Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 15

Nr. 51 • 1995
15
GRØNLANDSPOSTEN
Siverth K. Heilmann:
Pakatsivunga akileeqqaarluni tuthmniartitsisoqassammat
Inatsisartuni ilaasortatut tut-
tut piniagaaqqilernissaat siu-
nertaralugu inatsisartuni eq-
qissisimatitsinermut ataatsi-
miitsitaliami, inatsisartunut
torernerusumik siunnersuu-
teqarsinnaaneq anguniarlu-
gu, pakatsinalaanngitsuun-
ngilaq suliap ingerlasimane-
ra aammalu inatsisartuni a-
merlanerussuteqartut akeqar-
titsinissamut aalajangernerat,
kiisalu Aalisarnermut, Pini-
arnermut Nunalerinermullu
Pisortaqarfiup tuttunik kisit-
sisimanerup inerneranik
kommunikkaarlugit eqqissi-
simatitsinermut ataatsimiitsi-
taliap saqqummiusseqqune-
qarsimagaluarmat, mannali
tikillugu takusaqarnata.
Tuttunik ukiuni marlunni
eqqissisimatitsineq iluaqu-
taasimasoq qularutissaanngi-
laq, aammali nalunngeqaar-
put piumasaralugulu kisitsi-
simaneq tutsuviginartumik a-
ngusaqarfiusimappat, taava
nungukkiartuutaanngitsumik
pisassiisoqarsinnaanera
kommunikkaarlugit angune-
qassasoq. Qangatut tuttor-
passuaqarnissaa ilimaginn-
ginnakku, siunnersuuteqar-
ninni taasimavara, tuttut pi-
niagaaqqilissappata, umim-
manniartarnermut agguaria-
atsimut assigusumik agguaa-
soqarsinnaassasoq.
Nuannerpoq naalakkersui-
sut tuttunik killeqaraluamik
piniagaaqqilernissaannik i-
summermata. Nuanninngi-
larli toqqissisimanaranilu,
nammineq isumaga malillu-
gu, akeqartitsinissamik inat-
sisartut amerlanerussuteqar-
tut aalajangermata, kisiannili
allatut ajornartumik amerla-
nerussuteqartut isummerne-
rat ataqqisariaqarluni. Uanga
nammineq akeqartitsinissa-
mut isumaqataannginnama
taaseqataasimanngilanga.
Aarlerisaarutikka oqallinne-
rujussuarmik pakatsisitsiner-
millu pisoqarumaartoq eq-
quussorput.
Akeqartitsiniarnermik o-
qaluttoqassappat qinersisigut
ilagalugit oqallisigeqqaarta-
riaqaraluarpoq, aammalu tut-
tut pillugit ilisimatuussutsik-
kut misissuinermut, nerisa-
qamerinut il.il. piniartussat
aallerfigiinnarnagit nuussi-
nikkut allatulluunniit ilior-
neq malillugu immikkoor-
titsineq ajornaquteqanngitsu-
mik atorneqarsinnaagaluar-
poq. Ugguanngilanga akilii-
sitsinissaq pillugu taaseqa-
taannginnama.
Pisassanik siunnersuute-
qamiamermi inassuteqarsin-
naaniarnermilu eqqissisima-
titsinermi ataatsimiitsitaliaq
oqaloqataanngivippoq, ta-
mannalu uanga nammineq
pakatsissutigivara, oqareer-
nittut killeqarfilersorlugit si-
unnersuuteqarniarsarineq
saqqummiunneqarmat akue-
riuminaalluinnartussatut ta-
kuinnarlugu nalilersimavara.
Aalisarnermut Piniarner-
mut Nunalerinermullu Piso-
qartaqarfiata, KANUKOKA,
KNAPK-llu pisassanik aggu-
aanissaannut siunnersuum-
mik pitsaanerusumik nassi-
ussisoqarnissaa kissaatigisi-
magaluarpara, kisiannili al-
lannguuteqartoqarsimanngi-
laq, isumaqatigiinniarnerit
aallartinnerini, tamannalu
nuanninngilluinnarpoq.
Pisoqartaqarfimmi atorfil-
lit ilisimatissimagaluarpakka
kommunitsinni umimmannik
pisassiisarnermi agguaassar-
nermilu misilittakkagut ator-
luarneqarsinnaammata, pit-
saaqutit ajoqutillu eqqarsaa-
tigalugit atorfissaqartippan-
nga sukkulluunniit saaffigi-
Gebyrdrkus
Af Peter Ehlern, Aasiaat
Da jeg forleden var på eltje-
nesten for at afregne mit for-
brug af el og vand, fik jeg
nærmest et chock. Ikke over
priserne for almindeligt for-
brug, da disse er almindeligt
kendte, men over gebyrerne i
forbindelse med fraflytning
af bolig.
Der er gebyr for »overdra-
gelse af måler« på 180 kro-
ner pr. måler. Dette gebyr til-
skrives både hidtidige og nye
forbrugere. Gebyret skulle i
henhold til Nukissiorfiit,
dække udgifter i forbindelse
med ekstraordinær regnings-
udskrivning.
Regningsudskrivningen
tog omkring et halvt minut
på Nukissiorfiit’s regnskabs-
kontor i Aasiaat. Det tager
vel den samme tid for over-
dragelse og regnskabsud-
skrivning til den nye forbru-
ger på min gamle adresse.
Dermed har Nukissiorfiit
ved et tryk på en knap fået
720 kroner i kassen i form af
gebyrer.
Det er almen opfattelse, at
gebyrer dækker udgifter i
forbindelse med en ekstraor-
dinær arbejdsgang, i dette
tilfælde kan der vist ikke her-
ske nogen tvivl om, at der er
en anseelig fortjeneste ved
arbejdet.
Det ville være forståeligt,
hvis gebyrer omfattede ek-
sempelvis ekstra aflæsning
af måler, men det er ikke til-
fældes, da jeg selv havde af-
læst måler og dermed sparet
yderligere 180 kroner.
Med den flyttefrekvens der
forekommer i dagens Grøn-
land, i henhold til Statistisk
Årbog, skifter cirka 30% af
befolkningen i Grønland år-
ligt adresse, må det være en
overordentlig god forretning
at udskrive den slags geby-
rer.
innaqqullunga, kisianni ta-
manna uggornartumik pisari-
aqartinneqarsimagunanngi-
laq. Ilami aamma upernaarli
tuttut piniagaaqqilernissaat
pillugit siunnersuuteqarama,
ersarilluinnartumik susassa-
qartut soorlu KNAPK inatsi-
sartuni oqallinneq pitinnagu
suleqatigineqarnissaa/isuma-
sioqatigiinnissaq ujartorne-
qaraluarpoq, tamannali pisi-
manngilaq.
Qujanartumilli piffissaq
kingulleq atorlugu KANU-
KOKA-mi Kommunit sin-
nerlugit aallartitaasup pi-
ngaartumillu KNAPK-p siu-
littaasualu attaveqatigiillu-
artarnitsigut isummersuutis-
sanik tunioraaqatigiittarsi-
mavugut, isumasioqatigiin-
nermi atugassanik.
Isumaqarluinnarpunga pi-
sassat taama killeqartigisut,
sinerissami tamaginni pisas-
sat agguarnissaat tulluar-
tuunngitsoq, qangatummi
tuttoqartigiunnaarmat. Kom-
munit tamarmik pisassin-
neqassagaluarunik immaqa
tuttutassaq ataaseq piinnarlu-
gu piniariarpassuarnik piffis-
saq sivisunngitsoq atorlugu,
atamanna kingulliullutik aa-
vartut iluatsitsinngitsoorto-
qartut, immaqalu pisarinngit-
suugarpaalussuaqalissalluni.
Tuttoqarfiunngitsut tuttu-
tassat 2.000-t avataasigut
200-nilluunniit pisassinne-
qartariaqarluarput, tamanna-
mi tuttunut nungusaataan-
ngitsumik uumasunik ilisi-
matuujunerartunik nalilerne-
qarnikkuummat.
