Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 12
12 Nr. 82 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN NUUK(LRH) - Netop i denne tid er mange lærere landet over igang med at finde ud af, hvordan deres elever har det. Det sker simpelt gennem alternativ undervisning, eller projektundervisning, som Grønlands Ungdoms Fælles- råd, Sorlak, har været med til at udvikle. Undervisningsma- terialet hedder da også »Sor- lak Utiss’«. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i de unge selv og henvender sig til klas- serne fra 7. til 12. »Formålet med projektet er at give børn og unge mulig- hed for og lyst til at sige deres mening«, forklares det til lærerne i vejledningen i brug af materialet. De unge skal blandt mange andre opgaver give eksempler på, hvordan man kan se, at børn og unge har det godt i hverdagen, de skal give eksempler på, hvordan man kan se, at børn og unge ikke tri- ves i hverdagen, og de skal stil- le forslag til, hvad de mener, der skal gøres for, at børn og unge har det godt i hverdagen. Det er ikke nemme opgaver de unge stilles over for, derfor skal lærerne tage sig lid til denne projektundervisning. Processen med besvarelser af opgaverne er vigtig, men fremlæggelsen er lige så vig- tig, oplyses det til læreren. En af måderne er en fremlæggel- se kombineret med en udstil- ling af resultaterne, hvor for- ældre og andre interesserede er indbudt. Udbytte Det gøres klart, at undervis- ningen er lykkes, når eleverne synes, de har haft udbytte af at drøfte spørgsmålene, når læreren synes han har lært eleverne bedre at kende, når eleverne synes de har lært læreren bedre at kende, når resultaterne er blevet offent- liggjort gennem udstillinger, læserbreve i aviserne, gen- nem skoleavisen, eller når A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI A/S BOLIGSELSKABET INI Inissarsiorluni ALLATSISSIMANERMIK UPPERNARSAAQQINNEQ Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussu- taat malillugu, inimik tunineqassagaanni inissarsior- luni utaqqisutut allatsissimasariaqarpoq. Inuit inissarsiorlutik utaqqisutut imaluunniit nuunnis- saq kissaatigalugu, julip aallaqqaataa 1996 tikillugu, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p immikkoortortaqarfia- ni allatsissimasut, inissarsiornertik atuutsiinnarniaru- nikku inissarsiornerminnik uppernarsaaqqittussanng- orput. Malugiuk initaarniarluni utaqqisutut allattuiffiit assi- giinngitsut marluummata. Tassa initaarniarluni qin- nuteqaatinut utaqqisunik allattuiffik kiisalu nuunnis- samik kissaateqarlutik qinnuteqartunut allattuiffik. Uppernarsaaqqinneq kingusinnerpaamik oktoberip 31-iani 1996 pissaaq. INISSARSIORLUTIT UTAQQISSUTUT/NUUNNISSAMIK KISSAATE- QARLUTIT ALLATSISSIMAGUIT: • Utaqqisutut allatsissimaannarnissat uppernarsaq- qissavat. • Allagartaq akiliinermi atugassaq atorlugu 100 kr- imik akiliissaatit. • Allagartaq tigusimanngikkukku immikkoortorta- qarfimmut saaffiginnissaatit. • Allamut nuussimaguit paasissutissallu allanngorsi- mappata nalunaarutigissavatit. Allannguutit nalunaarutiginerat utaqqisutut allat- tuiffimmi normorisamut sunniuteqassaanngillat. Periarfissaqarputit: • Inimik tunineqarnissat kinguartikkallassallugu. • llloqarfinni arlalinni allatsinnissannut. • 15-ileereersimaguit inissarsiortutut allatsissallutit. • Immikkoortortaqarfimmi inissarsiornermut, utaqqi- sutut allatsissimaffimmut. uppernarsaaqqinnermul- lu tunngassutilinnik paasiniaasinnaavutit. A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI A/S BOLIGSELSKABET INI forældre og børn i fællesskab får drøftet nogle af emnerne. Til hjælp for opgaveløsnin- gerne er der udgivet en bog, hvor 11. klasser har besvaret de samme opgaver, som ele- verne får tildelt. I bogen kan eleverne hente inspiration til løsning af opgaverne. Denne bog »Det mener børn og unge i Grønland« er fyldt med spændende udtalelser og synspunkter, som burde ana- lyseres, så man får et billede af, hvordan bøm og unge har det i dagens Grønland. Undervisningsmaterialet ser meget spændende ud og bruges det rigtigt vil det sik- kert give eleverne og lærerne en lærerrig periode. Ideen er god, så det er blot at håbe, at lærerne kan leve op til for- ventningerne. hyggede sig rigtigt, for bogen var jo skrevet af, om og til hende. Jeg glæder mig til at tage den op i min undervisning, for den gør det lovligt at kom- me ind på emner såsom mis- brug og selvmord - emner som det ellers kan være svært at komme ind på i vores forja- gede problemfyldte hverdag, hvor det kan være svært at få det hele til at hænge sammen. Det er mit håb, at man bru- ger bogen som diskussions- oplæg, når man f.eks. skal igang med at udarbejde bør- ne-, familie-, ældre,- mis- brugs- og så videre politikker. Hvis vi ikke gør det, skal de unge nok selv sætte dagsorde- nen uden indblanding af voksne, og det er ikke sundt for et samfund. Jeg