Atuagagdliutit - 20.02.1996, Blaðsíða 16

16
Nr. 14 • 1996
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Isumaginninnermi
iluaqutissiisameq
oqallisigineqassaaq
- Inunnik isumaginninnermi sulias-
sat eqqortut aaqqiivigisarpavut, pi-
tsaasumillu isumaginiartarpavut,
Isumaginninnermut Iluarsaaqqinner-
mik Ataatsimiititaliarsuaq aperivoq
NUUK (KK) - Toqqissisi-
maneq. Akisussaaqataaneq.
Nammineersinnaaneq. Ataa-
tsimoorneq. Nuannaarneq.
Oqariaatsit tallimat qanit-
tut isumaqartorujussuilli inu-
iaqatigiit oqallinnissaanni o-
qallisissiatut Isumaginnin-
nermut Iluarsaaqqinnermik
Ataatsimiititaliarsuup saq-
qummiuteqqammerpai.
Siullermik Ataatsimiititali-
arsuup ujartorpaa oqariaatsit
tallimat taaneqartut inuiaqa-
tigiinni inooqataasunut a-
merligaluttuinnartunut pis-
susilersortarnitsinni qanoq
sunniivigineqartarnersut, tas-
saasut: Meeqqat inuusuttu-
aqqallu kiisalu utoqqaat. Ta-
matuma kingorna oqallisi-
gineqassapput oqallisigisas-
sat oqimaannerusut, soorlu
timimikkut innarluutillit.
- Inunnik isumaginnin-
nermi suliassat eqqortut aaq-
qiiviginiartarpavut? Pitsaa-
sumillu isumaginiartarpavut?
Taama Isumaginninnermut
Iluarsaaqqinnermik Ataatsi-
miititaliarsuaq kalaallinut i-
nuiaqatigiinnut aperivoq, a-
kissutillu kinguneqassapput
siunissami isumaginninner-
mi iluaqutissiisarnermi peri-
aatsit qanoq ittuunissaannik.
Pingaarnersiuineq
Isumaginninnermik Iluar-
saaqqinnermik Ataatsimiiti-
taliarsuup nassuerutigaa Ka-
laallit Nunaanni pissusiviu-
sut tunngavigalugit anguni-
akkat tamarmik naammassi-
neqarsinnaanngitsut.
Taamaattumik pingaarute-
qarpoq paasissallugu angu-
niakkat sorliit anguniarnis-
saat inuiaqatigiinnit pingaar-
tinneqamerunersut.
Upernaakkut 1997-imi I-
sumaginninnermik Iluar-
saaqqinnermik Ataatsimiiti-
taliarsuup inassutaanik Naa-
lakkersuisut saqqummiivi-
gineqassapput, tamatumalu
kingorna tunngavissalinnik
inatsisiliorneq aallartinne-
qassaaq.
Kalaallit Nunaanni isuma-
ginninnermut inatsit ullu-
mikkut atuuttoq tunngave-
qarpoq ataatsimiititap 1980-
imi 1981-imilu sulineranik,
ukiulli kingulliit 17-it inger-
laneranni namminersorneru-
nerup nalaani inuiaqatigiit
ineriartornerat sukkasooru-
jussuarmik ingerlasimavoq,
taamaattumik siorna Inatsi-
sartunut ilaasortanngortut aa-
lajangerput isumaginninneq
misissuiffigineqassasoq ilu-
arsaaqqinnermut ataatsimiiti-
taliornikkut.
Isummersuutit
Qaammatini kingullerni Isu-
maginninnermik Iluarsaaq-
qinnermut Ataatsimiititali-
arsuaq arlaleriarluni ataatsi-
miittarsimavoq, ilaatigut a-
taatsimeeqatigineqartarlutik
Kalaallit Nunaanni kattuffiit
peqatigiiffiillu, tamatumani
paasiniarlugu isumaginnin-
nermi siunissami qanoq inat-
sisiliortoqassanersoq kalaal-
lit inuiaqatigiit kissaatigine-
raat.
Ataatsimiititaliarsuarmi si-
ulittaasoq, Ruth Heilmann,
Maniitsoq, aamma Danmark -
imi kalaallit illuinut tikeraar-
tarsimavoq, kalaallit Kalaal-
lit Nunaata avataani najuga-
qartut tusintilippassuit qanoq
isumaqarnersut paasiniarlu-
git-
Taamatut paasiniaanermi
Ataatsimiititaliarsuaq isum-
mersorneqarsimavoq oqalli-
sissanik marlunnik inuiaqati-
giit oqallinnissaannut: 1)
Meeqqat inuusuttuaqqallu
aamma 2) utoqqaat.
