Atuagagdliutit - 06.09.1994, Qupperneq 8

s
Nr. 68 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Atuarfik kulturitoqqamik
nungusaaniarsimavoq
Ungasinngitsoq tikillugu eqqillit meerartaat angajoqqaatik
qatanngutitillu qimallugit illoqarfinnut allanut
atuariartortinneqartarsimapput
NUUK(PM) - Canadap
inoqqaavisa ilaat siuaasatta
eqqilinnik taasagaat qanga
piniarnerinnarmik inuussu-
teqarsinnaajunnaaramik
nunasisut »qallunaat«
meeqqamik atuartitaanis-
saat pillugu isumaqatigiis-
suteqarfigisimavaat. Kingu-
aamik pitsaanerusumik siu-
nissaqarnissaat anguniarlu-
gu eqqillit nunartik akigalu-
gu meeqqamik atuartitaa-
nissaat »qallunaanut« aki-
lersugassanngorlugu isu-
maqatigiissutigisimavaat.
Tamanna pivoq 1850-ik-
kut ingerlaneranni sulilu ul-
loq manna tikillugu atuullu-
ni. Ungasippallaanngitsoq
tikillugu meeqqat angajoq-
qaatik qatanngutitillu qi-
mallugit naalagaaffiup atu-
arfiutaannut atuariartor-
tinneqartarsimapput. Nu-
nasisut »qallunaat« upperi-
saat, oqaasii kulturiallu aal-
laavigalugu meeqqat atuar-
tinneqartarsimapput taa-
malu ukiut ingerlanerini
namminneq oqaatsitik kul-
turertillugu puigoriartor-
tarsimallugit.
Eqqillit ilinniartitsisun-
ngorniat qulingiluat Cana-
dami Saskatchewan-imeer-
sut nunatsinnut tikeraarne-
ranni angalaqataat kalaaleq
taavunga nunassinnikoq,
Karla Jessen Williamson,
Ilinniarfissuarmi oqalugiar-
luni taama paasissutissii-
voq. - Taamani meeqqat tu-
pinnaannartumik atugaqar-
titaasarsimapput. Allaat
Shirley Cardinal-ip oqalut-
tuaraa meeraallutik atuar-
fimmi assut qinutitaasarsi-
mallutik.
Shiley Cardinal fortæller at
man brugte en stor del af
undervisningstiden på at be-
de bønner. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).
namminneq oqaatsitik ator-
lugit oqaluttut unataarine-
qarlutillu kaatsitaasarsi-
mapput.
- Taamani eqqillit inuia-
qatigiit (stammit) 50-it sin-
nerlugit amerlassuseqaralu-
arput tamarmik immikkut
oqaasillit, ullumikkulli
oqaatsit pingasuinnanngor-
nikuupput.
- Qallunaat peqqinnissa-
qarfik atuarfeqarfillu inger-
latarileramikkit inunnik na-
lunaarsuisalerput. Kingu-
aariit nalunaarsornerisigut
kikku t qanoq pisinnaatitaf-
feqarnissaat aalajangersor-
neqartarpoq, inuit ilaannut
pisinnaaffinnik ilanngar-
tuussaanermik kinguneqar-
tumik. Soorlu arnaq eqqilik
qallunaamik uinikkaangat
taanna kinguaavilu ilinniar-
titaanikkut, peqqinnissa-
qarnerup tungaatigut, pini-
arsinnaanermut allatullu
eqqillit pisinnaatitaafflinik
piiaafligineqartarput, aam-
ma kinguaavi qaquguluun-
niit eqqilittut naatsorsuun-
neqarsinnaassanngillat.
Taamaalilluni inuiaqatigiit
eqqillit ikiliartortorujus-
suupput canadamiut »qallu-
naatut« oqaasillit amerliar-
torlutik, Karla Jessen Willi-
amson oqarpoq.
- 1920-mi meeqqat tamar-
mik atuartarnissaat inatsi-
siliuunneqarpoq, meeqqallu
allaat ilaatigut sisamannar-
nik ukiullit angajoqqaamin-
niit qimagutitaallutik atu-
arfinnut qitiusunut atuari-
artortinneqartarlutik. Qu-
janartumik ukiuni kingul-
lerni aaqqissuussineq ta-
manna qimanneqarpoq, eq-
qillillu najugaqarfimminni
»reservatini« atuartinne-
qar tar ler lu tik, taamalu eq-
qillit oqaasii pissusitoqqallu
piorsaqqinniarneqarlu tik
Karla Jessen Williamson
naggasiivoq.
Indiansk skuespil
Ni canadiske lærerstuderende har for nylig været i Nuuk og
Maniitsoq på studierejse
NUUK(PM) - Det er lidt
usædvanligt at have besøg
af indianere i Nuuk. Det er
ikke nogen dagligdags begi-
venhed, og man bliver lidt
nysgerrig, fordi man jo el-
lers kun bliver præsenteret
for dem gennem film og fjer-
synsudsendelser.
De ni lærerstuderende er
fra Saskatchewan, en pro-
vins i Canada, og de rejste
med Karla Jessen William-
son der oprindeligt er fra
Maniitsoq, men som nu er
bosat i Saskatchewan. Hun
er lærer på universitetet i
Saskatoon.
På studierejsen til Nuuk
og Maniitsoq har de stude-
rende undersøgt forhold
omkring folkeskolen, ud-
dannelsessystemet samt
hjemmestyreordningen.
Under opholdet i Nuuk
har de boet hos forskellige
familier, og de var inviteret
med til arrangementet i
Qassi, hvor de opførte et
skuespil over et indiansk
sagn.
Sagnet handler om, hvor-
dan islommens fjerdragt
kom til at se sådan ud.
