Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 82 • 1996

.
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniil atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
:5 John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsJoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
: Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
AKISUSSAAFFIGINNGILARA
KONRAD STEENHOLDT PINNGITSUUNE-
RARPOQ nunatsinni atuarfilunnermut akisussaa-
sutut, oqarporlu, atuartitsivissaaleqineq iliuuseqarfi-
givallaarsinnaanagu. Nuummi innuttanik ataatsimi-
ititsinermi (takuuk qupp. 7), illoqarfimmi atuartitsi-
vissaaleqineq pillugu angajoqqaat oqalliffianni neri-
orsuuteqangaanngilaq, paasititsivorli nunatsinni
atuarfeqamerup siunissaa neriunarpallaanngitsoq.
- Uangali akisussaaffiginngilara, Konrad oqar-
poq. - Ukiup aappaa affaannaq naalakkersuisuuvu-
nga, angakkuarsinnaanngilangalu.
Konrad Steenholdt oqarpoq Nuummi ajornar-
torsiut naalakkersuisut landskarsillu kisimiillutik
iluarsisinnaanngikkaat. Kommuni akileeqataasaria-
qarpoq, kommuninillu allanit suliniutit takorusun-
naqaat. - Maannakkorpiaq 1 milliard kronit amigaa-
tigaakka, Kalaallit Nunaat tamakkerlugu atuarfmnik
iluarsaassinissanut atugassat, oqarpoq, taamaalillu-
nilu unnuup ingerlanerani utoqqatsissutissatsialak
tunngavilemiarsaralugu: tulleriaarineq. - Killeqan-
ngitsunik aningaasaateqanngilagut. Tulleriaarisari-
aqarpugut, naalakkersuisoq oqarpoq.
Tulleriaarinermi utoqatsissutit angajoqqaat paasi-
uminaatsippaat. Nuummi kulturip illussaanik 100
millioningajannik akilimmik sanatitsisoqarpoq,
illoqarfinni ilaasoqarpiartanngitsuni mittarfiliortit-
sertoqarpoq, aningaasarsiomeq eqqarsaatigalugu
isumaatsuliomerujussuit. Konrad-ilu tulleriaarine-
rup isumaanik allanngortitsiuminaanneq qimaaniar-
figaa.
Ataaserli puigorpaa.
AKISUSSAALLUNI tulleriaarineq politikerit isu-
magisassaraat. Suut tamarmik tulleriaarinerupput.
Politikki tulleriaarineruvoq - pingaartumik aningaa-
sat sunut atomeqamissaat eqqarsaatigalugit.
Taamaattumik Konrad Steenholdt politikkerillu
allat ingerlanerliortoqaraangat tulleriiaarineq utoq-
qatsissutiginiaannarsinnaanngilaat. Taakku tulleria-
arisussaapput, tulleriaarinerinermullu akisussaatin-
neqartariaqarlutik.
Nunarput tamakkerlugu atuarfmnik iluarsartuus-
sinissanut 1 milliard kronit amigaatigineqamerinut
politikerit pisuupput. Nuummi - allanilu - atuarfm-
nik pisariaqartitanik sanaartornissanut, tulleriaari-
neq patsisigalugu kultureqamermi aningaasassaa-
leqinermut politikerit akisussaapput. Suut pisari-
aqartinneqamerini naliliisinnaaneq apeqqutaavoq,
taamaattumik tulleriaarineq tunngavilersuutigalugu
sikkisaanngippalullunilu kimeqanngippallaaqaaq.
Atuarfiliomerit atuarfinnillu iluarsartuussinerit pisa-
riaqartumik kinguartinneqameri Konrad-ip tunnga-
vilersortariaqarpai suliassanut allanut kinguartinne-
qarsinnaanngitsunut pingaarnerusunut naleqqiullu-
git. Taamaaliunngilarli.
Ajomakusoorpormi. Pingaartumik angajoqqaanut
atuartuutiminnik atuarfinni inissakilliortitaasunik
ilisimannittunut. Atuartitsivissaaleqineq ajornar-
torsiutip ilaminiinnaraa. Atuartitsiviit atuartoqarpal-
laartut ikinnernik ilinniartitsisoqarlutik ingerlapput,
atuartitsivissaaleqinerlu iluarsineqanngippat sungi-
unneqaleraluttuinnassaaq. Atuarfeqarneq ajortikki-
artussaaq, ukiullu ingerlanerini sungiukkiartuinnas-
savarput, ileqquliutiinnakkallu nipaatsumik akuersi-
neqartutut nalilemeqartarput.
ATUARFEQARNERMUT pitsaasumut tunngavi-
ulluinnarpoq Kalaallit Nunaat siunissaqarluarnissaa.
Ukiuni arlalinngulersuni pisareersutut kinguarsar-
neqassanngilaq. Konrad Steenholdt-ip naalakkersu-
isullu tulleriiaarineri aallaavigalugit atuarfeqarfim-
mi ajomartorsiudnik qaangiiniamerit kinguarsame-
qartuarput, uffa pingaaruteqamera pingaartinneqar-
tussaagaluartoq, soorlu qinersisoqaleraangat taman-
na kikkut tamarmik isumaqatigiissutigisaraat.
Maannalu Konrad Steenholdt aningaasassarsiu-
lerpoq. Atuarfiliortitememi iluarsaanemilu kommu-
nit akileeqataassapput. Suliassalli tamakku lands-
karsip kisimi isumagisassarai. Kommunit allarpas-
suamik aningaasalersugassaqaiput, allaat kommunit
ilaasa akiliisinnaajunnaasutigiligaannik.
- Imannalli tulleriaarivugut atuarfeqarfik aningaa-
sassaqartinnatigu, Konrad Steenholdt-ip utoqqatsis-
sutigaa.
Paasiuminaalluni tupinnaqaaq politikerip tulleria-
arineq allanngortinneqarsinnaanngitsutut oqaatigi-
sinnaammagu, soorlu pinngitsoomani malitassaq al-
lanngortinneqarsinnaanngitsoq.
Tulleriaarineq erlinnartuutaanngilaq Konrad
Steenholdt-ip angajoqqaanut isumakuluttunut up-
pertitsiniaatigisinnaasaa. Naalakkersuisoqarfini a-
jomartorsiutigeqaa. Iluarsartuussinissanut milliardi
amigaatigaa, aningaasarpassuillu amigaatigai atuar-
feqarfik naatsorsuudgisatut ingerlalersinnaasoq pi-
lersinniarlugu, siunissatsinni inuusuttatsinnut taak-
kulu piginnaaneqamissaannut piumasaqaatitsinnut
piviusunngortitsisinnaasoq.
Atorfini akigisinnaallugu ilungersuuteqartari-
aqarpoq. Sakkortuunik piumasaqartariaqarpoq atu-
arfeqamermi immikkorluinnaq ittunik annertuunik
iliuuseqartoqamissaa siunertaralugu. Taamaaliun-
ngikkuni taaguutaannarmik naalakkersuisuussaaq,
aallussilluni iluaqutaanani.
IKKE MIT ANSVAR
KONRAD STEENHOLDT AFVISER, at han er
ansvarlig for de grønlandske skolers miserable til-
stand, og han siger, at han ikke kan gøre meget for
lokalemanglen. På et offentligt møde i Nuuk (se
side 7), hvor forældre var mødt op for at diskutere
den påtrængende mangel på undervisningslokaler i
byen, gav han ingen løfter, men afslørede, at den
grønlandske skole går en håbløs fremtid i møde.
- Men det er ikke min skyld, sagde Konrad. - Jeg
har kun siddet på landsstyremedlemmets stol i halv-
andet år, og jeg kan ikke hekse.
Konrad Steenholdt gav derefter udtryk for, at pro-
blemet i Nuuk er en opgave, som landsstyret og
landskassen ikke kan løse alene. Kommunen må
være med til at betale, og kommunale initiativer fra
de øvrige kommuner er velkomne. - Jeg mangler i
øjeblikket en hel millard kroner til renovering af
skolebygninger over hele Grønland, sagde han og
søgte dermed at begrunde aftenens forgyldte und-
skyldning: prioritering. - Vi har ikke ubegrænsede
midler til rådighed. Vi er nødt til at vælge, sagde
landsstyremedlemmet.
Forældrene havde vanskeligt ved at forstå bort-
forklaringen om prioritering. Der bliver bygget kul-
turhus i Nuuk for næsten 100 millioner, landingsba-
ner i byer med et så spinkelt passagergrundlag, at
det set fra et økonomisk synspunkt er det rene gali-
matias. Men Konrad gemte sig bag en påstand om
den eksisterende prioriterings uafvendelighed.
Han glemmer bare én ting.
ANSVARET FOR prioriteringen er politikernes.
Alt handler jo om prioritering. Politik er prioritering
- i alt fald al den politik, der handler om, hvad vi
skal bruge vore penge til.
Derfor kan Konrad Steenholdt og alle andre poli-
tikere ikke bruge prioritering som en undskyldning
for, at det går dårligt. Prioriteringen er deres egen,
og det er prioriteringen, de kan drages til ansvar for.
Når der mangler én millard til renovering af skol-
ebygninger i hele Grønland, er det altså politikernes
skyld. Når der på grund af prioritering på kulturom-
rådet ikke er penge til en påtrængende nødvendig
skolebygning i Nuuk - og andre steder - så er det
politikernes ansvar. Det handler om at vurdere, hvad
der er mest nødvendigt, og så er det fjollet at argu-
mentere med et indholdsløst argument som priorite-
ring. Konrad skal argumentere for nødvendigheden
af at udsætte skolebyggeri og skolerenoveringer i
forhold til andre påtrængende opgaver. Men det
gjorde han ikke.
Og det er også vanskeligt. I alt fald overfor et
forum af forældre, der fra sidelinien er vidne til
deres børns betrængte forhold i skolen. Lokale-
manglen er kun en del af problemet. En skole med
overfyldte klasseværelser klarer sig med færre lære-
re, og jo længere problemet med mangel på under-
visningslokaler ikke løses, jo mere norm danner
den. Skolen forringes, og som årene går, vænner vi
os til det, og vane bliver til stiltiende samtykke.
SKOLEN er en af de aller vigtigste forudsætninger
for, at det kommer til at gå godt for Grønland i frem-
tiden. Den må ikke nedprioriteres, som det er sket i
en årrække. Konrad Steenholdts og landsstyrets pri-
oritering skubber løsningen af de påtrængende skol-
eproblemer til side i stedet for i praksis at værdsæt-
te dens betydning, sådan som alle er enige om, når
det trækker op til valg.
Nu er Konrad Steenholdt ude med raslebøssen.
Kommunerne skal være med til at betale skolebyg-
geri og renoveringer. Men disse opgaver er et rent
landskasseanliggende. Kommunerne har andre
opgaver, som for fleres vedkommende er ved at tage
livet af dem.
- Men vi har nu engang prioriteret sådan, at vi
ikke har råd til skoleområdet, undskyldte Konrad
Steenholdt.
Det er ubegribeligt, at en politiker tillader sig at
bruge begrebet prioritering som noget helt uafven-
deligt, en naturlov, som det ikke kan lade sig gøre at
pille ved.
Prioritering er ikke nogen »hellig ko«, som Kon-
rad Steenholdt kan slynge i hovedet på bekymrede
forældre. Han har et kæmpestort problem med sit
landsstyreområde. Han mangler en milliard til reno-
vering og en masse penge til at etablere et skole-
væsen, som lever op til de forventninger, vi stiller til
skoleungdommen og deres formåen i fremtiden.
Det skal han sætte sin stilling ind på. Han skal slå
i bordet og sørge for, at der bliver gjort en helt
ekstraordinær indsats på skoleområdet. Ellers er han
kun landsstyremedlem af navn og ikke af gavn.
ASS./ FOTO: AG