Atuagagdliutit - 05.12.1995, Síða 8

8
Nr. 95 • 1995
ffCaa.6 va&c/f
ty—tr--
GRØNLANDSPOSTEN
KM-mi ingerlatsiviit
aningaasarpassuamik
taaisigassarsinialersut
Aningaasat 400 millioner koruunit missaaniittut
taarsigassarsiarineqareerpata nutaamik ingerlatsinerit
aallartissapput
- Aningaasat taarsigassarsiarineqartussat oqaatigineqartutut amerlatigigunanngillat, Peter
Ostermann oqarpoq.
- Det er ikke helt så mange penge det handler om, siger bestyrelsesformand for KNl Pisiffik
Peter Ostermann.(Ass./foto: Knud Josefsen.)
KNI nu parat til at låne
hundredvis af millioner
Når koncernen har kradset 400 millioner ind, skal den
nye struktur bevise sit værd
(FL) - Kalaallit Niuerfiata
(KNI-p) ingerlatsivii nunani
allani aningaaserivinnut taar-
sigassarsiniartussanngorput.
KNI-mik Piginnittut A/S-ip
siulittaasua Jonathan Motz-
feldt aperaarput aningaasat
qanoq amerlatigisut taarsi-
gassarsiariniarneqarnersut:
- Tassa naluneqanngilaq
aningaasat 400 millioner ko-
ruunit missiliorlugit amerlas-
suseqartut taarsigassarsiari-
lersaarivut, Jonathan Motz-
feldt paasiniaaffigeqqaara-
tsigu taama oqarpoq.
Sisamanngormat talliman-
ngormallu KNI-p ingerlatsi-
viini marluusuni (Pisiffimmi
Pilersuisumilu) siulersuisut
Kangerlussuarmi ataatsi-
miipput, ataatsimiinnermi
tassani aningaasanik taarsi-
gassarsiniarnissaq inaarutaa-
sumik eqqartorneqarpoq.
Sisamanngornerup ualiani
Jonathan Motzfeldt paasinia-
affigiganni siulersuisut ataa-
tsimiinnerisa naanginnerani
paasissutissanik sukumiisu-
nik oqaaseqarsinnaanani o-
qarpoq. Aningaasat taarsi-
gassarsiariniarneqartut qa-
norpiaq amerlatiginersut Jo-
nathan Motzfeldt-ip oqaati-
giumannginnerarpaa, kisian-
nili tassa siusinnerusukkut
400 millioner koruunit mis-
saani amerlassuseqartussaa-
sut oqareerpoq.
Taama amerlatiginngillat
KNI Pisiffiup siulittaasua
Peter Ostermann paasiniaaf-
figigannni oqarpoq aningaa-
sat taarsigassarsiariniarne-
qartut taamarsuaq amerlas-
suseqanngitsut.
- Aningaasat qanoq amer-
latigissanersut oqaatigiu-
manngikkallarpara, niueme-
rugami ilaa?, kisianni kisitsi-
sit taasatit amerlavallaaru-
narput, Peter Ostermann o-
qarpoq.
Aningaasat taarsigassarsi-
ariniarneqartut 350 millioner
koruunit 400 millioner ko-
ruunillu missaaniinnerarne-
qarnerat apeqqutigineqarmat
amerlavallaarnerarlugit Peter
Ostermann oqarpoq, inger-
latiinnarluguli oqarluni ta-
matuma missaaniilluarsin-
naasut.
Peter Ostermann-ip erseq-
qissarpaa aningaasanik taar-
sigassarsiniarluni isumaqati-
giinniamerit ingerlalluarma-
ta, taamaattumillu taarsigas-
sarsisinnaanissaq qulakkeer-
neqarluinnalersimagitsik o-
qaatigaa.
Aningaasat aningaaseri-
vinnit nunatsinneersunit ima-
luunniit nunatta avataaniit
taarsigassarsiarineqassaner-
sut suli oqaatigineqarkin-
naanngitsoq Peter Oster-
mann oqarpoq, aatsaanngooq
taarsigassarsititsiniarlutik
neqeroorutit ulluni makkuna-
ni tigooqqarneqalertussaam-
mata.
Sumut atugassat?
AG - Aningaasat taarsigas-
sarsiarineqartussat sumut
atorneqartussaanersut KNI-
mik Piginnittut A/S-ip siulit-
taasuanut JOnathan Motz-
feldt-imut apeqqutigigaar-
put.
- Aningaasat taakku nioq-
qutissanik siusinaarluni pisi-
arisariaqartut akiinut sillim-
mataasussaapput, tassa asser-
suutigalugu orsussamik pisi-
niarnitsinnut aningaasat aki-
liutigiumaarpavut, tamakku-
mi aatsaat pisiarineqarner-
mik kinguningaatsiaatigut
tunineqaqqittarput taamalu
KNI-p aningaasartuutai aa-
tsaat kingusiinnaakkut ma-
tussuserneqartarput, tunine-
qarnissaasa tungaanut akiliu-
tigisassavut aningaasat taar-
sigassarsiarisariaqarsimava-
gut, KNI-mik Piginnittut
A/S-ip siulittaasua Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Aningaasat taarsigassarsi-
arineqartussat qanoq ernia-
qartigissanersut Jonathan
Motzfeldt-ip suli akisinnaan-
nginnerarpaa, tamakku i-
ngerlatsiviit marluusut siu-
lersuisuisa allaaserisap matu-
ma allanneqarnerata nalaani
misissormassuk.
