedre end andre til
at udtrykke sig gennem sku-
espil; men hun understre-
ger, at forudsætningen for
at lykkes er, at de har viljen
til at gøre det.
- Hvis problemet er man-
gel på manuskripter til et te-
aterstykke, så skriv dem -
øvelse gør mester. Man kan
opfordre folk derhjemme til
at skrive skuespil - lave en
konkurrence. Inuit kan jo
arbejde intenst, hvis bare
viljen er der, siger Makka
Kleist og slår næven i bor-
det.
Verden udenfor
En af de vigtigste ting for
Makka Kleist, er at respek-
tere og bevare de gamle tra-
ditioner i inuit-kulturen.
Men for hende er det også
vigtigt at gå videre i udvik-
lingen og have øjnene åbne
for nye impulser. Hun følger
udviklingen i Grønland på
lang afstand og kommente-
rer:
- Persondyrkelsen er ved
at være for meget - man
glemmer de gode intentio-
ner. Det er ligesom, at man
er ved at gå bort fra at arbej-
de for noget, der bliver til
gavn for alle. Stop lige en-
gang og hold én måneds
pause og brug tiden til fælles
tænkning. For mig at se er
det ligesom at iagttage et
synkende skib, som man he-
le tiden prøver at reparere
på. Lapperi på lapperi for et
gammelt system i stedet for
at finde et nyt system, der er
mere velegnet til det grøn-
landske folk, siger Makka og
ryster længe på hovedet.
- Man kan heller ikke gå
udenom, hvad der sker
rundt omkring i verden,
fortsatte hun efter en pause.
- Man må da følge med. Jeg
tænker tit på, hvad der vfl
ske, hvis der sker noget al-
vorligt i Grønland, hvor folk
bliver nødt til at flygte til an-
dre lande - hvad vil man dog
gøre? Vi lever i 1994 og må
være lidt mere åbne overfor
andre folkeslag og give lidt
plads til flygninge også. Har
vi ingen boliger til dem? Det
er da ikke rigtigt! For 500 år
siden nyggede man et sted at
bo, hvis man manglede det.
Min far sagde: Husk, at
dem du møder, er menne-
sker lige som dig.
PENGEIsPAPIR
3. juni 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 3. juni 1994
Den Danske Bank
Unibank
Grønlandsbanken
Novo
Dansk Luftfart
Store Nord
Carfsberg B
317-319
213-215
220-225
639-642
4000-4150
512-515
280-282
Vejledende alkast ved obligationsinvesteringer:
Papirtype: Afkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år
Statsobligationer mellemlange 6-11 år
Pengemarkedrelateret realkreditobligation
6% real kredit udløb 2026
5,34%
5,39%
6,60%
5.99%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErtiverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Flexkonto (Checkkonto/Kassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
Udlån:
Flexkonto
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst
2,0% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
4,75% af hele saldoen
2,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
10,25%
7,25%
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 03.06.94
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 651.50 636.50 666.50 649.85
DEM 392.66 388.66 396.91 391.66
SEK 82.49 79.49 83.74 82.21
NOK 90.54 87.54 91.79 90.29
CAD 470.57 455.57 495.57 468.37
JPY 6.1888 5.9888 6.3088 6.1758
Gebyr for køtvhalg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt i Grønlandsbankens
Telefonservice.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab