Atuagagdliutit - 17.09.1996, Side 11

Nr. 72 • 1996
11

GRØNLANDSPOSTEN
Tuttu pissataq
toqumeqartariaqarpoq
Allattoq, Paaviaaraq Heilmann, Aalisarnermut,
Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq
Per Berthelsen AG nr. 69-
imut 5. september 1996-i-
meersumut ilanngunneqarsi-
masumut aperivoq, tuttu pis-
sataq qanoq pineqassanersoq,
ukioq mannalu tuttunniar-
nermi periuserineqartoq isor-
nartorsiorlugu. Imaattumillu
akissuteqarfigissavara:
Siullermik isornartorsiui-
neq immini ajorineqarsin-
naanngilaq, pingaartumik i-
somartorsiuiinnarani siunner-
suuteqaraanni isorisamut
taartaasinnaasumik.
Isomartorsiutit takkunnis-
saat naatsorsuutigisariaqarput
tuttut pillugit qanorluunniit
aalajangiisussaatilluni. Tassa-
mi soqutigineqaqaat, soquti-
ginnittullu aallaavii assigiin-
ngitsut arlaqaqaat, tamannalu
tunngavigalugu aamma upa-
ruaatit isorinninnerillu assi-
giinngitsunik aallaaveqarlu-
tillu assigiinngeqaat. Taman-
na tupinnartuunngilaq. Ta-
manna aamma pissasoq naat-
sorsuutigereertariaqarpoq a-
kisussaasutut aalajangiisus-
saagaanni. Taamatullu aalaja-
ngemissaq ersigisariaqanngi-
laq qunugisariaqamanilu.
Nalornisoqaqqunagu er-
seqqissaatigissavara tuttut pil-
lugit Naalakkersuisuni isum-
memiamermi Naalakkersui-
soqarfiit marluk aalajanger-
nissamut tunngavissiomermi
akuliussimammata, tassa
Peqqinnissamut, Avatangiisi-
nut Uisimatusarnermullu
Naalakkersuisoqarfik, aamma
Aalisarnermut, Piniarnermut
Nunalerinermullu Naalakker-
suisoqarfik.
Tuttunik kisitsineq uper-
naakkut martsip aamma april-
ip qaammataanni pisarpoq.
Tassani kisitsisitsinermi aki-
sussaaffik Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Naalakkersuisoqar-
fimmiippoq, Pinngortitalerif-
fimmiillu ingerlanneqartarlu-
ni. Taamaakkaluartoq piler-
saarusiorneq Naalakkersui-
soqarfiit marluk akornanni
pisarpoq, taassumalu saniati-
gut KNAPK tusamiameqar-
tarluni kisitsiffissat eqqarsaa-
tigalugit.
Qaammatit martsip aprilillu
kisitsiffiusarnerannut pissu-
taasut arlaqarput. Siullermik
tuttut piffissap kisitsiffiusup
taaneqartup nalaani takune-
qarsinnaanerat qulamaanne-
rusarpoq, aamma piffissap ta-
matuma nalaani kinguaassior-
nerinut eqqissisimanerinullu
akomusersuineq minnerpaas-
sasoq nalilemeqartarluni.
Kisitsineq naammassigaa-
ngat kisitsisit pissarsiarine-
qarsimasut biologinit naliler-
someqartarput. Nalilersuiner-
milu piffissaq sivisooq ator-
neqartarpoq. Tuttunniaqqitta-
lemerup kingoma ukiullu tul-
leriit majip naanerani junillu
aallartinnerani nalunaarutit
naliliinerillu Naalakkersuisu-
nut annguttarput. Tassalu
paasisat nutaanerpaat tunnga-
vigalugit Naalakkersuisut aa-
lajangernissamut tunngavis-
sinneqartarput. Tamannalu
isumaqarpunga pingaartoq.
Per Berthelsen-ip oqaatigaa
feriarsimalluni, qinnuteqar-
nissamullu inortuisimalluni.
