Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 51 • 1995
vaO'c/é/at/t
------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Akiitsut tiguniamerat
ajomakusoortorujussuaq
Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu
katillutik 750 millioner koruuninik akiitsulinnut
pissusilersornertik sakkortusivaat
Restancer til det offentlige
1990- 1994
1990 1991 1992 1993 1994
År
h Hjemmestyre w Kommunale
Akileraartarnermut Pisortaqarfiup naatsorsuutaani erserpoq namminersornerullutik oqar-
tussanut kommunenullu 18-inut akiitsut ukiut sisamat ingerlaneranni 1. januar 1991-imiit
998 millioner koruuniniit 1. januar 1995-imut 762 millioner koruuninut ikileriarsimasut.
Tamanna isumalluarnarpoq, salloqittaanerullunili. Pijfissap taaneqartup ingerlanerani
kommunenut akiitsut 60 millioner koruuninik amerleriarsimapput. Namminersornerullutik
Oqartussanut akiitsut taamaallaat appariarput 1991-imiit 1995-imut landskarsip akiitsut
450 millioner koruunit isumakkeersimammagit. Akiitsut isumakkeernerisigut soorunami aki-
itsut ikilineqarsinnaapput, illua ’tungaatigulli akiitsut annertusineqartariaqanngillat akiitsut
ilassutaannik qanorluunniit ilioraluaraanni tiguneqarsinnaanngitsunik.
Skattedirektoratets opgørelse viser, at vore restancer til hjemmestyret og de 18 kommuner
på blot fire år er faldet stødt fra 998 millioner kroner 1. januar 1991 til 762 millioner kro-
ner 1. januar 1995. Det ser jo lovende ud, men det er i virkeligheden et bedrag. Restancerne
til kommunerne steg i denne periode med 60 millioner kroner. Restancerne til hjemmestyret
faldt kun, fordi landskassen i perioden fra 1991 til 1995 afskrev gæld på i alt 450 millioner
kroner. Ved at afskrive gælden kan man jo sagtens nedbringe restancelisterne, men på den
anden side er der ingen grund til at tynge restancelisterne af gældsposter, som der ingen
jordisk chance er for at få inddrevet.
Det bliver et langt sejt træk
at hale restancerne hjem
Hjemmestyret og kommunerne strammer bissen overfor
folk, der til sammen skylder trekvart milliard kroner
NUUK (KK) - »Inuiaqatigiit
pisuussutigaat«.
Taama erinarsorput århusi-
miut rockimik nipilersortar-
tut Kalaallit Nunaanni tike-
raartarnermikkut nuannari-
neqarluartut TV-2, taamatul-
lu erinarsoqataasarput Inatsi-
sartunut ilaasortat innuttaa-
sullu ilaat.
Inuiaqatigiit pisuussutigaat
Namminersornerullutik O-
qartussanut kommunenullu
akiitsut 750 millioner koruu-
ninik amerlassuseqalersi-
mammata.
Inuiaqatigiit pisuussutigaat
akiitsunik tigusiniartarnerup
aaqqissuussaanera taama a-
jortigimmat, akiitsumi ukiut
ingerlaneranni amerligaluttu-
innartarmata.
Inuiaqatigiit pisuussutigaat
Kalaallit Nunaanni inuit taa-
ma amerlatigisut akiligassa-
minnik akiliisinnaanngim-
mata, inuiaqatigiinni nutaali-
aasuni atukkat nalinginnaa-
sut pissutigalugit.
Kisiannili pisuusoqarpat
pisuusoqanngikkaluarpal-
luunniit.
Akiitsut qanoq iliuuseqar-
figineqartariaqarput, suullu
tamaasa atorlugit tiguniarne-
qassallutik. Inatsisartut uki-
akkut ataatsimiilernissaanni
tallimanngornermi 29. sep-
tember aallartittussami anin-
gaasaqarnermut naalakkersu-
isoq Daniel Skifte Atassum-
meersoq siunnersuuteqarni-
arpoq, innuttaasut nammi-
nersomerullutik oqartussanut
kommunellu akiitsuisa tigu-
niarneqartarneranni inatsisip
sakkortusineqarnissaanik.
