Atuagagdliutit - 10.10.1995, Síða 10

10
Nr. 79 • 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Umimmaat qiviui savallu
meqqui atorluameqarusuttut
Umimmaat pisarineqartartut amerliartuinnarput amiili qiviuilu atorluar-
neqassanatik taamatuttaq savat meqqui aaqqissuussaasumik suliarineqarneq
ajorlutik
NUUK(LS) - Umimmanniar-
tilluta umimmaat suli kissar-
nerini amersui qiviuilu peeri-
arlugit tunitsivissaqartuugut-
ta angerlaattassagaluarpagut.
Amerlanertigulli angerlaas-
sineq ajorpugut tunitsivissa-
qartinnginnatigit. Taamaat-
tumik umimmaat amii qiviu-
ilu aaqqissuussaasumik ator-
luarneqartariaqalerput tuni-
neqarsinnaasariaqalerlutillu,
taama inatsisartuni ilaasortaq
Evald Brønlund, Inuit Ataqa-
tigiit, inatsisartut ukiakkul
ataatsimiinnissaannut siun-
nersuuteqarluni allappoq.
- Nunani allamiut amemik
allanik atuilluarsinnaappata
sooq aamma uagut atorluaa-
sinnaassanngilagut, taakkulu
misilittagaat tunngavigalugit
aaqqissuussamik tuniniaasin-
nalemissarput periarfissiuun-
neqartariaqarpoq, Evald
Brønlund allappoq.
- Soorunalimi Naalakker-
suisuniit siunnersuutit tun-
ngaviatigut isumaqatigilluin-
narparput, Naalakkersuisuni
ilaasortaq Paaviaaraq Heil-
mann akissuteqarluni allap-
poq.
- Ukiunimi arlaqalersuni
kitaani umimmaat qiviuinik
atorluaaniaasoqartareerpoq.
Taakkulu umimmaat qiviui-
nik eqitsitserillutik misile-
raasarsimasut aamma Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanit aningaasaliiffigineqar-
tarsimapput.
- Umimmaat amiinik qivi-
uinillu atorluaasinnaanissaq
anguniarlugu kitaani tunimi-
lu soqutigisaqatigiit suleqati-
giillutik ilisimasaqarlerneru-
nissaat Naalakkersuisunit pi-
ngaartinneruvarput, taamaat-
tumik ummimmaat amiinik
qiviunillu atorluarniaassaal-
lutik pilersaaruteqartut kaju-
missaarsimavagut suli anne-
rusumik suliniuteqqaqqullu-
git, Paaviaaraq Heilmann al-
lappoq.
Ny professor i grøn-
landsk sundhed
48-årig læge ansættes som
professor i arktisk medicin
KØBENHAVN (arl-.) -
Verdens første professo-
rat i arktisk medicin op-
rettes nu i Danmark. Den
48 årige læge dr. med.
Peter Bjerregaard ansæt-
tes som professor i ark-
tisk medicin. Hans pri-
mære opgave bliver at
beskæftige sig med sam-
fundsmedicin i Grøn-
land.
Det er et økonomisk og
fagligt samarbejde mel-
lem Grønlands Hjemme-
styre, Statens Sundheds-
videnskabelige Forsk-
ningsråd, Sundhedsmini-
steriet via Dansk Institut
for Klinisk Epidemiologi
og et privat fond - Karen
Elise Jensens Fond, der
har ført til, at der er bag-
grund for at oprette pro-
fessoratet.
Der er tilrettelagt el
forsningsprogram, der
dels handler om sam-
fundsudviklingens ind-
flydelse på befolknin-
gens sundhed i Grønland
dels om kost, miljø og
helbred. Den hastige
udvikling i efterkrigsti-
dens Grønland har med-
ført mange helbredsmæs-
sigee problemer for grøn-
lænderne især af psykisk
art. Det viser sig blandt
andet ved de mange selv-
mord blandt unge men-
nesker, men også de
mange ulykker, høj bør-
nedødelighed og stigen-
de forekomst af lunge-
kræft og aborter er karak-
teristiske sundhedspro-
blemer i Grønland.
Peter Bjerregaard er
uddannet som læge på
universitetet i Køben-
havn, han er speciallæge
i samfundsmedicin. Han
arbejdede fra 1978 til 80
som chefdistriktslæge i
Upernavik, og der var
her, at han fik interesse
for grønlandske sund-
hedsforhold. Siden har
han arbejdet en tid i
Kenya, men har siden
1989 i stadig højere grad
koncentreret sig om
grønlandsforskning.
Han er blandt andet
hovedmanden bag den
grønlandske sundheds-
profil. Peter Bjerregaard
er formand for Grøn-
landsmedicinsk Selskab
og Nordisk Selskab for
Arktisk Meedicin, med-
lem af rådet for Nordisk
Samarbejdskomité for
Arktisk Forskning.
