Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 11

Nr. 82 • 1996
11
^qp'gp'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqap perorluamis-
saralua ajoqusigaavoq
Inunnik isumaginninnikkut sulineq equsoortillugu
NUUK(PM) - Naak angut 31-
inik ukioqaraluarluni allassin-
naanngilaq, annikitsuinnar-
millu atuarsinnaalluni. Qallu-
naatut atuarsinnaagaluarlu o-
qaatsit atuakkani isumassa-
qartinneq ajorpai.
Inuiaqatigiinni iluaqutaa-
sinnaanini takorloorsinnaan-
ngilaa. Imminut tatiginneqaaq
tassami inuusuttuunermi na-
laani inersimasunit perorsaa-
sinnaasunik tapersersortis-
saqarsimanngilaq. Arfineq pi-
nagsunik ukioqarluni ilaqut-
taminit avissaarpoq, ullorlu
taanna killigalugu børne-
hjemmit arlalit aqqusaartarpai
nammineersinnaalernermi tu-
ngaanut.
Ukiut ingerlaneranni assi-
giinngitsunik pinerluuteqar-
tarpoq, tamannarpiarlu peq-
qutigalugu inunnik isumagin-
nittoqarfiit qanoq iliomissar-
tik nalusarsimavaat. Artule-
raangamikku allamut inger-
lateqqiinnartarlugu.
Qanittukkut AG-mi sulisup
31-inik ukiulik Nuup eqqar-
tuussivianiittoq naammat-
toorpaa, tillissimasutut tillita-
nillu atuisimasutut eqqartuus-
saasoq. Peqquserlunnerit an-
nikitsut ukiumik ataatsimik
misilitsinnermik kinguneqar-
put.
Kiinnamigut qangarnitsa-
nik qileroqarpoq, nujai qa-
ngali killortariaqarsimagalu-
arput, atisaalu nungullarni-
kuupput assullu errugassaq-
qikkaluarlutik. Kialluunniit
arsugarinngikkaa qiviaannar-
lugu malunnarpoq.
Isai inuppalaaqaat, paninilu
sisamanik ukiulik qiviaraa-
ngamiuk taassumunnga as-
sanninera ersertarpoq.
Nammineq
meerarsiaavoq
31-inik ukiullip AG-mi suli-
sumut oqaluttuaa alianaqaaq.
Inunngorsimatsiaannarluni
ilaqutariinni arfineq-marlun-
nik meeralinni qitornarsian-
ngorpoq. Taakkunani nukar-
lersaavoq tamanillu assut qu-
jagisaalluni. Ullut arlaanni ar-
nap ilisarisimanngisaata saaf-
figalugu oqaluttuuppaa nam-
mineq anaanagigaani. Aat-
saallu qitomarsiaanini paasil-
lugu.
Nukappiaraatilluni ami qa-
tanngutinilu qanimut ilisarisi-
malernissaat kissaatiginngi-
laa, namminermi allanik ila-
qutaqarsorigami toqqissilluni
peroriartorfigisaminik.
Arfineq pingasunik ukio-
qarluni napparsimalerpoq
Nuummullu napparsimma-
vissuarmut pilatsikkiartortari-
aqalerluni. Sivisuatsiiaamik
uninngavoq, angerlartussan-
ngorlunilu paasigamiuk assut
nuannaarluni.
Nuannaamerali aliasunner-
mik nukillaajallannermillu
taarserneqarpoq paasitinneqa-
rami angerlamani Nuummi
bømehjemmimut pisinneqar-
tussanngorluni.
Toqqammavissaaruppoq
- Ajoqaaq. Ajortorujussuuvoq
ilaqutattut naatsorsuutigisan-
nut angerlarsinnaajunnaarsi-
taalluni, 31-inik ukiulik oqa-
luttuarpoq. Malunnarporlu ul-
loq manna tikillugu misigis-
sutsimigut suli artorsaatigi-
gaa. Taamani pisut eqqaallu-
git isai immatserput, kukinilu
passullugit qummut qiviar-
naveersaarluni artorsarnini
paasitikkusunngikkaluarlugu.
- Inuunera ajortunnguip-
poq, nipaatsumik oqarpoq. -
Inersimasunngoreerlunga taa-
mani pisisimasut paasiniaavi-
gisaraluarpakka, suut peqqu-
taallutik bømehjemmimut
inissitaanera paaserusukkalu-
arlugu. Ajoraluartumik qular-
naarlugu paasisaqanngilanga,
kisianni pasitsappunga anaa-
nama tiguniarsimagaluaraa-
nga.
- Allamik peqqutaasinnaa-
sumik eqqaasaqarsinnaanngi-
langa. Anaanaga assut imera-
juppoq, immaqalu tiguniar-
manga inunnik isumaginnit-
toqarfik akuliussimassaaq.
Kisianni ataatsimilluunniit
inersimasunngoraluaramalu-
unniit paasitinneqanngilan-
ga. Aamma angajoqqaarsiak-
ka aperissallugit kisigisarak-
kit.
Eqqisiviitsunngorpoq
Ilaqutaaquttamisut naatsorsu-
ussaminit nigortitaanini kil-
ligalugu meeraq naalanngit-
sunngorpoq eqqissivissaqan-
ngitsutut pissusilik.
