Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 3

Nr. 51 • 1995
3
/ttcLa&a.O'Ma. £/£
-------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaat ilisimatitsissusiisarfittut
Kalaallit paasissutissiisamerat
Siunissami qarasaasianut attaveeqaatit Alcli-p niuertaifis-
suisa ussassaarutaani pisiassanut allamit ilaallutik nassaa-
rineqarsiimaapput. Una Tarm-imi aviiseeqqami naammat-
toorsimavarput.
Modems til den elektroniske fremtid kan man nu finde mel-
lem andre Aldi-varer i supermarkedets ugeavis-annoncer.
Denne er hentet fra Ugebladet på Tarm-egnen.
NUUK(KGH) - Inuiaqatigiit
pillugit paasissutissiisarner-
mut atatillugu oqariaatsit
qitiusut ilagaat paasissutissii-
sarnermi teknikki atorne-
qartoq, taannalu IT-mik taa-
gorneqarpoq. Taaguutit pi-
ngaarutillit ilagaat A-holdit
B-holdillu. A-holdit IT-mik
atuisuupput. B-holdilli IT-
mik atuisuunngillat. B-holdit
marlunnut avinneqartarput,
tassa inuit ataasiakkaat eqi-
mattalluunniit IT-mik atui-
sinnaanngitsut inuilluunniit
ataasiakkaat IT-mik atuinia-
ratik aalajangersinnaasut. B-
holdinik taaneqartut kingulli-
it IT-nik atuisinnaanngivis-
sutut taaneqarsinnaanngillat,
kingulliullugilli taaneqartut
atuisinnaalernissaat innuttaa-
sunit isumagisariaqarput. IT-
mik atuisinnaannginnermut
peqqutaasut assigiinngitsu-
upput:IT-nik atuinissamut
periarfissaqanngitsut, ani-
ngaasakilliortut, meeqqat a-
tuarfianni naammattumik IT-
mut tunngaviusumik ilinnia-
gaqarsimanngitsut il.il. Nu-
nap iluani IT-politikkimik
atuutsitsilernermi periarfis-
saqannginneq pinngitsoorni-
arneqarpoq.
Kisiannili sooq Kalaallit
Nunaat IT-politikkimik a-
tuutsitilissava? Nunarsuarmi
pisut pillugit paasissutissat
soqutiginngitsuusaaginnar-
sinnaanngilagut? Uangali ta-
kusinnaasara malillugu piu-
massuseqarneq piumassuse-
qannginnerluunniit apeqqu-
taanngillat. Inuiaqatigiit a-
vammut ammaniartuuvugut,
nunanullu allanut attaveqar-
nitsigut peqataalereerpugut.
Atortut IT-nik taaguutillit
ineriartortinneqarneri malin-
naaffiginngitsutsigit Kalaal-
lit Nunaat nunarsuarmi su-
miiffinnit allanit isiginiar-
neqarsinnaajunnaassaaq.
Kalaallit Nunaat inuiaqati-
giit annikitsunnguit najuga-
qarfigaat, taamaammallu nu-
narsuarmi paasissutissiisar-
nermi oqaluuserineqartussa-
nut ilanngussisinnaajunnaar-
nissaa annilaanganartuulluni.
Annilaangasaarutaasinnaasut
arlalissuupput, uangali kil-
lormoortillugu oqaatigeru-
sunneruara, inuiaqatigiimmi
annikitsunnguugaluarfluta
eqaatsumik periuseqarnitsi-
gut Kalaallit Nunaat nunar-
suarmi paasissutissiisarnermi
siuttut ilagilersinnaavaat. Eq-
qaamariartigumi paasissutis-
siisarneq annertuumik suli-
aasariaqanngimmat, taa-
maallaalli inuit eqqarsarluar-
sinnaasut atorfissaqartin-
neqarlutik - Kalaallillu Nu-
naanni inuit eqqarsarluarsin-
naasut amerlaqaat.
Paasissutissiisarneq ukior-
parujussuarni inuiaqatigiinni
tamani atorneqartuarsima-
voq. Oqaluttuarisaaneq eq-
qarsaatigalugu paasissutissii-
sarneq amigartuarsimavoq.
Massakkullu teknikkikkut
atortulersuutit periarfissip-
paatigut paasissutissarpassu-
arnik pissarsisinnaanissatsin-
nut. Kingumut qivialaariarut-
ta Kalaallit Nunaata ukiuni
nutaanerusuni oqaluttuari-
saanerani paasissutissat pi-
ngaarutillit makku takune-
qarsinnaapput:
1846 Kalaallit Nunaanni
ilinniartitsisut siulliit naam-
massipput.
1861 Kalaallit Nunaanni
aviisi siulleq saqqummerpoq.
1926 Kalaallit Nunaanni
Grønland som informationssamfund:
Grønlandsk IT-politik
NUUK(KGH) - Ét af de cen-
trale begreber i forbindelse
med diskussionen om infor-
mationssamfund er informa-
tionsteknologi, der forkortes
til IT. Andre væsentlige
begreber er A-holdet og B-
holdet. A-holdet er de, som
bruger IT. B-holdet bruger
ikke IT. B-holdet kan opstå
på to måder, enten ved at
personer eller grupper af per-
soner afskæres fra adgangen
til IT, eller ved at enkeltper-
soner individuelt fravælger
brugen af IT. Den sidste type
B-hold kan man ikke gardere
sig imod, men den første
type B-hold må det være en
natonal opgave at undgå. Der
er flere måder, hvorpå man
kan afskæres adgangen til
IT: nægtelse af fysisk ad-
gang, manglende økonomisk
formåen, utilstrækkelig
grunduddannelse indenfor IT
i folkeskolen, osv. Det må
være målet med en national
IT-politik at undgå disse
faldgruber.
