Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 04.07.1995, Blaðsíða 14
14 Nr. 51 • 1995 Pilliutaanerput naammaleqaaq All. Gerth Kristiansen, Itilleq Uangattaaq Kalaallit Nu- naanni innuttaasutut naqisi- maneqaranilu oqalussinnaa- sutut nalunaarutigissavara tuttut akileeqqaarlugit piniar- talernerannut isumaqataasin- naannginnamma. Pissutigalugu rnaani Itilli- mi Sisimiut kommunianiittu- mi ukiut marluk aalisakkanut tunitsiveqanngilagut, ilallu- gulu aalisakkat tammakar- nikuullutik. Tassalu 1994- miit ulloq manna tikillugu tunitsiveqanngilagut. Allatulli akissarsiorfeqan- ngitsumiikkatta qilannarluta ukiut marluk tuttut piniagaa- lernissaat utaqqisimavarput taakkuummatami akissarsi- orfituatsinnut ilaasut. Kisian- nili naalakkersuisut aalaja- ngerpaat tuttut 1000-tiinnaat piniartunut pisarineqassasut, ataaseq 100 kruunimik aki- lerlugu. Unagali aalisartuaq- qat piniartullu ukiut marluk tunitsiveqanngereersugut tut- tunik pisinissatsinnut akis- saqanngilagut. Uffa massa nunatsinni tut- toqarfiit annerpaartaasa i- laanni najugaqarluta ukiullu taakku marluk ingerlaneran- ni tuttut amerliartuinnartutut ittut eqqatsinni isiginnaartu- arlugit. Ajuusaarnarporlu kanngunarlunilu aalisakkeri- vitta atortussai upernaaq ti- kereersut suliarinissaanut Namminersornerullulik O- qartussat nalunaarmata aali- sakkeriviup suliarinissaanut akissaqaratik. Aalisartorsuit kilisaataatil- lit ukiumut miliuunilikkaa- nik isertitsisartut ajornartor- siuleraangata sipaarunnagit ikiorsemeqartarput, qimaa- sunut katersuiniartoqalerpat anneruniartutullusooq ilillu- tik amerlanerpaanik tunisini- artarput. Tamannami ajun- ngilaq, nunatsinnili aalisartu- aqqat piniartullu ilungersor- lutik napaniarnerat tapiiffigi- neqanngisaannarluni. Taamaalilluni isumalior- narsivoq qinikkat aningaa- sarsiutigalugu qinigaasaler- sut. Tassami qinigaallutillu ukiumut aningaasat pissarsi- assatik qulakkeerlugillu qi- nersisitik puigortalerpaat. Sooq uagut aalisartuaqqat pi- niartullu nunatsinni piitsuu- nerpaatut taaneqarsinnaasu- gut aningaasat nunatta ava- taanut annissorneqartut pini- akkatsinnut akiliisarnitsigut nunatsinnut utertinniassava- gut. Pilliutaanerput naamma- leqaaq, ukiut sisamat ingerla- nerini suummitaava tulliup- pat? Akilersinnaasumik assartuisoqartaodaqarpoq Augustinut Blytmann Martin Paldamip isummer- suutaa pillugu massakkut as- sartuineq pillugu oqaaseqaa- taanut tunngatillugu ima naqqiuteqarniarpunga. Kalaallit Nunaat Kinamut millionerpassuarnik inulim- mut assersuuttariaqanngilaq. Una ilumoorpoq imaatigut assartuutit inunnut millioner- passuami inulimmi nammi- nersorluni ingerlatsitissalluni akilersinnaammat, tassa inuit millioninik amerlassusillit piumasaat amerlasoorujus- suusarmata ataatsikkullu nassiullugit tamatigut umi- arsuaq qularutissaanngitsu- mik ulikkaartuaannartarmat. Kisianni Kalaallit Nunaanni imminut akilersinnaasutut isiginngilara imaatigut nam- minersortumik assartuuis- oqalissangaluarpat, makku peqqutaallutik: Kalaallit Nu- naata inui ikippallaarput u- miarsuillu imminnut akiler- lutik kaaviaartitsinissaat qu- lamarluni, tassa piumasaqaa- taasut inorpaat aammalu a- vannaani sikusartumi inger- latsisoqarsinnaanngilaq siku akornutaassammat, aasaan- nakkummi avannaani umi- arsuaqartarmat. Ukioq aamma Martin Pal- dam oqaaseqarpoq suliffiit pillugit, tamakku eqqarsaa- sersuutit tamaani Kalaallit Nunaanni sinnatoriinnaratsi- git piviusunngorpasinnaan- ngitsut nunatta inuisa ikip- pallaarneri peqqutigalugit. Imminummi akilersinnaasu- mik ingerlaasugutta massak- kut pissutsit allanngorlugit aatsaat pisinnaapput. Kalaallit Nunaanni 50.000-t sinnilaarlugit ino- qartumi ajornakusooqaaq i- luamik imminut akilersin- naasumik ingerlatsitissalluni ilami suli nunanut siuarsima- sunut sanilliunneqarsinnaan- ngeqaagut. Kisianni periar- fissaq tassa ataatsikkut nioq- qutissanik amerlasoorpassu- arnik sanasameq atorlugu ni- oqqutissat