Eqqaamavaa aqqaneq-mar-
lunnik ukioqarluni angajoq-
qaarsiaminut jullisioriartomi-
ni. Nuannisaamini eqqaama-
vaa, ullut oqitsut nuannersu-
nik ulikkaartut. - Tamarmik
qujageqaannga.
Nuummi kommunip bøme-
hjemmiutaaneeriarluni Sisi-
miunut Gertrud Rask Minde-
mut nuuppoq. Taamani aper-
sorteqqammivoq, angerlarsi-
maffimmilu killigititaasut so-
qutigissanagit. Naalannge-
qaaq. Aserorterisarpoq, tillin-
niartarluni, aallarussisarluni
allatullu pinerluuteqartarluni
assut akulikitsumik.
Sisimiuni bømehjemmimi-
itilluni kujataani savaatilinni
najugaqarnissaminik periar-
fissinneqarami nuannerunar-
tillugu angerpoq. Tassami uu-
masunik suliaqassalluni nu-
annerunarteqaa.
Oqimangemertut
ajortigaaq
Kujataani najugaqarnissani
qilanaariniarlugu assut pakat-
siffigaa. Taamani 15-inikuki-
oqarpoq aallaqqaammullu a-
jortoqanngikkaluarpoq. Ila-
qutaasup arlaata aningaasaati-
ni 300 koruunit tammaamma-
git ulloq taanna killigalugu
pissutsit ajortunngorput. A-
taatsimilluunniit nangaariara-
tik nukappiaaluk inunnik isu-
maginnittuniit inissitaq tillit-
tutut pisuutippaat, assullu atu-
garliortilerlugu.
Annikitsualunnguit pillugit
pillagaasarpoq. - Soorlu pu-
jortarsimasunga paasigaanga-
mikku cigaap nunngutaa neri-
sittarpaat.
Pissutsit ajorsiartuinnarma-
ta allatut ajomartumik 15-inik
ukiulik aallartariaqarpoq. Sis-
imiunut uterpoq tassanngaan-
niillu Aasiannut atuariartorlu-
ni kollegiami najugaqartitaal-
luni.
- Soorunami sukangasuu-
mik pineqariarlunga naala-
gaarukkama, piumasannillu
iliorsinnaanngorama paatsi-
veemppunga.
Inersimasutut assigiinngit-
sunik suliaqartaraluarpoq, ki-
sianni sivikitsuinnarmik at-
tassinnaasarpai.
- Naak ilaatigut ingerlallu-
artaraluarlunga akornuteqar-
tuaannartarpunga. Akimmif-
fissaqartarnermik. Meeqqat
atuarfiini ilinniagassanik atu-
artarnikuuvunga, kisianni taa-
maatiinnamikuuvara.
Pequsiortunngorusuk-
kaluarpoq
Nammineq misigisimavoq
ilinniagaqarsinnaanerminut
kingusinaarsimalluni. - Tas-
sami allassinnaanngilanga-
luunniit. Allassinnaalersuu-
guma pequsiortunngorniassa-
galuarpunga, kisianni immi-
nut naalakkeriarsinnaanera
annikikkami.
Ullumikkut 31-inik ukiulik
aappani qitomanilu pingasut
najugaqatigai. Meeqqami pe-
roriartorneranni ajunngitsu-
mik atugaqartissinnaanissaat
annerpaamik neriuutigaa.
Meeqqap ilaqutariinni nukarlersatut qujagisalluni
alliartorsimasup meeqanut angerlarsimaffimmut
nuutitaanini isummamigut aseruutigaa.
Det var et knæk for et otte-års barn at blive flyttet fra en
familie der holdt af ham til et liv i en døgninstitution.
Man gjorde et barn fortræd
Når de sociale systemer svigter
NUUK(PM) - Som 31-årig
kan han ikke skrive, og det
besværligt for ham at læse.
Det går helt galt, når han læs-
er dansk. Han kan nemlig
godt læse ordene, men de
giver ingen mening.
Han er ude af stand til at
forestille sig selv som en sam-
fundsnyttig borger. Selvtillid
har han så godt som intet af,
for der har ikke været nogen
voksne til at støtte og vejlede
ham igennem hans ungdom.
Han blev skilt fra sin familie
som otte-årig og har siden den
dag gået ind og ud af forskel-
lige døgninstitutioner.
Igennem tiden har han
begået forskellig småkrimina-
litet. Det har bevirket, at de
sociale myndigheder ikke har
vidst, hvad de skulle stille op
med ham, og har sendt ham
videre i systemet.
Forleden mødte AG’s med-
arbejder den 31-årige i Nuuk
kredsret, hvor han var tiltalt
for tyveri og hæleri. To
småsager der gav ham en
betinget dom på et år.
Med gamle ar i ansigtet,
lidt for langt hår, slidt tøj der
godt kunne trænge til at blive
vasket, gav han et indtryk af
en grad af forsømthed, der er
vanskellig at forestille sig.
Øjnene er der masser af
varme i, ikke mindst når han
kigger på sin fire-årige datter.
