Atuagagdliutit - 04.04.1995, Qupperneq 6

6
Nr. 27 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
u
Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniartartut siunissami ukiuni sisamani ilinniartalissapput.
De studerende ved det grønlandske seminarium llinniarfissuaq skal fremover læse i fire år. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - I forbindelse
med en forlængelse af lærer-
uddannelsen fra tre til fire år
skal kristendomsundervis-
ning atter være et selvstæn-
digt fag på det grønlandske
seminarium llinniarfissuaq.
Kravet om en styrkelse af
religionsundervisningen i
folkeskolen er blevet frem-
draget ved jævne mellem-
rum, og som en konsekvens
af dette krav skal de kom-
mende lærere fra Ilinniarfis-
suaq være bedre rustet til at
undervise i religion.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt fremlagde
forleden i Landtinget et for-
slag om at styrke lærerud-
dannelsen på llinniarfissuaq
ved at forøge den med et år
til i alt fire år allerede fra
august.
Den nuværende lærerud-
dannelse blev reduceret til
tre år i 1989. Timetallet blev
bibeholdt, men helårsprakti-
ken blev afskaffet, fordi den
havde givet så mange prakti-
ske problemer i hverdagen,
blandt andet med hensyn til
bolig og børnepasning.
Samtidig blev læreruddan-
nelsen i 1989 mere studie-
venlig med færre fællesfag
og flere valgfag. Den enkelte
lærerstuderende fik på denne
måde større indflydelse på
sammensætningen af sin
egen uddannelse.
Naturfag
I dag må man erkende, at
læreruddannelsen på tre år er
blevet for tidsmæssigt sam-
mentrængt. Derfor skal ud-
dannelsen igen op på fire år,
så de lærerstuderende får
mere egentlig studietid til rå-
dighed.
Fra 1. august skal læreud-
dannelsen groft sagt opdeles
i en 1 .del med de obligatori-
ske fag og en 2.del med lini-
efagene og et pædagogisk
speciale.
Samtidig skal der på lærer-
uddanelsen indføres et natur-
fag, som skal sikre en ind-
Kristumiussusemut humgasut ilin-
niartitsissutige qqinneqartalissapput
Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussat ilinniartitaasarnerat ukiunik sisamanik
sivisussuseqaqqilissaaq
NUUK(KK) - Meeqqat atu-
arfianni ilinniartitsisussat
ilinniartitaanerat ukiuniit pi-
ngasunit ukiunut sisamanut
sivitsoqqinneqarneranut ata-
tillugu kristumiussusermut
tunngasut fagitut nammineq
qinigassatut periarfissaaqqi-
lersinneqassaaq.
Meeqqat atuarfiini kristu-
miussusermik ilinniartitsine-
rup annertusamissaa akuli-
kitsutigut piumasarineqartar-
simavoq, taamaammallu
meeqqat atuarfiini ilinniartit-
sisunngorumaartussat kristu-
miussusermik ilinniartitsisa-
lemissaat tunngavissinneqar-
tariaqarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Konrad Steenholdt-ip ip-
passigami inatsisartunut si-
unnersuunni saqqummiup-
paa, meeqqat atuarfiini ilin-
niartitsisussanik ilinniartitaa-
nerup ukiumik ataatsimik i-
lallugu ukiunik sisamanik si-
visussuseqalemissaanik, uki-
oq manna augustusimit aal-
lartitussanngoreerlugu, ima-
lik.
Maannakkut ilinniartitseri-
aaseq 1989-mi ukiunik pi-
ngasunik sivisussuseqartus-
sanngorlu sivikillineqarpoq.
Nalunaaquttap akunneri al-
lanngortinneqanngillat, uki-
orli ataaseq sungiusaatigalu-
gu sulisameq peerneqarpoq
ajornartorsiuteqarpallaarsi-
manarnera pissutigalugu,
soorlu inissaq meeqqanillu
paaqqinniffissat eqqarsaati-
galugit.
1989-mi ilinniartitseriaat-
sip allanngortinneqarnut ata-
tillugu pitsaanerulersinne-
qarpoq tassa fagit ataatsi-
moorluni pinngitsoorani ilin-
niartariaqartut ikilineqarma-
ta, paarlattuanilli fagit nam-
mineq qinerneqarsinnaasut
amerlineqarlutik. Taamaalil-
lutik ilinniartitsisunngomiat
ataasiakkaat ilinniarnertik
immersorneqarneranut an-
nertunerusumik sunniuteqar-
sinnaatitaalerput.
Pinngortitalerineq
Ukiuni pingasuni ilinniartit-
sisunngomiartamerup piffis-
sartaa sivikippallaarmat nas-
suerutigisariaqarpoq. Taa-
maammat ukiunik sisamanut
sivitsoqqinneqartariaqarpoq,
ilinniartitsisunngomiat ilin-
niamerminnut piffissaqarlu-
amemsinnaaqqullugit.
August-ip 1-anit ilinniar-
titsisunngorniarneq marlun-
nut avinneqassaaq, tassa im-
mikkoortumi siullermi fagit
ataatsimoorluni pinngitsoor-
ani ilinniartariaqartut pine-
qarlutik, immikkoortup aap-
paani liniefagit aamma pæ-
dagogisk speciale pineqarlu-
tik.
Taakkua saniatigut pin-
ngortitalerineq fagitut atuler-
sinneqassaaq, pinngortitamik
ilisimasaqarnerulernissamik
qulamaarisussaaq kiisalu a-
tulersinneqassaaq oqaatsit
pillugit fagi, kalaallisoomer-
mik, tuluttoomermik qallu-
naatoomermillu imalik. Ori-
enteringsfagi perioreersoq a-
tatiinnameqassaaq, kristumi-
ussusermullu tungasunik ili-
simasassat fagitut ilinniartit-
sissutigineqaqqilissapput.
Ukiunut sisamanut
akuersaameq
Inatsisartut tamarmik isuma-
qatigiipput.
Ilinniartitsisunngorniuar-
tamerup sukasameqamissaa-
nut siunnersuummut Ruth
Heilmann (Siumut) isumaqa-
taalluni ima oqarpoq:
- Inuussutissarsiutit ani-
ngaasaqamerullu siuariartor-
nissaannik inuiaqatigiit piu-
masaqaataat annertusiartor-
tillugit, ilinniarsimanissaq i-
lisimasaqarnissarlu aamma
piumasarineqaleraluttuinnar-
put. Taamaammat ilinniartit-
sisut ilinniarluarsimasut ine-
risimasullu pisariaqartitaap-
put, kinguaariit tulliuttut ilin-
niagaqalemissaat pitsaaner-
paamik tunngaveqarnissaat
qulamaarsinnaaqqulugu.
Inuit Ataqatigeermiup Ma-
liinannguaq Markussen Møl-
gaard-ip iluarisimaarpaa ilin-
niartitsisunngomiamemp su-
kanninnerulersinneqamerati-
gut meeqqat atuarfiini atuar-
titsineq pitsaanerulersinne-
qassammat. Aammattaaq
kissaatigaa meeqqat atuarfia-
ta pitsaassusaanut suut ta-
maasa attuumassuteqartut o-
qallisigineqartariaqartut
tassa atuarfiup qanoq issusia,
atuartitsissutinik amigaate-
qameq, ilinniartitsisut akis-
saataat aamma.
Bjarne Kreutzmann-ip
(Akulliit Partiiat) naamma-
gisimaarpaa ilinniartitsisun-
ngorniamerup pitsaaneruler-
sinneqamera meeqqat atuar-
fianut kinguneqarluartus-
saammat, soorluttaaq tamas-
suma kingunerissagaa atuar-
tut ilinniartunngornissamut
piumasaqaatinut naammas-
sinninnissaminnut periarfis-
sarissaarnerulissammata ki-
ngomalu sulilemissaminnut.
Ilinniartitsisunngomiat
maanna Ilinniarfissuarmi i-
linniartut allanngortitsinis-
samit eqqorneqassanngillat.
Ilinniartitsisunngomialli au-
gustusimi aallartittussat uki-
uni sisamani ilinniartitsisun-
ngorniassapput.
føring i det naturvidenskabe-
lige fagområde, og et sprog-
fag, som skal omfatte grøn-
landsk, engelsk og dansk.
Det eksisterende oriente-
ringsfag bliver fastholdt, og
faget kristendomskundskab
bliver genindført som et
selvstændigt fag på Ilinniar-
fissuaq.
Ja til fire år
Der var ingen slinger i valsen
i Landstinget.
Ruth Heilmann fra Siumut
var enig i forslaget om at
styrke læreruddannelsen: - I
takt med befolkningens stør-
re ønske om erhvervsmæssig
og økonomisk fremgang
vokser også kravet om ud-
dannelse og viden. Det kræ-
ver veluddannede og modne
lærere, som kan sikre den
næste generation det bedst
mulige grundlag for uddan-
nelse.
Maliinnannguaq Markus-
sen Mølgaard fra Inuit Ata-
qatigiit var tilfreds med, at
undervisningen i folkeskolen
bliver forbedret ved at højne
kvaliteten i læreruddannel-
sen. Hun efterlyste også en
debat om alle forhold, der
påvirker kvaliteten af folke-
skolen - lige fra skolebygnin-
gernes tilstand over manglen
på undervisningsmaterialer
til lærernes lønninger.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat var godt til-
fred med, at en bedre lærer-
uddannelse giver en bedre
folkeskoler, som igen giver
eleverne bedre muligheder
for at opfylde kravene ved en
videregående uddannelse og
den efterfølgende beskæfti-
gelse.
De lærerstuderende, som
allerede i dag går på Ilinniar-
fissuaq, bliver ikke berørte af
ændringen. De lærerstude-
rende, som starter uddannel-
sen til august, skal til gen-
gæld læse i fire år.