Atuagagdliutit - 13.12.1994, Qupperneq 12

12
Nr. 96 • 1994
yrfajpajpc/é/ci £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kamp om skattekronerne i
kommuner og hjemmestyre
- Pengene skal følge med opgaverne, hedder det i principerklæringen i kom-
munelareformkommissionens betænkning. Men der bliver krig på kniven,
når samfundsområderne holder flyttedag
Suliassaqarfiit inuiaqatigiinnut pingaarutillit nussorneqaler-
pata akileraarutitigut iserlitakkat pilerngunneqaraluttuaqa-
at.
Der bliver rift om skattekronerne, når samfundsopgaverne
holder flyttedag (Ass./foto: Knud Josefsen).
NUUK(JB) Der er lagt op til
et udvidet budgetsamarbejde
mellem hjemmestyret og de
grønlandske kommuner,
men man risikerer i de kom-
mende år en krig på kniven
om skattekronerne fra det
ganske land. Budgetsamar-
bejdsmøderne kan godt gå
hen og blive et livligt forum,
når samfundsopgaverne flyt-
tes. Det er nemlig her, par-
terne skal snakke sig til rette
om, hvor mange penge, der
skal »bindes i« de enkelte
samfundsopgaver.
Det er en erklæret målsæt-
ning, at »pengene skal følge
opgaverne«. Det betyder, at
med enhver opgave, der
flyttes fra hjemmestyret til
kommunerne, følger en pose
penge til at løse opgaven
for. Sådan er principperne
beskrevet i kommunalre-
formkommissionens be-
tænkning, og under lands-
tingssamlingen blev det
samme understreget i flere
sammenhænge. Pengene
følger opgaverne.
Der er bare det ved det, at
en del opgaver bliver flyttet
den anden vej, fra kommu-
nerne til hjemmestyret, og
da reglen her er den samme,
betyder det, at de penge,
kommunerne hidtil har
brugt på at løse opgaven,
sendes til hjemmestyret.
Når dette let kan blive en
kompliceret ting, er det
blandt fordi mange kommu-
nale opgaver ikke blot løses
med midler fra bloktilskud-
det fra hjemmestyret, men
med kommunale skattekro-
ner, og dem giver kommu-
nerne nok nødigt slip på.
Praksis
Men hvordan bliver penge-
ne flyttet i praksis? AG har
spurgt økonomidirektør Pe-
ter Beck, hvordan det skal
gøres, og han siger, at det
burde blive nemt nok
- Grønland har store erfa-
ringer på dette felt, fortæller
Peter Beck videre, - blandt
andet med flytning af det e-
ne hjemmestyreområde efter
det andet fra staten til hjem-
mestyret, sidst sundheds-
væsenet i 1992. Når man
flytter et område, overfører
man simpelthen et bloktil-
skud, der svarer til de mid-
ler, der har været afsat på
området.
Hjemmestyret vil gøre det
på præcis samme måde, når
for eksempel kommunerne
overtager opgaver fra hjem-
mestyret. Og på samme må-
de skal det gøres, når opga-
verne føres tilbage fra kom-
munerne til hjemmestyret.
Det gik bare ikke helt ef-
ter hensigten, da de økono-
miske forudsætninger for
flytningen af boligområdet
blev aftalt. INI overtager
boligområdet her til januar,
og hensigten var naturligvis,
at pengene skulle følge med,
men sådan gik det ikke.
Kommunerne sidder ge-
nerelt så hårdt i det, at de ik-
ke engang kan overføre det
bloktilskud, som hjemme-
styret yder kommunerne til
boligområdet. Det hænger
sammen med, at mange
kommuner gennem årene
har brugt pengene til noget
andet, end de er beregnet til.
Vedligeholdelsen er blevet
sjoflet, og de penge, kom-
munerne har »gokket« på
den konto, kan de ikke und-
være.
Af hensyn til kommuner-
nes generelt anstrengte øko-
nomi for kommunerne har
hjemmestyret derfor måttet
acceptere, at der med opga-
ven overføres betydeligt
færre penge, end den kræ-
ver.
- Men sådan skal det ikke
være i fremtiden! siger di-
rektør Peter Beck.
Men der bliver nok
snakket en del
- Selvom vi nok må forudse
nogen uenighed om størrel-
sen af de medsendte penge-
beløb til at løse fremtidens
opgaver, ønsker vi ingen
gentagelser af sagen fra bo-
ligområdet.
- Hvilke områder tænker
du på?
- På et eller andet tids-
punkt skal vi begynde at re-
alisere kommunalreform-
kommissionens planer om
en ny struktur for den grøn-
landske skole, forklarer Pe-
ter Beck. - Hensigten er som
bekendt, at skolestrukturen
tager udgangspunkt i Grøn-
lands Hjemmestyre som
central formidler af den
grønlandske skole. Altså må
pengene til skolerne flyttes
fra kommunekasserne til
landskassen.
- Hvilke problemer kan
der opstå ?
- Ja, der burde naturligvis
ikke være problemer i det,
men alligevel er det nok rea-
listisk at forvente, at der bli-
ver snakket en del forud for
en endelig aftale om, hvor
mange penge, der skal føres
fra kommunerne til hjem-
mestyret, siger Peter Beck.
- Det er jo sådan, at de en-
kelte kommuner har satset
forskelligt på skoleområdet.
Mens nogle har klaret sig
næsten udelukkende for
bloktilskuddet fra hjemme-
styret, har andre brugt bety-
delige summer fra den kom-
munale skatteudskrivning.
Og det er det, der nok kan
give anledning til uenighed.
- Som vi opfatter det i
hjemmestyret, så er det nød-
vendigt at overføre alle de
penge, kommunerne har an-
vendt på skoleområdet - og-
så kommunernes egne mid-
ler. Ellers falder kvaliteten i
undervisningen og standar-
den i det hele taget.
- Det vil altså sige, at
kommunerne skal aflevere
både bloktilskuddet på skol-
eområdet og det, de selv har
bestemt sig for at afholde på
området. Vil det ikke betyde,
at nogle kommuner kommer
til at betale for andre?
- Det kommer jo helt an
på, hvordan midlerne i det
fremtidige skolevæsen bli-
ver fordelt, og så siger jeg jo
netop, at der bliver en del at
tale om. Enkelt bliver det jo
nok ikke, selvom reglen om
at pegnene skal følge opga-
ven er enkel nok.
Komplicerede sager
Men der er andre langt mere
komplicerede sager, hvor
det ikke uden videre er til at
regne ud, hvordan opgave-
fordelingen reelt er. Når
man for eksempel ønsker at
hæve aldersgrænsen for fol-
kepensionister fra 60 til 63
år, giver det nogle uundgåe-
lige følgevirkninger, som
spiller ind på byrdefordelin-
gen mellem kommuner og
hjemmestyre.
Med en højere pensionsal-
der ønsker flere ældre at bli-
ve på arbejdsmarkedet, og
beskæftigelsen for alders-
gruppen under 60 år bliver
ringere. Det fører igen til, at
man sparer penge til alder-
spensioner, men sætter til på
de arbejdsløse, som skal ha-
ve støtte. Denne støtte beta-
ler kommunerne, mens land-
skassen er med til at betale
alderspension. Den højere
aldersgrænse betyder altså
øgede udgifter for kommu-
nerne.
- Bliver der overført pen-
ge til kommunerne for sådan
en meromkostning?
- Ja, det gør der da, men
det er jo noget vanskeligt at
gennemskue, siger Peter
Beck. - Der skal laves be-
regninger på følgevirknin-
gerne, men det vil selvfølge-
lig blive noget usikkert.
- Nu har vi heldigvis et
forum, der kan betyde, at
disse vurderinger vil gå no-
get lettere, fortsætter Peter
Beck. - Budgetsamarbejdet
mellem hjemmestyre og
kommuner kan blive et godt
redskab til at løse mange af
disse problemer med - og
flere med dem.
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi direktøri, Peter Beck
oqarpoq nunatsinnut akileraarutip appartinneqarnissaa na-
atsorsuutigineqarsinnaanngitsoq.