Nutaamik ingerlaneq
- Ukiortaami champagne si-
meerneqarpat imaluunniit
qaartartoq qaarpat aningaasat
taarsigassarsiarineqartut a-
torlugit nutaamik inglerlatsi-
nerup aallartinnissaa neriuu-
tigaara, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
KNI-p ingerlatsiviini mar-
luusuni 1996-imi ’97-imilu
aningaasartuutissat taarsigas-
sarsianit aallaaveqartut ator-
lugit KNI-mi nutaamik i-
ngerlatsineq atuutsilissam-
mat Jonathan Motzfeldt un-
nersiorpoq.
Ukiut siuliini aningaasati-
gut amigartooruteqarfiusu-
mik ingerlatsivinnut nunatta
aningaasivia 70 millioner ko-
ruuninik matussusiisaraluar-
poq, matusissutigineqartartut
taakku aappaagumiit marlo-
riaatinngortinneqassapput.
Ilaatigut tamanna tunnga-
vigalugu KNI-mi ingerlatsi-
viit siunissami namminneq
nammassinnaasaminnik i-
ngerlatsilernissaat neriunaa-
teqarnerarlugu Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
NUUK(FL) - Selskaberne i
Kalaallit Niuerfiat (KNI) er
nu klar til at låne penge på
det internationale lånemar-
ked. Efter Landstingets ind-
skud af ny aktiekapital, be-
villingen af øgede tilskud og
sænkningen af udlånsrenten
til KNI, står selskaberne be-
tydeligt bedre i forhold til
eventuelle långivere. For-
manden for KNI Holding
A/S, Jonathan Motzfeldt,
sagde for en uges tid siden til
AG:
- Som bekendt har vi brug
for en betydelig kapitaltilfør-
sel, og vi regner med at skul-
le låne op til 400 millioner
kroner.
Men efter nogle møder i de
to andre selskaber (Pisiffik
og Pilersuisoq) torsdag og
fredag om låneplaneme, kun-
ne Jonathan Motzfeldt ikke
sige noget konkret om, hvor
mange penge, KNI skal låne
i udlandet.
Ikke slet så meget
Formanden for KNI Pisiffik,
Peter Osterman, siger til AG,
at det ikke er helt så mange
penge, det handler om.
- Men jeg kan ikke udtale
mig præcist om, hvor meget
der skal lånes. Det er jo for-
retning, vi snakker om, men
tallet, du nævner, er lidt for
højt sat, siger Peter Oster-
mann.
På spørgsmålet, om der
skal lånes et sted mellem 350
millioner og 400 millioner,
svarer Peter Ostermann, at
det måske godt kan være
noget i den retning.
Peter Ostermann oplyser,
at låneforhandlingerne for-
løber tilfredsstillende, og han
siger, at KNI føler sig så godt
som sikker på, at lånet/låne-
ne bliver til noget.
Peter Osterman siger, at
han endnu ikke kan oplyse,
om pengene skal lånes i eller
udenfor Grønland. Långiver-
nes tilbud er først ved ind-
komme i disse dage.
Hvad skal pengene
bruges til?
AG - Hvad skal pengene bru-
ges til?
- Pengene skal anvendes
som garanti for de varer, man
er nødt til at have på lager,
siger formanden for KNI
Holding A/S, Jonathan
Motzfeldt. - Vi skal for
eksempel bruge penge til at
købe olie for. Det er en vare
med en noget træg omsæt-
ningshastighed, og derfor
bindes der en relativt stor
kapital i dette lager.
Jonathan Motzfeldt fortæl-
ler, at man først nu er ved at
skaffe sig klarhed over låne-
tilbuddene, og derfor kan han
ikke oplyse noget om lånets
renter.
Den ny struktur
- Jeg håber, at den nye KNI-
struktur får mulighed for at
bevise sit værd, når de øko-
nomiske forudsætninger
samtidig med nytår, cham-
pagnepropperne og alt fyr-
værkeriet er løst en gang for
alle, siger Jonathan Motz-
feldt.
Jonathan Motzfeldt glæder
sig over, at de to KNI selska-
ber gennem 1996 og 1997
kan fuldføre sine planer -
både de strukturelle og
driftsøkonomiske - med ud-
gangspunkt i den arbejdsro,
den lånte kapital kommer til
at betyde.
Budgetterede driftsudgif-
ter er baseret på et lån, kan
blive en realitet.
Landkassen har de sidste
år bevilget penge til under-
skudsgivende opgaver med
70 millioner kroner årlig,
men beløbet vil blive fordob-
let fra og med næste år.
Jonathan Motzfeldt håber,
at KNI selskaberne nu i
fremtiden kan køre rentabelt
på det nye grundlag.
KNI-p ingerlatsiviisa ukiortaamiit akilersinnaasumik
ingerlalissasut neriulluarpoq.
Jonathan Motzfeldt håber, at KNI selskaberne kan køre
rentabelt fra næte år.(Ass/foto: Knud Josefsen)