Ilaqutariit
inuiaqatigiillu
AG: - Meeqqat inuusuttu-
aqqallu kikkut akisussaaffi-
gissavaat?
Rutli Heilmann: - Sooru-
nami ilaqutariit. Tamanna
qularutissaanngilaq, kisian-
nili tamatumani inuiaqatigiit
pisussaaffimminnik tunutsis-
sanngillat meeqqat inuusut-
tuaqqallu pillugit isumagi-
sassanik arlalinnik aaqqiini-
arnissami, soorlu meeqqanut
paaqqinnittarfinnut, meeqqat
atuarfiannut sunngiffimmilu
sammisassaqartitsiniarner-
mut tunngassuteqartuni. Taa-
maattumik meeqqat inuusut-
tuaqqallu ineriartorneranni
ilaqutariit inuiaqatigiillu su-
leqatigiinnissaat kinguneqar-
luartoq pilersinneqartariaqar-
poq.
- Isumaginninnermut Ilu-
arsaaqqinnermik Ataatsimii-
titaliarsuup sulinermini assi-
giinngitsorpassuarnik suli-
aqarnissani qinersimavaa.
Meeqqat inuusuttuaqqallu i-
sumagineqarnerat aallartit-
tarpoq anaanaasup naartune-
ranik, aammali meeqqat atu-
arfianni aallartilluarnissaq
sunngiffimmilu isumaqarlu-
artunik sammisaqarnissaq
meeqqanik inuusuttuaqqanil-
lu isumaginninnermi suliari-
neqarsinnaapput, Ruth Heil-
mann oqarpoq.
- Pissutsit imminnut ataqa-
tigiipput, immikkoortissin-
naanngilavullu soorlu inun-
nik isumaginninneq aamma
atuartitaaneq, nakkaattoor-
nermummi pissutaanerpaa-
sartut ilagaat meeraanermi
inuusuttuaraanermilu ami-
gartumik isumagineqarsima-
neq aamma meeqqat atuarfi-
anni ajortumik ingerlasima-
neq.
- Taamaattumik ilaqutariit
atuarfillu imminnut suleqati-
giinnerusariaqarput, nakka-
attoorneq aallartereeqqunagu
meeqqat atuarfianni. Isum-
mertarnerlu tamatumani
aamma pingaaruteqarpoq,
meeqqallu atualernerminniit
paasisariaqarpaat, soorlu atu-
arfimmi malinnaaneq pi-
ngaaruteqarmat inersimasun-
ngornermi aalajangersimasu-
mik suliffittaarnissamut.
Politikeqarneq
AG: - Utaqqaat qanoq siunis-
saqartinneqassappat?
Ruth Heilmann: - Utoq-
qaat amerligaluttuinnarput,
taamalu 1995-imiit 2005-
imut inuit 60-t sinnerlugit
ukiullit pingajorarterummik
amerleriassallutik.
- Inuiaqatigiit nukittussu-
saannut takussutissaavoq u-
toqqarnik qanoq pinnittar-
neq, Ataatsimiititaliarsuar-
milu anguniarparput utoq-
qarnut politikeqarnerup nu-
kittorsarneqarnissaa. Ukiup
ataatsip matuma siorna Inat-
sisartunut qineqqusaarnermi
partiit tamarmik isumaqati-
gaat utoqqarnut politikeqar-
nerup nukittorsarneqarnis-
saa, taamatullu ajunngitsu-
mik isummerneq kingune-
qartariaqarpoq pissutsit tun-
ngavissalimmik pitsanngor-
tinnerannik.
- Pingaarnerutillugu utoq-
qaat inissaqartinneqartaria-
qarput. Suliffinni angerlarsi-
maffinnilu. Utoqqalinersia-
qalertarnerup 60-inik ukio-
qalemermiit 63-inik ukioqa-
lernermut qullarneqarnissaa
oqallisigineqarsimavoq, kisi-
annili suliffissaaleqinerup
nalaani inuusuttut taama a-
merlatigisut suliffissarsiortil-
lugit ajornakusuussaaq utoq-
qaat suliffeqartittuaannarnis-
saat.
- Kisiannili arlalitsigut
aaqqiinikkut, soorlu utoqqar-
nut politikikkut sivikinne-
rusumik sulisitsisarnikkut o-
qinnerusunillu suliffeqartitsi-
nikkut iluaqusiisoqarsinnaa-
voq utoqqaat sulinermik mi-
silittagaqartut sulisittuaan-
narnissaannut, Ruth Heil-
mann oqarpoq.
NUUK(KK) - Tryghed. Med-
ansvar. Hjælp til selvhjælp.
Sammenhold. Glæde.
Det er fem vidtfavnende,
men også nære begreber,
som Socialreformkommis-
sionen netop har sat på dags-
ordenen i den folkelige de-
bat.
I første omgang efterlyser
kommissionen en debat om
de fem begrebers indflydelse
på den måde, som vi skal
behandle to store - og to sti-
gende grupper i befolknin-
gen: Børn og unge samt de
ældre. Derefter kommer de-
batten til en række andre tun-
ge områder, for eksempel de
handicappede.
- Løser vi de rigtige opga-
ver indenfor socialområdet?
Og løser vi dem godt nok?
Det spørger Socialreform-
kommissionen den grønland-
ske befolkning, og svaret
skal munde ud i en række
bud på den fremtidige ud-
formning af det sociale vel-
færdssystem.
Prioritering
Socialreformkommissionen
erkender, at den grønlandske
virkelighed ikke er i stand til
at opfylde alle mål.
Netop derfor er det så vig-
tigt at vide, hvilke mål be-
folkningen prioriterer højest.
Grønlands Landsstyre får i
foråret 1997 forelagt anbefa-
lingerne fra Socialreform-
kommissionen, hvorefter et
konkret lovarbejde kan gå i
gang.
Den nuværende sociallov-
givning i Grønland bygger på
et kommissionsarbejde i
1980 og 1981, men udviklin-
gen i samfundets er løbet hur-
tig i de 17 år med hjemme-
styre, og derfor besluttede et
nyvalgt Landsting sidste år at
lade socialområdet kulegrave
af en reformkommission.
Inspiration
Socialreformkommissionen
har i de seneste måneder
holdt en række møder, blandt
andet med repræsentanter for
organisationer og foreninger
i Grønland, for at få en pej-
ling af den retning, som be-
folkninbgen gerne ser fremti-
dens sociallovning afstikke.
Formanden for Socialre-
formkommissionen Ruth
Heilmann, Maniitsoq, har
også været på besøg i grøn-
lænderhusene i Danmark for
Oqallinneq
Isumaginninnermut Iluar-
saaqqinnermik Ataatsimiiti-
taliarsuarmut ilaasortaapput
inatsisartunut ilaasortat sisa-
mat. Siulittaasuuvoq Ruth
Heilmann, Siumut, Agnethe
Davidsen, Siumut, Jakob Si-
vertsen, Atassut, aamma
Lars Sørensen, Inuit Ataqati-
giit, kiisalu nunaqarfinnit
sinniisoq Bendt Kleist, Siu-
mut, Attu, kommunenillu
sinniisut marluk Hans Kleist,
Siumut, aamma Rasmus
Brandt, Atassut.
Ataatsimiititaliarsuaq tulli-
anik ataatsimiissaq aprilimi,
oqallisissiallu tamarmik 25.
marts nallertinnagu ataatsi-
at få et indtryk af de holdnin-
ger, som kommer til udtryk
blandt de tusinder af grøn-
lændere, som bor udenfor
Grønland.
Gennem denne sondering
er Socialreformkommissio-
nen blevet inspireret til at
åbne den folkelige debat med
to emner: 1) Børn og unge og
2) de ældre.
Familien og samfundet
AG: - Hvem skal have ansva-
ret for vore børn og unge?
Ruth Heilmann: - Det skal
familien selvfølgelig. Ingen
tvivl om den sag, men det fri-
tager jo ikke samfundet for at
løse en række opgaver om-
kring børn og unge, opgaver
som daginstitutionerne, fol-
keskolen og fritidsaktivite-
terne. Derfor skal vi skabe et
frugtbart samspil mellem
familien og samfundet om
børnenes og de unges op-
vækst.
- Socialreformkommissio-
nen har valgt at se sin ar-
bejdsopgave meget bredt.
