Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 6
6 Nr. 51 • 1995 ftCa a^aprc/f/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Narsaq ser tilbage Narsaq Museum har åbnet to nye udstillinger Louisesvej-imi katersugaasiveqaifimmi borgmester Cecilie Vabl arfminngormat saqqum- mersitanik 1950-ikkunni inuunitsinnut tunngassuteqartunik marlunnik ammaavoq. I museumsk\’artet på Louisesvej i Narsaq åbnede borgmester Cecilie Vabl i lørdags to nye udstillinger, som fortæller om vor levevis i 1950’erne. (Foto: AGs arkiv). Narsami kingumut • • qmameq Narsami Katersugaasivik saqqummersitsinernik marlunnik ammaasoq NUUK(KK) - Der står blæst omkring Narsaq i disse dage. Byen var for præcis 20 år siden vært om det første Aas- ivik-stævne. Et arrangement, som har udviklet sig til een af de mest sejlivede traditioner i dagens Grønland. Jubilæet bliver markeret, når Aasivik vender tilbage til byen, hvor det hele startede, og fra den 9. til den 18. juli får »forstaden« Alanngorsu- up Nunaa måske lige så man- ge indbyggere som Narsaq selv. Men allerede lørdag den 1. juli fejrede byen sin 165-års fødselsdag, og det skete na- turligvis med maner. Der var kaffemik ved museumshuset »A-34, hvor der lød musik fra 1950’eme over hele det flagsmykkede museumsom- råde på Louisesvej. Nu er Narsaq med sine 165 år ingen årsunge, men på fødselsdagen for den gamle by var børnene i centrum med folkedans og en konkur- rence om den flotteste natio- naldragt. Det gamle Narsaq Borgmester Cecilie Vahl åbnede to nye udstillinger på Narsaq Museum, »Den gam- le butik« i B-61 og »Bolig som i 1950’erne« i B-59 på Louisesvej. Den gamle butik er indret- tet på loftet af byens ældste stenhus, hvor også den første butik lå. Fra butikken vil der blive et mindre udsalg af »gammeldags« butiksvarer. Grundstammen i begge udstillinger er vandreudstil- ingen »Sådan levede vi i 1950’erne«, tilrettelagt af lønmodtagerorganisationen SIK og Arbejdermuseet i København. Udstillingen har vandret det meste af Grønland rundt, men har været »hjemløs« de seneste par år. Udstillingen bliver nu stående i Narsaq, indtil SIK og arbejderhøjsko- len Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq realiserer deres planer om et arbejdermuse- um i Grønland. Aktivt museum Museumsarbejdet i Narsaq startede i 1970’erne. I 1981 åbnede Henrik og Malene Lunds mindestue, og året efter kom »1000 års- udstillingen« for Erik den Rødes ankomst til Grønland i bygningen A-34.1 1985 blev Narsaq Museum godkendt som lokalmuseum, og senere er husene B-61 og B59 sam- men med et spækhus, et tør- vehus og en stald kommet under museets vinger i et helt museumskvarter på Loui- sesvej. - Narsaq Museum har i sit udstillingsarbejde lagt vægt på industrisamfundet og den nyere tid, fortæller muse- umsleder Rie Oldenburg. Narsaq fik i 1952/53 en nye reje- og fiskefabrik sammen med et lammeslagteri, og det satte for alvor gang i byens vækst. Folk flyttede fra byg- derne ind til byen for at få arbejde på fabrikken, og den by, som vi kender i dag, var