ataatsikkut nioq- qutissiarineqarsinnaapput aammalu Kalaallit Nunaata avataanut nioqqutigineqar- sinnaasariaqarput taamaan- ngippat aamma inunnut aki- lersinnaanngitsumik nioqqu- teqassangatta. Nu må det være nok! Af Gerth Kristiansen, Itilleq Jeg vil som fribåren borger i det grønlandske samfund meddele, at jeg ikke kan væ- re enig i, at man skal til at betale for at nedlægge rens- dyr. Her i Itilleq ved Sisimiut kommune har vi i de sidste to år ikke haft mulighed for ind- handling af fisk. Da muligheden for indtje- ning har været meget ringe, havde vi glædet os til rensdy- rjagten, da dette er en af de få muligheder for indtjening. Men ak, myndighederne beslutter at kun 1000 dyr til- falder fangererhvervet, hvor erhvervsfangeren skal betale 100 kroner pr. dyr. Men vi, der ikke har haft mulighed for indhandling af fisk i to år, har ikke råd til at købe rens- dyr. Selvom vi er erhververe, der forsøger at leve af fangst og småfiskeri i et område, som regnes for en af de bed- ste rensdyrområder i hele Grønland. I et område, hvor vi er vidne til den voksende bestand af rener. Det er bedrøvende og skamfuldt, at dele til fornyel- se af vort fiskerianlæg bliver liggende ved anlægget. Grunden er, at hjemmesty- ret ikke har afset midler til færdiggørelse af vort fiskeri- anlæg. Når trawlerne og deslig- nende kommer i økonomisk uføre, tilføres store summer til disse uden mukken. Til flytningehjælp konkurreres der nærmest til hvem der kan give højest beløb, så let som ingenting. Det er også kun godt. Men aldrig gives der økonomisk støtte til jollefan- geme og småfiskerne, der kæmper hårdt for at opret- holde eksistensen. På grundlæag af ovens- tående, er der således grund til at konkludere, at de valgte politikere er mest interesse- ret i økonomisk pamperi og glemmer vælgerne. Hvorfor er det os, småfi- skerne og jollefangerne, der må regnes for at være de mest fattige i vort land ved at betale for vort fangst, skal vi være med til at betale af på den pengestrøm, der kommer ud af vort land? Nu må det være nok! Gad vide, hvad der nu skal ske i de næste fire år. Rensdyrbestandens tarv i fokus Af Orla Wallbohm, Paamiut Som mangeårig rensdy- rjæger, er det rystende at høre den om sig gribende debat, om den kommende rensdyrjagt. Alle fokuserer på antal af dyr og pris pr dyr samt hvem der kan få tilla- delsen til at nedlægge rener- ne. Var det ikke på tide at rensdyrbestandens tarv blev sat i fokus? Det er dog det, der påstås at være det pri- mære. Da der med det ringe antal dyr der må nedlægges, for- modentlig højst kan blive tale om, at en jæger kan få tildelt et dyr, så kan jeg levende forestille mig, alle de moderløse kalve, der så må forsøge at overleve på egen hånd, da de færreste vel vil bruge deres kvote på en kalv. Hvad rører der sig egentlig mellem ørerne på de ansvar- lige? Ikke en har nævnt, hvad der er den eneste ansvarlige løsning, i denne situtation, nemlig at der kun bør skydes tyre. Så får køeme mulighed for at hjælpe deres kalve gen- nem den første vinter, og muligheden for at øge be- standen yderligere. En tyr kan i den forbindel- se klare adskillige køer. Når man så tager i betragt- ning, at det jo er naturen der har decimeret bestanden, blandt andet i form af for lidt føde, hvilket helt klart har vist sig ved at dyrene de se- nere år, vejede væsentlig mindre end tidligere, så skri- ger det til himlen, at man ikke forsøger at give køerne, de bedst mulige betingelser, da alle de »overflødige« tyre jo æder en meget stor part af den til rådighed værende fø- de. DerforrStop al den usagli- ge diskussion, lad køerne få fred og giv jagten fri på tyre- ne. Så vil vi, ad åre, igen få en stor og sund bestand. Bliver dette gennenført, tror jeg at en hel del, ikke vil finde det ulejligheden værd at drage på rensdyrjagt med den relativt store risiko der er for at komme tomhændet hjem.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.