Atuagagdliutit - 20.02.1996, Blaðsíða 4

4
Nr. 14 • 1996
/^Égajpapsc/é/’a. C/É
GRØNLANDSPOSTEN
- Kommuniulluni ajomaatsuuimgilaq
Kommunit namminersornurullutillu oqartussat aningaasaqarnermikkut
suleqatigiinnerusariaqarput
NUUK(KK) - Kommuniul-
luni ajomaatsuunngilaq. Bor-
gmesteriulluni imaluunniit
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaalluni aamma ajornaa-
tsuinnaasanngilaq.
Kommuneqarfiit kattuffia-
ta siulittaasua Edvard Møller
nunatsinni borgmesterinut
taamatut tuppallersaavoq,
tallimanngornermi arfininng-
ornermilu Nuummi kater-
suummata qulequtserlugu
»Ukioq 2000-imut unammil-
ligassat«.
- Namminersornerullutik
oqartussat aningaasarliorne-
rat kommuninut ajornartorsi-
uteqartitsivoq.
- Aningaasaqarnerup arrii-
tsumik ingerlanera taamatul-
lu akileraartamermut tunnga-
vissap aningaasartuutinut na-
leqqiullugu arriitsumik ineri-
artomera kommuninut ajor-
nartorsiuteqartitsivoq.
- Naamminersornerullutik
oqartussat suliffeqarfiisa pi-
sariillisaanerat kommuninut
ajomartorsiuteqartitsivoq.
- Suliassanik siammarte-
rinnginneq aamma kommu-
ninut ajornartorsiuteqartitsi-
voq.
- Ajomartorsiutit amigaati-
ginngilagut, Edvard Møller
oqarpoq. Aaqqiissutissat a-
migaatigineruvagut. Ajor-
nartorsiutinik aaqqiinissats-
innut suliniuteqarnissarput
paasinerusariaqarparput. Ila-
tsiinnarluta utaqqimaagin-
narsinnaanngilarput nammi-
nersornerullutik oqartussat
uagut sinnerluta ajomartorsi-
utinik tamanik aaqqiinissaat.
- Taamaaliorsinnaanngil-
lat. Taamaaliorusunngillallu.
Tikeraartarnerit
- Kommuninit aallartitat a-
merlapput pisortaqarfinnut
assigiinngitsunut naalakker-
suisunullu ataasiakkaanut a-
ningaasanik amerlanernik pi-
umallutik aaqqeeqqusillutillu
kissaatiminnik nassarlutik
tikeraartartut, Edvard Møller
oqarpoq. Ajornartorsiutaa-
vorli aallartitat ataatsimee-
reernerni qaqutigorsuaq aaq-
qiissutissanik tigussaasunik
iluarsiiffigineqartarnerat.
- Kommunit isumaat nam-
minersornerullutik oqartus-
sanut apuuttameri aaqqissu-
ulluagaanermik iliuuseqarfi-
gisariaqarpagut, kommunillu
sinnerlugit KANUKOKAp
isumaginnissinnaanera sak-
kortusartariaqarparput. Ilaa-
tigut namminersornerullutik
oqartussat KANUKOKA-llu
akornanni aningaasaqarner-
mut suleqatigiinnerunikkut
ingerlanneqarsinnaavoq.
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Daniel Skifte aamma
Aningaasaqarnermut pisorta-
qarfik piumassuseqartut ta-
koreerpagut aningaasaqar-
nermut suleqatigiinnerunis-
samut annertunerusumik pe-
qataarusuttut.
Kommunit
ajomartorsiorput
- Paasinarpoq kommunit ani-
ngaasanik amerlanernik pis-
sarsinavianngitsut, suliassa-
ritinneqartulli amerliartortut,
Edvard Møller oqarpoq. Taa-
maattumik annertunerusu-
mik sulissuteqartoqanngip-
pat ukiuni takkuttussani ani-
ngaasaqarnikkut ajomartor-
siomeq annertuninngussaaq.