grundlagt. - Derfor har det været naturligt for museet at focu- sere på netop denne tidsperi- ode, siger Rie Oldenburg. En periode, som yderligere bli- ver belyst af udstillingen »Sådan levede vi i 1950’erne«. Akiliisitsiniartar tut periarfissaat NUUK - Akiliisitsiniartartut Kalaallit Nunaata- Danmar- killu akornanni suliassaat inatsiseqarnermut ministerip inatsisinut naapertuuttun- ngortissanerlugit? Taama folketingimut ilaasortaq Otto Steenholdt ministerimut alla- katsigut apeqquteqaateqar- poq. Apeqquteqaataanut tun- ngaviuvoq suliassaq nunats- innit pisoq, tassa Nunatta Eqqartuussiviata angut i- nummut allamut Nuummeer- sumut taarsiissuteqaqqullugu akiliisussanngortimmagu. Akiliisussarli akiliigani Danmarkimut nuussimavoq. Taarsiivigeqqusup Danmar- kimi akiliisitsiniartartut ilaat saaffigaa. Inatsisit naapertorlugit a- ngut Danmarkimiittussaa- voq, taarsiisussarli akissaqar- simanngimmat suliassaq tu- nuartiinnarneqarpoq. NUUK (KK) - Ulluni mak- kunani Narsaq pisoqarfiuso- rujussuuvoq. Ukiut 20-t matuma siorna- gut Narsaq siullermeersumik Aasiveqarfiuvoq. Taamatut Aasiveqartarneq Kalaallit Nunaanni ukiuni kingullerni pisartut pingaarnerit ilagiler- simavaat. Nalliuttorsiorneq malun- nartinniameqassaaq Narsap eqqaani Aasivittoqalerpat, taamalu julip 9-annit 18-ian- nut Alanngorsuup Nunaa i- noqalissaaq immaqa Narsa- mi najugaqartut amerlaqa- taannik. Kisiannili 1. juli illoqarfik ukiunik 165-inngortorsiorlu- ni nalliuttorsiorpoq, taman- nalu pisameq malillugu nal- liussineqarpoq. Katersugaa- siviup »A-34«-ip eqqaani kaffillertoqarpoq, 1950-ik- kunneersunik nipilersorto- qarluni, katersugaasiviup eq- qaa erfalasulersorsimasoq Louisesvej-imiittoq nippaal- lugu. Narsaq ukiuni 165-ini niu- ertoqarfiusimanermigut piso- qasaarsuuvoq, illoqarfiulli nalliuttorsiutigineqarnerani meeqqat pingaartinneqarne- rupput, qangatuunik qititsin- neqarlutik, kinalu kusanar- nerpaanik kalaallisooqar- nersoq unammissutigineqar- luni. Narsatoqaq Narsap Katersugaasiviani borgmester Cecilie Vahl saq- qummersitsinernik marlun- nik ammaavoq, »Niuertarfi- toqaq« B-61-imi aamma »1950-ikkunni inigisaq« B- 59-imi Louisesvej-imiittumi. Niuertarfitoqaq takutinne- qarpoq illoqarfimmi illut u- jaqqamit sanaat pisoqaaner- saata qaliani, tassanilu niuer- tarfik siulleq illutaqarsima- voq. Niuertarfimmit tuniniar- neqassapput nioqqutissat »pisoqqat«, ikittuinnaalli. Saqqummersitsinerni mar- luusuni pingaarnersaavoq a- ngalatillugu saqqummersin- neqartartoq »Taama 1950-ik- kunni inuuvugut«, suliner- mik inuussutissarsiutillit kat- tuffiata SIK-p København- imilu Arbejdermuseum-ip aaqqissuussimasaat. Saqqummersitaq Kalaallit Nunaata annersaani angala- tinneqarsimavoq, ukiuni ki- ngullerni marlussunni ator- neqarsimanani. Saqqummer- sitaq Narsamiikkallassaåq, SIK-p Qaqortumilu Sulisar- tut Højskoleata sulisartuuneq pillugu Kalaallit Nunaanni katersugaasiveqalernissamik pilersaarutaata piviusunngor- tinneqarnissaata tungaanut.. Katersugaasivik Narsami katersugaasiveqar- neq 1970-ikkunni aallartin- neqarpoq. 