Allatut isummerneq
Inatsit qanorluunniit sakkor-
tusineqartigigaluarpat akiit-
sut imaaliallaannaq nungun-
neqamavianngillat.
- Ukiut arlallit ingerlaju-
maarput akiitsut naammagi-
nartumik amerlassuseqaler-
sinnissaannut, Daniel Skifte
siulittuivoq.
Tamannali aningaaqarner-
mut naalakkersuisup ernu-
massutiginngilaa:
- Akiitsut tiguniarneqar-
nissaannut annertunerusumik
iliuuseqarnissaq pisariaqar-
tinneqarpoq. Ilumoorsin-
naanngilaq namminersorne-
rullutik oqartussat kommu-
nellu akiitsut amerliartuaar-
nerannik isiginnaaginnassap-
pata.
- Maannakkut piffissan-
ngorpoq isummertarnerit pe-
riaatsillu allanngortinnis-
saannut, taakku pissutaasi-
mammata akiitsut 750 milli-
oner koruuninik amerlassu-
seqalersimanerannut.
Daniel Skiftep nassueruti-
gaa namminersornerullutik
oqartussat kommunellu pisu-
ussuteqartunut ilaasut akili-
gassat akilerneqartannginne-
rannut:
- Akiligassanik akiliiuma-
sannginnermut innuttaasut
suliffeqarfiillu kisimik pi-
suutinneqarsinnaanngillat.
Pisortat sulianik ingerlatseri-
aasiat aamma tamatumani
pisooqataammat.
Saqqummiullugit
Daniel Skiftep aamma neri-
orsuutigaa akiitsut tiguniar-
neqartarneranni maleruagas-
sat sakkortusineqarnerisa ki-
ngunerisaannik isumaginnin-
nikkut inuussutissarsiornik-
kullu sunniutaasussat naalak-
kersuisunit misissorneqarnis-
saat.
- Naalakkersuisut isuma-
qarluinnarput isumaginnin-
nermi inuussutissarsiorner-
milu tapiissutaasartut tunni-
unneqartassasut tamatuma
tungaatigut maleruagassat a-
tuuttut naapertorlugit. Ullu-
mikkut taamatut pisoqarneq
ajorpoq, toqannanangikkalu-
amik isumaginninnermut i-
nuussutissarsiornermullu ta-
piissuteqartoqartarmat, pi-
sortat isiginngitsuusaartar-
massuk akiitsut nutaat amer-
liartornerat.
- Tapiissutit taamaattut
»toqqortikkat« atorunnaarta-
riaqarpavut, pissutsinut ajor-
nerulersitsiinnartarmata suli-
anillu ingerlatseriaaseq akor-
nusersorlugu, Daniel Skifte
oqarpoq.
Taamaalilluni isumaqati-
gaa Inatsisartut Akileraartar-
nermut Ataatsimiititaanni si-
ulittaasoq Agnethe Davidsen
Siumumeersoq, ima oqar-
mat:
- Isumaginninnermi tapiis-
sutit allatullu tapiissutaasar-
tut »toqqorternagit« saqqum-
miunneqartariaqarput, taku-
neqarsinnaaqqullugu ani-
ngaasat sumut atomeqartar-
nersut.
NUUK(KK) - »Det er sam-
fundets skyld«.
Sådan synger en populær
gæst i Grønland, den århusi-
anske rockgruppe TV-2, og
både i Landstinget og i be-
folkningen synger mange så-
mænd med på omkvædet.
Det er samfundets skyld, at
restancerne til hjemmestyret
og kommunerne er nået op
på tre kvart milliard kroner.
Det er samfundets skyld, at
inddrivelsen er så ineffektiv,
at restancerne ubesværet får
lov til at vokse år efter år.
Det er samfundets skyld, at
så mange mennesker i Grøn-
land slet ikke har råd til at
betale de regninger, som føl-
ger med et normalt liv i et
moderne samfund.
Men uanset skyld eller ej.
