Atuagagdliutit - 04.07.1995, Page 14

14
Nr. 51 • 1995
Pilliutaanerput
naammaleqaaq
All. Gerth Kristiansen, Itilleq
Uangattaaq Kalaallit Nu-
naanni innuttaasutut naqisi-
maneqaranilu oqalussinnaa-
sutut nalunaarutigissavara
tuttut akileeqqaarlugit piniar-
talernerannut isumaqataasin-
naannginnamma.
Pissutigalugu rnaani Itilli-
mi Sisimiut kommunianiittu-
mi ukiut marluk aalisakkanut
tunitsiveqanngilagut, ilallu-
gulu aalisakkat tammakar-
nikuullutik. Tassalu 1994-
miit ulloq manna tikillugu
tunitsiveqanngilagut.
Allatulli akissarsiorfeqan-
ngitsumiikkatta qilannarluta
ukiut marluk tuttut piniagaa-
lernissaat utaqqisimavarput
taakkuummatami akissarsi-
orfituatsinnut ilaasut. Kisian-
nili naalakkersuisut aalaja-
ngerpaat tuttut 1000-tiinnaat
piniartunut pisarineqassasut,
ataaseq 100 kruunimik aki-
lerlugu. Unagali aalisartuaq-
qat piniartullu ukiut marluk
tunitsiveqanngereersugut tut-
tunik pisinissatsinnut akis-
saqanngilagut.
Uffa massa nunatsinni tut-
toqarfiit annerpaartaasa i-
laanni najugaqarluta ukiullu
taakku marluk ingerlaneran-
ni tuttut amerliartuinnartutut
ittut eqqatsinni isiginnaartu-
arlugit. Ajuusaarnarporlu
kanngunarlunilu aalisakkeri-
vitta atortussai upernaaq ti-
kereersut suliarinissaanut
Namminersornerullulik O-
qartussat nalunaarmata aali-
sakkeriviup suliarinissaanut
akissaqaratik.
Aalisartorsuit kilisaataatil-
lit ukiumut miliuunilikkaa-
nik isertitsisartut ajornartor-
siuleraangata sipaarunnagit
ikiorsemeqartarput, qimaa-
sunut katersuiniartoqalerpat
anneruniartutullusooq ilillu-
tik amerlanerpaanik tunisini-
artarput. Tamannami ajun-
ngilaq, nunatsinnili aalisartu-
aqqat piniartullu ilungersor-
lutik napaniarnerat tapiiffigi-
neqanngisaannarluni.
Taamaalilluni isumalior-
narsivoq qinikkat aningaa-
sarsiutigalugu qinigaasaler-
sut. Tassami qinigaallutillu
ukiumut aningaasat pissarsi-
assatik qulakkeerlugillu qi-
nersisitik puigortalerpaat.
Sooq uagut aalisartuaqqat pi-
niartullu nunatsinni piitsuu-
nerpaatut taaneqarsinnaasu-
gut aningaasat nunatta ava-
taanut annissorneqartut pini-
akkatsinnut akiliisarnitsigut
nunatsinnut utertinniassava-
gut. Pilliutaanerput naamma-
leqaaq, ukiut sisamat ingerla-
nerini suummitaava tulliup-
pat?
Akilersinnaasumik
assartuisoqartaodaqarpoq
Augustinut Blytmann
Martin Paldamip isummer-
suutaa pillugu massakkut as-
sartuineq pillugu oqaaseqaa-
taanut tunngatillugu ima
naqqiuteqarniarpunga.
Kalaallit Nunaat Kinamut
millionerpassuarnik inulim-
mut assersuuttariaqanngilaq.
Una ilumoorpoq imaatigut
assartuutit inunnut millioner-
passuami inulimmi nammi-
nersorluni ingerlatsitissalluni
akilersinnaammat, tassa inuit
millioninik amerlassusillit
piumasaat amerlasoorujus-
suusarmata ataatsikkullu
nassiullugit tamatigut umi-
arsuaq qularutissaanngitsu-
mik ulikkaartuaannartarmat.
Kisianni Kalaallit Nunaanni
imminut akilersinnaasutut
isiginngilara imaatigut nam-
minersortumik assartuuis-
oqalissangaluarpat, makku
peqqutaallutik: Kalaallit Nu-
naata inui ikippallaarput u-
miarsuillu imminnut akiler-
lutik kaaviaartitsinissaat qu-
lamarluni, tassa piumasaqaa-
taasut inorpaat aammalu a-
vannaani sikusartumi inger-
latsisoqarsinnaanngilaq siku
akornutaassammat, aasaan-
nakkummi avannaani umi-
arsuaqartarmat.
Ukioq aamma Martin Pal-
dam oqaaseqarpoq suliffiit
pillugit, tamakku eqqarsaa-
sersuutit tamaani Kalaallit
Nunaanni sinnatoriinnaratsi-
git piviusunngorpasinnaan-
ngitsut nunatta inuisa ikip-
pallaarneri peqqutigalugit.
Imminummi akilersinnaasu-
mik ingerlaasugutta massak-
kut pissutsit allanngorlugit
aatsaat pisinnaapput.
Kalaallit Nunaanni
50.000-t sinnilaarlugit ino-
qartumi ajornakusooqaaq i-
luamik imminut akilersin-
naasumik ingerlatsitissalluni
ilami suli nunanut siuarsima-
sunut sanilliunneqarsinnaan-
ngeqaagut. Kisianni periar-
fissaq tassa ataatsikkut nioq-
qutissanik amerlasoorpassu-
arnik sanasameq atorlugu ni-
oqqutissat ataatsikkut nioq-
qutissiarineqarsinnaapput
aammalu Kalaallit Nunaata
avataanut nioqqutigineqar-
sinnaasariaqarput taamaan-
ngippat aamma inunnut aki-
lersinnaanngitsumik nioqqu-
teqassangatta.
Nu må det være nok!
Af Gerth Kristiansen, Itilleq
Jeg vil som fribåren borger i
det grønlandske samfund
meddele, at jeg ikke kan væ-
re enig i, at man skal til at
betale for at nedlægge rens-
dyr.
Her i Itilleq ved Sisimiut
kommune har vi i de sidste to
år ikke haft mulighed for ind-
handling af fisk.
Da muligheden for indtje-
ning har været meget ringe,
havde vi glædet os til rensdy-
rjagten, da dette er en af de få
muligheder for indtjening.
Men ak, myndighederne
beslutter at kun 1000 dyr til-
falder fangererhvervet, hvor
erhvervsfangeren skal betale
100 kroner pr. dyr. Men vi,
der ikke har haft mulighed
for indhandling af fisk i to år,
har ikke råd til at købe rens-
dyr. Selvom vi er erhververe,
der forsøger at leve af fangst
og småfiskeri i et område,
som regnes for en af de bed-
ste rensdyrområder i hele
Grønland. I et område, hvor
vi er vidne til den voksende
bestand af rener.
Det er bedrøvende og
skamfuldt, at dele til fornyel-
se af vort fiskerianlæg bliver
liggende ved anlægget.
Grunden er, at hjemmesty-
ret ikke har afset midler til
færdiggørelse af vort fiskeri-
anlæg.
Når trawlerne og deslig-
nende kommer i økonomisk
uføre, tilføres store summer
til disse uden mukken. Til
flytningehjælp konkurreres
der nærmest til hvem der kan
give højest beløb, så let som
ingenting. Det er også kun
godt. Men aldrig gives der
økonomisk støtte til jollefan-
geme og småfiskerne, der
kæmper hårdt for at opret-
holde eksistensen.
På grundlæag af ovens-
tående, er der således grund
til at konkludere, at de valgte
politikere er mest interesse-
ret i økonomisk pamperi og
glemmer vælgerne.
Hvorfor er det os, småfi-
skerne og jollefangerne, der
må regnes for at være de
mest fattige i vort land ved
at betale for vort fangst, skal
vi være med til at betale af på
den pengestrøm, der kommer
ud af vort land? Nu må det
være nok! Gad vide, hvad
der nu skal ske i de næste fire
år.
Rensdyrbestandens tarv i fokus
Af Orla Wallbohm, Paamiut
Som mangeårig rensdy-
rjæger, er det rystende at
høre den om sig gribende
debat, om den kommende
rensdyrjagt. Alle fokuserer
på antal af dyr og pris pr dyr
samt hvem der kan få tilla-
delsen til at nedlægge rener-
ne.
Var det ikke på tide at
rensdyrbestandens tarv blev
sat i fokus? Det er dog det,
der påstås at være det pri-
mære.
Da der med det ringe antal
dyr der må nedlægges, for-
modentlig højst kan blive
tale om, at en jæger kan få
tildelt et dyr, så kan jeg
levende forestille mig, alle
de moderløse kalve, der så
må forsøge at overleve på
egen hånd, da de færreste vel
vil bruge deres kvote på en
kalv.
Hvad rører der sig egentlig
mellem ørerne på de ansvar-
lige? Ikke en har nævnt, hvad
der er den eneste ansvarlige
løsning, i denne situtation,
nemlig at der kun bør skydes
tyre. Så får køeme mulighed
for at hjælpe deres kalve gen-
nem den første vinter, og
muligheden for at øge be-
standen yderligere.
En tyr kan i den forbindel-
se klare adskillige køer.
Når man så tager i betragt-
ning, at det jo er naturen der
har decimeret bestanden,
blandt andet i form af for lidt
føde, hvilket helt klart har
vist sig ved at dyrene de se-
nere år, vejede væsentlig
mindre end tidligere, så skri-
ger det til himlen, at man
ikke forsøger at give køerne,
de bedst mulige betingelser,
da alle de »overflødige« tyre
jo æder en meget stor part af
den til rådighed værende fø-
de.
DerforrStop al den usagli-
ge diskussion, lad køerne få
fred og giv jagten fri på tyre-
ne. Så vil vi, ad åre, igen få
en stor og sund bestand.
Bliver dette gennenført,
tror jeg at en hel del, ikke vil
finde det ulejligheden værd
at drage på rensdyrjagt med
den relativt store risiko der er
for at komme tomhændet
hjem.