Atuagagdliutit - 06.08.1996, Side 11

Nr. 60 • 1996
11
GRØNLANDSPOSTEN
Qeqertaq Kolbeinsø admiralip
aalassaatiginngilaa
Namminersornerullutik Oqartussanut atassuteqarneq pingaartuuvoq,
oqaasissaqarnittalu takutinnissaa
NUUK(arl-.) - Ippassaanik-
kunni tusalerparput Island
Kalaallit Nunaannut Dan-
markimullu qininganiarsari-
niartoq, qeqertaarannguaq nu-
natta Islandillu akomanniit-
toq, Kolbeinsø, taanna kille-
qarfiginiarlugu apeqqut suli
iluarsineqannginnerata nalaa-
ni tamarmik isumaqatigiissu-
teqartamikkut oqartussaaffi-
gisaat. Aalisameq aalisamer-
mullu killeqarfiit pineqaraan-
gata Islandimiut asuleemeq
ajorput. Tamanna nunatsinni
sakkutuut immikkut sillimaf-
figeqqusimanerlugu? Kangil-
innguani sakkutooqarfimmi
pisortanngorlaamut, kontre-
admiral Erik Fage-Pederseni-
mut apeqqutigaarput.
- Kangilinnguani aamma a-
viisinik atuartarpugut. Atuar-
parpullu taasattut ittumik pi-
soqalersimasoq; atuakkattali
saniatigut paasissutissanik al-
lanik pissarsinngilagut, taa-
maattumik isumaqarpunga
ilumoorunneqarpallaassanngi
tsoq - allatullu eqqarsarsin-
naanngilanga aviisit aasaane-
ranit nutaarsiassaaleqinermil-
lu eqqugaasimassasut.
- Kalaallit Nunaata sakku-
tooqamikkut illersomeqame-
ra sorsunnersuup aappaanilli
ingerlasimanerata apeqqutis-
sartai eqqarsaatigaakka. A-
keqqatut isummerfigisat al-
lanngorput, Kangilinnguit si-
paamiarfiupput, Kalaallit Nu-
naanni sakkutooqartariaqar-
pa, Kalaallit Nunaat illersor-
nissami ilaasariaqarpa, Ame-
rikarmiummi aamma Thule
Air Base?
Akeraasorisat
allanngorput
- Ilumoorpoq piffiit allan-
ngormata. Akeraasorisat al-
lanngorput. Ikinnerulerpugut,
sulili maani suliaqarpugut.
Erfalasorput nittarsaattussaa-
varput. Aamma tamanna o-
qartussaanermik taaneqartar-
poq. Kangilinnguit illersor-
nissaq siunertaralugu sakku-
tooqarfivinngortissagaluarut-
sigu akisoorujussuussaaq,
taamaattumik taamatut piso-
qartillugu NATO-mit ikior-
neqarnissaq tunaartarisaria-
qarparput. Allanilli aamma
suliassaqarpugut. Aalisarfiit
killeqarfiini aalisarnermik
nakkutilliineq Tunumi umiar-
suarmik ataatsimik angisuu-
mik isumagineqarpoq, kitaani
umiarsuit mikinerumaat a-
merlanerit. Siunertarineqar-
poq akulikitsumik nakkutillii-
samissaq, inatsisinik unioq-
qutitsinaveersaartitsilluta, i-
natsisillu eqquutsinneqamis-
saat isumagalugu. Maaniip-
puguttaaq inuiaat kalaallit
tapersersorniarlugit. Atorfis-
saqartinneqarfitsinni ikiuut-
tarpugut, soorlu tusagassiuu-
tini saqqummertartut ujaasi-
nerit, pisariaqartitsivinni si-
kuni aserorterineq, assartui-
neq, politiit timmisartukkullu
annaassiniartartut suleqatigi-
neri. Qujanartumik tamatigor-
luinnangajak ajunngitsumik
kinguneqart artut.
Isertugaataanngilaq Thule
Air Base-imi sakkutuut naala-
gaannik attaveqarfeqartugut,
taassumalu susoqarneranik
ilimatittuarpaatigut.
- Tassani eqqarsaatigine-
qarput taavani sulianut tun-
ngasut. Tamattalu radarersu-
aq taavaniittoq ilisimagunar-
parput, qangalu sumut sam-
mitinneqarnersoq. Ullumik-
kut tamanna tamatigoomeru-
sumik isigineqartariaqarpoq.
Ullumikkut timmisartut isor-
artoorsuarmut timmisinnaasut
kujataanit avannamut timmi-
sartorsinnaapput. Ullumikkut
radarit sammivimmut ataa-
siinnarmut sammitinneqan-
ngillat.