INATSISARTUT
LANDSTINGET
Savat meqqui
Nunatsinni savat meqqui u-
kiumut 30 tonsit pisassarsia-
rineqartarput. - Maannakut
savat meqquinik eqitsitseril-
luni misilittakkat takutippaat
ajunngivissumik tunisassior-
toqarsinnaavoq. Maannak-
kullu savat meqquisa tunini-
arsinnaanissaat piukkunnar-
. nerulersimavoq.
- Savat meqqui silaannar-
mut issittumut naleqqulluar-
tuupput. Aaqqissuussamik
tunisassiarineqalersinnaap-
put nunanut issitumiittuni
najugalinnut tunisassiarine-
qarsinnaallutik, inatsisartuni
ilaasortaq Josef Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit, siunnersuu-
teqarluni allappoq.
- Ullumikkummi savat i-
naat allanngortinneqarsimap-
put. Savallu piaqqiomissaasa
tungaannut isersimatinneqar-
tarlutik meqquiaanerlu piaar-
nerusumik pisalersimalluni.
- Qangami nunatsinni savat
meqqui atisaliarissallugit pi-
ukkunartineqameq ajorput u-
pemaakkut meqquujameqar-
tarmata, Josef Motzfeldt tun-
ngavilersuivoq.
- Savat meqqui ukiuni kin-
gullerni tunisaajunnaarsi-
mapput. Tamatumalu kingor-
na savaatillit arnartaasa illo-
qarfinnilu kommunit sulli-
veeraataasa savat meqquinit
sanaanik tunisassiorneq i-
ngerlanneqalersimalluni.
Suleqatigiissitaq
-Savallu meqqulerisartut ani-
ngaasaateqarfinnit akiliuun-
neqarlutik nunanut allanut
paasisassarsiorlutik angalar-
sarsimapput. Paasisaalli
maannakkut iluaqutigineqa-
ratik atorluarneqanngippaar-
laarlutik.
- Savaateqarfinni ataasiak-
kaani tunisassiorneq inger-
lanneqarsinnaavoq illoqarfiit
ilaanni qitiusumik tuniniaa-
viliisoqarluni. Tamakkulu
tunngavigalugit suleqatigii-
sitamik pilersitsoqartariaqar-
poq, Josef Motzfeldt siunner-
suivoq.
- Siunnersuutit Naalakker-
suisuniit eqqarsaatigeqqitas-
satut nalilerparput, Naalak-
kersuisuni ilaasortaq Paviaa-
raq Heilmann siunnersuum-
mut akissuteqarluni allap-
poq.
- Naalakkersuisut pilersaa-
rutigaat ukiuni tulliuttuni sa-
vat meqquisa tunisassariane-
qalersinnissaat anguniarlugu
pikkorissartitsinissamut ani-
ngasaliissalluni, Paviaraaq
Heilmann allappoq.
Toqqorsiviit uatsi
NUUK(arl-.) Katersuga-
asiveqarnemut toqqorsi-
veqamermullu peqqussut
maannakkut allanngus-
sanngikkallarpoq.
Kristine Raahauge si-
unnersuutaani tapiissute-
qartarnermut oqartus-
saaffeqarnermullu tun-
ngasut pingaamerupput.
Kalaallit Nunaanni ka-
tersugaasiviit kattuffiat
»NUKAKA« suleqati-
giissitaliorsimavoq, peq-
qussutip allannguutissaa-
nut siunnersuusiortussa-
mik. Pitsaanerusumik a-
ngusaqarnissaq siunerta-
ralugu Pisortaqarfiup su-
leqatigiit ilarusuppai,
makkunaneersunik ilaa-
sortaqartillugit: Pisorta-
qarfik, Nunatta Katersu-
gaavia, Katersugaasive-
qarnermi Toqqorsiveqar-
nermilu ataatsimiititaliaq
kiisalu KANUKOKA,
attuumassuteqartut aal-
laqqaammulli peqqussu-
tip aaqqissuunnerani ta-
marmik peqataaniassam-
mata, naalakkersuisunut
ilaasortaq Konrad Steen-
holdt oqarpoq. Pissusis-
samisoortutullu isigaa
Kristine Raahauge-p si-
unnersuutaa suliniummi
ilaatinneqarnissaa.
Naalakkersuisut isu-
maqarput suleqatigiissi-
taliap suliaa naammasse-
riinngippat siunnersuut
ingerlateqqinneqassan-
ngikkallartoq. Taamaat-
tumik upemaamut ataat-
simiinnissamut kinguar-
tinneqarallarpoq.
Arkiverne må vente
NUUK(ark) Det bliver
ikke i denne omgang, at
forordningen om muse-
um- og arkivnævnet bli-
ver ændret.
Kirstine Raahauge
fremlagde sagen, der i
hovedsagen drejer sig om
tilskudssystemet og
kompetenceforholdene.
