Atuagagdliutit - 04.07.1995, Qupperneq 2

2
Nr. 51 • 1995
WEWvi : .; ». ' ■
INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser
Naqiterisltsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjorn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
Avatangiisinik illersuineq
All. Kristine Raahauge
Nunatsinni aalisakkanik tu-
nisassiorfiit annersaata Ro-
yal Greenland-ip ingerlaan-
naq Shell-imik niueqateqaru-
majunnaarnermut ilanngun-
nera tusarlugu nuannerluin-
narpoq. Taamaalilluni tuni-
sassiorfissuup takutippaa ka-
laallit tunisassiaannik mi-
ngutsinneqanngitsunik tuni-
niaasarnissani kissaatigigini,
naak pisumi taamatut ittumi
taamaasiorneq ajutoornissa-
mut pissutaasinnaagaluartoq,
pinngitsoorsinnaannginnatsi-
gumi tunisassianik taamaat-
tunik nunanut allanut tunini-
aasamissaq. Niueqateqarun-
naarnissarlu Europami nuna-
nit naalakkersuisunillu amer-
lanernit tapersersorneqaler-
mat, taava neriuutigisinnaa-
lerparput uuliamik toqqorsi-
vissuup Brent Spar-ip Shell-
imit Atlantikup Avannaanut
kivisinneqannginnissaa. A-
taqqineqaatissaavoq nunat-
sinni sulisitsisut annersaat
taama piaartigisumik qisuari-
arsimammat, taamalu siunis-
sami aalisarnikkut piniamik-
kullu inuuniuteqarnermi tun-
ngavissamik qularnaarilluni.
Tamatumunnga atatillugu
eqqarsaatiginngitsuugas-
saanngilaq kalaallit savalim-
miormiullu timaasa ilaatigut
kviksølv-imik akoqarneru-
jussuat. Nalunngilarput nu-
natsinni suliffeqanngitsoq
taamaattunik kingutsitsisin-
naasunik, taamaakkaluartorli
akuutissat tamakku imartat-
sinni annertugisassat nas-
saassaapput. Taamaattumik
akuutissat tamakku pinngor-
fimminnit annertuumik mi-
ngutsitsiffiusunit sarfaanne-
qarlutik nunatta eqqaanut an-
nguttarsimassapput, nalun-
ngilarpullu killilersorneqan-
ngitsumik tusagassiorsinna-
aneq atuutilermat saqqummi-
unneqarmat Rusland-ip a-
vannaani annertoorujussuar-
mik mingutsitsisoqartarsima-
soq. Nalunngilarput ukior-
passuit ingerlaneranni qissiat
Sibiriamiit nunatsinnut sar-
faanneqarlutik tipisartut, taa-
maattumik ersissutigisaria-
qarparput mingutsitsineq
aamma sarfaanneqarluni nu-
natsinnut annguttassasoq.
Kalaallit Nunaanni kom-
munet tamarmik ukiuni mak-
kunani suliniuteqarput inuus-
sutissarsiornerput - aalisar-
neq piniarnerlu eqqarsaatiga-
lugit - mingutsitsinermik aki-
uiniartut, aammali takornari-
artitsinerup siuarsameqarsin-
naanera eqqarsaatigalugu.
Qulaani taaneqartut eqqar-
saatigalugit Royal Greenland
eqqortumik qisuariarsima-
voq, taamaattumik taamaali-
ornera nunatsinni innuttaasu-
nit tamanit tapersersorneqar-
tariaqarpoq.
Aamma Kalaallit Nunaan-
ni sakkutooqarfiit statione-
qarfiillu allat eqqarsaatigalu-
git mingutsitsineq pillugu a-
jornartorsiut saqqummerpoq.
Thulep eqqaani ajunaarner-
suup kingorna piniartut qal-
lunaallu sulisartut taarsiissu-
teqarnissaq sorsuutigaat, ki-
siannili naluarput ajunaar-
nersuaq siunissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu i-
maanut qanoq sunniuteqas-
sanersoq. Timmisartorsuup
B-52-ip nakkarnerata king-
orna oqallinnikkut erserpoq
Thulep eqqaani toqqortarine-
qartut akuutissat mingutsit-
sisinnaasut. Pingaartutut isu-
maqarfigaara kalaallit oqar-
tussaasut paasitinneqassasut
akuutissat suut eqqarneqar-
tarnersut, kiisalu sakkutoo-
qarfiit stationeqarfiillu allat
siunissami avatangiisinut
maleruagassanik kommuneni
atorneqartunik malinnitsin-
neqalertariaqartut, taamalu
pisortanit misissuiffigineqar-
sinnaalerlutik.