Men hvorfor skal Grøn-
land overhovedet til at be-
skæftige sig med en national
IT-politik? Kan vi ikke bare
være ligeglade med det inter-
nationale informationssam-
fund? For mig at se er det
ikke et spørgsmål, om vi
ønsker at være med eller ej.
Som et åbent samfund, der
lever af relationer til andre
lande er vi allerede med.
Hvis vi ikke tager konse-
kvensen af IT-udviklingen,
risikerer Grønland at blive
usynlig på det internationale
landkort.
Man kan være skræmt
ved tanken om, at et lille land
som Grønland ikke umiddel-
bart kan være med til at sæt-
te dagsordnen i det interna-
tionale informationssam-
fund. Skræmmebilleder er
der nok af, men jeg vil helle-
re vende det om, for jeg ser
det derimod som en mulig-
hed for, at vi som en lille
fleksibel nation kan finde en
niche, hvor Grønland kan
blive førende i den interna-
tionale informationsindustri.
Husk på, at informationsin-
telegrafeqalerpoq radioqaler-
lunilu.
1965 Kalaallit Nunaanni
TV-qalerpoq.
1995 Kalaallit Nunaanni
Internet atuutilerpoq.
Siuliani kalaallit kikkun-
nilluunniit takuneqarsinnaa-
sunik IT atorlugu paasissu-
tissiisarnerisa pingaaruteqas-
susiat taallatsiarpara. Sulias-
saqarfik taanna nukiit kif-
faanngissuseqarluni niuer-
nermut atorneqartut kisimik
sakkugineqarsinnaanngillat.
1861 -imili Atuagagdliutit
saqqummersitaat takuneqar-
sinnaassappata paasissutissa-
nik pissarsiniarnissamut all-
allu paasissutissaataannik
paarlaasseqatigiinnissamut
ammasunik atortoqartaria-
qarpugut. Tamatumalu sania-
tigut IT-politikki ammasu-
mik demokrati atorlugu sun-
niuteqaqataaffiusinnaallunilu
ingerlanneqartariaqarpoq.
Kalaallit IT-politikkiat
Kalaallit Nunaata ukiuni
makkunani nunat allat assi-
galugit aallamisagaa periaa-
sissanut pilersaarusiornermik
inerneqartariaqarpoq. Periu-
sissanut pilersaarummut suli-
aaqqaartussat ukioq manna-
ngaaq aallartinneqartussaap-
put. Aallaqqaammullu nassu-
erutigisariaqarpoq IT-mik
atortut aningaasanik akeqar-
mata. Taamaammallu IT-mik
atortoqalernissamut pilersaa-
rummi pingaarutillit marlun-
nut avittariaqarput:»Paasis-
sutissiisarfmnik« inissititeri-
neq kiisalu paasissutissat
saqqummiunneqartussat suu-
nissaat. Suliassat pingaame-
rit sorpianik imaqarnersut
Kalaallit Nunaata paasissu-
tissiisarnera pillugu allaase-
risani tulliuttuni sammiu-
maarpagut.
Sumiluimniit
atuameqarsinnaavoq
PAASIS SUT X S SANIK

dustri ikke kræver store pro-
duktionsanlæg, men derimod
gode hoveder - og dem har vi
mange af i Grønland.
Information har eksisteret
til alle tider i alle samfund.
Historisk set har der altid
været knaphed på informa-
tion. Med de nye tekniske
muligheder er den tilgænge-
lige informationsmængde i
dag overvældende. Hvis vi
ser tilbage, så er der følgende
hovedhjørnestenene i det
moderne Grønlands informa-
tionssprednings historie:
1846 Uddannelse af Grøn-
lands første lærere.
1861 Grønlands første
avis.
1926 Telegraf og radio i
Grønland.
1965 TV i Grønland.
1995 Internet i Grønland.
Ovenfor har jeg flygtigt
berørt de værdier, som en
grønlandsk IT-politik for
offentlig adgang til informa-
tion bør bygge på. Det skal
ikke være et område, hvor de
frie markedskræfter får lov at
stå alene. Med principper
hentet helt tilbage fra udgi-,
velsen af Atuagagdliutit fra
1861 skal der være fri
adgang til information og
informationsudveksling.
Desuden skal en IT-politik
bygge på åbenhed, demokra-
ti og medindflydelse.
En grønlandsk IT-politik
bør munde ud i en handlings-
plan for Grønland i lighed
med dem alle andre lande i
disse år igangsætter. Forar-
bejdet til en sådan handling-
paln skal sættes igang allere-
de i år. Det skal fra starten
erkendes, at IT-opbygning
koster penge. En IT-hand-
lings
plan bør fokusere på to
hovedområder: Det fysiske
'informationsnet' samt ind-
holdet af den information,
som skal udbydes. Forskelli-
ge elementer indenfor disse
to hovedområder vil behand-
let i de kommende artikler
om Grønland som informati-
onssamfund.