Atuagagdliutit - 18.07.1995, Qupperneq 7

Nr. 55 • 1995
7
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussiveqameq pillugu
ataatsimiititaq angusaqartoq
Eqqartuussiveqameq pillugu ataatsimeersuarneq septemberimi Tasiilami
pissaaq
Eqqartuussiveqameq pillugu ataatsimiitita septemberimi
sapaatit akunnerisa aallaqqaataanni ataatsimiinnissaat
Tasiilami pissaaq.
Tasiilaq er vært for retsvæsenskommissionens kommende
møde som finder sted i den første uge af september.
(Ass./Foto: AG-Arkiv)
NUUK(KB) - Eqqartuussi-
veqameq pillugu ataatsimii-
titaliap, siorna aallartittup
sulinermini angusai siulliit
malunniuttussanngorput. Eq-
qartuussiveqarnermi suliani
isornartorsiugaasul arlallit
sul iniuteqarfigineqarl utik
aallartereerput.
Massakkut nalunaarutinik
allaffigineqartut allakkanik
oqaatsit paasisinnaanngisat
atorlugit allagaasimasunik
nassinneqartarunnaassapput.
Landsdommeri kaajallaasita-
mik, innuttaasunut saaffinis-
sutit tamarmik qallunaatut
kalaallisullu allaffigineqar-
tarnissaannik peqqussuteqar-
NUUK(KB) - De første kon-
krete resultater af arbejdet i
den retsvæsenskommission,
der startede for et år siden,
begynder nu at kunne ses.
Flere initiativer er sat i værk
på nogle af de områder inden
for retsvæsenet, der har væ-
ret kritiseret.
Det skal være slut med at
flå en kuvert op for så at fin-
de en meddelelse på et sprog,
man ikke taler. Landsdom-
meren har udsendt et cirku-
lære, som pålægger retterne,
at alle henvendelser til bor-
gerne som en hovedregel
skal udsendes på begge
sprog. De må kun udsendes
alene på dansk, når man med
sikkerhed ved, at pågælden-
de er fuldt dobbelt- eller
dansksproget.
Ligeledes har landsdom-
meren pålagt bisidderne, at
de holder telefonmøder med
den tiltalte eller domfældte
forud for et retsmøde, hvis
vedkommende ikke selv kan
være til stede i retten.
På konferencen om det
grønlandske retsvæsen i År-
hus i januar i år var netop de
dansksprogede henvendelser
til grønlandsksprogede an-
bragte i Danmark og den
manglende kontakt mellem
dem og deres bisiddere udsat
for megen kritik. Blandt an-
det på den baggrund har
kommissionen valgt at frem-
skynde ændringer i den hidti-
ge praksis.
Flere forsøg i gang
Det er hensigten, at cirku-
luni eqqartuussivinnut nassi-
ussueqqammerpoq. Aatsaalli
inuk marluinnik qallunaatu-
innarluunniit oqaaseqarner-
soq nalunngilluinnaraanni
qallunaatuinnaq allaffigine-
qarsinnaavoq.
Taamatullu landsdommeri
peqqusivoq eqqartuussilin-
nginnermi unnerluussaasoq
pineqaatissinneqarsimasorlu-
unniit eqqartuussinermut na-
juussinnaanngikkaangat tele-
fonikkut ataatsimeeqatigine-
qaqqaartassasoq.
Ukioq manna januarimi
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarneq pillugu År-
hus-imi ataatsimeersuarner-
læret, der skal løse nogle af
de sproglige problemer inden
for retsområdet, skal være sat
i værk inden udgangen af ju-
li. Men kommissionen erken-
der, at det næppe vil kunne
lade sig gøre fuldt ud på
grund af manglen på tolke og
oversættere.
Medlemmerne gjorde sig
på deres seneste møde klart,
at de sproglige problemer in-
den for retsvæsenet er uhyre
massive. Desuden spænder
de ben for det langsigtede
mål, at Grønland selv skal
overtage ansvaret for rets-
væsenet.
For at få hul på bylden sæt-
tes i den kommende tid et
forsøg i gang i en af retskred-
sene. Her skal alle forklarin-
ger gengives i retsbogen på
det sprog, de er afgivet på.
Der skal så derefter ske over-
sættelse.
Desuden besluttede kom-
missionen på mødet i januar,
at alle væsentlige retlige do-
kumenter i en sag skal fore-
ligge på grønlandsk, når en
grønlænder er involveret, og
at alle afhøringer skal skrives
ned på det sprog, de er fore-
gået på.
Nu undersøges, hvor store
forhindringer, der ligger i
vejen for at ændre praksis.
Og på kommissionens møde
den første uge af september i
Tasiilaq tages stilling til en
forsøgsordning.
Som omtalt i AG nr. 54
sendes kredsdommere, sekre-
tærer og bisiddere ved kreds-
retterne på skolebænken i
mi Danmarkimi paarnaarus-
sat kalaallit qallunaatut saaf-
figinnissuteqarfigineqartar-
nerisa illersuisuminnullu at-
taveqarnissamut amigaate-
qartarnerisa isornartorsiorne-
qangaatsiartarnerat aalaja-
ngiinermut tunngavippiaa-
voq. Ilaatigut tamanna tun-
ngavigalugu massakkumut
periaasiusimasut allanngorti-
lertorneqamissaat ataatsimii-
titap aalajangerpaa.
Misiliinerit arlaliupput
Kaajallaasitap nassiussuun-
nerani anguniameqarpoq eq-
qartuussiveqarnermi oqaatsi-
tigut ajornartorsiutaasut ilaa-
dette efterår. Især bisidderes
manglende kvalifikationer
har optaget debatten de sene-
ste år. Men kommissionen
ønsker en faglig styrkelse af
kredsretterne generelt.
Et spark til debatten
Opgaven med at kulegrave
det grønlandske retsvæsen er
langt fra færdig.
Kommissionen venter sta-
dig på resultaterne af en ræk-
ke undersøgelser, den har sat
i gang. Det gælder blandt an-
det interviews med tiltalte
om, hvordan de oplever mø-
det med kredsretten, folks
oplevelse af politiet og poli-
tiets holdning til deres ar-
bejdsforhold.
Kredsretternes domme i
kriminalsager, sagernes ud-
fald i forhold til anklagerens
påstand og udfaldet af anke-
sager i landsretten er også sat
under lup.
Alle disse undersøgelser
forventes færdige i slutnin-
gen af året eller nogle få må-
neder ind i 1996.
I løbet af efteråret ryger en
række pjecer ind gennem
brevsprækker og i postbokse
over hele landet. De fortæller
om kriminalforsorgen, retter-
ne og politiet og kommissio-
nens overvejelser om refor-
mer på disse områder.
Kommissionen håber, de
vil blive studeret nøje og folk
vil blande sig højlydt i debat-
ten om det fremtidige rets-
væsen.
sa juli naatinnagu aaqqiffigi-
niarnissaat. Ataatsimiititali-
alli nassuerutigaa tamanna o-
qalutsinik nutserisunillu ta-
makkiisumik ikiorteqartinna-
ni anguneqarsinnaanngitsoq.
Ataatsimiititami ilaasortaq
kingullermik ataatsimiinner-
minni erseqqissarpaat eqqar-
tuussiveqarnermi oqaatsiti-
gut ajornartorsiutit annerto-
qisut. Kiisalu aamma piffis-
sami ungasinnerusumi Ka-
laallit Nunaata øqqartuussi-
veqarnermik tigusinissaanut
akornutaasinnaasut.
Ajornartorsiutip aaqqinni-
arnissaa aallartinniarlugu
piffissami aggersumi illoqar-
fiit eqqartuussivii misileraaf-
figineqartussanngorput. Nas-
suiaatit tamarmik eqqartuus-
sinermi oqaatsit atorneqartut
atorlugit eqqartuussiiviit al-
lattaaviinut allattorneqarta-
lissapput. Tamatumalu ki-
ngornagut nutserneqartalis-
sallutik.
