Atuagagdliutit - 05.12.1995, Page 11

Nr. 95 • 1995
11
f%Éaapapc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Lmminomeq »tuniluuttarpoq«
Tarnikkut nappaatilinnut immikkoortortap imminoriaraluarsimasut
ikiorsertalerpai
NUUK(KLE) - Agguaqati-
giisillugu sapaatit akunneri
tamaasa Kalaallit Nunaanni
inummik ataatsimik immi-
nortoqartarpoq, nunanullu a-
vannarlernut sanilliukkutta
imminortartugut amerlaner-
saapput, Finland tullersorti-
galugu.
Novemberip 29-iani
Nuummi imminortarneq pil-
lugu oqallitsitsisoqarmat taa-
matut saqqummiisoqarpoq.
Isumaginninnermut Sulif-
feqamermullu Pisortaqarfmp
oqallitsitsinermi pineqartumi
ilisimariikkat imminortamer-
lu pinngitsoortinniarlugu
aammalu ilaquttat allallu im-
minornermik nalaataqarsi-
masut ikiorserniarlugit suli-
niutit aallartinneqarsimasut
ersersinniarpaat.
- Ulluinnarni imminortar-
neq pillugu saaffiginnittartut
ikittuararsuupput, tamit na-
korsaat Poul Bisgaard oqal-
litsitsinermi oqarpoq. - Tar-
nikkut nappaatilinnut immik-
koortortami allamik periaa-
seqarluta allaanerusumik i-
ngerlatsiniarpugut, tassa si-
nerissami nakorsat peqqin-
nissaqarfimmilu sulisut ajor-
nartorsiortunik attaveqartut
ikiorsemissaannik neqeroor-
figisamerisigut.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimavissuani tarnikkut
nappaatilinnut immikkoor-
tortami tarnip pissusaanik
ilinniarsimasoq Ernst Peil-
mann ilisimatitsivoq tarnit
nakorsaat pingasut suliassa-
mik ingerlatsilersimasut,
attaveqarfigineqarnissamin-
nullu piareersimasut, taa-
maammallu erngerlutik tele-
fonikkut sinerissami nakor-
sanit, eqqugaasunik oqaloqa-
tiginninnissaminnut siun-
nersorneqarnissaminnik ili-
tsersorneqarnissaminnillu
kissaateqartunit attaveqarfi-
gineqarsinnaasut.
Imminortarneq
»tuniluuttarpoq«
Qaqortumi perorsaanermut
tarnillu pissusaanik siunner-
suisarfimmi atuarfiup tarnip
pissusaanik ilinniarsimasuisa
pisortaa, Else Poulsen immi-
norniarlutik eqqarsartunut a-
kulerussinnaaneq pillugu
saqqummiussaqarpoq.
Ullut tamangajaasa meeq-
qat inuusuttullu ilaatigut im-
minornissamik eqqarsaate-
qartut imminornermillu eq-
qugaasimasut naammattoor-
tarpai.
Erseqqissaavorlu tusagas-
siutit imminortarneq pillugu
oqariartuutiminnik saqqum-
miusseriaasiat imminortartut
tulleriiaarnerinik pilersitsi-
sartut. Mianersoqqussutigaa-
lu inuusuttunut sunniuteqar-
sinnaasarmata.
Else Poulsen erseqqissaa-
voq inuit eqqugaasimasut i-
Atuarfimmi tarnip pissusaanik ilinniarsimasut pisortaat Else
Poulsen ullut tamangajaasa meeqqanik inuusuttunillu
imminornissamik eqqarsaateqartunik naapitaqartarpoq.
Ledende skolepsykolog Else Poulsen støder næsten dagligt
på selvdestruktive børn og unge med selvmordstanker.
(Ass./foto: Knud Josef sen).
Imminortarneq, ammaneq
pingaamiamerlu
All. Pauline Grolin, tarnip pissusaanik ilinniarsimasoq
massakkorpiaq Ammassallip Kommuniani tikeraarsimasoq
kiorsemiarlugit annertuneru-
sumik suliniuteqartoqartari-
aqartoq.
Inuit eqqugaasimasut,
soorlu imminornermik ka-
tsorsaanissap aallartivinngin-
nerani aallaqqaammut pissu-
siviusunik paasitinniarlugit
pinngitsaalisariaqarput.
Oqallitsitsinermi suleqati-
giissitat assigiinngitsunik su-
liaqartuupput, Isumaginnin-
nermut Pisortaqarfimmit pe-
qataasut saniatigut Peqqin-
nissamut, Avatangiisinut Ili-
simatusarnermullu Pisorta-
qarfimmit, Inerisaavimmit,
aamma perorsaanermut tar-
nillu pissusaanik siunnersui-
sarfimmit peqataasoqarpoq.