Direktør Peter Beck fra Økonomidirektoratet siger, at man
næppe skal regne med lavere landsskat (Ass./foto: Knud Jo-
sefsen).
Skal landsskatten ned?
Selvom der generelt er
fremgang og overskud i de
grønlandske kommuners
økonomi, så har kommuner-
nes landsforening, KANU-
KOKA, beregnet, at det bli-
ver nødvendigt at hæve
kommuneskatterne - og der-
med den samlede skat for
den enkelte borger - med en
halv procent hvert år. Men
flere kommuner er allerede
tæt på loftet over kommune-
skatten, og hvis landsfore-
ningen har ret i sine skatte-
profetier, bliver der hurtigt
brug for et højere skatteloft.
Men det er ingen politike-
re interesseret, hverken
lands- eller kommunalpoliti-
kere. Landspolitikerne fordi
det i sidste ende alligevel er
dem, der får skylden, og lo-
kalpolitikerne, fordi det er
dem, der skriver skatterne
ud.
Lars Emil Johansen sagde
på landstingssamlingen - og
alle var enige med ham - at
skattetrykket ikke skal stige.
Men hvordan skal det kunne
lade sig gøre med kommu-
nernes mørke fremtidsper-
spektiver. Kan vi måske reg-
ne med, at landsskatten sæt-
tes ned med en halv procent
om året - nu da kommuner-
ne har overtaget en del af
hjemmestyrets byrder?
- Det skal man nok ikke
regne med, svarer Peter
Beck? - For det første kom-
mer der til at ske radikale
ændringer for kommunernes
vedkommende. Betænknin-
gen fra kommunalereform-
kommissionen åbner mulig-
hed for helt andre strukturer
og for et omfattende samar-
bejde mellem kommunerne.
De økonomiske konsekven-
ser kender vi ikke helt, men
der er lagt op til, at de foran-
dringer, kommunerne går
ind i, udløser økonomiske
gevinster, som godt kan
ændre det nuværnede bille-
de af den økonomiske ud-
vikling for kommunerne.
- Det er rigtigt, siger Peter
Beck, - at kommunerne er
mere konjunkturfølsomme
end hjemmestyret, fordi en
væsentlig større del af deres
indtægter er skatter. Når
konjunkturerne går ned, bli-
ver kommunens indtægter
mindre, og omkostninger til
for eksempel folk uden ar-
bejde større. Hjemmestyret
er ikke så sårbart, fordi
bloktilskuddet fra Danmark
er en stabiliserende faktor.
Kommuneskatten
Men hvordan skal vi undgå,
at kommuneskatten stiger?
- Det ville være godt at få
stabiliseret kommunernes
økonomi, og det kan blandt
andet gøres ved at flytte no-
get af konjunkturfølsomhe-
den fra kommunerne til
hjemmestyret for på den
måde at stabilisere kommu-
nernes økonomi, svarer Pe-
ter Beck. - Det er blandt an-
det det, hjemmestyret er i
fuld gang med ved hjælp af
udflytningen af forskellige
samfundsområder til byer
med stor konjunkturfølsom-
hed.
Peter Beck forklarer i
øvrigt at budgetsamarbejdet
mellem kommuner og hjem-
mestyre kan føre til, at man
forpligter sig på de budget-
ter eller de aftaler, man
snakker sammen om, såle-
des at skatten for det første
ikke sættes op, men at bud-
gettet altså overholdes. Og
skulle det vise sig, at det af
en eller anden grund kom-
mer til at gå bedre i en kom-
mune end forudset, ja så bør
man være forpligtet til at
sætte skatten ned.
- Men så skal hjemmesty-
ret vel også sætte skatten
ned, hvis det går ekstra
godt?
Brugerbetalingen bør
sænkes
- Jeg tror snarere, at sådan-
ne resultatforbedringer vil
blive anvendt til at nedsætte
brugerbetalingen på en lang
række områder - det kan
være rejse- og fragtomkost-
ninger, husleje med mere.
Det er disse desværre alt for
høje omkostninger, som er
med til at gøre livet svært
for erhvervslivet og konkur-
rencen på eksportmarkeder-
ne meget vanskelig.