1981-imi ammarneqarpoq Henrik aamma Malene Lund-ikkut illuat katersugaa- sivik, ukiorlu ataaseq qaangi- ummat »Ukiut 1000-inngor- nerat« Eriup Aappalaartup Kalaallit Nunaannut tikinne- ra malunnartinniarlugu illu- mi »A-34«-mi ammarneqar- luni. 1985-imi Narsami Ka- tersugaasivik najugaqarfim- mi katersugaasivittut akuer- sissutigineqarpoq, kingorna B-61 aamma B-59, orsivik, illu issumit sanaaq uumasuu- sivillu ilanngunneqarlutik, Louisesvej-imi ataatsimut illut taakku katersugaasiviu- lerlutik. - Narsami Katersugaasivi- up saqqummersitsisarnermi- ni pingaarnertut saqqummer- sittarsimavai inuiaqatigiit su- liffissuaqarfiusut ullutsinnilu nutaaliaasumi pisartut, kater- sugaasivimmi pisortaq Rie Oldenburg oqaluttuarpoq. 1952/53-imi Narsaq raajale- riffittaarlunilu aalisakkerivit- taarpoq, savaaqqanillu toqo- raaveqalerluni, tamannalu il- loqarfiup alliartulerneranut pissutaavoq. Inuit nunaqar- finnit noorarput aalisakkeri- vimmut suliartorlutik, illo- qarfillu ullumikkut ilisima- sarput taamaalilluni tunnga- vilerneqarpoq. - Taamaattumik katersu- gaasiviup pissusissamisoor- tissimavaa piffissap taane- qartup katersugaasivimmi sammineqarnissaa, Rie Ol- denburg oqarpoq. Piffissarlu pineqartoq malunnarneruler- poq saqqummersitsineq »Taama 1950-ikkunni inuu- vugut« saqqummersitanut i- lanngunneqarmat. Tamamut suliariumannittussarsiuussineq Erngup aqqutaa B-C, Qeqertarsuaq Sanaartortitsisoq: Namminersornerullutik Oqartussat, Sanaartornermut Aqutsivik. Suliassaavoq erngup aqqutaa 750 meterit missaanni takissusilik. Sulissat makkuupput: Assaaneq nunalerinerlu Betonngimik suliassat sanasullu suliassaat Ledningilerisut suliassaat Innaallagialerisut suliassaat Suliassat julip qiteqqunnerani 1995 suliarineqalissasut naatsorsuutigineqarpoq. Suliassat pappialartaat uunga inniminnerneqassapput: Bigum & Steenfos A/S Rådgivende Ingeniører Postbox 107, 3952 Ilulissat Telefax 4 37 00 Suliassat pappialartaannik innimminnermi checki cros- set-igaq 1.000 kroninik nalilik qularnaveeqqutitut akili- utaagallassaaq, suliassat pappialartaat innarlerneqaratik utertinneqameranni utertinneqartussaq. Paasissutissat sukumiinerusut Bigum & Steenfos-imut tlf. 4 33 63 paasiniarneqarsinnaapput. Offentlig licitation Vedr.: vandledning B-C, Qeqertarsuaq. Herved udbydes ovennævnte arbejder i offentlig licitaion. Bygherre er: Grønlands Hjemmestyre, Bygge og Anlægsstyrelsen. Opgaven omfatter anlæg af ca. 750 m hovedvandled- ning. Arbejdet udbydes i følgende entrepriser: Udgravning og jordarbejder Beton og tømrerarbejder Ledningsarbejder El-arbejder Opgaven forventes opstartet ultimo juli 95. Udbudsmaterialet kan rekvireres hos: Bigum & Steenfos A/S Rådgivende Ingeniører Postbox 107, 3952 Ilulissat Telefax 4 37 00 mod depositum på kr. 1.000,- i form af crossed check, som refunderes ved ubeskadiget tilbagelevering af mate- rialet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bigum & Steenfos på tlf. 4 33 63. Licitationen afholdes mandag den 17. juli kl. 10.00.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.