Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 9

Nr. 51 • 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Skemami uani takuneqarsinnaavoq tuttut 2000-t pisassat qanoq agguaanneqarsimanersut.
Aamma takuneqarsinnaavoq kikkut sumi qanorlu amerlatigisunik pisaqarsinnaanersut.
Dette skema viser fordelingen af de 2.000 rensdyr. Ligeledes fremgår det at skemaet, hvem
der hvor henne må skyde hvor mange dyr.
Aavarfik Kommune Piniartoq Sunnglffimmi Katillugit
Område Kommune Erhverv Fritid Ialt
Eqalummiut Nunaani Kanqaatsiaq 29 9 38
Aasiaat 28 9 37
Katillugit / i alt 57 18 75
Sisimiut kommuniata Ilulissat 56 19 75
nunataani Qeqertarsuaq 34 11 45
Område i Sisimiut Qasigiannguit 34 11 45
kommune Aasiaat 25 8 33
Kangaatsiaq 43 14 57
Sisimiut 112 38 150
Angujaartorfiup Nunaa Maniitsoq 15 5 20
Katillugit / i alt 319 106 425
Maniitsup kommuneata Sisimiut 150 50 200
nunataani Kangerlussuaq 0 5 5
Område i Maniitsoq Maniitsoq 259 86 345
kommune Nuuk 300 100 400
Katillugit / i alt 709 241 950
Ameralik Sioraq Nuuk 203 67 270
Paamiut 174 56 230
Katillugit / i alt 377 123 500
Pamiut kommuniani Paamiut 38 12 50
Tamakkerlugit / totalt 1500 500 2000
NUUK (KK) - Aavarneq
sisamanngomermi 10. august
aallartippat inuit kommu-
neqarfinniit kommuneqarfin-
nut angalanerat aamma aal-
lartissaaq.
Aavarnerlu tallimanngor-
nermi 15. september taamaa-
tippaat tuttut 2000-it pisari-
neqarsimassapput, lands-
karsilu 400.000 koruuninik
iluanaarsimassalluni, akiliil-
luni tuttunniartalerneq pissu-
tigalugu.
Inuit kommuneqarfinniit
kommuneqarfinnut angala-
nissaat pisariaqarpoq, pini-
artut tapertaralugulu pinia-
luttartut Ilulissaniit Paamiu-
nut najugaqartut aavarsin-
naatitaammata, kisiannili tut-
toqarfiunerullutik kommunet
qeqqani inissisimasut, tas-
saasut Sisimiut, Maniitsoq
Nuullu.
Ukioq siusinnerusukkut
timmisartumiit kisitsinikkut
paasinarsisimavoq Kitaani
tuttut 18.500-nik amerlas-
suseqartut amerlanersaat
kommuneni taaneqartuni pi-
ngasuusuni uumasuusut.
Taamaattumik piniartut ta-
pertaralugulu pinialuttartut
kommunet killeqarfiinik
qaangiisariaqassapput, aa-
varsinnaanermut akuersis-
summik tunineqarsimagunik.
Agguaassat
Ilulissani piniartut tapertaral-
ugulu pinialuttartut Sisimiut
kommuneanni 75-inik tuttu-
tassinneqarsimapput.
Qasigiannguarmiut Sisimi-
ut kommuneanni 45-nik tut-
tutassinneqarput.
Qeqertarsuarmiut Sisimiut
kommuneanni 45-nik tuttu-
tassinneqarput.
Aasiammiut Kangaatsiap
kommuneani 70-inik tuttu-
tassinneqarput.
Kangaatsiarmiut Kangaat-
siap Sisimiullu kommuneeni
95-inik tuttutassinneqarput.
Sisimiormiut Sisimiut Ma-
niitsullu kommuneeni 350-
inik tuttutassinneqarput.
Kangerlussuarmiut Ma-
niitsup kommuneani tallima-
nik tuttutassinneqarput.
Maniitsormiut Maniitsup
Sisimiullu kommuneeni 365-
inik tuttutassinneqarput.
Nuummiut Maniitsup
Nuullu kommuneeni 670-
inik tuttutassinneqarput.
Paamiormiut Paamiut
Nuullu kommuneeni 280-
inik tuttutassinneqarput.
Aningaasat
Piniartut 1.500-nik tuttutas-
sinneqartut tapertaralugu pi-
nialuttartut 500-nik tuttutas-
sinneqarsimapput. (Piniartut
tapertaralugulu pinialuttartut
pisassaasa agguarsimanerat
quppernermi uani skemami
takuneqarsinnaavoq).
Akiliilluni aavarnikkut pi-
niartut ataatsimik pisaqamer-
mikkut 100 koruuninik akili-
issapput, tapertaralugu pinia-
luttartut 500 koruuninik aki-
liissasut. Taamaalilluni
landskarsi 400.000 koruuni-
nik isertitaqassaaq.
Inatsisartut naatsorsuutigi-
simagaluarpaat 600.000 ko-
ruuninik isertitaqarnissaq, ki-
siannili pisassat agguaan-
neqarnerat pissutigalugu i-
sertitassat ikinnerulersimap-
put.
Inatsisartullu akuersissuti-
gisimavaat uumasut nujuar-
tat illersorneqarnissaannut
600.000 koruunit atorneqaru-
maartut.
Isumatusaameq
- Isumatusaameq.
Pisassat 2000-it agguaan-
neqarnerat pillugu aalisartut
piniartullu kattufiannik
KNAPK-mik aamma kom-
munet kattuffiannik KANU-
KOKA-mik isumaqatigiinni-
ameq aalisarnermut, piniar-
nermut nunalerinermullu
naalakkersuisumit Paviaaraq
Heilmann-imit Siumumeer-
sumit taama oqaatigineqar-
poq.
- Isumaqatigiinniarnerit a-
jomaatsuinnaanngitsumik i-
ngerlasimapput, aavartarneq
inunnut tamatuminnga inger-
latsisartunut qamuuna sak-
kortuumik eqquisarmat, naa-
lakkersuisoq oqarpoq.
Ukiut marluk tuttunik eq-
qissisimatitsinerup kingoma
aavarnerup ammaateqqinne-
qarnissaanik siunnersuum-
mut nalunaarut Paviaaraq
Heilmann-imit saqqummiun-
neqarpoq, siunnersuullu il-
lua’tungeriinnit akuersaarne-
qarluni akuersissutigineqar-
poq.
Akiliilluni aavarnisaq
KNAPK-mit oqallisigineqar-
tariaqartutut isumaqarfigine-
qarsimavoq, tamannali Pavi-
aaraq Heilmann-imit itigar-
tinneqarpoq. Akiliilluni aa-
varnissaq Inatsisartunut ilaa-
sortat amerlanersaannit aku-
ersissutigineqarpoq, taa-
maattumik tamanna illua’-
tungeriinnit qanoq iliuuse-
qarfigineqarsinnaanngilaq. I-
natsisartut kisimik aalaja-
ngemermik allanngortitsisin-
naapput, taakkulu aatsaat
septemberi naalerpat ataatsi-
miittussaapput.
KNAPK-p aamma piuma-
sarisimagaluarpaa norraat
kulavaallu norrallit eqqissisi-
matinneqarnissaasa oqallisi-
NUUK(KK) - Når årets rens-
dy rj agt begynder torsdag den
10. august, er den samtidig
startskuddet til en mindre
folkevandring i fjeldene
langs Vestkysten.
Når jagten slutter fredag
den 15. september, vil 2.000
rensdyr være skudt, og land-
skassen vil have tjent
400.000 kroner på den nye
brugerbetaling.
Folkevandringen er nød-
vendigt, fordi fangere og fri-
tidsjægere i ni kommuner fra
Ilulissat i nord til Paamiut i
syd må deltage i jagten, som
imidlertid er koncentreret om
de tre midterkommuner Sisi-
miut, Maniitsoq og Nuuk.
Flytællinger tidligere på
året har simpelthen vist, at
størstedelen af Vestkystens
18.500 rensdyr lever i netop
disse tre kommuner. Derfor
skal fangerne og fritidsjæ-
geme krydse kommunegræn-
ser for at skyde de rensdyr,
som de på det lokale kommu-
nekontor har løst billet til.
Her er kvoterne
Ilulissat har fået en kvote på
75 dyr i Sisimiut kommune.
Qasigiannguit har fået en
kvote på 45 dyr i Sisimiut
kommune.
Qeqertarsuaq har fået en
kvote på 45 dyr i Sisimiut
kommune.
Aasiaat har fået en kvote
på 70 dyr i Kangaatsiaq kom-
mune.
gineqarnissaa. Taamatut eq-
qisisimatitsinissaq Peqqin-
nermut, Avatangiisinut Ilisi-
matusamermullu Pisortaqar-
fiup aalajangiusimaannar-
paa, taamatullu aamma isu-
maqarpoq Paviaaraq Heil-
mann. Taamaattumik aavar-
nissami norraat kulavaallu
norrallit piniarneqassanngil-
lat, taamaallaat pisarineqar-
sinnaassallutik norraatsut
pannerillu.
Qinnuteqaatit
Aavarnissamik soqutiginnit-
tul najugaqarfimminni kom-
munemut pisassinneqarnis-
Kangaatsiaq har fået en
kvote på 95 dyr i Kangaatsi-
aq og Sisimiut kommuner.
Sisimiut har fået en kvote
på 350 dyr i Sisimiut og Ma-
niitsoq kommuner.
Kangerlussuaq har fået en
kvote på 5 dyr i Maniitsoq
kommune.
Maniitsoq har fået en kvo-
te på 365 dyr i Sisimiut og
Maniitsoq kommuner.
Nuuk har fået en kvote på
670 dyr i Maniitsoq og Nuuk
kommuner.
Paamiut har fået en kvote
på 280 dyr i Nuuk og Paa-
miut kommuner.
Færre penge
Erhvervsjægeme må skyde
1.500 dyr og fritidsjægerne
500 dyr. (Fordelingen af
kvoterne mellem erhvervs-
og fritidsjægerne fremgår af
skemaet på dene side).
Med en brugerbetaling på
100 kroner til erhvervsjæge-
re og 500 kroner til fritids-
jægerne, kommer der
400.000 kroner i landskas-
sen.
Landstinget har regnet
med en indtægt på 600.000
kroner, men det havde kræ-
vet en anderledes fordeling
mellem de to grupper af jæ-
gere.
Landstinget har også ved-
taget at bruge 600.000 kroner
til den fortsatte vildtpleje i
Grønland.
saminnik qinnuteqassapput.
Taamaalilluni kommune
aalisarnermut piniarnermullu
peqatigiiffik suleqatigalugu
piniartut tapertaralugulu pi-
nialuttartut pisassaannik ag-
guaassaaq, akiliutissanillu ti-
gooraasuussalluni.
Taamatut agguaassinissaq
naalakkersuisut akuliuffigis-
sanngilaat. Kisiannili qularu-
tigisassaanngilaq kommu-
neni pisarineqarsinnaasunit
amerlanerusunik piniartoqar-
tuni agguaassinissaq ajorna-
kusoorumaartoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Paviaaraq Heilmann-ip
Afslappet atmosfære
- Afslappet.
Sådan karakteriserer
landsstyremedlemmet for
fiskeri, fangst og landbrug
Paaviaaraq Heilmann, Siu-
mut, de forhandlinger om
fordelingen af kvoten på de
2.000 dyr, som han har ført
med fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK og kom-
munernes landsforening KA-
NUKOKA.
- Forhandlingerne har ikke
være helt lette at gennem-
føre, fordi rensdyrjagt frem-
kalder stærke følelser hos de
berørte mennesker, siger
landsstyremedlemmet.
Paaviaaraq Heilmann
fremlagde et forslag til en
bekendtgørelse om genåb-
ningen af rensdyrjagten efter
to års totalfredning, og for-
slaget blev stort set accepte-
ret af de to parter på den an-
den side af bordet.
KNAPK havde stor lyst til
at diskutere brugerbetaling,
men det afviste Paaviaaraq
Heilmann. Brugerbetalingen
er nemlig vedtaget af et stort
flertal i Landstinget, så den
kunne ingen af parterne om-
kring bordet røre ved. Det
kan kun Landstinget, som
først mødes i slutningen af
september.
KNAPK havde også stor
lyst til at diskutere frednin-
gen af kalve og køer med
kalve. Denne fredning fast-
holder Direktoratet for Sund-
taamaallaat piumasaraa pini-
artut tapertaralugulu pinia-
luttartut aavaqataanissamut
piaarnerpaamik qinnuteqaa-
teqassasut, kingusinnerpaa-
mik julip qiteqqunnerani.
Taamaalillutik kommunet
piffissaqarluarlutik qinnute-
qaatinik isumaginnissinnaas-
sapput, pisassanik agguaassi-
nissaq akiliuteqarnissarlu i-
sumagineqartussaammata.
Eqqaamallugulu: - Aavas-
saguit piniarsinnaanermut
uppernarsaammik atorsin-
naasumik peqartariaqaravit.
hed, Miljø og Forskning, og
dette synspunkt deler Paavia-
araq Heilmann. Derfor er
kalve og køer med kalve fre-
det under sensommerens
rensdyrjagt, som derfor kun
omfatter tyre og golde køer.
Ansøgninger
De, der er interesseret i at få
del i kvoten, skal søge om
lov til at deltage i rensdyrjag-
ten hos den lokale kommune.
Det er så kommunen, som
sammen med de lokale fis-
ker- og fangerforeninger for-
deler kvoterne til erhvervs-
og fritidsjægeme og opkræ-
ver brugerbetalingen.
Den lokale fordeling blan-
der landsstyret sig ikke i. Der
er imidlertid ingen tvivil om,
at der kan opstå problemer i
de kommuner, hvor der er
flere ansøgere end tildelte
rensdyr.
Landsstyremedlem Paavi-
aaraq Heilmann be’r blot om,
at fangerne og fritidsjægerne
søger om lov til at deltage i
jagten så hurtig som muligt
og senest i midten af juli. Det
vil give kommunerne tid til
det administrative arbejde,
som er forbundet med en for-
deling af kvoterne og op-
krævning af brugerbetalin-
gen.
Og husk: - Du skal have et
gyldigt jagtbevis for at få lov
til at gå på rensdyrjagt.
Kitaani kommunen qulingiluani piniartut tapertaralugulu
pinialuttartut tuttut 2000-it piniarneqarnissaanni
qinnuteqarsinnaalerput. Aavarneq 10. august aallartikkuni
15. september naammassissaaq.
Fangere og fritidsjægere i ni vestgrønlandske kommuner
kan nu søge om at få del i kvoten på de 2.000 rensdyr.
Rensdyrjagten starter den 10. august og slutter den 15.
september. (Arkivfoto:Knud Josefsen).
Grænseoverskridende rensdyrjagt