vil gerne ønske vore bøm og unge tillykke med bo- gen, brug den! Den er bare cool. Sorlak Utiss' Vurderingen af bogen »Det mener børn og unge i Grønland« af Tupaarnaq Abeisen, 11. klasse Jeg har deltaget i folkeskole- projektet »Sorlak Utiss’«, hvor jeg skulle løse opgaver og giv mine meninger til ken- de om forhold af betydning for bøm og unge i Grønland. Jeg var meget positiv ind- stillet overfor projektet, idet jeg mener, at det er meget vigtigt, at bøm og unge får mulighed for at komme frem med deres meninger. Såfremt bøm og unge ikke får sådanne muligheder, er der en masse aktuelle forhold mellem bøm og unge, der for- bliver ukendte for begge par- ter. Bøm og unge har oplevel- ser, som forældrene måske ikke kender til. Det kan være både dejlige og traumatiske oplevelser, som det vil være godt for både bøm og voksne at kunne dele. En del af de forhold jeg har nævnt, kan man læse sig frem til gennem ovennævnte bog. Det bedste ved denne udgi- velse er, at man har medtaget alle børnenes og de unges meninger uden at omskrive dem. I de få udgivelser, der hidtil er udgivet om bøm og unges meninger, er børnenes tilken- degivelser i reglen været om- skrevet af voksne. Det er tydeligt, at dagens bøm og unge har problemer, og når jeg siger dette, er det fordi de klart nævner deres forskellige problemer. F.eks. nævner de, at foræl- drene drikker for meget, at de ryger sig skæve, eller at de har samlivsproblemer. Det fremgår også, at børne- ne savner deres forældre, for- di forældrene arbejder for meget, at børnene er alt for meget alene, og at børnene derfor går hen og bliver ulydi- ge. Selvom en stor del af bogens indhold er rigtig god, så mener jeg, at lay-outet er uoverskueligt. Som eksempel er indholdet fra side til side alt for »rodet«. Sådanne bøger kan ikke være indbydende at læse for bøm og unge. En af de nega- tive sider er, at der ikke er far- ver på illustrationerne, hvor- for bogen ikke virker indby- dende at læse for målgruppen. Atuartitsissutit nutaat Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu qanoq issusiannik misissuinermut tunngavigineqarsinnaapput. Det nye undervisningsmateriale kunne danne grundlag for en undersøgelse af, hvordan børn og unge har det i dagens Grønland. Sorlak Utiss' Anmeldelse af bogen »Det mener børn og unge i Grønland« af Karen Møller, mor til barn i 11. klasse samt lærer Jeg har med interesse læst ovennævnte bog. I starten læste jeg som forælder til én af de unge, der har været med til at give sit besyv med, men efterhånden tog den professi- onelle rolle som undervisér af unge mennesker over. Selve formålet med projek- tet er i mine øjne en god idé. Det er altid en god idé at ind- drage berørte grupper på en aktiv måde. Det er en glædelig overra- skelse, at de temaer projektet indeholder er blevet modtaget så positivt af de unge. De har behandlet stoffet seriøst. Re- sultatet bør inddrages i alt som berører bøm og unge, da der er belyst mange forskelli- ge problemstillinger med ef- terfølgende anvisning af mu- lige problemløsninger. Det må være en guldgrube for in- teresserede politikere. Det er tydeligt, at de unge, der skal tage over, når vi ikke kan mere, er meget resultato- rienterede og ser emnerne i helheder. Som eksempel kan nævnes, at de ikke ser på mis- brug af alkohol/hash alene som et problem for misbuge- ren, men ser det i forhold til familien, og de tør sige det åbent. Som forælder har det været tankevækkende, at de unge kræver mere af os, end jeg egentlig var bevidst om. De har et større behov for at få inddraget den ældre generati- on i dagligdagen. De kræver, at vi som forældre er mere sammen med dem med fælles aktiviteter i fritiden. De kræ- ver meget mere opmærksom- hed. Det har slået mig, at de faktisk er meget mere bevid- ste om tobakkens, alkoholens og hashens dårlige sider, me- get mere end mange voksne jeg kender. Det tyder også på, at de har et stort ønske og behov for tilbagevenden til den traditionelle kernefami- lie, når de selv begynder at stifte familie. Det mest interessante ved bogen er faktisk de meget enslydende holdninger til de vitale ting i livet, og det er hvad enten man bor i en bygd eller i en storby. De unge fra bygderne har selvfølgelig nogle praktiske ønsker til at f.eks. skole, sundhedsvæsen, vandmangel o.s.v. løses hur- tigst muligt, men grundlæg- gende holdninger både i stor- byen og bygden til f.eks. mis- brug, familie, samvær, selvtil- led og selvmord er påfalden- de ens. Desuden er det interessant, at det udelukkende er de unges egne tanker, holdninger og meninger, der bruges. Jeg læste bogen igennem med min datter. Hun kunne gen- kende passager og tegninger fra skolen og glæder sig fak- tisk til bogen udkommer. Hun Bøm og forældre i undervisning Nyt undervisningsmateriale skal føre familien sammen ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.