Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 51 • 1995
ajpap'c/é/'ot. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
En jolle man kan leve af
De grønlandske værfter vil producere ny jolle i
Maniitsoq, som lever op til Erhvervsstøttens øgede krav
Ullumikkut umiatsiaararpassuit atorneqartut umiatsiaararsortunut inuussutissarsiutigissal-
lugit mikivallaarput. Taamaamrriai siunissami umiatsiaarassat maannakkut atomeqartun.it
qajannaannerutinniarneqarput.
Mange joller i dag er for små til atgive fiskeren og fangeren et realistisk erhver\>sgrundlag
og en sikker arbejdsplads. Derfor skal fremtidens erhvervsjoller være af en mere robust
støbning end de fritidsjoller, som ofte bliver brugt i dag. (Arkivfoto: Louise-Inger Kordon).
Umiatsiaaraq inuussutis-
sarsiutigineqarsinnaasoq
Nunatsinni amutsiviit Maniitsumi umiatsiaaqqanik
nutaanik sanaartornialerput, Inuussutissarsiutinut
tapersiisarnernut Ataatsimiititaliap piumasaqaataanut
naapertuuttunik
NUUK(KK) - Hvis fiskere
og fangere fremover skal ha-
ve erhvervsstøtte til en jolle,
skal det også være en jolle,
som de virkelig kan leve af.
Mere af nød end af lyst har
mange fiskere og fangere i
årenes løb købt en billig fri-
tidsjolle, bygget i Norden,
som slet ikke er egnet til er-
hvervsmæssig fiskeri og
fangst i Grønland.
Resultatet har været en all
for ringe evne til at tjene til
det daglige brød, og sikker-
heden går ofte fløjten i de
små fritidsjoller, når de fuldt
lastet med fisk og fangst sej-
ler mellem is og skær.
Landstinget vedtog sidste
efterår at bryde den hidtidige
praksis, som ikke gav mulig-
hed for erhvervsstøtte til jol-
ler med påhængsmotor. Med
den nye mulighed kom også
nye krav til jollen.
Nye krav
En arbejdsgruppe har derfor
brugt tiden siden efteråret til
at opstille en række tekniske
mindstekrav, der fremover
bliver stillet til de joller, som
Erhvervsstøtten vil give til-
skud til.
De nye joller, som kan
opnå erhvervsstøtte, skal
være mellem 16 og 19 fod,
og de vil typisk være udstyret
med en påhængsmotor fra 60
til 90 HK.
Det er et hårdt og farefuldt
job at være jollefisker. Der-
for bliver der i de nye joller
lagt vægt på arbejdsforholde-
ne og sikkerheden ombord.
Der skal for eksempel være
en HVF-radio i jollen, og
fiskeren og fangeren må ikke
længere sidde bagerst i bå-
den ved styrepinden på på-
hændsmotoren og blive over-
sprøjtet af det iskolde vand,
men skal fremover være be-
skyttet af en læskærm og sty-
re jollen med et rat.
Der har ofte været kritik af
kvaliteten af den fangst, som
jollefiskeme henter hjem. En
direktør i Royal Greenland
sagde for et stykke tid siden,
at det var svært at lave et
kvalitetsprodukt af en hal-
vgammel fisk, »som ligger i
bunden af en jolle, hvor den
svømmer i pis og benzin«.
Det var nok mere sandt
end diplomatisk sagt. Med de
nye og strammere krav tror
Erhvervsstøtten, at jollefi-
skerne bedre vil være i stand
Tre gange tre er ni
NUUK - Kirsten Kampp,
uddannelseschef i Royal
Greenland, mener ikke, det
fremgik tydeligt af artiklen i
sidste nr. af AG, hvor mange
STI-elever virksomheden
beskæftiger i Nuuk. Vi skrev
korrekt, at Royal Greenland
tager tre elever ind om året
på hovedkontoret, hvor der i
alt er 110 beskæftiget. Der-
med har virksomheden her
ansat ni STI-elever af gan-
gen. Hun oplyser, at Royal
Greenland i alt beskæftiger
70 STI-elever på kysten.
til at indhandle et kvalitets-
produkt.
