Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 51 • 1995
/^Caa&a&c/é/a C/C
y—ty ■■■- ..
GRØNLANDSPOSTEN
Immikkoortortami pisortaq
Nuuk Terminal
Sulisutta ilaat Aasiaat umiarsualivi-
anni sulisunngortussaammat Royal
Arctic Line A/S pissarsiorpoq Nuup
umiarsualiviani Nuummiit avammut
nassiussukkanik isumaginninnermut
immikkoortortami pisortassamik.
Immikkoortortami pisortap
makku suliassarai:
- inissanik inniminniisitsisarneq
- assartugassanik
allagartalersuisarneq
- aalisakkanik usingiaanissaq
pillugu kilisaateqarfinnut
attaveqartarneq
- kilisaatinik usingiaanermi
nioorakkat allagartaannik
nakkutiginninneq
- sapaatip akunnermoortumik
pitsaassutsinik nakkutilliisarneq
- sullitanut telefonikkut
attaveqartarneq (inissat,
assartukkat akii il.il. pillugit)
- qarasaasiat atorlugit allattuisarneq
(assartukkat suussusiinik)
Suliassat qulaani taaneqartut soquti-
gigukkit uagutsinnut qinnuteqarsin-:
naavutit, naatsorsuutigaarpullu mak-
kuninnga pisinnaasaqartuussasutit:
- HK-mut tunngasunik ilinniarsima-
Royal Arctic Line A/S
Personalechefen
Box 1580 . 3900 Nuuk
Qinneteqarfissaq naassaaq 10. juli 1995.
Royal Arctic Line A/S Kalaallit Nunaata iluani avataaniillu usinik assartuisartuuvoq, kalaallit suliffiuti-
gaatigut Nuummi angerlarsimaffeqartoq, Sisimiuni, Oaqortumi Aalborgimilu allalfeqartoq, umiarsuali-
veqartoriu Nanortalimmi, Oaqortumi, Narsami, Paamiuni, Nuummi, Maniitsumi, Sisimiuni,. Aasianni,
Qasigiannguani, llulissani Aalborgimilu.
Royal Arctic Line A/S Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat pigisaraat.
Sektionsleder
Nuuk Terminal
Da en af vore medarbejder er blevet
forflyttet til vor terminal i Aasiaat
søger Royal Arctic Line A/S en sekti-
onsleder til outbound (godsforsen-
delse ud af Nuuk) på vor terminal i
Nuuk.
Sektionslederen har følgende
arbejdsområder:
- bookingekspeditioner
- opretterise af fragtbreve
- kontakt til rederier omkring losning
af fiskeprodukter
- opdatere losseopgørelse vedr.
trawlerlosning
- opdatere ugentlige kvalitetsrappor-
ter
- telefonisk kundebetjening (bookin-
ger, oplysninger om fragtrater
m.m.)
- superbruger af linesystem (fragt-
brevssystem)
Såfremt ovenstående arbejdsopga-
ver har din interesse skal du være Kortfattet ansøgning vedlagt rele-
velkommen til at fremsende en vante oplysninger om tidligere
ansøgning til os, og vi forventer, at beskæftigelse fremsendes til:
Royal Arctic Line A/S
Att.: Personalechefen
Box 1580 • 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist 10. juli 1995.
Royal Arctic Line A/S er en virksomhed i stadig udvikling, og der vil derfor for den rette være gode
muligheder for såvel personlig som faglig udvikling. Vi har en ung medarbejderstab, der alle yder en
helhjertet indsats for dels at betjene vore kunder optimalt, men også har det for øje at gøre Royal Arctic
Line A/S til en velfungerende grønlandsk virksomhed.
du samtidig kan leve op til nedens-
tående kvalifikationskrav:
- du har uddannelse indenfor HK-
området
- du har EDB-kendskab på højt bru-
gerniveau
- du er villig til at indgå i et tea-
mwork
- du er fleksibel m.h.t. arbejdstid
- du er initiativrig og besidder gode
samarbejdsevner
- du skal helst være dobbeltsproget
Skulle der være behov for yderligere
oplysninger on stillingen, kan disse
fås ved henvendelse til godsforvalter
Hans Jensen på tlf. 2 42 00 lokal
330.