Området med børn og unge
starter jo i virkeligheden med
moderens graviditet, men og-
så en et god start på folke-
skolen og en meningsfyld
fritid kan komme ind under
den store paraply med børn
og unge, siger Ruth Heil-
mann.
- Tingene hænger jo sam-
men, og vi kan ikke adskille
for eksempel det sociale og
det undervisningsmæssige
område, for mange sociale
tabere er resultatet af en util-
strækkelig barndom og ung-
dom og et knækket folkesko-
leforløb.
- Familien og skolen skal
derfor have et meget tættere
samarbejde for at undgå, at
for mange sociale tabere
allerede bliver grundlagt i
skolen. Det har også noget
med holdninger at gøre, og
børnene skal meget tidligt i
skolegangen være klar over,
at for eksempel det at følge
med i skolen er afgørende for
som voksen at få en fast
arbejde.
Seniorpolitik
AG: - Hvilken fremtid skal vi
byde vore ældre?
Ruth Heilmann: - De ældre
er en gruppe, som bliver
mere og mere synlig i sam-
fundet, og alene i perioden
fra 1995 til 2005 vil antallet
miititaliarsuarmut anngussi-
masut sulinermut ilanngun-
neqassapput.
Ataatsimiititaliarsuarmut
siunnersuuteqarusuttut uu-
nga allassinnaapput:
Isumaginninnermut
Iluarsaaqqinnermik
Ataatsimiititaliarsuaq,
Boks 1329,
3900 Nuuk.
Telefax 2 45 47.
- Ataatsimiititaliarsuup ne-
riutigaa ukioq oqalliffiullu-
assasoq oqallinnerlu ajunngi-
tsumik ingerlajumaartoq, si-
ulittaasoq Ruth Heilmann
oqarpoq.
af folk over 60 år stige med
en trediedel.
- Et samfunds styrke kan
aflæses af de vilkår, som det
byder dets ældre medborge-
re, og i Socialreformkom-
missionen lægger vi op til en
styrkelse af ældrepolitikken.
Alle partier i Landstinget til-
kendegav i valgkampen for
et år siden en vilje til at styr-
ke ældrepolitikken, og denne
positive holdning skal vi ud-
mønte i konkrete forbedrin-
ger.
- Vi skal først og fremmest
finde plads til de ældre. Både
på arbejdsmarkedet og i
deres eget hjem. Forslaget
om at hæve pensionsalderen
fra 60 til 63 år har været oppe
at vende, men i en tid med
stor arbejdsløshed, hvor
mange unge står på spring
for at komme ind på arbejds-
markedet, kan det være svært
at fastholde de ældre på ar-
bejdsmarkedet.
- Imidlertid kan en række
ordninger, for eksempel en
seniorpolitik med nedsat ar-
bejdstid og lettere fysisk ar-
bejde være med til at fasthol-
de de ældre og deres erfarin-
ger på arbejdsmarkedet, siger
Ruth Heilmann.
Debat, tak
Socialreformkomssionen be-
står af fire landstingsmed-
lemmer, formanden Ruth
Heilmann, Siumut, Agnethe
Davidsen, Siumut, Jakob Si-
vertsen, Atassut, og Lars Sø-
rensen, Inuit Ataqatigiit,
samt bygderepræsentanten
Bendt Kleist, Siumut, ogto
kommunale repræsentanter
Hans Kleist, Siumut, og Ras-
mus Brandt, Atassut.
Socialreformkommissio-
nen holder sit næste møde i
april, og alle debatindlæg,
som er sendt til kommissio-
nen inden den 25. marts, vil
indgå i kommissionens ar-
bejde.
Folk med forslag til kom-
missionen kan skrive til:
Socialreformkommissionen,
Box 1329,
3900 Nuuk.
Telefax 2 45 47
- Kommissionen håber på et
aktivt og godt debatår, siger
formanden Ruth Heilmann.
Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliar-
suup oqallinneq aallartinniarpaa inuiaqatigiinni inooqataa-
sut assigiinngitsut marluk amerlasuut oqallisiginerannik:
Meeqqat inuusuttuaqqallu kiisalu utoqqaat.
Socialreformkommissionen har valgt at åbne debatten med
to store - og to stigende grupper i samfundet: Børn og unge
samt de ældre. (Ass./foto: AG’s arkiv).
Den sociale velfærd til debat
- Løser vi de rigtige opgaver indenfor socialområdet, og løser
vi dem godt nok, spørger Socialreformkommssionen