Der skal der gøres noget
ved restancerne, og angrebet
skal ske på alle fronter. På
Landstingets efterårssam-
ling, som starter fredag den
29. september, vil landssty-
remedlemmet for økonomi
Daniel Skifte, Atassut, frem-
sætte forslag til en stramme-
re lovgivning omkring ind-
drivelse af borgernes restan-
cer til hjemmestyret og kom-
munerne.
Holdningsændring
Uanset hvor stram den nye
lovgivning bliver, forsvinder
restancerne ikke som dug for
solen:
- Det bliver over en årræk-
ke et langt sejt træk at få res-
tancerne ned på et rimeligt
niveau, forudsiger Daniel
Skifte.
Der afskrækker imidlertid
ikke landsstyremedlemmet
for økonomi:
- Der er et åbenlyst behov
for en øget indsats for at ind-
drive restancerne. Det kan jo
ikke være rigtigt, at kommu-
nerne og hjemmestyret fort-
sat skal affinde sig med, at
restancerne blot stiger og sti-
ger.
- Tiden må være inde til, at
vi får gjort op med de hold-
ninger og systemer, som har
været årsag til den nuværen-
de restancer på tre kvart mil-
liard kroner.
Daniel Skifte erkender, at
hjemmestyret og kommuner-
ne selv bærer en del af skyl-
den for problemet med de
ubetalte regninger:
- Årsagen til restancerne
kan ikke udelukkende tilskri-
ves borgernes og virksomhe-
derne manglende evne og
vilje til at betale deres reg-
ninger. Vi skal også søge år-
sagen i den måde, som det
offentlige system fungerer
på.
Frem i lyset
Daniel Skifte lover også, at
landsstyret vil se nærmere på
de sociale og erhvervsmæssi-
ge (bi)virkninger, som en
stramning af reglerne om-
kring inddrivelse af restancer
vil medføre.
- Landsstyret er af den kla-
re holdning, at sociale og
erhvervsmæssige tilskud skal
ydes i henhold til de regler,
der nu engang gælder på dis-
se områder. Det er ikke til-
fældet i dag, hvor der indi-
rekte bliver ydet en række
sociale og erhvervsmæssige
tilskud, fordi det offentlige
ser gennem fingre med op-
bygningen af nye restancer.
- Disse skjulte tilskud skal
vi væk fra, for det forplumrer
bare situationen og vil under-
grave respekten for vort sys-
tem, siger Daniel Skifte.
Dermed en han helt på li-
nie med Landstingets Skatte-
udvalg, hvis formand, Agne-
the Davidsen, Siumut, siger:
-1 stedet for at skjule soci-
ale tilskud og andre støtte-
ordninger på restancelister-
ne, skal de frem i lyset, så vi
kan se, hvad pengene bliver
brugt til.
gassat inuiaqatigiit nutaaliaasut nassatarisaat akilissallugit
akissaqanngillat. Kisermaat aappariillu amerlanersaat ukiu-
mut akileraarutaasussanik 50.000 koruunit inorlugit iserti-
taqartarput, taaneqartullu Kalaallit Nunaanni isertinneqar-
tartut taamaallaat 4 procentiinnaraat. (Kisitsisinik takussu-
tissiat 1994-imeersut). Pingaartumik nunaqarfinni isorliu-
nerusunilu pissarsiat inuussutigalugit inuuneq suli ator-
neqartorujussuuvoq, inuiaqatigiinnili nutaaliaasuni ani-
ngaasat atorlugit inuuniarneq pisariaqarqpoq: Ineqarner-
mut akiliut akilerneqarsinnaanngimmat puisimik affarmik.
Mange mennesker i dagens Grønland har simpelthen ikke
råd til at betale de regninger, som livet i et moderne sam-
fund fører med sig. Hver tredie enlig og ægtepar har under
50.000 kroner i skattepligtig indkomst, og denne store grup-
pes andel af de samlede indkomster i Grønland er kun
omkring fire procent. (Statistisk Årbog 1994). Især i bygder
og yderdistrikter er naturaløkonomien stadig udbredt, men
med et moderne samfund kommer også kravet om pengeøko-
nomi. Man kan jo ikke betale sin husleje med en halv sæl.
(Arkivfoto. Louise-Inger Kordon).