- Kommunit aningaasati-
gut ajornartorsiornerulemeri-
ni naammassisaqarneruler-
nissaq, piariillisaanissaq pi-
tsaanermillu ineriartortitsi-
nissaq piumasaqarfiunerulis-
sapput, aammali kommunit
suliassat tamaasa kommuni-
nit ingerlanneqarnissaannut
isummerfissaannut piumasa-
qamerit.
- »Pitsaaneq akikinnerlu«
kommuneqarfiit kattuffianni
oqallisigeqquarput. Siumut
qulakkeersinnaanngilarput
suut tamarmik pitsaanerusu-
mik akikinnerusumillu nam-
minersortunit suliarineqar-
sinnaanerat. Allanilu misilit-
tagaareerunarpoq kommuni-
ni suliassaritinneqartut nam-
minersortunit suliarineqaler-
nissaannut tulluutinngitsut.
Namminersortullut tamatigut
pitsaanerullutillu akikinner-
paajusanngillat.
- »Pitsaaneq akikinnerlu«
oqallisigalugu aallarniutigi-
niartigut, Edvard Møller o-
qarpoq.
- Det er ikke nemt at være kommune
Kommunerne og hjemmestyret skal have et bedre samarbejde om deres budgetter
NUUK(KK) - Det er ikke
nemt at være kommune. Det
er heller ikke altid lige nemt
at være borgmester eller
kommunalbestyrelsesmed-
lem.
Disse trøstende ord gav
Frisko inger-
latsilissaaq
NARSAQ - NILAK,
Narsami sikuliorfik ma-
tuneqassaaq, taama aala-
jangerput KNI Pisiffik
A/S-imi siulersuisut, sap.
akunnerata naanerani si-
ulersuisut immikkut ittu-
mik ataatsimiinneranni.
Sikuliorfik angusanik
takutitsisinnaasimanngi-
laq, siunissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu
suliffiup niuemeq tunnga-
vigalugu ingerlannissaa-
nut taamalu sinneqartoo-
rutaasumik ingerlannissa-
anut tikkuussisunik, siu-
lersuisuni siulittaasoq Pe-
ter Ostermann oqarpoq.
Sulisut sisamat periar-
fissatt malillugit allanik
suliaqartinneqassapput,
tamanna namminneq kis-
saatigippassuk.
Nuuk Imeq NILAMMI
saftiliornermik tigusis-
saaq, suliffeqarfillu Fri-
sko sikunik kinguleqqiu-
tissanik sanaartornermik
tigusissalluni.
Peter Ostermann oqar-
poq, sikut Kalaallit Nu-
naanni tunisassiarineqar-
tut sikut Frisko-meersut
unammillerlugit KNI-p
niuertarfiini tuniniarne-
qarsinnaasut, taakku aki-
mikkut pitsaassutsimik-
kullu unammillersinna-
assappata.
Frisko tager over
NARSAQ - NILAK,
iscremefabrikken i Nar-
saq, lukker, det beslutte-
de bestyrelsen i KNI
Pisiffik A/S på et ekstra-
ordinært bestyrelsesmø-
de i weekenden.
Iscremefabrikken har
ikke på noget tidspunkt
været i stand til at vise
resultater, der på sigt
peger mod mulighederne
for at drive virksomhe-
den på et forretninsmæs-
sigt grundlag og dermed
præstere et overskud, si-
ger formanden for besty-
relsen, Peter Ostermann.
De fire beskæftigede
vil i det omfang, det er
muligt, blive placeret i
andet arbejde, hvis de
ønsker det.
Nuuk Imeq overtager
produktionen af saft fra
NILAK, mens virksom-
heden Frisko overtager
leveringen af dessertis.
Peter Ostermann for-
tæller, at lokalt produce-
ret is vil kunne forhand-
les side om side med Fri-
sko is i KNIs forretnin-
ger, hvis et sådant pro-
dukt er konkurrencedyg-
tigt på pris og kvalitet.
formanden for kommunernes
landsforening Edvard Møller
landets borgmestre, som fre-
dag og lørdag var samlet i
Nuuk til et møde med over-
skriften »Udfordringer mod
år 2000«.
