Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 16

16
Nr. 82 • 1996
Atuarfinni siuleisuisut
nukittusariaqarput
É/É
GRØNLANDSPOSTEN
All. Laurits Bloch, skolenævnimi ilaasortatut
siulittaasutullut angajoqqaat toqqagaat, Tasiilaq
DEBAT
1980-imili skolenævneqaler-
pugut, tamatumalu kingorna
ataatsimiinnemi tamani sko-
leinspektøri lærerrådimit siu-
littaasumit tullersomeqartoq,
atuarfinni pisunik tamanik ili-
simaarinnilluarlutik oqaluttut
tusaajuartariaqalerpagut. Ua-
gut angajoqqaanut qinigaallu-
ta ataatsimeeqataasugut o-
qaatsit paasisimanngisagut
naammattoortuartarpagut,
taamaalillutalu »pissutsit o-
qallisigineqarnerinut« peqa-
taanissatsinnut periarfissaa-
ruttarluta. »Meeqqallu atuar-
fini« paarsisut »inuinnaat«
qanorluunniit ajornartorsiu-
titsinnik saqqummiussigalu-
arutta atuarfimmi pisortamit
lærerrådimulluunniit ilaasor-
tamit nipangersinneqartarpu-
gut.
Soorunami »sulianik aggu-
aasseriaaseq« aamma »sapaa-
tip akunneranut sulinissamut
pilersaarut« (=skemat) skole-
nævninut saqqummiunneqar-
tarput. Kisianni arlaannaata-
luunniit oqaatigineq ajorpaa
qanoq isikkoqamissaanut
skolenævni akisussaaffeqar-
toq - sunniuteqarfiginngillu-
innakkaminut.
Skolenævni - kommunal-
bestyrelsi (inatsisit naapertor-
lugit Namminersomerullutik
Oqartussat akisussaaffiannik
isumaginnittoq) aamma kul-
tureqarnermut atuartitaaner-
mullu ataatsimiititaliaq sin-
nerlugu - akisussaavoq atuar-
fimmik nakkutilliissalluni,
suliffeqarfinnilu ulluinnarni
pisunik tamanik akuersisas-
salluni! Skolenævnit massak-
kumuttaaq kisimiilluni oqar-
tussaasuni pisinnaatitaavoq
meeqqat atuarfianni pingaar-
nersat suunersut aalajanger-
sassallugit: Klassini ilinniar-
titsisut meeqqanik suleqate-
qarneranni susoqartassava!
Kultureqamermut atuartitaa-
nermullu ataatsimiititaliat
kommunalbestyrelsilluunniit
ulluinnarni sulinermut pi-
ngaarutilimmut tamatumun-
nga akuleruttussaatitaanngil-
lat - tamanna tamakkerluni
ilinniartitsisut, aqutsisut sko-
lenævnillu akisussaaffigillu-
innarmassuk.
Kisianni angajoqqaat sin-
niisaannik - ulluinnarni anga-
joqqaanik atuartuutilinnik al-
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Genbekræftelse
AF BOLIGANSØGNINGER
Ifølge landstingsforordning om leje af boliger, skal
man være skrevet op på en boligventeliste for at få til-
delt en bolig. Personer, som er blevet skrevet op på
A/S Boligselskabet INI's boligventeliste eller ønske-
venteliste før 1. juli 1996 skal genbekræfte deres boli-
gansøgninger, såfremt de ønsker at deres boligansøg-
ninger fortsat skal være gældende.
Bemærk at der er to forskellige ventelister. En almin-
delig venteliste på ansøgninger om boliger og en ven-
teliste på ansøgninger om ønskeflytninger.
Genbekræftelsen skal ske senest den 31. oktober
1996.
Hvis du er skrevet op på boligventelisten/ønskevente-
LISTEN SKAL DU:
• Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten.
• Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og ind-
betale 100 kr.
•Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet, hen-
vende dig til filialkontoret.
•Meddele eventuelle adresseændringer m.m.