Tamatumunnga oqaatigiin-
narsinnaavara; tamanna inuup
nammineq pilersaarusiorsin-
naaneranut tunngassuteqar-
mat. Sumiikkaluaraanniluun-
niit telefaxikkut qinnuteqar-
nermi immersugassaq pis-
sarsiarineqarsinnaavoq - soo-
runami nunap timaani ima-
luunniit maaniinnarmikkaan-
ni ajornakusoorsinnaavoq -
ingammik innuttaasut akor-
nanni kommunemi ilaasortat
pisunut malinnaanissaat ilisi-
matinneqarnissamullu periar-
fissagissaamerit ilagaat. Ilisi-
mavara feriaraluarlutik ima-
luunniit avataani kilisaam-
miikkaluarlutik qinnuteqar-
toqarsimasoq tuttutassinne-
qarlutillu.
Per Berthelsenip tuttu pis-
sanneqarsimasutut eqqartu-
gaa ilumut pissataanerpoq?
Tuttup niuata ilaa peqanngip-
pat qanoq ililluni ilumut pis-
sataasoq oqaatigineqarsinnaa-
va? Perimmi eqqartunngilaa
nalilerlugulu sooq pissatatut
isiginerlugu. Inuit aavartarsi-
masut arlaqassapput tuttumik
niuiarsimasumik naammat-
toorsisimasut. Naak aavara-
juttorsuit ilagisimanngikkalu-
arlugit nammineq takusima-
vunga tuttumik pingasuinnar-
mik niulimmik. Kingorna
niua amigaataasoq siumor-
para. Tuttu taanna niuiarsima-
voq aminilu mikkallugu naf-
faa peersimagunarlugu. Ta-
manna pivoq pisassiilluni kil-
lilersuinerit eqqarsaataan-
ngikkallarmata. Kisianni ajo-
raluartumik toqukkiartorsin-
naanngilarput ungasimmat
tarrummatigullu.
Taamaammat tuttu takusaq
pingasuinnarnik nioqalersi-
mappat imaattariaqanngilaq
pissanneqarsimassasoq.
Nammineq niuiarsimalluar-
sinnaavoq.
Tuttu pissataq imaluunniit
niuiarsimasoq naammattoo-
raanni iliuusissaq tassaavoq
oqartussanut nalunaaruteqar-
neq toqunnissaanillu akuer-
sissummik pissarsineq. Oqar-
tussat pissarsiarisinnaanngik-
kaanni tuttu pissataq ima-
luunniit akomutilik toquttari-
aqarpoq tikikkaannilu pisor-
tanut nalunaamtigalugu tun-
niullugulu. Taamatut pisat na-
linginnaasumik utoqqaat illu-
inut, napparsimmavinnut ne-
risitsisarfinnulluunniit tunni-
unneqartarput. Taamaammat
angerlamut apuukkaanni uu-
masoq toquttariaqartoq oqar-
tussanut nalunaarutigalugulu
tunniukkaanni tusatsiakkat
ingerlalemissaat annilaannga-
tigisariaqanngilaq.
Nuup Narsaani Per Berthel-
sen uppemarsaasussaqarpoq,
taamaattumik ersissutissaqan-
ngilaq toqunnissaanut, taa-
maattumik pisortat pissarsia-
risinnaanngikkaanni iliuusis-
saq taannatuaavoq.
Per Berthelsenip siunner-
suutigaa aasaanerani kiatse-
ruttomerani sapaatit akunneri
marluk tuttunniartitsisoqar-
sinnaasoq. Piffissamik killilii-
nertaa eqqarsaatigalugu eq-
qarsaat tunngaviatigut nutaa-
junngilaq. Uparuagassarta-
qanngitsoornavianngilarli.
Perilli siunnersuutaa aasami
kiatseruttornerani tuttunni-
artoqartassasoq, taanna kisiat
aallaavigissagaanni sapaatit
akunneri marluk nassaarini-
artariaqassapput qaammatini
junimi aamma julimi. Eqqar-
saatigisassallu ilagaat tuttun-
niartameq nalaatsomerinnar-
mik augustip septemberillu
qaammataannut inissinneqar-
neq ajormat. Tuttunniartame-
rup qaammatinut taakkunun-
nga inissinneqartarneranut
pissutaasut ilaginngitsuun-
ngilaat taamaalinerani tuttut
puallaruttortarmata tiggan-
nippallaannginnerisalu nali-
gisarmassuk. Kiatseruttome-
ranullu inissikkaanni tuttut
pualasuut pisarineqarnissaat
qulamarnerussaaq. Kalaallillu
tuttunniartartut - aavartartut
iluatigisartagaasa pingaartut
ilagaat tunnoq. Per Berthel-
senillu siunnersuutaa »tuaviu-
ussinipalaamik« taasariaqan-
nginnerunerpoq.