Var plejebarn
Det er en meget trist historie
den 31-årige fortæller AG’s
medarbejder. .
Han blev plejebarn hos en
famile med syv børn kort
efter han blev født. Han var
den yngste i søskendeflokken,
og var meget afholdt af både
søskende og plejeforældre.
Han var ikke klar over at han
var plejebarn, før dame en
dag kom og præsenterede sig
som hans biologiske mor.
Han havde ikke noget
ønske om at lære sin biologi-
ske familie nærmere at kende,
fordi han havde en tryg til-
værelse hos sin »rigtige«
familie.
I en alder af otte år fik han
en sygdom, der gjorde det
nødvendigt at indlægge ham
på Dronning Ingrids Hospital.
Det blev til et længerevarende
hospitalsophold, og det var en
glædens dag, da han fik at
vide, at han blev udskrevet.
Glæden blev vendt til sorg
og en følelse af fuldkommen
hjælpeløshed, da han fandt ud
af, at han ikke skulle hjem til
sin familie, men blev anbragt
på et børnehjem i Nuuk.
Rodlosheden
- Det var et frygteligt slag, at
få at vide, jeg ikke skulle
hjem til familien, fortæller
den 31-årige, og man fornem-
mer at såret fra dengang nemt
kan springe op. Hans øjne bli-
ver blanke, når han han
husker tilbage. Han kigger
koncentreret på sine negle,
bange for at kigge op. Bange
for røbe sine inderste følelser.
- Jeg fik et knæk, siger han
meget stille. - Jeg har senere
som voksen prøvet at finde ud
af, med hvilken begrundelse
jeg blev anbragt på børne-
hjem. Det er desværre ikke
lykkedes mig, men jeg har
fået en stærk formodning om,
at min biologiske mor den-
gang gjorde krav på at få mig
hjem.
- Det er den eneste forkla-
ring, jeg kan komme på. Hun
er meget alkoholiseret, og det
er der kommet en social sag
ud af. Jeg er bare aldrig ble-
vet informeret om sagens ret-
te sammenhæng. Jeg har hel-
ler ikke villet spørge min ple-
jefamile om det.
Blev en borste
Hans rødder blev kappet, og
han blev med ét alene uden
familie. Det, mener han selv,
er grunden til hans adfærd-
svanskeligheder.
Han husker en jul, hvor han
som tolv-årig fik lov til at hol-
de ferie hos sin plejefamilie.
Det står stadig for ham som
en lykkelig tid. Et lyspunkt
midt i hans triste hverdag. -
De holdt så meget af mig alle
sammen.
Efter opholdet på det kom-
munale børnehjem i Nuuk gik
turen til Gerturd Rask Minde
i Sisimiut. Det var lige efter
hans konfirmation, men han
kunne ikke holde sig indenfor
de afstukne retningslinier på
institutionerne. Der var altid
problemer med ham. Hær-
værk, tyveri, brugstyveri og
anden småkriminalitet hørte
nærmest med til dagens
orden.
Det var under et ophold på
børnehjemmet i Sisimiut, at
han fik tilbud om at tilbringe
nogen tid hos en fåreholderfa-
milie i Sydgrønland. Han syn-
tes, det lød tiltalende, fordi
han meget gerne ville arbejde
med dyr.
Mareridt
Opholdet i Sydgrønland blev
til et mareridt for den den-
gang 15-årige dreng. Der var
intet i vejen i starten, men da
et familiemedlem ikke kunne
finde sine 300 kroner vendte
bøtten fuldkommen. Helt
automatisk regnede man med,
at det var den socialt anbragte
og meget uvorne knægt, der
havde stjålet pengene og
hverdagen blev et helvede for
ham.
Afstraffelse hørte til dagens
orden. - For eksempel kunne
de finde på at få mig til at spi-
se en cigarstump, når de
opdagede jeg havde røget.
Forholdet mellem fårehol-
derfamilien og den 15-årige
dreng blev så anspændt, at det
var nødvendigt at flytte. Til-
bage til Sisimiut, og derfra til
Aasiaat, hvor han en tid boe-
de på kollegie, mens han gik i
skole.
- Det var jo klart, at det ikke
kunne gå. Der var fuldkom-
men frie forhold, og jeg gjor-
de, som det passede mig.
Som voksen har han for-
søgt med forskelligt arbejde,
men aldrig ret lang tid ad gan-
gen.
- Selv om jeg til tider kom-
mer ind i en god periode,
kommer der altid noget i
vejen. Der er mange hindrin-
ger, som skal overvindes. Jeg
har prøvet at læse folkeskole-
fag om aftenen, men det gik
ikke.
Vil gerne være møbel-
snedker
Han føler selv, det er for sent
at få en uddannelse. - Jeg kan
jo ikke engang skrive. Hvis
jeg lærte at skrive, er mit
største ønske at blive møbel-
snedker, men min selvdisci-
plin er meget ringe.
I dag bor den 31 -årige sam-
men med sin samlever og
deres tre børn i en to-værelses
lejlighed. Et af hans største
ønsker er, at han kan bidrage
med noget positivt til børne-
nes opdragelse.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV