Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 20.02.1996, Síða 14

Atuagagdliutit - 20.02.1996, Síða 14
14 Nr. 14 • 1996 Saamerliupput allaffissor- nermi aqutsisutut naammas- sisut/ Til venstre ses de nye cand. scient, adm.-er: Ellen Kolby Chemnitz, Marie Lyberth, Susanne Tobiassen, tulliupput inuiaqatigiinnut tunngasunut naammassisut/ dertil to cand. phil-er: Birgit Kleist Perdersen aamma/og Karo Thomsen. Kiisalu allaffimmi aqutsisutut tunn- gaviusumik ilisimatusarsi- masut/ Endelig seks nye bachelorer: Kristian Abei- sen, Karin Pedersen aam- ma/ og Lars Petersen fra institut for administration, kingulliuppullu kulturimik inuiaqatigiillu oqaluttuaris- aanerannik ilisimatusarsi- masut/og rækken sluttes af: Nuka Kleeman, Nuka Møller aamma/og Lars Villadsen fra institut for kultur- og samfundshistorie. Qaqor- tumaartoq tassaavoq l den hvide anorak rektor Claus Andreasen. (Ass./foto: Vivi Møller- Olsen) iy y GRØNLANDSPOSTEN i-M SBip fjCrt <&. 3»jpfe lykyp- ]|m \ ; i A sfwi j v -i• <> f tsir ■ r&Wp* Æ - Hvorfor starter man en tradition - Man starter ikke en tradition - den etablerer sig selv, sagde rektor ved Ilisimatusarfiks første årsfest NUUK(ark) - Velkommen til den første i en forhåbent- lig lang række af Årsfester ved Ilisimatusarfik. Sidste år sagde vi farvel til professor Robert Petersen, der en dag i en stille stund sad og reflek- terede lidt over udviklingen fra Iniut Institut til Ilisima- tusarfik. Alt i alt var han med god grund stolt over at have været med til at gøre en for- skel, men efter en lille karak- teristisk pause, kom det så: - men jeg er ked af, at jeg ikke fik startet nogle traditio- ner som for eksempel en års- fest. - Bemærkningen sad, og nu starter vi, sagde rektor ved Ilisimatusarfik, Claus Andreasen, i sin tale ved uni- NUUK(ark) - Hvis smal- sporet tankegang hænger sammen med trang plads, så er der ikke plads til ret man- ge store tanker på Ilisimatus- arfik, for her er med revl og krat 94 personer placeret på 500 kvadratmeter, og det er ikke noget stort forskermiljø. Rektor Claus Andreasen benyttede ved den første års- fest i fredags lejligheden til at fortælle »dem med penge- pungen«, at noget må der gø- res for at bedre forholdene. -Det er ikke alt stort, der er smukt, men når det drejer sig om at skabe akademiske, forskning- og undervisnings- miljøer, så er vi i dag langt under det, der anses for den kritiske størrelse, sagde Claus Andreasen. - De fleste kan mærke, at pladsen er trang. Vi er 14 ansatte og cirka 80 studeren- versitets første årsfest, der blev holdt i Nuuk i fredags den 16. februar. Til stede ved den første årsfest var en ræk- ke landsstyremedlemmer, kolleger, studenter og ind- budte gæster. - Men hvordan starter man en tradition, hvordan skal den se ud? Der var mange forslag til, hvordan det hele skulle foregå - de fleste abso- lut useriøse. Konklusionen blev, at man ikke starter en tradition. Initiativet skal vise sig bæredygtigt, så vil det etablere sin egen form i løbet af nogle år. På andre universiteter kan årsfesteme virke dragende, spændende respektindgyden- de, men også ind imellem de, der med kontorer, biblio- tek og undervisningslokaler har knap 500 kvadratmeter at boltre os på. Der er ingen plads til nye lærere og ingen plads til at udfolde et fagligt eller socialt liv omkring stu- dierne. Ilisimatusarfik skal have større forhold, og derfor bør man styrke det samlede forskningsmiljø i Nuuk. Det vil også øge den udenlandske interesse for forskere og stu- denter for at komme her i længere perioder. Nvt byggeri - flere ansatte - Jeg anbefaler, at det beslut- tes at bygge et nyt ilisimatus- arfik i nærheden af det ny Naturinstitut. Det vil give gode muligheder for en spændende vekselvirkning. Jeg kunne desuden ønske , at andre institutioner, der ind- komiske på grund af påklæd- ning, processioner, handlin- ger, ritualer. Sådanne tradi- tioner er oftest vokset ud af et flere hundredårigt liv - hvor der er skåret og føjet til i en uendelighed. Det virker lidt sølle Fornylig har man på en ny uddannelse på en højere ud- dannelsesinstitution i Dan- mark indført den regel, at færdige ekserminander skal optræde i amerikansk inspi- rerede kapper og hatte, som vi ser dem på amerikanske colleges. Man må - som andre også gjorde - spørge sig selv, hvad udtrykker det egentlig, at man så ukritisk overtager al den udvendige samler og bearbejder data om Grønland kunne placeres i samme område. Det gælder Grønlands Statistik, Lands- bibliotekets Groenlandica- afdeling og Grønlands Arkiv, som rummer væsentligt kil- demateriale om samfundet i historisk tid. Jeg tror ikke på decentrali- sering