Atuagagdliutit - 20.02.1996, Blaðsíða 14
14
Nr. 14 • 1996
Saamerliupput allaffissor-
nermi aqutsisutut naammas-
sisut/ Til venstre ses de nye
cand. scient, adm.-er: Ellen
Kolby Chemnitz, Marie
Lyberth, Susanne Tobiassen,
tulliupput inuiaqatigiinnut
tunngasunut naammassisut/
dertil to cand. phil-er: Birgit
Kleist Perdersen aamma/og
Karo Thomsen. Kiisalu
allaffimmi aqutsisutut tunn-
gaviusumik ilisimatusarsi-
masut/ Endelig seks nye
bachelorer: Kristian Abei-
sen, Karin Pedersen aam-
ma/ og Lars Petersen fra
institut for administration,
kingulliuppullu kulturimik
inuiaqatigiillu oqaluttuaris-
aanerannik ilisimatusarsi-
masut/og rækken sluttes af:
Nuka Kleeman, Nuka Møller
aamma/og Lars Villadsen
fra institut for kultur- og
samfundshistorie. Qaqor-
tumaartoq tassaavoq l den
hvide anorak rektor Claus
Andreasen.
(Ass./foto:
Vivi Møller- Olsen)
iy y
GRØNLANDSPOSTEN
i-M
SBip fjCrt <&. 3»jpfe lykyp- ]|m \ ; i A
sfwi j v -i• <> f tsir ■ r&Wp* Æ
- Hvorfor starter man en tradition
- Man starter ikke en tradition - den etablerer sig selv, sagde rektor ved
Ilisimatusarfiks første årsfest
NUUK(ark) - Velkommen
til den første i en forhåbent-
lig lang række af Årsfester
ved Ilisimatusarfik. Sidste år
sagde vi farvel til professor
Robert Petersen, der en dag i
en stille stund sad og reflek-
terede lidt over udviklingen
fra Iniut Institut til Ilisima-
tusarfik. Alt i alt var han med
god grund stolt over at have
været med til at gøre en for-
skel, men efter en lille karak-
teristisk pause, kom det så:
- men jeg er ked af, at jeg
ikke fik startet nogle traditio-
ner som for eksempel en års-
fest.
- Bemærkningen sad, og
nu starter vi, sagde rektor
ved Ilisimatusarfik, Claus
Andreasen, i sin tale ved uni-
NUUK(ark) - Hvis smal-
sporet tankegang hænger
sammen med trang plads, så
er der ikke plads til ret man-
ge store tanker på Ilisimatus-
arfik, for her er med revl og
krat 94 personer placeret på
500 kvadratmeter, og det er
ikke noget stort forskermiljø.
Rektor Claus Andreasen
benyttede ved den første års-
fest i fredags lejligheden til
at fortælle »dem med penge-
pungen«, at noget må der gø-
res for at bedre forholdene.
-Det er ikke alt stort, der er
smukt, men når det drejer sig
om at skabe akademiske,
forskning- og undervisnings-
miljøer, så er vi i dag langt
under det, der anses for den
kritiske størrelse, sagde
Claus Andreasen.
- De fleste kan mærke, at
pladsen er trang. Vi er 14
ansatte og cirka 80 studeren-
versitets første årsfest, der
blev holdt i Nuuk i fredags
den 16. februar. Til stede ved
den første årsfest var en ræk-
ke landsstyremedlemmer,
kolleger, studenter og ind-
budte gæster.
- Men hvordan starter man
en tradition, hvordan skal
den se ud? Der var mange
forslag til, hvordan det hele
skulle foregå - de fleste abso-
lut useriøse. Konklusionen
blev, at man ikke starter en
tradition. Initiativet skal vise
sig bæredygtigt, så vil det
etablere sin egen form i løbet
af nogle år.
På andre universiteter kan
årsfesteme virke dragende,
spændende respektindgyden-
de, men også ind imellem
de, der med kontorer, biblio-
tek og undervisningslokaler
har knap 500 kvadratmeter at
boltre os på. Der er ingen
plads til nye lærere og ingen
plads til at udfolde et fagligt
eller socialt liv omkring stu-
dierne. Ilisimatusarfik skal
have større forhold, og derfor
bør man styrke det samlede
forskningsmiljø i Nuuk. Det
vil også øge den udenlandske
interesse for forskere og stu-
denter for at komme her i
længere perioder.
Nvt byggeri
- flere ansatte
- Jeg anbefaler, at det beslut-
tes at bygge et nyt ilisimatus-
arfik i nærheden af det ny
Naturinstitut. Det vil give
gode muligheder for en
spændende vekselvirkning.
Jeg kunne desuden ønske , at
andre institutioner, der ind-
komiske på grund af påklæd-
ning, processioner, handlin-
ger, ritualer. Sådanne tradi-
tioner er oftest vokset ud af
et flere hundredårigt liv -
hvor der er skåret og føjet til
i en uendelighed.
Det virker lidt sølle
Fornylig har man på en ny
uddannelse på en højere ud-
dannelsesinstitution i Dan-
mark indført den regel, at
færdige ekserminander skal
optræde i amerikansk inspi-
rerede kapper og hatte, som
vi ser dem på amerikanske
colleges. Man må - som
andre også gjorde - spørge
sig selv, hvad udtrykker det
egentlig, at man så ukritisk
overtager al den udvendige
samler og bearbejder data
om Grønland kunne placeres
i samme område. Det gælder
Grønlands Statistik, Lands-
bibliotekets Groenlandica-
afdeling og Grønlands Arkiv,
som rummer væsentligt kil-
demateriale om samfundet i
historisk tid.