Sammenslutningen af
lokalmuseer i Grønland,
der i daglig tale omtales
som »NUKAKA« har
nedsat en arbejdsgruppe,
der skal arbejde med for-
slag til ændring af for-
ordningen. For at sikre at
kræfterne samles et sted
vil Direktoratet have ar-
bejdsgruppen udvidet
med repræsentanter for
Direktoratet, Grønlands
Nationalmuseum, Mu-
seums- og Arkivnævnet
samt KANUKOKA, for
at alle berørte parter kan
være med i revisionen af
forordningen fra begyn-
delsen, sagde landsstyre-
medlem Konrad Steen-
holdt. Han konstaterede
videre, at det vil være na-
turligt, at inddrage Kri-
stine Raahauges forslag i
dette arbejde.
Landsstyret finder der-
for ikke anledning til at
fortsætte sagen, før ar-
bejdsgruppen er færdig
med sit arbejde. Sagen
udskydes derfor til for-
årssamlingen til næste år.
Vil udnytte uld fra muskosokser og får
Der skydes flere og flere muskosokser, men ingen udnyttelse af uld eller
skind, og der er heller ingen udnyttelse af uld fra får
NUUK(LS) - Hvis der var
indhandlingsmuligheder,
kunne vi tage uld med hjem
fra de nyligt nedskudte var-
me muskosokser. For det
meste tager vi det ikke med
hjem, fordi vi ikke har ind-
handlingsmuligheder. Derfor
må der snart findes en orga-
niseret udnyttelse og ind-
handlingsmuligheder for uld
og skind fra muskosokser,
skriver Landstingsmedlem
Evald Brønlund, Inuit Ataqa-
tigiit i sit forslag til landstin-
get efterårssamling.
- Når der i andre lande kan
udnyttes skind så godt, hvor-
for skal vi ikke have mulig-
heder derfor, og vi kunne på
grundlag af andre landes
erfaringer få muligheder for
at kunne påbegynde en tilret-
telagt indhandling, skriver
Evald Brønlund.
-1 princippet er vi i Lands-
styret helt enige i forslaget,
skriver Landsstyremedlem
Paaviaaraq Heilmann i sit
svar.
- Der har i flere år været
forsøgt en udnyttelse af uld
fra muskosokser på vestky-
sten. De der har haft forsøg i
gang har fået økonomisk
støtte fra Hjemmestyret.
- I Hjemmestyret synes vi
det er vigtigere, at interesse-
grupperne fra vest- og østky-
sten, samarbejder og udvek-
sler erfaringer for at opnå
bedre udnyttelse af skind og
uld fra muskosokser, og der-
for har vi opfordret dem, der
har planer i den retning, om
at arbejde videre med sagen,
skriver Paaviaaraq Heimann.
Fåreuld
I Grønland udvindes 30 tons
fåreuld om året.
- Der er indhøstet meget
gode erfaringer ved en ny
uldbehandlingsform, filt-
fremstilling. Der er nu bedre
muligheder for at sælge uld
fra får.
- Ulden er velegnet til det
arktiske klima. Ved en for-
nuftig markedsføring kan
ulden sagtens produceres
med salg til de arktiske egne
for øje, skriver forslagsstille-
ren Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit.
- I dag er staldforholdene
ændret, og man holder fårene
tilbage i stalden til de skal
læmme, og derved er der
skabt en mulighed til klip-
ning på et tidligere tidspunkt.
- Før i tiden var fåreulden
blevet vurderet som ikke
værende egnet til tøjfremstil-
ling, idet man dengang først
klippede fårene langt hen på
forsommeren i maj måned,
begrunder Josef Motzfeldt sit
forslag med.
-1 de sidste år er indhand-
lingen af fåreuld stoppet.
Derefter har fåreavlernes ko-
ner og de kommunale skind-
behandlingsstuer stået for
produktion med ulden som
råvare.
Arbejdsgruppe
-1 forbindelse med disse ini-
tiativer har forskellige men-
nesker haft mulighed for stu-
dierejse til andre lande ved
hjælp af tilskud. Dog har
man ikke givet yderligere
muligheder for udnyttelse af
disse indhøstede erfaringer.
- Produktionen kan tilrette-
lægges til at foregå i de en-
kelte fåreavlersteder, med et
centralt hovedkontor i en af
byerne i distributionsøjemed.
På grundlag af disse forhold
bør man nedsætte en arbejds-
gruppe, foreslår Josef Motz-
feldt.
- Landsstyret finder forsla-
get konstruktivt, skriver
Landsstyremedlem Paaviaa-
raq Heilmann i sit svar til
forslaget.
- Landsstyret har planer
om at give tilskud til et kur-
sus i de kommende år, som
har til formål at bane vejen
for en erhvervsmæssig pro-
duktion af fåreulden.