Per Berthelsenip siunnersu-
utigaa aavarsinnaanermi pif-
fissarititaq sivikillineqassa-
soq, aavallorinnerinngooq pe-
riarfissagissaarnerussamma-
ta, aammagooq tuttunik pis-
saasameq pinngitsoomeqarta-
lissalluni. Nalunaqaaq, taa-
maalluarsinnaavoq. Perip si-
unnersuutaatut iliortoqassap-
pat pilemgutsitsinermi pissa-
tat amerlanerusinnaanissaat
ilimanameruvoq, piffissaq si-
vikinnerpaaq atorlugu pisaqa-
pallannissaq anguniameqar-
tarmat pissutigalugu.
Aamma piffissami sivikit-
sumi tuttunniartitsinikkut sila
piffissap sivikitsup iluani a-
jorsimappat aavartitsinissa-
mik sivitsuinissaq kissaatigi-
neqartussaasoq qularutissaan-
ngilaq. Taamaammat Per
Berthelsen tunngavilersuu-
taatigut isumaqatiginngilara.
Immaqa sivikitsumik pif-
fissaliilluni aavamissamik si-
unnersuut pitsaasunik tun-
ngavilersorluni atomeqarsin-
naagaluarpoq, kisianni Per
Berthelsenip tunngavilersuu-
tai atorsinnaanngillat.
Paasinarpoq Nuup Kom-
munea ukioq manna tuttunni-
artitsinermi assut naammagit-
taalliorfigineqarsimasoq.
Aamma naammagittaalliuutit
ilaatigut annertungaatsiartu-
mik Nuup Kommuneata nam-
mineq Namminersomerullu-
tik Oqartussat ukioq manna
tuttunniamissamut tunngatil-
lugu aalajangersagaanik - pe-
riarfissiissutaanik atuisiman-
nginnerannik tunngaveqartut
nalunanngilaq.
Illuatungaatigut Nuup
Kommuneata periarfissiissu-
taasunik tamakkiisumik atu-
innginnera unioqqutitsinerun-
ngilaq. Paasisinnaalluarpara
pisassiissutit 838-iutillugit
Nuup Kommunea innuttaasu-
nut 13.000-iusunut makitse-
qataasussanik sapinngisamik
killiliiniarsimappat. Kisianni
soorluuna Nuup Kommunea-
ta tamanna tunngavigisiman-
ngikkaa, periarfissiissutaasul-
lu sukumiisumik misissorsi-
manngikkaat.
Paasisat malillugit Nuup
Hvert år holder Set. Georgs-
gildet tivoli i Nuuk, og hvert
år har spejderne et spejder-
hjørne bl. a. med snobrød
bagt over bål lige uden for
tivolipladsen foran Set.
Georgsgildets hus, hvor spej-
derne jo også holder til.
Sådan var det også i år,
men samtidig var der i år på
stadion grønlandske mester-
skaber i fodbold.
Disse fodboldspillere og
tilskuere havde hele ugen kla-
ret de indledende kampe i
øsende regn, nu var de kom-
met i finalerne, vejret var
fint:kun ganske let vind, lunt
og skyet, men tørt. Der var
masser af tilskuere på fjeldsi-
den, masser af mennesker i
tivoli og i løbet af lørdag ef-
termiddag 130 børn, der bag-
te hvert sit flotte snobrød over
spejdernes bål.
Til trods for enkelte klager
fra tilskuere og arrangører
over, at bålet røg, forløb lør-
dagen fredeligt. Børnene om
bålet lod som ingenting, selv-
om det larmede meget, når til-
skuerne heppede og jublede,
fodboldspillerne spillede vist
helt fint, og tilskuerne lod ik-
ke til at være væsentligt gene-
ret af bålets lette røg. De hav-
de jo heller ikke nummerere-
de pladser, men kunne frit
flytte sig lidt længere væk fra
Set. Georgsgildehuset, hvis
de kunne lugte røgen.
Søndag var vejret helt som
lørdag, men kort før klokken
14.00 ville arrangørerne af
Kommuneata ajomartorsiutaa
- tassa Danmarkimi ilinniartut
aamma makitsinermi ilaatin-
neqarsinnaanerat - kommuneni
allani ajomartorsiutaanngilaq.
