Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 7

Nr. 82 • 1996
7
^taag'q&c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Pisuussutiginngilara,
Konrad Steenholdt oqarpoq
- Tulleriiaarinissaq apeqqutaavoq, naalakkersuisunut ilaasortaq oqarpoq
akisussaajumananilu
NUUK(JB) - Kangillinnguit
Atuarfiata immikkoortuata
aappaa 1999-imi atuarneq
aallartippat naammasseriis-
saaq. Immaqa! Sisamanngor-
nermi Nuummi Ukaliusap
atuarfiani innuttaasunut ataat-
simiitsitsisoqarmat qulamaa-
tsumik neriorsuisoqanngilaq.
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt aningaa-
sanik paarsilluarpoq oqarluni-
lu 1997-imut aningaasanut i-
natsisissani aningaasanik pis-
sarsisoqarsinnaanngitsoq. Su-
liarineqamissaa taamaalilluni
aatsaat 1998-imi aallartissin-
naavoq, taamaattumillu qular-
narluinnarpoq sanaartugaq
1999-imi augustimi naam-
massineqariissanersoq.
Tulleriiaarinissat apeqqu-
taapput, Konrad Steenholdtip
unnuup ingerlanerani arlaleri-
arluni uterpaa, soorlulu pui-
goraa, tulleriiaarineq politike-
rit akisussaaffigigaat. Ajor-
nartorsiutillu nammineq aki-
sussaaffiginngilai, naalakker-
suisunut ilaasortaq oqarpoq. -
Naalakkersuisunngunngik-
kallaramali atuartitsivissaa-
leqineq ilisimaneqarpoq, o-
qarpoq.
Angajoqqaat ilaat oqarpoq,
eqqumiiginartoq atuartitsivis-
saaleqineq sivisuumik nalun-
nginneqarsimagaluarluni iliu-
useqarfigineqarsimanngim-
mat. - Sooq kulturip illussar-
suanik sanasoqarpa illoqar-
fimmi atuarfissaaleqisoqar-
toq?
Konrad Steenholdt aamma
Laannguaq Lynge tamarmik
akipput, kulturip illussaa al-
larluinnaasoq, aningaasanillu
akuersissutit marluk taakku
imminnut attuumassuteqan-
ngitsut.
Angajoqqaat tamanna paa-
siuminaatsippaat, tulleriiaari-
sameq unnuk taanna pingaar-
nertut oqallisigineqarmat.
Ataatsimiititaliaq
Ataatsimiisitsisut tamatumin-
nga suliarinnittunik aggersaa-
simapput. Tassaapput ani-
ngaasaqarnermut ataatsimiiti-
taliami siulittaasoq Michael
Petersen, isumaqartoq naalak-
kersuisut kommunilu 1997-
imut aningaasanik pissarsi-
sinnaassasut, borgmesterip
tullia Kista Lynge Høegh,
Nuup Kommunea, naalakker-
suisunut ilaasortaq Konrad
Steenholdt, Nuummi ilinniar-
titaanermut kultureqarner-
mullu ataatsimiititaliami siu-
littaasoq Laannguaq Lynge,
aamma Mia Nielsen, ataatsi-
miititaliami sulinasuartussa-
mi angajoqqaanut sinniisaa-
soq, aasarli atuarunnaartoqar-
mat ajomartorsiummik misis-
sueqqissaartoq, atuarfinni pit-
saanerusunik atugassaqarti-
taaneq pillugu piumasaqarta-
qattaarnermigut unnuup i-
ngerlanerani ersaattaanneqar-
luartaqattaartoq.
Konrad Steenholdt nassu-
erpoq ataatsimiititaliap sulia-
anit sunnerteqaluni. Ataatsi-
miititaliaq isummerpoq atuar-
ftk kingusinnerpaamik 1999-
imi atulinngippat tamanna er-
siutaassasoq naalakkersuisu-
nut ilaasortap naalakkersuiso-
qarfini aqussinnaanngikkaa.
- Taakku suliaat pitsaasu-
mik naammassivoq, Konrad
Steenholdt oqarpoq, taannalu
unnuup ingerlanerani ataatsi-
miititaliap suliaanut inner-
suussisaqattaartuartoq, ajor-
nartorsiummut iluarsissutigi-
niartutullusooq.
Angajoqqaalli apeqquti-
minnik naammaginartumik
akissuteqarfigineqanngillat.
Ataatsip paaserusuppaa naa-
lakkersuisunut ilaasortaq Ka-
laallit Nunaat tamaat eqqar-
saatigalugu ajornartorsium-
mut qaangiiniamissamut qa-
noq iliuuseqarniarnersoq.
Nuummi taamaattoqartillugu
allanimitaava qanoq issava.