Nunarput illersortariaqar-
parput mingutsitsinaveer-
saarnikkut. Nunarput angi-
soorsuaq inukitsuararsuaq ta-
makkerlugu tamatigut nak-
kutigissallugu ajornarluin-
narpoq. Sermersuaq eqqa-
gassallu tamarmik imaanut
annguttarmata. Taamaattu-
mik pingaaruteqarluinnarpoq
tamatta peqataanissarput i-
martatta mingutsitsinermit
eqqorneqannginnissaanut, i-
marmi inuuniarnitsinni tun-
ngaviusunut ilaammat, aam-
mali kultureqarnikkut ki-
ngornussarigatsigu inuuniu-
tissanik mingutsinneqanngit-
sunik pissarsiviusartutut.
Miljøbeskyttelse
All. Kristine Raahauge
Det er dejligt at høre, at vort
lands største fiskekoncern,
Royal Greenland, så hurtigt
var med til at starte boykot-
kampagnen mod Shell. Kon-
cernen har derigennem vir-
kelig vist, at de ønsker at
sælge grønlandske produk-
ter, der ikke er ødelagt af for-
urening, selvom det kar>
indebære risici at udtale sig i
sådan en sag, da vi er afhæn-
gige af at kunne eksportere
vores varer. Da boykotten nu
støttes af blandt andet flertal-
let af de europæiske lande,
og af flere staters regeringer,
er der måske håb om at und-
gå, at olieselskabet Shell
dumper lagerplatformen
Brent Spar i Nordatlanten.
Det indgiver respekt, når vort
lands største arbejdsgiver så
hurtigt reagerede og derved
er med til at sikre det fremti-
dige eksistensgrundlag for
fiskeri og fangst.
Man kommer i denne for-
bindelse til at tænke på, at
der blandt grønlændere og
færinger er så særligt store
koncentrationer af blandt
andet kviksølv. Vi ved, at der
i vort land, Grønland, ikke
findes væsentligt forurenen-
de virksomheder, og at der
på trods heraf er en betydelig
koncentration af disse stoffer
i havet omkring os. Disse
stoffer må altså blive trans-
porteret hertil med havstrøm-
me fra steder, der har en
meget større forurening, end
vi har, og vi ved, at der fra
det nordlige Rusland, efter
den frie presses indførelse, er
blevet afsløret flere forure-
ninger af uoverskuelige di-
mensioner. Vi ved, at Grøn-
lands kyster gennem århun-
dreder har været landings-
plads for drivtømmerstokke
fra Sibirien, så vi må have
grund til at frygtee, at strøm-
men også vil kunne bringe
dele af de store forureninger
hertil.
Alle grønlandske kommu-
ner arbejder i disse år meget
på at løse miljøforurenings-
problemer af hensyn til vort
erhvervsliv, både det tradi-
tionelle fisker- og fanger-
erhverv, men også af hensyn
til muligheden for udvikling
af turisterhvervet.
Set i lyset af ovenstående
er det rigtigt, som Royal
Greenland har reageret, og
initiativet bør bakkes op af
befolkningen i vores land.
Også i forbindelse med
stationsområderne i Grøn-
land rejser problemerne om-
kring forurening sig. Fangere
og danske arbejdere slås for
erstatning efter katastrofen
ved Thule, men vi ved ikke,
hvad katastrofen på længere
sigt betyder for havmiljøet. I
forbindelse med debattern
om B-52 flystyrtet er der
fremkommet oplysninger
om, at der ved Thule også er
en stor oplagring af andre
forurenende stoffer. Jeg fin-
der det vigtigt, at grønland-
ske myndigheder får ret til
indsigt i, hvilke stoffer der
dumpes, samt at baseområ-
der og stationsområder frem-
over skal følge de samme
miljøregler, som gælder for
kommunerne og dermed er
kontrollable for myndighe-
derne.
Vi må værne om vores
land ved at undgå forurening.
Vort store land med så lille et
befolkningstal er umuligt at
kontrollere hele tiden. Både
indlandsisen og affaldspro-
dukterne ender i havet. Der-
for er det vigtigt, at vi alle er
med til at værne om, at vort
hav ikke bliver tilført forure-
ning, da det både er en del af
vort eksistensgrundlag, men
også en del af vor kulturarv
at kunne hente rene produk-
ter op af havet.
Kristine Raahauge
0 - i AG er der også
MAiSONffl