Nuup Kommuneata siun-
nersuutaa - illoqutigiikkuu-
taaraluni pisassiissutissanik
makitsisamissaq - soqutigi-
narpoq. Kisiannili massakkut
piniamermik allagartaq ator-
neqalereerpoq, illoqatigiik-
kuutaaralunilu makitsisitsi-
neq atomeqalissappat makit-
sinermi qulamaameqartaria-
qarpoq illoqatigiit ilaat piniar-
tussaq piniarnermut allagarta-
qamersoq. Tamatuma suli al-
fodboldmesterskabeme abso-
lut ikke være med til at spej-
derne havde tændt bål. »Det
skal slukkes øjeblikkeligt! Det
er sundhedsfarligt for tilsku-
erne og fodboldspillerne!
Vores tøj kommer til at lugte
af røg«. Vi voksne ledere og
forældre omkring bålet prø-
vede at forklare, at bålet kun
ville ryge i begyndelsen, ind-
til vi begyndte på snobrødene
klokken 14.00 samtidig med
fodboldkampen. Vi fortalte
om alle de glade børn, der
hver netop havde æltet en stor
portion dej, og vi mente iøv-
rigt nok, at der var frisk luft
og plads til os alle, for vores
bål var ganske lille og meget
fredeligt.
Men vi kunne have sparet
os vores argumenter, for
ingen lyttede, og der var kraf-
tigt optræk til voldsomheder.
Netop som bålet var ved at
brænde til gløder, så det var
klar til snobrødsbagning, kom
den meget vrede mand tilba-
ge, og med adskillige kander
vand slukkede han vores bål.
Det bevirkede en utrolig røg
ind over tilskuerpladserne,
adskillige grædende børn, der
netop havde fået snobrødsdej
på deres pind og fuldstændig
målløse ledere og voksne, der
så hele deres arrangement bli-
ve spoleret!
Vi kunne ikke gøre andet
end at trøste børnene, smide
den fine dej ud og rydde op
efter os. Hele eftermiddagen
mens tilskuerne jublede, lar-
laffissomikkut pisarissersor-
nermik kinguneqarsinnaanera
naatsorsuutigisariaqarpoq.
Naggataagut tusagassiuuti-
tigut oqallinnerup ingerlaq-
qinnissaa neriuutigaara, kisi-
anni naammagittaalliomiaan-
narluni oqallinnermut ilan-
ngunneq siumut sammisumik
oqallinnerunngilaq. Pisaria-
qarporli oqallinneq sunniute-
qassappat aaqqiissutissanik
tunngavilersukkanik siunner-
suuteqamissaq. Per Berthel-
sen siunnersuuteqarpoq. Ta-
manna ajunngilaq. Tunngavi-
lersuutaali nalilersomeqarta-
riaqarput.
mede og fyrede blus af med
masser af røg, hver gang der
var mål, måtte vi svare på
hundredvis af spørgsmål fra
forundrede om, hvorfor de
ikke kunne bage snobrød.
Da fodboldkampene var
slut ved 17-tiden, var det for
sent for os at begynde at tæn-
de bål, for vores arrangement
var fastsat til at slutte klokken
18, når de fleste børn skal
hjem til aftensmaden.
Lørdag havde spejderne et
overskud til den slunkne kas-
se på 600 kroner søndag 0
kroner, men det betyder ikke
så meget for os, som den sto-
re skuffelse, det var at opleve,
at der åbenbart ikke er plads
til os alle, og at det åbenbart
er meget svært at være lidt
fleksible overfor andres arra-
ngementer.
Nu står vi tilbage med to
spørgsmål: Mon arrangørerne
af fodboldstævnet sørger for
at der bliver ryddet op og
samlet glasskår sammen på
fjeldsiden, hvor tilskuerne
sad, eller skal børnene til
spejdermødeme nu lege oveni
det, for de bruger den fjeldsi-
de i det daglige - det er da vist
sundhedsfarligt?
Mon der er nogle af tilsku-
erne og fodboldspillerne, der
tør at tage med familien i fjel-
det og tænde et lille bål, eller
er de bange for at det er sund-
hedsfarligt, og at deres tøj
kommer til at lugte af røg?
Er et lille bål i fjeldet
sundhedsfarligt?
Af: Lone Høgstedt, forældrerepræsentant i
gruppestyrelsen, Nuuk Gruppi, Det grønlandske
Spejderkorps
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN