Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 2
2 Nr. 51 • 1995 WEWvi : .; ». ' ■ INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisltsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen Allattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjorn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk) llanngutassiortortaavut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen Naqiterneqarfia Tryk Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nlssik Reklame Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 Avatangiisinik illersuineq All. Kristine Raahauge Nunatsinni aalisakkanik tu- nisassiorfiit annersaata Ro- yal Greenland-ip ingerlaan- naq Shell-imik niueqateqaru- majunnaarnermut ilanngun- nera tusarlugu nuannerluin- narpoq. Taamaalilluni tuni- sassiorfissuup takutippaa ka- laallit tunisassiaannik mi- ngutsinneqanngitsunik tuni- niaasarnissani kissaatigigini, naak pisumi taamatut ittumi taamaasiorneq ajutoornissa- mut pissutaasinnaagaluartoq, pinngitsoorsinnaannginnatsi- gumi tunisassianik taamaat- tunik nunanut allanut tunini- aasamissaq. Niueqateqarun- naarnissarlu Europami nuna- nit naalakkersuisunillu amer- lanernit tapersersorneqaler- mat, taava neriuutigisinnaa- lerparput uuliamik toqqorsi- vissuup Brent Spar-ip Shell- imit Atlantikup Avannaanut kivisinneqannginnissaa. A- taqqineqaatissaavoq nunat- sinni sulisitsisut annersaat taama piaartigisumik qisuari- arsimammat, taamalu siunis- sami aalisarnikkut piniamik- kullu inuuniuteqarnermi tun- ngavissamik qularnaarilluni. Tamatumunnga atatillugu eqqarsaatiginngitsuugas- saanngilaq kalaallit savalim- miormiullu timaasa ilaatigut kviksølv-imik akoqarneru- jussuat. Nalunngilarput nu- natsinni suliffeqanngitsoq taamaattunik kingutsitsisin- naasunik, taamaakkaluartorli akuutissat tamakku imartat- sinni annertugisassat nas- saassaapput. Taamaattumik akuutissat tamakku pinngor- fimminnit annertuumik mi- ngutsitsiffiusunit sarfaanne- qarlutik nunatta eqqaanut an- nguttarsimassapput, nalun- ngilarpullu killilersorneqan- ngitsumik tusagassiorsinna- aneq atuutilermat saqqummi- unneqarmat Rusland-ip a- vannaani annertoorujussuar- mik mingutsitsisoqartarsima- soq. Nalunngilarput ukior- passuit ingerlaneranni qissiat Sibiriamiit nunatsinnut sar- faanneqarlutik tipisartut, taa- maattumik ersissutigisaria- qarparput mingutsitsineq aamma sarfaanneqarluni nu- natsinnut annguttassasoq. Kalaallit Nunaanni kom- munet tamarmik ukiuni mak- kunani suliniuteqarput inuus- sutissarsiornerput - aalisar- neq piniarnerlu eqqarsaatiga- lugit - mingutsitsinermik aki- uiniartut, aammali takornari- artitsinerup siuarsameqarsin- naanera eqqarsaatigalugu. Qulaani taaneqartut eqqar- saatigalugit Royal Greenland eqqortumik qisuariarsima- voq, taamaattumik taamaali- ornera nunatsinni innuttaasu- nit tamanit tapersersorneqar- tariaqarpoq. Aamma Kalaallit Nunaan- ni sakkutooqarfiit statione- qarfiillu allat eqqarsaatigalu- git mingutsitsineq pillugu a- jornartorsiut saqqummerpoq. Thulep eqqaani ajunaarner- suup kingorna piniartut qal- lunaallu sulisartut taarsiissu- teqarnissaq sorsuutigaat, ki- siannili naluarput ajunaar- nersuaq siunissaq ungasinne- rusoq eqqarsaatigalugu i- maanut qanoq sunniuteqas- sanersoq. Timmisartorsuup B-52-ip nakkarnerata king- orna oqallinnikkut erserpoq Thulep eqqaani toqqortarine- qartut akuutissat mingutsit- sisinnaasut. Pingaartutut isu- maqarfigaara kalaallit oqar- tussaasut paasitinneqassasut akuutissat suut eqqarneqar- tarnersut, kiisalu sakkutoo- qarfiit stationeqarfiillu allat siunissami avatangiisinut maleruagassanik kommuneni atorneqartunik malinnitsin- neqalertariaqartut, taamalu pisortanit misissuiffigineqar- sinnaalerlutik. Nunarput illersortariaqar- parput mingutsitsinaveer- saarnikkut. Nunarput angi- soorsuaq inukitsuararsuaq ta- makkerlugu tamatigut nak- kutigissallugu ajornarluin- narpoq. Sermersuaq eqqa- gassallu tamarmik imaanut annguttarmata. Taamaattu- mik pingaaruteqarluinnarpoq tamatta peqataanissarput i- martatta mingutsitsinermit eqqorneqannginnissaanut, i- marmi inuuniarnitsinni tun- ngaviusunut ilaammat, aam- mali kultureqarnikkut ki- ngornussarigatsigu inuuniu- tissanik mingutsinneqanngit- sunik pissarsiviusartutut. Miljøbeskyttelse All. Kristine Raahauge Det er dejligt at høre, at vort lands største fiskekoncern, Royal Greenland, så hurtigt var med til at starte boykot- kampagnen mod Shell. Kon- cernen har derigennem vir- kelig vist, at de ønsker at sælge grønlandske produk- ter, der ikke er ødelagt af for- urening, selvom det kar> indebære risici at udtale sig i sådan en sag, da vi er afhæn- gige af at kunne eksportere vores varer. Da boykotten nu støttes af blandt andet flertal- let af de europæiske lande, og af flere staters regeringer, er der måske håb om at und- gå, at olieselskabet Shell dumper lagerplatformen Brent Spar i Nordatlanten. Det indgiver respekt, når vort lands største arbejdsgiver så hurtigt reagerede og derved er med til at sikre det fremti- dige eksistensgrundlag for fiskeri og fangst. Man kommer i denne for- bindelse til at tænke på, at der blandt grønlændere og færinger er så særligt store koncentrationer af blandt andet kviksølv. Vi ved, at der i vort land, Grønland, ikke findes væsentligt forurenen- de virksomheder, og at der på trods heraf er en betydelig koncentration af disse stoffer i havet omkring os. Disse stoffer må altså blive trans- porteret hertil med havstrøm- me fra steder, der har en meget større forurening, end vi har, og vi ved, at der fra det nordlige Rusland, efter den frie presses indførelse, er blevet afsløret flere forure- ninger af uoverskuelige di- mensioner. Vi ved, at Grøn- lands kyster gennem århun- dreder har været landings- plads for drivtømmerstokke fra Sibirien, så vi må have grund til at frygtee, at strøm- men også vil kunne bringe dele af de store forureninger hertil. Alle grønlandske kommu- ner arbejder i disse år meget på at løse miljøforurenings- problemer af hensyn til vort erhvervsliv, både det tradi- tionelle fisker- og fanger- erhverv, men også af hensyn til muligheden for udvikling af turisterhvervet. Set i lyset af ovenstående er det rigtigt, som Royal Greenland har reageret, og initiativet bør bakkes op af befolkningen i vores land. Også i forbindelse med stationsområderne i Grøn- land rejser problemerne om- kring forurening sig. Fangere og danske arbejdere slås for erstatning efter katastrofen ved Thule, men vi ved ikke, hvad katastrofen på længere sigt betyder for havmiljøet. I forbindelse med debattern om B-52 flystyrtet er der fremkommet oplysninger om, at der ved Thule også er en stor oplagring af andre forurenende stoffer. Jeg fin- der det vigtigt, at grønland- ske myndigheder får ret til indsigt i, hvilke stoffer der dumpes, samt at baseområ- der og stationsområder frem- over skal følge de samme miljøregler, som gælder for kommunerne og dermed er kontrollable for myndighe- derne. Vi må værne om vores land ved at undgå forurening. Vort store land med så lille et befolkningstal er umuligt at kontrollere hele tiden. Både indlandsisen og affaldspro- dukterne ender i havet. Der- for er det vigtigt, at vi alle er med til at værne om, at vort hav ikke bliver tilført forure- ning, da det både er en del af vort eksistensgrundlag, men også en del af vor kulturarv at kunne hente rene produk- ter op af havet. Kristine Raahauge 0 - i AG er der også MAiSONffl

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.