Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 82 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Siusinaartumik pensionisiaqaler-
nissamut inuusuppallaarpoq
Arnaq 23-nik ukiulik siunissani qularalugu imminoriaraluarnermini
innorlutunngortoq
- Iterama paasillugu inuunerma sinnerani qamutit
kaassuartakkat atorlugit angalasussanngorlunga
tupannaqaaq, arnaq oqaluttuarpoq.
- Det var et kæmpechok at vågne op og få at vide, at jeg nu skal
til at tilbringe resten af mit liv i kørestol, fortæller kvinden.
NUUK(KKL) - Sioma sep-
temberimi arnaq 23-nik ukiu-
lik aapparminit sangiattumit
unatarneqarnissani pinngit-
soorniarlugu Nuummi inissiat
ilaannit quleriit pingajuannit
pissikkami qitini napivaa.
Arnaq ullumikkut qamutit
kaassuartakkat atorlugit anga-
lasarpoq, pisoqqilemissami-
nillu nakorsamit ilimasoqqu-
neqarsimanani.
Arnaq Rigshospitaliliaan-
NUUK(KKL) - I september
sidste år sprang en 23-årig
kvinde fra tredie sal i en af
boligblokkene i Nuuk for at
undgå tærsk fra sin jaloux sam-
lever, og brækkede ryggen.
Kvinden sidder i dag i kø-
restol, og kan efter lægernes
udsagn ikke forvente at få
førligheden tilbage.
Kvinden blev bragt til
Rigshospitalet, hvor hun var
indlagt i et halvt år før hun
kunne komme hjem.
- Det var et kæmpechok at
vågne op og få at vide, at jeg
nu skal til at tilbringe resten af
mit liv i kørestol, fortæller
kvinden, der ikke mener, at
tiden er inde til at få bearbej-
det sine oplevelser.
Kvinden har tidligere hen-
vendt sig til sine skiftende
sagsbehandlere på socialkon-
toret i Nuup Kommunea for
at få en telefon.
- Lige nu er det en anden
form for hjælp jeg har brug
for. Jeg er tit bange om nat-
ten. Det vil hjælpe at have en
telefon, hvis jeg skulle få brug
for øjeblikkelig hjælp.
natsinni nunanilu issittuni al-
lani USA-mi, Canada-mi
Ruslandillu ilaani inuit kræf-
tertameri pemaammik nalu-
naarsorneqarput, tassanilu
paasineqarpoq kalaallit toq-
qusaamikkut, tingummikkut,
illissamikkut, puammikkut,
sorlumikkut, torlummikkut
iggissamikkullu kræfteqaler-
nissaminnut qanittuararsuu-
sut, annikinnermillu iviangi-
mikkut, nakatsumikkut, pro-
statamikkut torlummikkullu
kræfteqalertartut. Taamak
paasissutissiivoq Kræftens
Bekæmpelse-mi kræfteqar-
nermut nalunaarsuisarfik, nu-
nat tamat suleqatigiinneranni
aqutsisuusimasoq.
Inuup sannaani paasissutis-
neqaramili angerlarnissami
tungaanut ukiup affaani unin-
ngavoq.
- Iterama paasillugu inuu-
nerma sinnerani qamutit
kaassuartakkat atorlugit anga-
lasussanngorlunga tupanna-
qaaq, arnaq oqaluttuarpoq,
misigisamilu qaangemiamis-
saanut piffissaasorinngilaa.
Arnaq siusinnerusukkut te-
lefonitaarusulluni Nuup
Kommuneani isumaginnit-
Nej til førtidspension
Kvinden får i dag efter afslag
om at få tildelt førtidspension
850 kroner i socialhjælp.
- Socialhjælpen på 850 kro-
ner hver fjortende dag skal
række til mange ting. Jeg kan
ikke få pengene til at slå til,
når jeg skal købe toiletartikler
og andre nødvendige ting.
AG: - Hvad var begrundel-
sen for at du fik afslag til at få
førtidspension ?
- Jeg fik at vide, at jeg var
for ung til at få førtidspensi-
on. Min sagsbehandler sagde,
at der var mulighed for at jeg
kan blive omskolet så jeg kan
få en kontoruddannelse.
Kvinden mener, at hun må
lære mere dansk før hun kan
starte på en kontor uddannelse.
To selvmordsforsøg
Kvinden har i det senere år
prøvet at begå selvmord to
gange ved at kvæle sig selv.
- Jeg fatter ikke, at jeg hele
tiden skal kæmpe for at få
hjælp fra det offentlige. Al-
ting er vendt op og ned i mit
tilværelse. Jeg har tit meget
sat saniatigut naliliinniarner-
mi ilanngunneqarsimapput
nerisat, tupa, atoqatigiinnermi
ileqqut kiisalu tuniluunnikkut
nappaatigineqalertartut, paa-
siniarlugu inuit inuiaqatigiillu
allat Danmarkimi, USA-mi
Canadamiulu akomanni kræf-
teriaatsit sooq taamak assi-
giinngissuteqartigisut.
Inoriaatsimik
allanngortitsinerit
puakkulu kræfteqartameq
Kræfteriaatsit assigiinngitsut
emumanartumik amerliartor-
neri paasineqartunut peqqu-
taapput, Kalaallit Nunaanni
inooriaaseq qangamut naleq-
qiullugu nunat killiit inooriaa-
siannut nuukkiartuaaginnar-
neq, imaluunniit allatut oqaa-
toqarfimmi sullissisuminut
taarserartunut saaffiginnittar-
simagaluarpoq.
- Maannakkorpiaq allatut
ikiorneqarnissannik pisaria-
qartitsivunga. Unnuakkut er-
sikulasarpunga. Ernerlunga
ikiortariaqaleraangama atu-
gassanik telefonitaaraluaruma
iluaqutaassagaluarpoq.
stærke tanker om min håbløse
fremtid. Hvad vil der ske med
mig i fremtiden.
Den unge kvinde føler, at
hun bliver dobbelt straffet
oven på den uforskyldte epis-
ode sidste år.
Nødtørftige møbler
Handicaplejligheden, som
kvinden bor i, er sparsomt
møbleret.
- Jeg har selv skaffet de få
ting jeg har. Jeg måtte selv
hænge gardinerne op, men jeg
faldt da også under forsøget
første gang. Den gamle sofa
har jeg fået af mine naboer.
Der er ingen fjernsyn i lej-
ligheden, og kvinden må købe
garn og lignende for at
beskæftige sig selv.
- Det er dyrt at skulle købe
håndarbejdsmateriale for bare
at få noget af tiden til at gå.
Det synes jeg ikke kan være
meningen.
Kvinden havde et arbejde
som bamehjælper i en af bør-
neinstitutionerne før hun
brækkede sin ryg.
tigalugu peqqittumik inooria-
atsimit peqqinnginnerusumik
inooriaatsimut ikaarsaariar-
neq.
Kalaallit nunarsuarmi pu-
ammikkut kræfteqarlertartuni
amerlanersaapput - Kalaallit
Nunaanni kræfteqartartut 36
procentii pujortamermik aal-
laaveqarput, ilisimatuut mi-
sissuisut oqarpoq, ilaatigut
misissueqataalluni nakor-
saaneq H. Storm, Cancerregi-
stret, tamatumunngalu peqqu-
taanersaavoq tupatorpallaar-
neq.
Kræfteriaatsit imigassamik
peqquteqartut - soorlu iggis-
sakkut - Kalaallit Nunaat siut-
tuuvoq.
Pensionisiaqalersinnaan-
ngilaq
Arnaq, siusinaartumik pensi-
onisiaqalernissamut qinnute-
qarsimagaluarluni itigartitaa-
simasoq ullumikkut 850 kro-
ninik ikiorsiissutisisarpoq.
- Ullut 14-ikkaarlugit 850
kronit ikiorsiissutigineqartar-
tut sorpassuamut naammat-
tusaagassaapput. Eqqiluisaar-
nissamut atugassanik pisaria-
linnillu allanik pisigaangama
aningaasat naammatsissin-
naaneq ajorpakka.
AG: - Siusinaartumik pen-
sioneqalernissamut itigartin-
neqaravit suna tunngavigine-
qarpa ?
- Inuusuppallaamerarpaan-
nga. Sullissisora oqarpoq ilin-
niaqqinnissannut periarfis-
saqartunga, taamaalillungalu
allaffimmiutut ilinniarsinnaa-
sunga.
Arnaq isumaqarpoq allaf-
fimmiutut ilinniassaguni qal-
lunaatut ilinniakkani ilasari-
aqarlugit.
Marloriarluni
imminoriaraluarpoq
Arnaq ukiuni kingullerni
marloriarluni imminut qimil-
luni imminoriaraluarsimavoq.
- Pisortanit ikiorsemeqami-
arlunga ilungersortuartaria-
qamera paasisinnaanngilara.
Inuuninni suut tamarmik al-
lanngorput. Siunissara neriu-
utissaqanngitsoq pillugu sak-
kortuunik eqqarsakulasarpu-
nga. Siunissami qanoq ilius-
saanga?
Arnaq inuusuttoq misigisi-
mavoq sioma nammineq pi-
suussutiginngisaminik aju-
toomermi saniatigut marlori-
aammik pillameqarluni.
Pequtai
pisariaqarnerinnaat
Innarluutilinnut inissiaq ar-
nap najugaqarfia pequteqarpi-
anngilaq.
N aatitartomikinneq
tupatorpallaarnerlu
Ajunngitsortaanut ilaavoq
Kalaallit Nunaanni ivianngi-
mikkut kræfteqalertartut nu-
nani killerni siuarsakkanut
naleqqiullugit affaannarmik
amerlassusillit paasineqartar-
tut. Tassani peqqutaasorine-
qarpoq naartuliaartarneq,
minnerunngitsumillu uuma-
sunik miluumasunik imarmi-
uni aalisakkanillu nerisaqar-
neq pingaaruteqarsinnaasut.
Oqaluttuarineqarportaaq, ka-
laallit - inuit - paamanik naa-
titanillu allanik nutaanik neri-
saqanngippallaamerat amer-
lasuut inalugarsuamikkut
kræfteqalertamerannut nas-
suiaataasinnaasoq.
- Pequtikka nammineq pis-
sarsiaraakka. Nammineerlu-
nga saagulersorpunga, misi-
leeqqaaminnili nakkarpunga.
Nalaasaarfitoqaq sanilinnit
pissarsiaraara.
Inaa fjernsyneqanngilaq,
arnarlu sammisassaqamiarlu-
ni nammineq nuersagassanik
assigisaanillu pisisariaqartar-
første gang er forekomsten af
kræft hos inuitter i Grønland
samt de arktiske områder af
USA, Canada og en del af
Rusland blevet registreret.
Resultatet er, at inuit har en
meget stor risiko end andre
folkeslag for at pådrage sig
kræft halsen, leveren, livmo-
deren, lungerne, næsen, svælg
og spiserøret, mens der er
mindre risiko for at pådrage
sig kræftformer i brystet, blæ-
re, prostata og struben. Oplys-
ningerne kommer fra Cancer-
registret hos Kræftens Be-
kæmpelse, der har stået i
spidsen for et internationalt
samarbejde.
Foruden genetiske forhold
har projektet vurderet forhold
som kosten, tobak, seksualva-
ner og virusinfektioner for at
prøve at forklare den store
forskel, man finder i kræft-
mønstret mellem inuitter og
de andre befolkningsgrupper i
Danmark, USA og Canada.
Leverkræft af drikkeri
Når der konstateres en alar-
merende tendens til stigende
forekomster af forskellige
kræftformer, hænger det sam-
men med forandringerne i
leveforholdene i Grønland fra
den traditionelle til en mere
poq.
- Assassornissamut atugas-
sat susassaqamiutissakka pi-
siarigaangakkit akisoqaat.
Uangalu taamaattussaasorin-
ngilara.
Amap qitini napinngikkal-
laramiuk meeqqeriviit ilaanni
ikiortitut atorfeqarsimavoq.
vestlig form, eller sagt på en
anden måde fra en mere til en
mindre sund måde at leve på.
Grønlænderne har en af
verdens højeste forekomster
af lungekræft - 36 procent af
alle kræfttilfældene i Grøn-
land skyldes rygning, siger
forskerne bag undersøgelsen,
der blandt andet tæller over-
læge H. Storm, Cancerregi-
stret, og det hænger igen sam-
men med et meget stort to-
baksforbrug.
Ved kræftformer, der kan
føres tilbage til drikkeri - for
eksempel spiserørskræft - har
Grønland en førerposition.
For lidt frisk frugt og for
mange røgvarer
Til den positive side hører, at
der kun konstateres halvt så
mange tilfælde af brystkræft i
Grønland som i de industriali-
serede lande i vesten. Her pe-
ges på, at tidlige graviditeter
og ikke mindst kosten i form
af havpattedyr og fisk kan
være af betydning. Samtidig
fortæller man, at inuits lave
forbrug af frisk frugt og
grøntsager kan forklare en høj
forekomst af kræft i tyktar-
men. Et stort forbrug af salte-
de og røgede fødevarer menes
at være årsagen til kræft i ma-
ven.
For ung til førtidspension
23-årig invalideret kvinde forsøgt selvmord i håbløshed
over sin fremtid
Kræftemerit emumanartumik amerlisut
Nunatsinni nunanilu issittuni allani inuit kræftertarneri pernaammik
nalunaarsorneqartut
NUNATSINNIT (ark) Nu-
Alarmerende
stigning i flere
kræftformer
Første registrering af forekomsten af
kræft hos inuitter i Grønland og
andre arktiske områder
HELE LANDET (ark) For