Jeg tror ikke på decentrali-
sering af institutioner og mil-
jøer, der er så små som vore.
Jeg tror heller ikke på al
snakken om IT og informati-
onssamfundets velsignelser
kan erstatte den umiddelbare
menneskelige kontakt. Jeg
tror,at informationsteknologi
kan være med til at sprede
viden, men den skal først
skabes. Jeg husker tal, der
siger, at under syv ansatte må
man ikke være, og vi er kun
fire på hvert institut. Vi er
ekstremt sårbare overfor
ændringer i lærerstaben, og
staffage fra en anden kultur,
et andet samfund? Det virker
lidt sølle. Hvad er der galt
NUUKfarl-.) - Udenfor skin-
nede solen som om den var
bestilt til at kaste glans over
Ilisimatusarfik, og indenfor
lyste nyudsprungne forsy-
thiagrene op som små sole og
mindede om, at det lysner
dag for dag.
Et ydmygt gult papskilt
fortalte, hvad det hele dreje-
da vi næppe kan påregne
inciterende lønstigninger, så
må der i stedt skabes et
spændende og udfordrende
miljø.
En ting er sikkert, her er
spændende - men det skal
også kunne opleves som ud-
fordrende og attraktivt, så vi
kan tiltrække og fastholde de
gode medarbejdere. Der bør
laves en konkret og forplig-
tende handlinsplan for en
langsigtet udvikling for
grundforskningen og under-
visningen ved Ilisimatusar-
fik. Jeg har en forventning og
et håb om, at jeg næste år kan
se tilbage på, at der er taget
beslutning om rammerne for
en fortsat konsolidering og
udbygning - for der er brug
for os, sagde rektor.
med den inspiration, man
kunne hente hos sig selv,
hvis man endelig vil have en
påklædningskodeks? Vi har
ingen planer endnu om at
indføre særlige uniformer,
særlige optog, men jeg vil
ikke forbavses, hvis det kom-
mer, men så skulle det gerne
ske på egne præmisser, og
fordi det betyder noget - ikke
de sig om - universitetets
første årsfest. Det var en fest-
dag, en glædens dag i fre-
dags, det understregede rek-
tor Claus Andreasen i sin
velkomst til gæsterne, inden
han introducerede landssty-
remedlem Konrad Steen-
holdt, der blev den første
gæstetaler ved en årsfest på
universitetet i Grønland.
- En ældgammel vittighed
om akademikere lyder sådan:
En akademiker er en person,
som er alt for dygtig til at
komplicere det enkle og til at
forenkle det komplicerede.
En noget uretfærdig og
ondskabsfuld fremstilling af
en akademiker, sagde Kon-
rad Steenholdt.
- Alligevel rammer vittig-
heden noget centralt i en aka-
demikers virke, nemlig ev-
nen til på sober vis at frem-
stille komplicerede proble-
mer i en enkel og forståelig
form og samtidig have evnen
til at se bag det tilsyneladen-
de enkle og indlysende.
- Hvad er egentlig formålet
med Ilisimatursarfik? Er
samfundet ikke så lille, at det
ville være mere hensigts-
mæssigt at sende alle grøn-
landske studerende ti Dan-
mark?
Nej.!
Der er et stort behov for at
uddanne folk indenfor områ-
der, som er særegne for
Grønland. Sproget, historien,
samfundsforholdene og ad-
ministrationen er kerneområ-
der i et hvert lands selvopfat-
telse og kan ikke overlades
kun fordi det udenlandske
ser smart ud, sagde Claus
Andreasen og sluttede:
- Således er scenen sat, og
I er invitetet med til over de
kommende år at give jeres
besyv til, hvordan en sådan
dag som i dag kan gøres fest-
lig-
til udenforstående, sagde
Konrad Steenholdt.
Antropologi og kultur
Morsomt redegjorde gæste-
lærer ved Ilisimatursarfik,
der i øvrigt står med det ene
ben i flyet til Brasilien, an-
tropologen Dorthe Nyland
Sørensen om ligheder og for-
skelle på menneskers opfat-
telse af sig selv og hinanden.
- Lige ankommet fra Køben-
havn var det selvfølgelig kun
de mest håndgribelige for-
skelle, jeg bemærkede. Gan-
ske vist lignede KNI-butik-
ken supermarkederne hjem-
me, men vareudbuddet! Hvor
var den friskpressede juice,
det økologiske smør og den
fede creme fraiche til fiske-
sovsen? Hvor fik man frisk
fanget fisk. Ingen steder.
Fisk fandt jeg kun i fryseren
og de fleste i hel tilstand. Nå
der må vel være en fiske-
handler i byen. Og jo, det var
der da, nede på noget der hed
»Brættet«. Men hvad finder
man her? Hele fisk og upluk-
kede fugle, ikke godt for en
der aldrig har været på hus-
holdningsskole eller ikke en
gang har fået sin mor med.
Nå, sagde jeg, det må du
vænne dig til - og det gjorde
jeg, selvom jeg længe savne-
de et par gummistøvler.
Så var det tid til at uddele
beviserne på de studerendes
udførte arbejde, det foretog
rektor Claus Andreasen.
Fem kvadratmeter per person
Pladsen er alt for trang på Ilisimatusarfik - de fysiske rammer bør
indgå i en større sammenhæng
Der er behov for akademikere
Konrad Steenholdt blev første gæstetaler ved
Ilisimatusarfiks første årsfest