Nye joller
Men et er at stille krav, et
andet er at få dem opfyldt.
Erhvervssstøtteud valget
har sendt de nye tekniske
mindstekrav til en række
producenter af joller, blandt
andet i Grønland, Danmark
og Norge.
Det er så op til producen-
terne at fremstille en jolle,
som kan opfylde kravene.
Hvor stort et marked i Grøn-
land der er for de nye joller,
er svært at sige, men Er-
hvervsstøtten melder om en
stor - og utålmodig - gruppe
af ansøgere.
Erhvervsstøtteudvalgets
formand Lars Karl Jensen,
Siumut, regner med, at de
første erhvervsjoller vil være
på markedet i august eller
september.
Nyhed fra Maniitsoq
En af de producenter, som
har taget Erhvervsstøttens
udfordring op, er de grøn-
landske værfter Amutsiviit.
I Norge har Amutsiviit
bestilt formen til en 17 fods
jolle, for øvrigt fra den sam-
me fabrik, som har leveret
forme til den succesrige pro-
duktion af de mindre fiske-
kuttere i glasfiber på værftet i
Qaqortoq.
De nye forme bliver stillet
op på værftet i Maniitsoq, og
Amutsiviit vil i løbet af kort
tid kunne starte en produkti-
on af de nye erhvervsjoller.
Der bliver i første omgang
tale om en serie på 10 både,
men de grønlandske værfter
regner med en årsproduktion
på 50 til 100 joller til fremti-
dens fiskere og fangere.
De første joller fra værftet
i Maniitsoq, som kan opfylde
Erhvervsstøttens nye tekni-
ske mindstekrav, ventes i
vandet i løbet af sensomme-
ren. Prisen for jollen bliver
omkring de 100.000 kroner,
hvortil kommer prisen på en
påhængsmotor på omkring
de 60 HK.
Værftet i Maniitsoq kører i
dag for lavt blus, og der er
kun fem til seks mand ansat
til service- og reperationsar-
bejde på fortrinsvis træbåde.
Der er tidligere blevet arbej-
det i glasfiber på værftet i
Maniitsoq, og Amutsiviit hå-
ber på en øget beskæftigelse
med den nye produktion af
joller.
NUUK(KK) - Aalisartut pi-
niartullu siunissami inuussu-
tissarsiutinut tapersiissutinik
tapiiffigineqarlutik umiatsia-
arartaarniarunik umiatsiaa-
rartaassartik inuussutissarsi-
utigisinnaasariaqassavaat.
Aalisartut piniartullu ukiut i-
ngerlaneranni allatut ajor-
nartumik akikitsunik Nunani
Avannarlerni sanaanik umi-
atsiaararsisariaqartarsimap-
put, nunatsinni inuussutis-
sarsiutigissallugu naleqqu-
tinngilluinnartunik.
Taamaarhmata inuussutis-
sarsiutigissallugit naamma-
annarput, umiatsiaaqqanilu
taakkunani mikisuni sillima-
niarneq pitsaanngilluinnar-
tarluni pingaartumik pisaa-
nik ulikkaaqqatillugit sikusi-
oraangata ikkarluillu akor-
nisigooraangata.
Inatsisartut ukiaq aalaja-
ngerpaat inuussutissarsiuti-
nut tapersiiserneq aqqutiga-
lugu umiartiaarartaarniartu-
nut tapiissuteqartannginneq
atorunnaassasoq. Maannak-
kulli periarfissaq taanna nu-
taaq piumasaqaatinik malit-
seqarpoq.
Piumasaqaatit nutaat
Taamaammat suleqatigiissit-
ap ukiarli piffissaq atorsima-
vaa minnerpaaffilikkamik pi-
umasaqaasiorlui, siunissami
Inuussutissarsiutinut taper-
siisamernut Ataatsimiititali-
ap umiatsiaarartaarniartunut
tapiiffigiumagaanut piuma-
saqaasiorluni.
Umiatsiaaqqat taakkua nu-
taat Inuussutissarsiutinut ta-
persiisarnernut Ataatsimiiti-
taliap tapiiffigisinnaasai 16-
it 19-fodillu akornanni angis-
suseqassapput, aquuteqaral-
aqartassallutillu 60-miit 90
HK-nik sakkortussusilinnik.
Umiatsiaararsortuulluni i-
maannaanngitsuuvoq. Taa-
maammat umiatsiaaqqani
taakkuani sanaartugassani
sillimaniarneq pingaartinne-
qartussaavoq. HVF-radio-
qartassapput aammalu aali-
sartoq piniartorluunniit a-
quuteralak tigummillugu a-
qukkunnaarluni assiaqute-
qarluni umiatsiaaraq aqutta-
lertalissallugu.
Umiatsiaararsortut pisaat
uparuarneqartarput. Royal
Greenlandimi direktørit ilaat
qanittukkut oqarpoq aalisak-
kat pisaat aqillutangaarmata
tunisassiarissallugit tulluann-
gitsut, tassagooq »umiatsia-
aqqap naqqani quumiittar-
mata benzinamiittarmatalu«.
Piumasaqaatit nutaat tun-
ngavigalugit Inuussutissarsi-
utinut tapersiisarnernut A-
taatsimiititaliaq isumaqarpoq
umiatsiaararsorlutik aalisar-
tut siunissami pitsaanerusu-
nik tunisisalerumaartut.
Umiatsiaaqqat nutaat
Piumasaqaatilli qanoq ilillu-
git piviusunngortinneqassap-
pat.
Inuussutissarsiutinut taper-
siisarnernut Ataatsimiititali-
ap nunatsinni, Danmarkimi
Norge-milu umiatsiaaralior-
tartunut piumasaqaatit nutaat
nassiuteqqammerpai.
Tassalu umiatsiaaralior-
tartut suliassarilerpaat piu-
masaqaatit taakkua eqqortis-
sallugit. Umiatsiaaqqat nu-
taat taakku nunatsinni qanoq
pisiariumaneqarnersut suli
nalunarpoq, Inuussutissarsi-
utinilli tapersiisarnernut A-
taatsimiititaliap nalunaaru-
tigaa umiatsiaarartaarniarlu-
tik qinnuteqarsimasut erinit-
sassimaqisut.
Inuussutissarsiutinut taper-
siisarnernut Ataatsimiititali-
ap siulittaasuata Lars Karl
Jensenip naatsorsuutigaa u-
miatsiaaqqat taakkua nutaat
augustusimi septemberimi-
luunniit tuniniarneqaleru-
maartut.
Maniitsumit
nutaarsiassat
Inuussutissarsiutinut taper-
siisarnernut Ataatsimiititali-
ap umiatsiaaraliornissamut
kajumissaarutaanik anngaa-
simasut ilagaat Amutsiviit
Maniitsuniitoq.
Umiatsiaaqqap 17 fodimik
angissusillup ilusissaa Amut-
siviit Norgemi inniminnersi-
mavaa. Umiarsualiorfiup
taassumattaaq aalisariutit
minnerit, Qaqortumi sanaar-
torneqartartut, ilusilersorsi-
mavai.
Umiatsiaaqqat taakkua ilu-
sissaat Maniitsuliaanneqas-
sapput, Amutsiviillu naatsor-
suutigaat taakkua ungasis-
sorsuunngitsukkut sanaartu-
lerumaarlugit.
Umiatsiaaqqat taakkua i-
nuussutissarsiutigalugu umi-
atsiaararineqartussatut sane-
qartussat quliugallassapput,
Amutsiviillu naatsorsuuti-
gaat ukiumut 50-niit 100-nut
taama-ittunik sanaartortas-
sallutik.
Inuussutissarsiutinut taper-
siisarnernut Ataatsimiititali-
ap piumasaqaataanut naa-
pertuuttumik umiatsiaarali-
assat siulliit, Maniitsumi sa-
naneqartussat, ukiariartome-
rani inemeqassapput. Ataa-
seq, aquuteralattassaa 60
HK-nik sakkortussusilik i-
lanngunnagu, 100.000 kronit
missaanni akeqassaq.