Affældig shaman
I tidernes morgen var der en
shaman der var både gam-
mel og affældig, han var ef-
terhånden meget svagtseen-
de. De boede på en lille bo-
plads med få indbyggere.
En vinter løb de tør for
forråd og der blev hungers-
nød blandt befolkningen.
Som dagene gik kunne de på
bopladsen høre ulvene kom-
me nærmere og nærmere,
og de begyndte at frygte for
at ulvene ville tage de svage-
ste.
Da ulvene kom nærmere
og nærmere tiggede shama-
nens kone sin mand om at
gøre noget ved problemet.
Shamanen henvendte sig til
sin »fader« islommen for at
få noget hjælp, og islommen
dykkede flere gange med
shamanen på ryggen. For
hver gang de dykkede blev
shamanens syn bedre. Til
sidst kunne han se klart og
tydeligt igen, og kunne jage
ulvene bort.
Som tak for den gode tje-
neste kastede shamanen sin
perlehalskæde i søen til is-
lommen, og da denne fik den
om halsen fik dens fjerdragt
det udseende det har i dag.
Dans
Efter skuespillet opførte de
lærerstuderende flere indi-
anske sange og traditionelle
danse. På et tidspunkt blev
publikum opfordret til at
danse med, og selvom folk
var lidt generte i starten
kom der flere og flere på
dansegulvet.
Der er skrevet mange
smukke og følelsesladede
sange om den nedlagte bygd
Qoorngoq i Godthåbfjorden,
men det er nok første gang
der er skrevet en sang på et
af de indianske sprog.
De lærerstuderende hav-
de været på en udflugt til
Qoorngoq under deres op-
hold i Nuuk, og det har in-
spireret Josef Natohow til at
skrive en sang om bygden på
indiansk manér. Det kunne
være sjovt at spille sangen
for de gamle beboere fra Qo-
orngoq for at se hvordan de
reagerer på den indianske
måde at hylde deres bygd på.
Eqqillit oqaluttuaatitoqaat Tuulliup qanoq ilillunimeqquisa taama allaqalernerat Qassimi
isiginnaartitsissutigineqarmat. Angakkup nuliata uini naak isigiarsukkaluaq pisissimik
tunivaa amaqqut toqoraqqullugit.
Shamanens kone er ikke videre tilfreds med, at hendes mand er så affældig. Hun giver ham
en bue, og vil have han skal skyde ulvene, selv om han er så svagtseende. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
Børnene skulle glemme
deres indianske baggrund
Man skal ikke så mange år tilbage, hvor indianske børn blev
sendt på skoler væk fra forældre og søskende
NUUK(PM) - Da den oprin-
delige befolkning i Canada
ikke længere kunne leve af
jagt alene, lavede de en afta-
le med indvandrerne om, at
de betalte for undervisnin-
gen af deres børn og sørgede
for sundhedsvæsenet. De
candiske indianere ville sik-
re en bedre fremtid for deres
børn og indgik aftalen, hvor
indvandrerne fik rettighe-
der til landet, til gengæld for
at betale for undervisningen
og uddannelse af indianer-
nes børn.
Disse aftaler blev indgået i
1850’erne og gælder den dag
i dag. Indtil for ganske få år
tilbage blev indianerbørne-
ne sendt på centralskoler,
væk fra forældre, søskende
og anden familie. Undervis-
ningen af børnene var ho-
vedsagelig baseret på ind-
vandrernes religion, sprog
og kultur. Man satte sig for
at udrydde børnenes oprin-
delige sprog og arbejdede på
at indlemme dem i den frem-
mede kultur.
Karla Jessen Williamson,
der er født i Maniitsoq, og
som nu er bosat i Saskatche-
wan var rejseleder for ni læ-
rerstuderende fra Saskat-
chewan i Canada. Hun holdt
et møde for studerende på
seminariet »Ilinniarfissu-
aq«, hvor hun fortalte om
undervisningsforholdene i
Canada. Karla Jessen Willi-
Ilinniartitsisunngorniat an-
galaqatigaat Maniitsumi
inunngorsimasoq maanna
Canadamut nunassinnekoq
Karla Jessen Williamson.
De lærerstuderende rejste
med Karla Jessen William-
son, der er født i Maniitsoq,
men nu er bosat i Canada.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
amson er lærer på universi-
tetet i Saskatoon.
- Børnene levede under
helt uhørte forhold den-
gang. De der stædigt blev
ved at tale deres eget sprog
er blevet slået eller sultet
indtil de gav sig.
- Der var over 50 indianer-
stammer dengang, med hver
deres sprog, og nogle af
stammerne kunne ikke for-
stå hinanden, men i dag er
der kun tre sprog.
- Man begyndte at regi-
strere befolkningen, og
holdt skarpt øje med blande-
de ægteskaber. For eksem-
pel kunne man fratage kvin-
derne og hendes efterkom-
mere deres rettigheder til fri
undervisning og andre privi-
legier, hvis hun giftede sig
med en ikke-indianer. Hen-
des efterkommere kan al-
drig opnå disse rettigheder.
På denne måde er indianer-
ne hurtigt blevet færre og
færre mens der hurtigt bli-
ver flere engelsktalende ca-
nadiere, forklarer Karla Jes-
sen Williamson.
-11920 kom der en lov om
pligtig undervisning for alle
indianerbørn, og børnene
blev sendt på centralskoler
nogle allerede som fire-åri-
ge. Heldigvis er man for nog-
le år siden gået bort fra den-
ne ordning, og der er opret-
tet skoler i de forskellige re-
servater. Lige så langsomt
kan man styrke sproget og
de gamle indianske traditio-
ner, siger Karla Jessen Wil-
liamson.