Oplysninger om løn og ansættelses-
forhold kan fås hos personalechef
Søren Peter Jensen på tlf. 2 24 20
suussasutit
- EDB-nik atuilluarsinnaasuussasutit
- suleqatikkuminartuussasutit
- nikerartumik
suliffeqarsinnaasuusasutit
- suliumatuujullutillu
sulisitsisinnaasuussasutit
- kalaallisut qallunaatullu
oqalussinnaasuussasutit
Atorfik pillugu annerusumik paasi-
saqarusukkuit saaffigisinnaavat as-
sartuinermut pisortaq Hans Jensen,
tlf. 2 24 20 lokal 330.
Akissarsiat atorfinitsitaanermullu
tunngasunik paasiniaaffigisinnaavat
sulisoqarnermut pisortaq Søren
Peter Jensen, 2 24 20 lokal 210.
Royal Arctic Line A/S suliffittut ineri-
artortuartuummat inuk eqqortoq
inuttut sulinikkullu ineriartorluarnis-
saminut periarfissaqassaaq. Inuu-
suttunik sullitatsinnillu sullissiumallu-
artunik sulisoqarpugut, aammali
Royal Arctic Line A/S ingerlalluartik-
kumallugu suliniarluartuartuuvugut.
Qinnuteqaat suliffigisimasat pillugit
paasissutissartalik nassiunneqassa-
aq uunga:
Af Vie McGregor, Atammik
Som en del af debatten om
Anders Nilssons brug af
dansk fra Landstingets taler-
stol, blev der sagt, at han
bare kunne lære grønlandsk.
Det er vist en almindelig
opfattelse, især blandt yngre,
veluddannede grønlændere,
at danskere sagtens kunne
komme til at beherske grøn-
landsk hvis bare de gad lære
sproget.
Min egen erfaring siger, at
for de fleste, der først møder
det grønlandske sprog som
voksne, er det så godt som
umuligt at lære at beherske
grønlandsk tilstrækkeligt til
at bruge det fra Landstingets
talerstol, selv om man gør sig
store anstrengelser.
Jeg har fået fortalt, at alle-
rede Samuel Kleinscmidt be-
mærkede at, hvis ikke man
havde lært grønlandsk, før
man var 25, så kom man
aldrig til at beherske det.
Kleinscmidt lærte jo grøn-
landsk som barn. Min egen
teori er, at problemet skyl-
des, at for at fatte talt grøn-
landsk, må man kunne høre
helt andre ting, end dem man
hører efter for at fatte dansk
eller engelsk.
Grønlandsk har ikke så
mange enkeltlyde som dansk
eller engelsk, men bruger
rytme til at danne et tilstræk-
keligt antal kombinationer til
alt det, som sproget skal
udtrykke. De dobbelte bog-
staver i skreven grønlandsk
angiver rytmen i ordene,
hvordan trykket falder. I
dansk og engelsk kan man
lægge trykket forskelligt i
ord, uden at det ændrer dets
mening. Når visse grønlæn-
dere siger »offentlig« med
trykket på den mellemste sta-
velse i stedet for som normalt
på den første stavelse, så er
der ingen problemer med at
forstå dem, selv om det lyder
lidt mærkeligt. Men med et
grønlandsk ord kan det helt
ændre meningen, hvis man
lægger trykket et andet sted.
Som et meget enkelt eksem-
pel betyder usuk, med mere
tryk på den sidste stavelse,
og ussuk, med tryk på den
første stavelse, helt forskelli-
ge ting og, hvis man som
dansker eller new zealander
lægger trykket det forkerte
sted, kan man gøre sig totalt
til grin eller værre.
Børn kan lettere end voks-
ne lære at høre efter ting,
som ikke bruges i deres egne
modersmål. Derfor har dan-
ske børn let ved at lære grøn-
landsk hvis de får god lejlig-
hed til at høre og bruge det,
for eksempel i en børnehave,
hvor mange af børnene og
personalet bruger grøn-
landsk, eller i en bygd, hvor
de fleste af deres kammerater
taler grønlandsk. De allerfle-
ste danskere, som taler grøn-
landsk, har i det mindste hørt
sproget, mens de var børn.