af institutioner og mil- jøer, der er så små som vore. Jeg tror heller ikke på al snakken om IT og informati- onssamfundets velsignelser kan erstatte den umiddelbare menneskelige kontakt. Jeg tror,at informationsteknologi kan være med til at sprede viden, men den skal først skabes. Jeg husker tal, der siger, at under syv ansatte må man ikke være, og vi er kun fire på hvert institut. Vi er ekstremt sårbare overfor ændringer i lærerstaben, og staffage fra en anden kultur, et andet samfund? Det virker lidt sølle. Hvad er der galt NUUKfarl-.) - Udenfor skin- nede solen som om den var bestilt til at kaste glans over Ilisimatusarfik, og indenfor lyste nyudsprungne forsy- thiagrene op som små sole og mindede om, at det lysner dag for dag. Et ydmygt gult papskilt fortalte, hvad det hele dreje- da vi næppe kan påregne inciterende lønstigninger, så må der i stedt skabes et spændende og udfordrende miljø. En ting er sikkert, her er spændende - men det skal også kunne opleves som ud- fordrende og attraktivt, så vi kan tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Der bør laves en konkret og forplig- tende handlinsplan for en langsigtet udvikling for grundforskningen og under- visningen ved Ilisimatusar- fik. Jeg har en forventning og et håb om, at jeg næste år kan se tilbage på, at der er taget beslutning om rammerne for en fortsat konsolidering og udbygning - for der er brug for os, sagde rektor. med den inspiration, man kunne hente hos sig selv, hvis man endelig vil have en påklædningskodeks? Vi har ingen planer endnu om at indføre særlige uniformer, særlige optog, men jeg vil ikke forbavses, hvis det kom- mer, men så skulle det gerne ske på egne præmisser, og fordi det betyder noget - ikke de sig om - universitetets første årsfest. Det var en fest- dag, en glædens dag i fre- dags, det understregede rek- tor Claus Andreasen i sin velkomst til gæsterne, inden han introducerede landssty- remedlem Konrad Steen- holdt, der blev den første gæstetaler ved en årsfest på universitetet i Grønland. - En ældgammel vittighed om akademikere lyder sådan: En akademiker er en person, som er alt for dygtig til at komplicere det enkle og til at forenkle det komplicerede. En noget uretfærdig og ondskabsfuld fremstilling af en akademiker, sagde Kon- rad Steenholdt. - Alligevel rammer vittig- heden noget centralt i en aka- demikers virke, nemlig ev- nen til på sober vis at frem- stille komplicerede proble- mer i en enkel og forståelig form og samtidig have evnen til at se bag det tilsyneladen- de enkle og indlysende. - Hvad er egentlig formålet med Ilisimatursarfik? Er samfundet ikke så lille, at det ville være mere hensigts- mæssigt at sende alle grøn- landske studerende ti Dan- mark? Nej.! Der er et stort behov for at uddanne folk indenfor områ- der, som er særegne for Grønland. Sproget, historien, samfundsforholdene og ad- ministrationen er kerneområ- der i et hvert lands selvopfat- telse og kan ikke overlades kun fordi det udenlandske ser smart ud, sagde Claus Andreasen og sluttede: - Således er scenen sat, og I er invitetet med til over de kommende år at give jeres besyv til, hvordan en sådan dag som i dag kan gøres fest- lig- til udenforstående, sagde Konrad Steenholdt. Antropologi og kultur Morsomt redegjorde gæste- lærer ved Ilisimatursarfik, der i øvrigt står med det ene ben i flyet til Brasilien, an- tropologen Dorthe Nyland Sørensen om ligheder og for- skelle på menneskers opfat- telse af sig selv og hinanden. - Lige ankommet fra Køben- havn var det selvfølgelig kun de mest håndgribelige for- skelle, jeg bemærkede. Gan- ske vist lignede KNI-butik- ken supermarkederne hjem- me, men vareudbuddet! Hvor var den friskpressede juice, det økologiske smør og den fede creme fraiche til fiske- sovsen? Hvor fik man frisk fanget fisk. Ingen steder. Fisk fandt jeg kun i fryseren og de fleste i hel tilstand. Nå der må vel være en fiske- handler i byen. Og jo, det var der da, nede på noget der hed »Brættet«. Men hvad finder man her? Hele fisk og upluk- kede fugle, ikke godt for en der aldrig har været på hus- holdningsskole eller ikke en gang har fået sin mor med. Nå, sagde jeg, det må du vænne dig til - og det gjorde jeg, selvom jeg længe savne- de et par gummistøvler. Så var det tid til at uddele beviserne på de studerendes udførte arbejde, det foretog rektor Claus Andreasen. Fem kvadratmeter per person Pladsen er alt for trang på Ilisimatusarfik - de fysiske rammer bør indgå i en større sammenhæng Der er behov for akademikere Konrad Steenholdt blev første gæstetaler ved Ilisimatusarfiks første årsfest

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.