Tamatuma saniatigut a-
taatsimiititaliaq januarimi a-
taatsimiinnermini aalaja-
ngerpoq kalaallinik peqataa-
soqartillugu eqqartuussivim-
mi uppemarsaatit pingaaru-
tillit tamarmik kalaallisut al-
lattorneqartassasut, aammalu
killisiuinerni tamani oqaatsit
atorneqartut atorlugit allattu-
isoqartassasoq.
Periaatsit tamakku
allanngortiterneqarnissaan-
nut akornutaasinnaasut qa-
noq annertu tiginersut mas-
sakkut misissorneqarput. A-
taatsimiititaliallu september-
imi sapaatit akunnerisa aal-
laqqaataanni Tasiilami ataat-
simiileruni misileraanissaq
aalajangiiffigisussaavaa.
AG-mi normu 54-imi
oqaatigineqartutut illoqarfiit
eqqartuussiviini eqqartuus-
sisut, allatsit illersuisullu u-
kiamut pikkorissartinneqar-
tussaapput. Ukiuni kinguller-
ni pingaartumik illersuisut
piginnaanermikkut amigaa-
teqarnerat oqallisaasima-
qaaq. Kisiannili illoqarfinni
eqqartuussiviit ataatsimut pi-
ginnaaneqarnikkut piorsaaf-
figineqarnissaat ataatsimiiti-
taliamiit kissaatigineqarpoq.
Oqallissaarineq
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqamerup misissueq-
qissaarfigineqarnera naam-
masseqqajanngilaq.
Misissuinerit aallartinne-
qarsimasut arlallit inerneri
suli ataatsimiititaliamiit u-
taqqinneqarput. Ilaatigut un-
nerluussaasut illoqarfiit eq-
qartuussiviini misigisaat pil-
lugit aamma inuit politiit pil-
lugit misigisaat aammalu po-
litiit suliffimminni atugaat
pillugit apersuinerit inerneri
suli utaqqineqarput.
Aammattaaq illoqarfinni
eqqartuussiviit pinerluute-
qarsimasunik pineqaatissii-
sarnerat, unnerluussisut tun-
ngavigisaat naapertorlugit
suliat inemerisartagaat aam-
malu suliat landsrettimut su-
liakkiissutaasa inernerisarta-
gaat misissuiffigineqarput.
Misissuinerit taakkartorne-
qartut ukiup naanerani ima-
luunniit 1996-ip aallartinne-
rani qaammatit siulliit inger-
lanerini naammassineqamis-
saat ilimagineqarpoq.
Ukiaanerani quppersakat
arlallit Kalaallit Nunaani i-
noqutigiinnut tamanut nassi-
ussuunneqassapput. Taakku-
nuunatigullu pinerluuteqarsi-
masunik isumaginnittut, eq-
qartuussiviit politiillu aam-
malu ataatsimiititaliap iluar-
sartuusseqqinnissaat pillugit
oqaluttuarineqarput.
Ataatsimiititaliaq neriup-
poq quppersakkat misissor-
luarneqassasut, inuillu siu-
nissami eqqartuussiveqarne-
rup ilusissaa pillugu oqallin-
nermut peqataalluarumaar-
tut.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
os
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
Illersuisut Danmarkimilu paarnaarussat imminnut ataqatigi-
illuannginnerat tunngavigalugu landsdommer Hans Christi-
an Raffnsøe-p erseqqissaavoq unnerluutigisaasoq pineqaa-
tissinneqarsimasorluunniit eqqartuussinermut najuussinnaa-
tinnagu pineqartoq eqqartuussilinnginnermi telefonikkut
ataatsimeeqatigineqartassasoq.
Den manglende kontakt mellem bisiddere og anbragte i
Danmark har fået landsdommer Hans Christian Raffnsøe til
at indskærpe, at der skal finde telefonmøder mellem parter-
ne sted forud for retshandlingen, når tiltalte eller domfældte
ikke selv kan være til stede i retten. (Ass./Foto: Knud Josef-
sen)
Retskommission
giver resultater
Nyt møde om retsvæsenet i Tasiilaq til september