Atuagagdliutit - 20.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 14 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjorn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
TIf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
IMMUTIKIORNIARLUTA 0QALLINNEQ
KALAALLIT NUNAANN1 innuttaasut oqalleq-
quneqaqqipput - tamatumuuna inuulluarnissarput
pillugu. Inunnik isumaginninnermut iluarsaaqqin-
nermut ataatsimiititaliaq isumaginninnermut ilu-
arsaaqqinnermik Naalakkersuisunut inassuteqar-
tussat innuttaasut aperai, isumaginninnermi sulias-
sat eqqortumik naammassineqartamersut - naam-
maginartumillu aaqqinneqartarnersut. Apeqquti-
ngaatsiarsuit, nalunaarummilu 1997-ip upernaava-
ni saqqummiunneqartussami innuttaasut sunniute-
qaqataassagunik oqalliseqataasariaqalerput.
Ataatsimiititaliaq aprilimi ataatsimiittussaavoq,
ataatsimiinnermilu tassani meeqqanik inuusuttu-
nillu paaqqinninnissamut neqeroorutaasut oqaluu-
serineqassapput aammalu utoqqalinersiutinut tun-
ngasut. Oqaluuserineqartussat taakku marluk ataa-
tsimiititaliap ataatsimiinnginnermini inuiaqatigiin-
nit oqallisigineqamissaat kissaatigaa. Kingusinne-
rusukkut ilaatigut innorluuteqartunut tunngasut, si-
usinaarluni soraarnerussutisiaqartameq, meeqqat
sumiginnagaasut kiisalu meeqqat inuusuttullu sun-
ngiffimmi sammisaqartinneqartarnerannut tunnga-
sut inuiaqatigiinnut oqallisigitinniameqassapput.
ATAATSIMIITITALIAP PAASILLUARPAA i-
nunnik isumaginninnermut apeqqutit tamaasa a-
taatsikkut ingerlassinnaannginnatsigit, ikittunngu-
akkaartariaqarigullu. Oqallissagutta aalajangersi-
masunik aallaaveqartariaqarpugut, inunnik isuma-
ginninnermut iluarsaaqqittoqamissaa oqallisigine-
qartussaaneranik taamaallaat paasitinneqarnata.
Inuulluarnermut tunngasut inuiaqatigiit qanoq isu-
maqarfigineraat apeqqutigiinnarlugu oqallitsitsi-
lertoqarsinnaanngilaq - taamaaliinnarluni aperineq
isummerfigissallugu imartuallaaqaaq sukumiin-
ngippallaarlunilu.
Ataatsiititaliap aallarteriarnera isumalluarnar-
poq. Ataatsimiititaliap naatsumik apereqqaarpaati-
gut: Meeqqanik inuusuttullunillu paaqqinninner-
nut neqeroorutit siunissami qanoq issappat, utoq-
qalinersiutinullu atatillugu - qanoq amerlatigissap-
pat qaqugulu utoqqalinersiuteqartalissaagut?
MEEQQATTA PAARINEQARNISSAANNUT
neqeroorutitsialannik peqareerpugut. Aporfissatu-
aavorli, meeqqat inoorlaajunerannit atuarlernissaa-
sa tungaannut paarineqarsinnaanerannut siunertaq
pitsaasoq akissaqartinneqanngimmat. Kommunit
amerlasuut paaqqinnittarfiliornissanut akissaqan-
ngillat, meeqqat inoorlaajunerannit paaqqinnittar-
finni paarineqarsinnaanerannut kissaat pitsaasoq
eqqarsaatigalugu paaqqinnittarfiliornissaminnut
akissaqartinnginnamikku. Politikkikkut eqqarsaat
akornuteqanngilaq, aningaasalli amigaataapput.
Aporfissaasullu amerlanerit tassanerpiamiipput.
Meeqqanut tunngasunut politikki ataatsimut isiga-
lugu ajunngilaq, politikkili piviusunngortinneqar-
sinnaanngilaq aningaasat inuiaqatigiinnut eqqortu-
mik agguaanneqanngikkunik. Pitsaasumik politik-
keqarneq naammanngilaq, aningaasattaaq malin-
naasariaqarput.
KOMMUNIT AMERLASUUT maannangaaq u-
toqqartatik pitsaasumik ikiorpaat. Kommunit ani-
ngaasassaqaraluarunik utoqqartatik suli pitsaaner-
mik iliorfigissagaluarpaat, kommunillu aningaa-
sassaqaraluarunik nuannaarutaasunik amerlaner-
nik iliuuseqassagaluarput. Eqqortuuvorli kommu-
nit aningaasassaaleqimmata. Utoqqalinersiutit a-
merlineqassappata, utoqqaallu ikiorserneqarnerus-
sappata, kommunini inunnik isumaginninnermut
aningaasartuutissanit allanit pissarsiarisariaqar-
paat, kommunit Namminersornerullutik Oqartus-
sanit aningaasanik amerlanemik pissarsissanngik-
kunik. Tamanna periusissaassanerpa, taamaassap-
pallu arlaannit aningaasat ilanngartemeqassappat.