Ulapittoqartariaqarpoq
- Oqartoqartarpoq isit allat
tappinnerusartut. Kontread-
miralinngortoq pissusitoqqat
nutartemiarlugit tappiffigine-
ruai?
- Suliffik suliffigiligara su-
tigut .tamatigungajak tamak-
kiisumik ingerlalluartuuvoq.
Nunamiut 40 procentimik iki-
lipput. Taamaattumik ulapin-
nerusussaavugut, assungaat-
siaq; sulialli naammassine-
qartarput, mannalu tikillugu
angumeriniartakkatsigut a-
ngusat assigaat.
Imarsiortuni allannguute-
qartoqanngilaq, kiisalu qi-
mussimik nakkutilliisartut Si-
riuspatruljen ikilisaaffigine-
qassanngilaq.
Suliaq ataaseq uanga pi-
ngaartittorujussuuvara, siulik-
kalu taamaassimassapput -
Namminersornerullutik Oqar-
tussanut atassuteqartameq pi-
ngaartittorujussuuara.
Isumaqarpungalu Rigsom-
budeqarfik Politiillu qanimut
atassuteqarfiginissaat pi-
ngaartuusoq, qanimullu atas-
suteqartuarnissaq iliuuseqar-
figerusoqaara.
- Atassuteqarneq eqqaaria-
rakku. Kangilinnguani sulif-
feqarluni kiserliornalaanngi-
la?
- Taamatut isumaqarfigin-
ngilara. Soqutiginarluartutut
isigaara. Kiinnat ikittunnguit
allanngoranngitsut eqqarsaa-
tigigukkit oqaannarsinnaa-
vunga imarsiortutoqaagama
sungiusimaannarpara. Oqarfi-
gisinnaavakkit manna, qaa-
marngup allanngorarnera,
pinngortitaq, ullut marluk as-
sigiinngisaannartut, ila soqu-
tiginaqaaq, taamaattumillu
aaqqiaginngissutissaraluit
Qeqertaaraq Kolbeinsø pillugu persuarsiortoqassanngilaq, taanna kigutitut ilaartukkatut
Kalaallit Nunaata Islandillu akornanni suli nuisarujoorpoq. Oqaatsit pissaanerat aamma
pingaaruteqarpoq, naalagaaffiillu eqqissinermik aallussisut oqaloqatigiittarput. Umiarsuit
takuneqarsinnaasut siusinnerusukkut assilisaapput, maannalu aaqqiagiinngilernermut
attuumassuteqarnatik.
Man skal ikke lade sig hidse op af historien om Kolbeinsø, der som en amalganfyldt
kindtand holder sig oppe mellem Grønland og Island. Ordets magt har også værdi, og
venligtsindede stater taler med hinanden. Bådene, som her ses, er fra en tidligere lejlighed,
og har ikke noget med den opståede kontrovers at gøre.
»Sagen« om Kolbeinsø
ryster ikke admiralen
Det er vigtigt med kontakten til Hjemmestyret, og at vi
viser flaget
NUUK(arl-.) - Forleden hørte
vi, at Island raslede med sab-
lerne overfor Grønland og
Danmark i gråzonen ved den
lille fodboldbanestore Kol-
beinsø, mellem Grønland og
Island. Når sagen drejer sig
om fiskeri og fiskerigrænser,
er der erfaring for, at islæn-
dingene ikke forstår spøg.
Har det givet anledning til, at
Grønlands Kommando har
fået nye forholdsordre?
Spørgsmålet har vi rettet til
den nye chef for Grønlands
Kommando i Grønnedal,
kontreadmiral Erik Fage-
Pedersen.
- Vi læser også aviser i
Grønnedal. Her har vi også
læst om, at der skulle være
opstået en situation af den
karakter, som du nævner;
men vi har ikke fået andre
informationer, end dem vi har
læst der, så jeg tror, at den sag
skal tages med et gran salt -
jeg kan ikke lade være med at
tænke på sommer og agurke-
tider for aviserne.
- I det hele taget, når man
ser på den forsvarsmæssige
situation for Grønland, i det
spand af tid, som efterhånden
er gået efter 2. Verdenskrig:
De traditionelle fjendebille-
der er væk, der skæres ned i
Grønnedal, er der overhove-
det brug for et forsvar i og af
Grønland, og hvad med Ame-
rikanerne og Thule Air Base?