Du bibeholder dit nummer på ventelisten.
DU HAR MULIGHED FOR AT:
• Berostille din ansøgning.
• Blive skrevet op i flere byer.
• Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er fyldt
15 år.
•Søge yderligere oplysninger om boligansøgninger,
ventelister og bekræftelser på filialkontoret.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
taaneqartut pinavianngillat.
Nunatta asasatta innuttaa-
sunit aqunneqartup, peroriar-
tortunut akisussaaffillip mee-
rartatta pingajorarterutaat a-
taatsit marlulluunniit pisar-
nermisut siunissaarullugit
»nakkaaginnartassanngippa-
git« atuarfinni siulersuisun-
ngortartussat assigiinnginner-
usunik ilaasortalersortariaqar-
pagut, naalakkersuisut oqalli-
sissiamilu »sulisutut« taak-
kartomeqartut kisiisa pinna-
git-
Siulersuisunissaaq meeqqat
atuarfiini ilinniartitsisut »a-
ngajoqqaallu qulamaveeqqu-
tit« kisimik ilaasortaassan-
ngillat. Qulakkeertariaqar-
poq, atuarfinni siulersuisunut
inuussutissarsiutinik ingerla-
tallit, inuussutissarsiutinik i-
linniarnerni sinniisut, kom-
munini politikerit allalluun-
niit paasisimasallit ilanngul-
lutik ilaasortanngortarnissaat.
Af Laurits Bloch, forældrevalgt skolenævnsmedlem og -
formand, Tasiilaq
Nu har vi fra 1980 haft vore
skolenævn, der i alle møderne
siden har måttet høre på en
skoleinspektør sekunderet af
en lærerrådsformand, der
begge var specialister i alt,
som rørte sig i skolen. Vi,
forældrevalgte mødte så man-
ge fagudtryk og indforståede
begreb, at det fratog os mulig-
heden for »at kunne snake
med om tingene«. Og ligegyl-
digt hvilket problem vi som
»folkelige« vogtere over »fol-
keskolen« måtte komme frem
med, så blev det simpelthen
snakket ihjel af skolelederen
eller lærerrådsformanden.
Selvfølgelig fik skolenæv-
nene forelagt både »princip-
per for arbejdsfordelingen«
og den »ugentlige arbejds-
plan« (=skemaeme). Men der
Tanker omkring
lufthavn i Qaqortoq
Af: Paulus Broberg, Narsaq
Det er ikke fordi jeg er borger
i Narsaq, at jeg er imod luft-
havnsbyggeri i Qaqortoq.
Min modstand går mere ud
på, at terrænnet ikke er egnet
til lufthavnsbyggeri.
Alene vejbyggeriet vil
koste omkring 65 millioner
kroner, hvis man ville fasthol-
de placeringen af lufthavnen.
Dertil kommer, at vejen skal
anlægges i et terræn med stej-
le fjeldsider, der går lodret
ned til vandet. Det tror jeg vil
bevirke, at vejen vil være luk-
ket flere gange om vinteren
på grund af fare for sneskred.
Hvis man ikke vil bruge den-
ne løsning, bliver det nødven-
digt med tuneller gennem
fjeldene. Hvad kommer det
ikke til at koste?
Derfor er det klogt ikke at
anlægge en lufthavn nord for
Qaqortoq.
var absolut ikke nogen, der
nævnte noget om, at man som
skolenævn havde noget
ansvar - og slet ikke indfly-
delse på - hvordan det så ud.
Ord som »beslutte« noget
herom var ganske fremmede.
Skolenævnene har ansvar
for - på både kommunalbesty-
relsens (der ugentligt efter
lovgivningen varetog hjem-
mestyrets ansvar herfor) og
kultur- og undervisningsud-
valgens vegne - at føre tilsyn
med skolen og godkende hele
den daglige aktivitet i virk-
somheden! Skolenævnene har
hidtil også været den eneste
instans, der har haft hjemmel
til at gå ind i, hvad der er det
aller væsentligste i folkesko-
len: Hvad sker der i klassen i
lærerens samarbejde med ele-
verne? Hverken kultur- og
undervisningsudvalgene eller
kommunalbestyrelserne har
haft adgang til at blande sig i
denne helt afgørende daglige
funktion i virksomheden - det
har fuldt og helt været over-
ladt lærerne, lederne og sko-
lenævnene.