Konrad Steenholdtip aperi-
soq emumaqqunngilaa arlale-
riarluni oqarluni naalakkersu-
isut pilersaarutinik suliaqar-
tut, ukiunut 50-inut atuuttus-
sanik. Tamanna angajoqqaa-
nut toqqississutaanngilaq, qa-
noq ilillunimi ukiunut 50-inut
pilersaarusiortoqarsinnaava
ukiunut marlunnut atuuttussat
paatsiveqartinngikkaanni.
Ukiut marlussuit
tulliuttut
Unnummi apeqqutit tassa
aappaat. Ukiuni tulliuttuni
marlussunni meeqqat atuarti-
taanerminni qanoq issappat,
atuartitsivissaaleqinerujus-
suup akornusersimassappat-
sik, naaffeqanngitsumillu atu-
arfinnit atuarfmnut nuttartu-
assagunik.
Laannguaq Lynge eqqar-
saatiminik saqqummiussivoq,
ataatsimiinnerup nalunaaqut-
tap akunnerini pingasuni i-
ngerlareersup taamaatinngin-
nerani. Oqarpoq tamanna ma-
lartaalluni suliniutiginiarlugu,
isumaqarlunilu Kangillinngu-
it atuarfiata eqqaani atuarfiu-
gallartumik pilersitsisoqarsin-
naassagaluartoq. Maannak-
korpiarli ajomartorsiutigisap
aaqqinneqarnissaa Konrad
Steenholdtip sulinasuartussa-
mik ataatsimiititaliaanit paa-
siniaaffigineqassaaq, sulia-
mik ingerlatitseqqinniarlutik
qinnuteqarsimasunit.
Konrad Steenholdt ataatsi-
miinnerup nalaani arlaleriar-
luni oqarpoq ajomartorsiuti-
nik qaangiiniamissami kom-
munit peqataasariaqartut.
- Ullumikkut milliard kro-
nit amigaatigaakka nunatsinni
atuarfiit nutarterneqarnis-
saannut, Konrad Steenholdt
oqarpoq, soorlulu Nuummi
ajomartorsiut atugarissaaru-
sunnermik aallaaveqartutut
taarusukkaa.
Tusarnaat pakatsisut
Angajoqqaat taamaanngin-
nerarpaat. Oqartoqarpoq nuna
tamakkerlugu pitsaanngitsu-
nik atugassaqartitsineq utoq-
qatsissutaasariaqanngitsoq a-
jornartorsiutit iluarsineqan-
nginnerinut.
Kista Lynge Høegh-ip er-
seqqissarpaa Nuummi atua-
lertartussanut ilimasaarutit ta-
kutitsisut Kangillinnguit atu-
arfiat ataavartumik aaqqissu-
taasinnaanngitsoq, tamaal-
laalli maannakkorpiaq pisari-
aqartitanut aaqqiigallamerin-
naasoq.
Ataatsimiinneq naammas-
simmat angajoqqaat toqqissi-
allassimanatik angerlarput,
paarlattuanik isumakulunner-
uliinnarput. Nuna tamakker-
lugu atuartitsivissaaleqineq a-
jorluinnarpoq, qanittukkullu
qaangerneqarsinnaagunarna-
ni. Oqaatigiuminaappoq uki-
unut 50-inut pilersaarusior-
nerit, Konrad Steenholdtip
eqqartugaasa, ingerlanerini
iluatsitsisoqassanersoq.
Angajoqqaallu ilaat oqar-
poq atuartitsivissat maannak-
korpiaq pisariaqartinneqartut.
- Inersimasunut ukiut marlus-
suit paasiuminartarput, meeq-
qanulli inuunerisa sinnerinut
tunngaviulluinnartarlutik.
Sisamanngornermi
innuttaasunik
ataatsimiititsisoqarmat
pisortat sinniisaat
neriorsuuteqanngillat.
Fra det offentlige møde
torsdag aften, hvor
offentlighedens
repræsentanter i panelet
ikke gav løfter.
- Det er ikke min skyld,
siger Konrad Steenholdt
- Det er et spørgmsål om prioriteriing, siger landsstyremedlemmet og
fralægger sig ansvaret
NUUK(JB) - Kangillinnguit-
skolens anden etape står fær-
dig ved skoleårets start i
1999. Måske! For der blev
ikke givet nogle overbevisen-
de løfter på det offentlige
møde på Ukaliussaq-skolen i
Nuuk i torsdags. Landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt
sidder godt og solidt på pen-
gekassen og siger, at der ikke
kan skaffes penge på finans-
loven for 1997. Projekterin-
gen kan altså ikke starte før
1998, og derfor er det alt an-
det end sikkert, at byggeriet
står klar til august 1999.
Det er et spørgsmål om pri-
oritering, gentog Konrad
Steenholdt utallige gange i
løbet af aftenen og så øjen-
synligt helt bort fra, at det net-
op er prioriteringen, politiker-
ne skal stå til regnskab for.
Og så er problemerne i virke-
ligheden slet ikke hans
ansvar, sagde landsstyremed-
lemmet. - Manglen på under-
visningslokaler var kendt
længe før min tid, sagde han.
En af forældrene undrede
sig over, at problemet har
været kendt så længe, uden at
der er gjort noget for at skaffe
lokale-kapacitet. - Hvorfor
bygger man et kæmpestort
kulturhus, når man mangler
skoler i byen?
Både Konrad Steenholdt og
Laanguaq Lynge svarede, at
et kulturhus er noget helt
andet, og de to bevillinger
ikke har noget med hinanden
at gøre,
Det havde forældrene svært
ved at forstå, når nøgleordet i
aftenens debat var priorite-
ring.
Udvalget fortsætter
Mødearrangørerne havde
arrangeret sig med et panel af
folk, der har med sagen at
gøre. Det bestod af forman-
den for finansudvalget,
Michael Petersen, der nok
mente, at landsstyret og kom-
munen kunne finde penge i
1997, viceborgmester Kista
Lynge Høegh, Nuup Kom-
munea, landsstyremedlem
Konrad Steenholdt, forman-
den for skole- og kultur i
Nuuk, Laanguaq Lynge, og
Mia Nielsen, der som foræl-
drerepræsentant i det hurtigt
arbejdende udvalg, der siden
sommerferien har analyseret
problemet, fik megen applaus
i aftenens løb for sine krav
om gode skoleforhold.
Dette udvalgs arbejde har
gjort et stort indtryk på Kon-
rad Steenholdt, indrømmede
han. Udvalget har nemlig
givet udtryk for, at hvis ikke
skolen kommer i gang senest
fra skoleårets start i 1999, må
det tages som udtryk for, at
landsstyremedlemmet ikke
kan styre sit område.
- Det er et positivt og godt
arbejdsresultat, sagde Konrad
Steenholdt, som i øvrigt afte-
nen igennem henviste til
udvalget, som om det var løs-
ningen på alle problemer.
Men forældrene fik ikke
noget tilfredsstillende svar på
de spørgsmål, der blev frem-
sat. Én ville vide, hvad lands-
styremedlemmet har tænkt
sig at gøre for at løse proble-
merne overordnet for hele
Grønland. For hvordan står
det ikke til andre steder, når
alt sejler i Nuuk.
Konrad Steenholdt berolige
spørgeren med gentagne gan-
ge at sige, at landsstyret arbej-
de med en planlægning, der
går 50 år frem i tiden. Det
beroligede ikke forældrene,
for hvordan skal man plan-
lægge 50 år frem, når man ik-
ke kan overskue de næste par
år?
Det næste par år
Og det var et andet af afte-
nens spørgsmål. Hvordan skal
børnene undervises de næste
par år, hvor en umulig loka-
lesituation spænder ben for
dem og tvinger dem til at flyt-
te fra skole til skole i én uen-
delighed?
Det nåede Laanguaq Lynge
at lufte nogle tanker om,
inden det tre timer lange
mødes afslutning. Hun sagde,
at det skal der arbejdes hård-
nakket på og mente blandt
andet, at der måtte kunne op-
rettes en interimskole i nær-
heden af Kangillinguit-sko-
len. Arbejdet med at finde en
løsning på det helt akutte pro-
blem skal imidlertid først og
fremmest foregå i Konrad
Steenholdts ad hoc-udvalg,
der selv har bedt om at
fortsætte arbejdet.
Konrad Steenholdt gav
mange gange under mødet
udtryk for, at kommunerne
må være med til at løse pro-
blemerne.
- Jeg står i dag og mangler
en helt milliard kroner bare til
at renovere de eksisterende
grønlandske skoler for, sagde
Konrad Steenholdt og antyde-
de hermed, at problemet i
Nuuk er et luksusproblem.
Skuffede tilhørere
Men det mener forældrene
ikke, det er. Der blev givet
udtryk for, at dårlige forhold
overalt i Grønland ikke kan
være en undskyldning for, at
problemerne ikke bliver løst.
Samtidig blev det fra Kista
Lynge Høegh understreget, at
pronogseme for elev-tallet i
Nuuk viser, at Kangillinnguit-
skolen ikke er en varig løs-
ning, men at den i virkelighe-
den kun lapper hullerne på det
nuværende behov.
Det var ikke et forløst, men
snarere fortvivlet forældre-
publikum, der gik hjem efter
mødet. Lokalesituationen
overalt i landet er så håbløs, at
en løsning næppe findes i
overskuelig tid. Om det lyk-
kes indenfor den 50-års plan-
lægning, Konrad Steenholdt
taler om, står hen i det uvisse.
Men det er nu, der er brug
for undervisningslokaler, sag-
de en af forældrene. - For os
voksne er et par år til at over-
skue, men for børnene er de
grundlæggende for resten af
livet.
ASS J FOTO: AG