Dronning Ingrid-ip Napparsimavissuani tarnikkut
nappaatilinnut immikkoortortami tarnip pissusaanik
ilinniarsimasoq, Ernst Peilmann ilisimatitsivoq tarnit
nakorsaat pingasut nakorsanit, imminomeq pillugu
siunnersorneqarnissaminnik kissaateqartunit telefonikkut
attaveqarfigineqarsinnaasut.
Psykolog Ernst Peilmann, psykiatrisk afdeling på Dronning
Ingrids Hospital oplyste, at tre psykologer kan kontaktes
telefonisk af læger, som ønsker råd omkring selvmord.
(Ass./foto: Knud Josef sen).
Selvmord »smitter«
Psykiatrisk afdeling åbner bagdøren for hjælp ved
selvmordsforsøg
NUUK(KLE) - Der sker gen-
nemsnitligt et selvmord hver
uge i Grønland og vi har den
højeste selvmordsrate i de
nordiske lande, tæt fulgt af
Finland.
Det kom frem under tema-
dagen om selvmord, der blev
holdt i Nuuk den 29. novem-
ber.
Direktoratet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmar-
ked holdt temadagen for at
synliggøre den viden, der er
på området og de aktiviteter,
der er igangsat for at fore-
bygge selvmord og hjælpe
pårørende og andre, der er
berørt af selvmord.
- I det daglige er der få
henvendelser omkring selv-
mordstilfælde, sagde psykia-
ter Poul Bisgaard under te-
madagen. - Vi har på psykia-
trisk afdeling tænkt os at
åbne bagdøren og bryde den
traditionelle vej ved at tilby-
de hjælp til læger og sund-
hedspersonale langs kysten,
der har kontakt med krise-
ramte patienter.
Psykolog Ernst Peilmann,
psykiatrisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital oply-
ste, at tre psykologer har på-
taget sig opgaven og stillet
sig til rådighed, så de øje-
blikkeligt kan kontaktes tele-
fonisk af læger langs kysten,
som ønsker råd og vejleding
til at håndtere den vanskelige
situation det er at snakke
med kriseramte patienter.
Selvmord »smitter«
Ledende skolepsykolog Else
Poulsen fra Pædagogisk-Psy-
kologisk Rådgiving i Qaqor-
toq fremlagde i sit oplæg om
interventionsmuligheder -
indgriben i selvmordstilfæl-
de.
Hun støder næsten dagligt
på selvdestruktive bøm og
unge med blandt andet selv-
mordstanker og tilfælde af
selvmord.
Hun påpegede, at medier-
ne skaber en epidemi af selv-
mord ved måden emnet selv-
mord formidles på. Det kan
have en afsmittende effekt
for unge mennesker, advare-
de hun om.
Else Poulsen understrege-
de, at der kræves mere aktive
tiltag for at hjælpe kriseram-
te mennesker.
Ved indgriben i kriseramte
personers liv, for eksempel i
selvmordstilfælde skal den
kriseramte i første omgang
tvinges til at se realiteterne i
øjnene, før det næste skridt i
behandlingen tages.
Arbejdsgruppen for tema-
dagen, der er tværfaglig, er
foruden direktoratet for Soci-
ale Anliggender sammensat
af repræsentanter fra direkto-
ratet for Sundhed, Miljø og
Forskning, Inerisaavik, Pæ-
dagogisk, Psykologisk Råd-
giving Rådgivning.
Selvmord, åbenhed og stolthed
Af Pauline Grolin, psykolog p.t. på besøg i Ammassalik
Kommune
AMMASSALIK - Novem-
berip 29-iani imminortarneq
pillugu isumasioqatigiinner-
mut tunngasut radioaviisik-
kut tusaavagut. Oqallisigis-
sallugu paqumigisap taassu-
ma aammaffiginissaa apeq-
qutigineqarmat isummat as-
sigiinngitsut marluk saqqum-
miunneqarput. Siulleq tas-
saavoq imminortarnerup o-
qallisigineqarpallaalernerati-
gut imminortartut tulleriiaa-
lersarnerat. Aappaalu tas-
saalluni ammanerusumik o-
qallissinnaagaanni paqumi-
ginninneq annikillisinneqar-
sinnaasoq, taamaalillunilu
imminorniarlutik eqqarsartut
ajornannginnerusumik alla-
nik oqaloqateqarsinnaalissal-
lutik.
Aammattaaq ammaneru-
nissap oqallisiginerani eq-
qarsaatigisariaqarpoq inuit
imminorniarlutik eqqarsartut
saaffigisinnaasaattut suut pi-
gineqareernersut, tamatuma-
ni pineqarput kikkut ajornar-
torsiutinik imminorniarlutik
eqqarsalernermut aallaavi-
usunik ikiuussinnaanermut
sungiu sarsi masuu nersut,
aammalu inuit pineqartut iki-
uiniarnerminni qanoq anner-
tutigisumik sulisinnaassaner-
sut.
Imminoriaraluameq inuup
aliasuutiminik oqaasertalii-
sinnaannginneranut imaluun-
niit ikiortariaqarluni nassuer-
nissamut pingaarniarparluni
oqarsinnaannginneranut ersi-
utitut oqaatigineqarsinnaa-
voq, taamaalillunilu ikioq-
qussutitut isigineqarsinnaal-
luni. Isumaqarpunga inuup
taamatut nalaatallip tarnip
pissusaanik ilinniarsimasu-
nut qimarnguimmulluunniit
saaffiginninnissaa naatsor-
suutigisinnaanatigu. Taa-
maaliorunimi ilukkut ajor-
nartorsiutini nassuiarniarlu-
git o-qaatsinik nassaarniarta-
riaqarpoq, taamaalillunilu
sanngiinnini paasitillugu.
Nunamilu inuiaqatigiiaann-
guakkaanik inulimmi, im-
minnut qanilluni inuuffiusu-
mi malugineqarani saaffigin-
ninnissaq ajornakusooqaaq.
Taamaammat isumaqarpu-
nga pinaveersaartitsiniamis-
saq aallarnerlugu inuit nali-
nginnaasumik inuusuttunik,
imminornissamut ulorianar-
torsiornerusartunik attave-
qartut sungiusarneqassasut.
Ilinniartitsisut, kollegiani
nakkutilliisut ungdomsklub-
binilu sulisut tarnikkut na-
nertorneqartunik malussar-
sinnaaniissaminnut sungiu-
sameqarsinnaapput. Tamatu-
ma saniatigut inuusuttut eq-
qarsaataannik sangutitsiniar-
sinnaanissamut sungiusar-
neqassapput, taamaalillutik
inuusuttut ajornartorsiornerat
qaangertinniarlugu periarfis-
saannik pisinnaasaannillu
tikkuussuisinnaalissallutik.
Imminortarneq pillugu
ammanerulemikkut ajornar-
torsiutit ikiorneqarfigisin-
naasaat suunersut ammaffi-
gineqarnerusariaqarput. Iki-
orsiiffiusinnaasut suuneri
ammarfigeqqaartinnagit am-
manerulernissaq atorsin-
naanngingajappoq.
AMMASSALIK -1 radioavi-
sen den 29.november kunne
man høre om konferencen
om selvmord. Til spørgsmå-
let om åbenheden omkring
dette tabuemne, kom der to
meninger frem. Den første
er, at for megen snak om
selvmord har en tendens til at
stimulere en bølge af selv-
mord. Den anden er, at en
mere åben diskussion ville
formindske tabuet og gøre
det nemmere for dem, der
overvejer selvmord at tale
med andre.
Med i diskussionen om
åbenhed må der også være
overvejelser om, hvilken
støtte der findes for de men-
nesker, der går med selv-
mordstanker, det vil sige,
hvem der er trænet i at tage
fat på de eksistentielle pro-
blemer, som adstedkommer
selvmordstanken, og i hvilke
regi disse personer burde yde
denne støtte.
Et forsøg på selvmord kan
betragtes som et råb om
hjælp fra en, som ikke er i
stand til at sætte ord på sin
fortvivlelse eller er for stolt
til at indrømme, at han eller
hun har brug for hjælp. Jeg
mener ikke, at man kan for-
vente, at vedkommende ville
henvende sig til en psykolog
eller til et krisecenter. Denne
handling vil netop kræve, at
der skulle findes ord til at be-
skrive ens indre dilemma og
afsløre sin sårbarhed. Tillige
i et land, der består af små
samfund, er livet præget af
en fysisk tæthed, der gør det
vanskeligt for en sådan hen-
vendelse at ske ubemærket.
Derfor mener jeg, at det
første skridt i det forebyg-
gende arbejde burde være at
træne de personer, der almin-
deligvis er i kontakt med de
unge mennesker, der er mest
truede med hensyn til selv-
mord. Lærere, kollegietilsyn
og ungdomsklubmedarbejde-
re skulle trænes til at være
opmærksomme overfor tegn
på psykisk belastning. Desu-
den skal de udvikle deres
evner til at henlede de unges
tanker mod deres muligheder
og deres ressourcer til at
håndtere deres livssituation.
Åbenheden om selvmord
skal være en åbenhed om,
hvor de kriseramte kan få
støtte. Før disse støtteforan-
staltninger er på plads, er
åbenheden nærmest uansvar-
lig-