- Hjemmestyrets økonomi-
ske problemer giver kommu-
nerne problemer.
- Den svage økonomiske
vækst og dermed den svage
udvikling i beskatnings-
grundlaget i forhold til væks-
ten i udgifterne giver kom-
munerne problemer.
De hjemmestyreejede
virksomheders rationalise-
ring giver kommunernes pro-
blemer.
- Den manglende decentra-
lisering giver også kommu-
nerne problemer.
- Jo, problemer har vi nok
af, siger Edvard Møller. Det
kniber lidt mere med løsnin-
gerne. Vi må blive bedre til
at erkende, at det er os, der
skal tage initiativet til løs-
ning af problemerne. Vi skal
ikke sidde med hænderne i
skødet og vente på, at hjem-
mestyret løser alle problemer
for os.
- Det kan hjemmestyret ik-
ke. Og det vil hjemmestyret
ikke.
Besøg
- Mange kommunale delega-
tioner møder op i de forskel-
lige direktorater og hos de
enkelte landsstyremedlem-
mer og præsenterer en
ønskeseddel med ønsker om
flere penge og løsning af pro-
blemer, siger Edvard Møller.
Problemet er, at delegatio-
nerne sjældent får noget kon-
kret med hjem fra disse
møder.
- Vi bliver i højere grad
nødt til at koordinere de
kommunale synspunkter
med hjemmestyret, og vi må
styrke KANUKOKAs inter-
essevaretagelse på vegne af
kommunerne. Det kan blandt
anbdet ske gennem en sty-
ring af budgetsamarbejde
mellem hjemmestyret og
KANUKOKA.
- Både hos landsstyremed-
lemmet for økonomi Daniel
Skifte og i Økonomidirekto-
ratet har vi oplevet en positiv
vilje til at indgå i et mere for-
pligtigende og formaliseret
budgetsamarbejde med KA-
NUKOKA.
Kommunerne i klemme
- Alt tyder på, at vi ikke får
flere penge i kommunerne,
men at opgavemængden sti-
ger, siger Edvard Møller.
Derfor vil kommunerne, hvis
der ikke gøres noget aktivt, i
stigende grad opleve en ube-
hagelig finansiel klemme i
de kommende år.
- Den finansielle klemme
stiller krav til kommunerne
om at sætte fokus på produk-
tivitetsforbedringer, effekti-
visering og kvalitetsudvik-
ling, men også krav om, at
kommunerne begynder at ta-
ge stilling til, om alle opga-
ver skal løses i kommunalt
regi.
-1 kommunernes landsfor-
ening vil vi gerne sætte be-
grebet »Bedst og billigst« til
debat. Det er ikke på forhånd
givet, at alting løses bedst og
billigst i det private er-
hvervsliv. Det er vistnok og-
så erfaringerne andre steder
fra, at ikke alle kommunale
opgaver egner sig til en løs-
ning i det private regi. Det er
heller ikke altid det private
erhvervsliv, som er bedst og
billigst.
- Men lad os starte med en
debat om »Bedst og billigst«,
siger Edvard Møller.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
os
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
- Kommuninit aallartitat amerlapput pisortaqarfinnut assigiinngitsunut naalakkersuisunullu
ataasiakkaanut aningaasanik amerlanernik piumallutik aaqqeeqqusillutillu kissaatiminnik
nassarlutik tikeraartartut. Ajornartorsiutaavorli aallartitat ataatsimeereernerni
qaqutigorsuaq aaqqiissutissanik tigussaasunik iluarsiiffigineqartarnerat.
Mange kommunale delegationer møder op i de forskellige direktorater og hos de enkelte
landsstyremedlemmer og præsenterer ønsker om flere penge og løsning af problemer.
Problemet er, at delegationerne sjældent får noget konkret med hjem fra disse møder.
(Ass./Foto: Toqqorsivimmit/AGs arkiv).