Kommunerput eqqarsaati-
galugu pakatsinarluinnartut
ilagaat, Maniitsup Kommu-
nianeersut taamaallaat 20-
vinik Kangerlussuarmi u-
mimmanniaatigaluni aavar-
finnaarsuarput, allalli avan-
narliunerusut tamatuma eq-
qaani amerlanerusunik pisas-
sinneqarlutik piniartinneqa-
lissammata, tamatumalu ilaa-
tigut peqqutigilluinnarpaa
qulaani tunngavilersuutima
naammaginartumik suliso-
qarsimannginnera pissutiga-
lugu. Soorunami kujasinne-
rusumi pisassinneqarnerput
qujanarpoq, kisiannili Ka-
ngerlussuaq eqqarsaatigalu-
gu Kangerlussuaq eqqarsaa-
tigalugu akueriuminaalluin-
nartumik iliuuseqartoqarpoq,
pingaartumik tappavani aa-
vartartutoqarsuit eqqarsaati-
galugit.
Nalunngilara isumaqati-
ginninniarneq peqataasunut
oqimaassasoq, aammalu kik-
kulluunniit iluarisaannik ta-
marmik iliuuseqarneq ajor-
narluinnarmat, ingammik pi-
sassat taama killeqartigitillu-
git, kisiannili qularutissaan-
ngilaq una, tuttut pillugit to-
rernerusumik sulisoqartaria-
qaraluartoq. Taama eqititeri-
neq annertutigisoq eqqarsaa-
taareersimappat, Namminer-
sornerulluni Oqartussaqarfik
piniarnermut nakkutilliisus-
sanut aningaasaliisariaqara-
luarput, piumasoqassappat.
Isumannik ilaannakusiui-
galuarpunga, taama tuttut
pillugit oqallinnermut akuli-
utilaarpunga.
KODA-p Kalaallit Nunaannut Nersornaasiuttagaa SUME-mi erinniortunut tunniunneqartoq: Kalaallini
rockintik nipilersortartuni SUME-mi erinniortut marluk, Per Berthelsen aamma Malik Høegh, arfininngormat 1. juli
KODA-p Kalaallit Nunaannut Nersomaasiuttagaanik tunineqarput. Nersornaat 30.000 koruuninik aningaasart-
aqartoq KODA sinnerlugu Pia Raug-imit tunniunneqarpoq.
Tamanna pivoq Roskilde Festivalen-imi nipilersortarfissuarmi World Stage-mi. SUME maannakkut Danmark-imi
angalaarpoq tusarnaartitsisaqattaarluni, taamalu erinniortut marluk nuannaarutissinneqarput.
SUME LP-mik 1973-imi saqqummersitseqqaarpoq, ateqartumik »SUMUT«. Taallat erinaallu kalaallit kutureqar-
neranni nutaaliatut saqqummerput, nipilersukkallu Kalaallit Nunaanni nunanilu allani maluginiarneqarluarput.
Ukiuni 18-ini SUME-mi nipilersortartut nipilersoqatigiittarsimanatik 1994-imi nipilersoqatigeeqqittalerput. Taa-
mani saqqummersippaat nuussuaq »PerserSume«, imaqartoq siornagut saqqummersinneqarsimanngitsunik qulinik,
ilaqartunik Per Berthelsen-ip erinniaanik marlunnik.
KODA’s Grønlandspris til SUME’s sangskrivere: De to sangskrivere i den grønlandske rockgruppe SUME, Per
Berthelsen og Malik Høegh, modtog i lørdags, den 1. juli, KODA’s Grønlandspris 1995. Prisen er på 30.000 kroner,
som blev overrakt af Pia Raug, på vegne af KODA.
Det foregik på Roskilde Festivalen på den store World Stage. SUME er netop nu på en større turné i Danmark, så
det er en dejlig opmuntring til de to sangskrivere.
SUME udgav deres første LP i 1973. Den hed »Sumut«. Teksterne og musikken indvarslede nye tider i grønlandsk
kultur, og SUME’s musik vakte opsigt både i og udenfor Grønland.
Efter en pause på 18 år blev SUME samlet i 1994.1 den anledning indspillede de »PerserSume« med 10 aldrig tid-
ligere udgivet numre suppleret med to nye sange af Per Berthelsen. (Arkivfoto:Knud Josefsen).