Men hver gang, en foræl-
drerepræsentant - efter alle de
impulser, som han fik gen-
nem den daglige kontakt med
andre skolebørns-forældre -
f.eks. spurgte i skolenævnet,
om børnene nu lærte det, som
de skulle i skolen, har det ikke
været muligt at rejse en debat
herom. Alle sådanne spørgs-
mål er gennem årene opfattet
så negativt, at forsøg på debat
uden for den professionelle
underviserkreds er tromlet
ned af lærerne, ledere og
landsstyreområdet. Var denne
»nedtromling« lidt besværlig,
kunne den altid mases igen-
nem med lidt trusler, hvor
man gjorde børnene til
gidsler.
Nu skal vi have skolebesty-
relser, der endda skal have
større kompetence. Skolebe-
styrelserne skal - efter lands-
styrets tilkendegivelser - sam-
mensættes af elever, forældre
og lærere! Hvem i det forum
suppleret med en skoleleder
eller inspektør vil få indfly-
delsen? Ihvertfald ikke »bru-
gerne« som det overordnede
slogan for styrelsesreformen
lancerer.
Hvis vort elskede formelt
folkestyret Grønland med et
erklæret ansvar for de opvok-
sende generationer skal und-
gå, at der fortsat skal tabes
mellem en og to tredjedele af
vore børn, der lukkes ud af et
folkeskoleforløb og »tabes på
gulvet« uden fremtidsmulig-
heder, så skal der vitterligt
satses på, at de kommende
skolebestyrelser sammensæt-
tes meget bredere, end det
som landsstyret og det »fag-
folk« i alt det fine debatmate-
riale har lagt op til.
Der skal simpelthen også
andre end folkeskolelærere
og »gidsels-forældre« ind i de
kommende skolebestyrelser.
Der må sikres, at erhvervs-
folk, erhvervsuddannelsesre-
præsentanter, kommunalpoli-
tikere eller andre, med den
fornødne indsigt og personli-
ge gennemslagskraft får ad-
gang til repræsentation i sko-
lebestyrelserne.
lanik attaveqartarnermini
paasisani naapertorlugit - sko-
lenævnimi aperigaangami
meeqqat atuarfimmi ilinnia-
gassatik ilikkartameraat oqal-
littoqarnissaa ajornartarpoq.
Apeqqutit taamaattut ukiut
ingerlanerini ajortutut isigine-
qartarput, taamaammallu atu-
arfiup avataniittut tamarmik
oqallinnissaat ilinniartitsisu-
nit, pisortanit naalakkersoqar-
fimmillu mattulluinnameqar-
tarluni. »Mattussisarneq«
ajornakusoortinneqaraangami
meeqqat qularnaveeqqutiga-
lugit qunusaarilaaraanni iluat-
sitsisoqartaraaq.
Massakkut oqartussaaffe-
qartitaanerusunik atuarfinni
siulersuisoqartaalerpugut. Si-
ulersuisut - naalakkersuisunit
akuerineqarlutik - atuartunik,
angajoqqaanik ilinniartitsisu-
nillu ilaasortaqassapput! Tas-
sanimita arlaat atuarfiup pi-
sortaanit inspektørimillu ta-
persemeqarluni sunniuteqar-
nerussava? »Atuisartutut«
lnuussuttuaqqat atuartut annaassanngikkutsigit angajoqqaat sunniuteqarnerusariaqarput.
Hvis vi ikke skal tabe skoleungdommen »på gulvet«, skal forældrene have større indflydelse.
Skolebestyrelser
skal være stærke
ASSi FOTO: KNUD JOSEFSEN