Fjendebillederne ændres
- Det er rigtigt, at tiderne er
skiftet. Fjendebillederne er
ændret. Vi er blevet færre;
men vore opgaver er her fort-
sat. Vi skal vise flaget - hæv-
de suveræniteten, som det
også hedder. Hvis vi skulle
lave et egentligt forsvar af
Grønland, ville det blive ra-
sende dyrt, derfor må vi i den
henseende basere det på
hjælp fra NATO. Men vi har
også andre opgaver. Fiskeri-
inspektionen, opgaven med
fiskerigrænser løser vi med et
stort skib på østkysten og fle-
re mindre skibe på vestky-
sten. Det er intentionen, at
patruljere der så ofte, at ulov-
ligheder i det væsentlige und-
gås og lovene overholdes. Vi
er her også for at støtte den
grønlandske befolkning. Vi
hjælper, hvor vi kan , som det
også kommer frem i pressen
ved eftersøgninger, isbryd-
ning, hvor det kræves, trans-
port, samarbejde med politi
og flyveredningstjenesten.
Heldigvis næsten altid med et
positivt resultat.
Det er ikke ukendt, at vi har
en forbindelsesofficer på
Thule Air Base, som holder
os orienteret, så vi ved, hvad
der foregår.
- Med hensyn til det arbej-
de, som udføres deroppe. Så
ved vi alle nok noget om den
store radar på stedet, og hvor
den var rettet mod. I dag skal
man se væsentlig mere diffe-
rentieret på sagen. Med de
meget langtrækkende fly, der
findes i dag, kan man,
udmærket komme syd fra og
vælge at flyve over det nord-
lige område. I dag er radarer-
ne ikke kun rettet mod et mål.
Her skal løbes stærkt
- Man siger, at nye koste fejer
bedst. Er den nye kontreadmi-
ral en ny kost, som skal feje
det gamle ud?
- Jeg er kommet til et sted,
som næsten på alle punkter
fungerer optimalt. Vi er ble-
vet færre på landsiden - 40
procent. Det betyder, at der
skal løbes hurtigere, endda
væsentlig hurtigere; men det
bliver gjort, og resultaterne
bliver nået som hidtil.
På søsiden er der ikke sket
ændringer, og vedrørende Si-
riuspatruljen, sker der heller
ikke indskrænkninger.
Der er et område, som jeg
selv vil prioritere højt, mine
forgængere gjorde sikkert det
samme - jeg prioriterer kon-
takten til Hjemmestyret me-
get højt.
Dernæst mener jeg, at det
er vigtigt at have tæt kontakt
til Rigsombudet og Politiet,
og jeg vil gøre meget for, at
den tætte kontakt fastholdes.
- A propos kontakter. Kan
det ikke blive en ensom knold
at sidde på i Grønnedal?
- Sådan opfatter jeg det ik-
ke. Jeg finder stedet utrolig
spændende. Og hvis du tæn-
ker på få ansigter. Så er jeg jo
som sejlende vandt til de få
hoveder uden den store sel-
skabelighed. Jeg kan godt be-
tro dig, at stedet her, lysets
skiften, naturen, ikke to dage
er ens her, det er et utroligt
spændende sted, der gør det
nemt at modstå eventuelle
bryderier, der kunne opstå -
her er rart at være.
- Kontreadmiral Erik Fage-
Pedersen, 55 år, begyndte i
Søværnet i 1959. Senest kom-
mer han fra en opgave som
stabschef ved Søværnets ope-
rative Kommando. Han har
gjort tjeneste i en række mi-
neskibe og har været eskadre-
chef for disse. Han er gift med
Birgitte Fage-Pedersen, og
parret har en 26 årig søn som
er gift og bosat i Danmark.
pinngitsoomeqartarput - maa-
niilluni nuanneqaaq.
- Kontreadmiral Erik Fage-
Pedersen, 55-inik ukiulik,
1959-imi sakkutuut imarsior-
tuni aallartippoq. Atorfia ki-
ngulleq tassaavoq Sakkutuut
Imarsiortut qitiusumik silli-
masoqarfiani sakkutuunut pi-
sortatut sulineq. Umiarsuami
qaartartunik ujarlertartuni ar-
lalinni sulisimavoq, immik-
koortortarlu taanna pisortaaf-
figisimallugu. Nuliaraa Bir-
gitte Fage-Peterseen, 26-nillu
ukiulimmik emeqarput, nulia-
qartoq Danmarkimilu najuga-
qarluni.
Namminersornerullutik Oqartussat, naalagaaffiup
sinniisoqaifia politiillu attavigiuarnissaat uannut
pingaaruteqarpoq, Kangilinnguarni pisortanngorlaaq,
kontreadmiral Erik Fage-Pedersen, oqarpoq.
Det er vigtigt, at kontakterne til Hjemmestyret, Rigsombudet
og Politiet bliver plejet, mener den nye chef i Grønnedal,
kontreadmiral Erik Fage-Pedersen.
ASS./FOTO:VIVI MØLLER-OLSEN