Maniitsumi amutsivimi ul-
lumanna suliassaqarpallaan-
ngilaq, sulisullu tallimat arfi-
nillilluunniit angallatinik qi-
sunnik sanaanik iluarsaassi-
nerusarlutik. Umiatsiaaqqat
glasfinerimik sanaat Maniit-
sumi suliarineqartarsimap-
put, Amutsiviillu neriuuti-
gaat umiatsiaaqqat taakkua
nutaat sanaartorneqaleriarpa-
ta suliffissaqartitsineruleru-
maarlutik.
Malittarisassat imaapput
NUUK(KK) - Aalisartut
piniartullu malittarisassat
nutaat naapertorlugit i-
nuussutissarsiutissamin-
nik umiatsiaarartaarusut-
tut kommuneqarfimmin-
ni kommunep allaffianut
saaffiginnittassapput.
Aaqqissuussineq pillu-
gu kommune sukumiisu-
mik paasissutissiisinnaa-
voq, Inuussutissarsiuti-
nullu tapersiisarnermut
Ataatsimiititaliamut qin-
nuteqaatip suliarineranut
ikiuussinnaalluni.
Inuussutissarsiutigalu-
gu umiatsiaarartaamissa-
minnut tapiiffigeqqullu-
tik qinnuteqaaterpassuit
Inuussutissarsiutinut ta-
persiisarnermut Ataat-
simiitaliap tigoreersima-
lerpai, qinnuteqaatillu ul-
luni makkunani akissute-
qarfigineqalerput taama-
tullu qinnuteqaateqarner-
mi periaaserineqartussat
kommunet malitassaat
ilusilersorneqareerlutik.
Malittarisassat nutaat
naapertorlugit umiatsia-
aqqap akia Inuussutis-
sarsiutinut tapersiisarner-
mut Ataatsimiititaliap 75
procentia akilertassavaa
sinneruttullu 25 procentit
umiatsiaarartaarniartup,
tassa aalisartup piniartul-
luunniit, akilertassallugu.
Qinnuteqartup aningaa-
saliissutaasa ikinnerpaa-
mik affaat qinnuteqartup
nammineq ileqqaagarisi-
massavai affaasalu aap-
paat taarsigassarsinikkut
pissarsiarineqarsinnaal-
lutik.
Umiatsiaaraq 100.000
kroneqarsimappat taava
Inuussutissarsiutinut ta-
persiisarnermut Ataatsi-
miititaliaq 75.000 kroni-
nik tapiissuteqartassaaq.
Akissat sinneruttul
25.000 kronik qinnute-
qartup nammineq ani-
ngaasaliiffigisassarai.
Qinnuteqartoq 12.500
kroninik atorniarsinnaa-
voq, tassalu umiatsia-
aqqamik 100.000 kroni-
nik nalilimmik pisaarni-
aruni 12.500 kroniinnar-
nik aningaasaliissuteqar-
sinnaassalluni.
Malittarisassat nutaat
suliarineqarsimapput i-
nunnut umratsiaararsor-
lutik qimussimilluunniit
aalisarnermik piniarner-
milluunniit maannakkut
inuussutissarsiuteqartu-
nut iluaqutaasussanngor-
lugit. Malittarisassat tun-
ngavigalugit taamaallaat
inunnut nammineq umi-
atsiaaqqaminnik qamuti-
minilluunniit qimuttulin-
nik aalisarlutik piniarlu-
arlutilluunniit ukiuni
qaangiuttuni pingasuni
agguaqatigiissillugu iser-
titaat ikinnerpaamik
nammineq isertitaasa ta-
marmiusut 50 %-iinik
aamma agguaqatigiissil-
lugu ikinnerpaamik
25.000 kroninik amerlas-
susilinik isertitaqarsima-
sunut akileraartamermut
uppernarsaasiussanik up-
pernasaasiisunut tapiis-
suteqartoqarsinnaavoq.