TULLERIISSAARINISSAQ APEQQUTAALLU-
INNARPOQ, nutaamik politikkeqarneq naam-
mannani. Ataatsimut isigalugu pitsaasumik poli-
tikkeqarneq pigineqarpoq. Naammanngilarli. Poli-
tikkerit aningaasat meeqqanut, inuusuttunut utoq-
qarnullu atornissaannut piumassuseqarnerlutik?
Qanoq amerlatigisut? Suut ikilisaaffigineqassap-
pat? Inunnik isumaginninnermut qanoq tulleriis-
saarisoqassava? Ilaatigut apeqqutit tamakku oqal-
linnermi ilaatinneqartariaqarput.
DEBAT OM HJÆLP TIL DIG OG MIG
BEFOLKNINGEN i Grønland bliver endnu en-
gang inviteret til at deltage aktivt i en debat - den-
ne gang om vores egen velfærd. Socialreformkom-
missionen, som skal forelægge anbefalinger til en
ny socialreform for Landsstyret, spørger befolk-
ningen, om samfundet løser de rigtige opgaver in-
den for socialområdet - og bliver de løst godt nok.
Det er en ordentlig mundfuld, men ønsker befolk-
ningen medindflydelse på den rapport, som skal
fremlægges til foråret 1997, så må den igang med
at debattere.
Socialreformkommissionen mødes til april og i
forbindelse med dette møde vil kommissionen
drøfte pasningstilbud til børn og unge og pensions-
forhold. Disse to emner ønsker kommissionen der-
for gerne, at befolkningen drøfter inden mødet. Se-
nere vil befolkningen også blive inviteret til blandt
andet at drøfte de hadicappedes forhold, spørgsmål
om førtidspension, omsorgssvigtede børn og fri-
tidsaktiviteter for børn og unge.
DET ER RIGTIGT set af socialreformkommissio-
nen, at vi ikke kan rumme alle spørgsmål om soci-
ale forhold på een gang, så vi må tage dem i små
bidder. Hvis vi skal have en debat igang, må den
konkretiseres, så man ikke blot får at vide, at man
skal drøfte en ny socialreform. Spørgsmål om,
hvad befolkningen mener om den sociale velfærd,
er ikke en måde at få en debat igang på - det er for
overordnet og ukonkret til, at man kan tage stilling
til det.
Dispositionen fra kommissionens side lover der-
for godt. Kommissionen spørger os i første om-
gang kort og godt: Hvordan skal pasningstilbuddet
til børn og unge se ud i fremtiden, og i forbindelse
med pension - hvor meget og hvornår?
VI HAR ALLEREDE et flot tilbud om pasning af
vore børn. Problemet er blot, at der ikke er råd til
den flotte intention om pasningsmulighed fra bør-
nene er spæde til skolestart. Mange kommuner har
ganske enkelt ikke råd til at opføre institutioner, så
de smukke ønsker om, at børn skal kunne passes i
institution fra de er spæde kan føres ud i livet. Poli-
tikken fejler ikke noget, men midlerne mangler.
Og heri ligger i virkeligheden mange af proble-
merne begravet. Politikken omkring børneområdet
er i det store og hele god nok, men midlerne i sam-
fundet bliver ikke kanaliseret ud så politikken kan
føres ud i livet. Det er ikke nok at have en politik,
som ser flot ud, midlerne må følge efter.
MANGE KOMMUNER behandler allerede i dag
deres ældre godt. Havde kommunerne midlerne
ville de behandle deres ældre endnu bedre, ligesom
kommunerne ville gøre mange andre rare ting, hvis
de havde midlerne. Men fakta er, at kommunerne
ikke har midlerne. En forøgelse af folkepensionen
og mere hjælp til de ældre, skal derfor tages fra
andre områder inden for de sociale områder inden
for kommunerne, hvis ikke kommunerne skal have
flere midler fra Hjemmestyret. Spørgsmålet er om
det er vejen frem og fra hvilke områder vi i givet
fald skal tage fra.
DET HANDLER i lige så høj grad om prioritering
og ikke blot om en ny politik. Politikken med de
gode intentioner har vi i det store og hele. Det er
blot ikke nok. Er politikerne villige til at bruge
penge på børn, unge og ældre? Hvor mange? Hvil-
ke områder skal der så skæres ned på? Hvilken pri-
oritering skal vi have inden for det sociale område?
Blandt andet disse spørgsmål må inddrages i
debatten.