De veluddannede grønlæn-
dere, som er kritiske overfor
danskernes manglende grøn-
landsk, bør huske at de selv
lærte dansk, da de var unge,
og deres hjerner var mere
modtagelige for nye sprog.
Min erfaring siger, at over
en vis alder, så mister de fle-
ste hjerner evnen til at høre
ting, som ikke bruges i de
sprog, de kender i forvejen.
Omkring de 30 år, mister
folk med dansk eller engelsk
som modersmål simpelthen
evnen til at høre rytme, der er
nødvendig for at kunne fatte
og huske grønlandske ord og
gengive dem korrekt. Man
kan bare tænke på alle de
danskere, som ikke kan høre
at trykket i Maniitsoq og Qa-
qortoq falder på den mellem-
ste stavelse og bliver ved
med at siger »Maniitsoq« og
»Qaqortoq«.
Det er vist lige så vanske-
ligt, eller umuligt, for grøn-
lændere at lære at udtrykke
sig flydende og korrekt på
dansk, hvis ikke de har lært
sproget, mens de var unge.
Det ser man med børn, som
vokser op i bygder som
Atammik, hvor de hverken
har danske lærere eller lejlig-
hed til at bruge det danske,
mange timer i skolen, men
som de ikke lærer at tale.
Kun få af dem lærer senere at
tale dansk. Også mange
grønlændere, som ikke havde
lært dansk som unge og som
flyttede til Danmark i én
voksen alder, lærte ikke at
beherske dansk.
Selv begyndte jeg at lære
grønlandsk, da jeg var 28,
men da var det allerede for
sent. Jeg kan huske, at jeg
havde, og har stadigvæk,
utrolig svært ved at huske
nye grønlandske ord. Der var
ikke nær så mange bogstaver
og enkeltlyde som i engelsk.
Da jeg ikke kunne høre ryt-
men, kunne jeg ikke høre
forskel nok mellem de grøn-
landske ord, for at de kunne
fæstes i min hukommelse.
Jeg kunne lære et nyt ord, og
et par dage senere havde jeg
bare glemt det. Det var det
samme med alle de forskelli-
ge verbalendelser, jeg kunne
simpelthen ikke huske dem,
og jeg kan stadig kun bruge
en håndfuld, efter 24 år, hvor
jeg har hørt og talt mere
grønlandsk end noget andet
sprog. Jeg tror ikke, at jeg er
specielt dårlig til sprog. Jeg
lærte som voksen og ved
selvstudium at tale og skrive
nogenlunde flydende dansk i
løbet af et par år.
Efter i 24 år at have boet i
en bygd, hvor der kun tales
grønlandsk og at have være
tvunget til at bruge alt det
grønlansk, jeg kunne, efter at
have brugt en masse tid de
første 10-15 år til selvstudi-
um og at have været på et par
intensive kurser, så forstår
jeg mindre end halvdelen af,
hvad jeg hører og læser på
grønlandsk, resten må jeg
gætte mig til. Det er ikke
løgn! Jeg kan udtrykke kun
meget lidt på grønlandsk af
alt det, jeg har lyst til at for-
tælle på grønlandsk under et
møde eller fra Landstingets
talerstol. Jeg kunne ikke for-
klare på grønlandsk det, som
jeg fortæller her. Det er trist,
men det må jeg, og de grøn-
lændere jeg omgås, bare
acceptere.
Når dette er sagt, så har jeg
enorm megen nytte af det
grønlandsk, jeg kan. Jeg for-
tryder ikke en eneste af de
timer, jeg har brugt på spro-
get. Uden at have forsøgt at
lære så meget grønlandsk
som muligt, havde jeg aldrig
opnået den forståelse af den
grønlandske kultur, den vel-
vilje jeg møder hos grønlæn-
dere, og det tilhørsforhold
jeg har til Grønland, alle ting
som er af afgørende betyd-
ning for mit tilværelse.
G Sumiluuiiniit
atuarneqarsinnaavoq