Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 22.10.1996, Blaðsíða 16
16 Nr. 82 • 1996 Atuarfinni siuleisuisut nukittusariaqarput É/É GRØNLANDSPOSTEN All. Laurits Bloch, skolenævnimi ilaasortatut siulittaasutullut angajoqqaat toqqagaat, Tasiilaq DEBAT 1980-imili skolenævneqaler- pugut, tamatumalu kingorna ataatsimiinnemi tamani sko- leinspektøri lærerrådimit siu- littaasumit tullersomeqartoq, atuarfinni pisunik tamanik ili- simaarinnilluarlutik oqaluttut tusaajuartariaqalerpagut. Ua- gut angajoqqaanut qinigaallu- ta ataatsimeeqataasugut o- qaatsit paasisimanngisagut naammattoortuartarpagut, taamaalillutalu »pissutsit o- qallisigineqarnerinut« peqa- taanissatsinnut periarfissaa- ruttarluta. »Meeqqallu atuar- fini« paarsisut »inuinnaat« qanorluunniit ajornartorsiu- titsinnik saqqummiussigalu- arutta atuarfimmi pisortamit lærerrådimulluunniit ilaasor- tamit nipangersinneqartarpu- gut. Soorunami »sulianik aggu- aasseriaaseq« aamma »sapaa- tip akunneranut sulinissamut pilersaarut« (=skemat) skole- nævninut saqqummiunneqar- tarput. Kisianni arlaannaata- luunniit oqaatigineq ajorpaa qanoq isikkoqamissaanut skolenævni akisussaaffeqar- toq - sunniuteqarfiginngillu- innakkaminut. Skolenævni - kommunal- bestyrelsi (inatsisit naapertor- lugit Namminersomerullutik Oqartussat akisussaaffiannik isumaginnittoq) aamma kul- tureqarnermut atuartitaaner- mullu ataatsimiititaliaq sin- nerlugu - akisussaavoq atuar- fimmik nakkutilliissalluni, suliffeqarfinnilu ulluinnarni pisunik tamanik akuersisas- salluni! Skolenævnit massak- kumuttaaq kisimiilluni oqar- tussaasuni pisinnaatitaavoq meeqqat atuarfianni pingaar- nersat suunersut aalajanger- sassallugit: Klassini ilinniar- titsisut meeqqanik suleqate- qarneranni susoqartassava! Kultureqamermut atuartitaa- nermullu ataatsimiititaliat kommunalbestyrelsilluunniit ulluinnarni sulinermut pi- ngaarutilimmut tamatumun- nga akuleruttussaatitaanngil- lat - tamanna tamakkerluni ilinniartitsisut, aqutsisut sko- lenævnillu akisussaaffigillu- innarmassuk. Kisianni angajoqqaat sin- niisaannik - ulluinnarni anga- joqqaanik atuartuutilinnik al- A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI A/S BOLIGSELSKABET INI Genbekræftelse AF BOLIGANSØGNINGER Ifølge landstingsforordning om leje af boliger, skal man være skrevet op på en boligventeliste for at få til- delt en bolig. Personer, som er blevet skrevet op på A/S Boligselskabet INI's boligventeliste eller ønske- venteliste før 1. juli 1996 skal genbekræfte deres boli- gansøgninger, såfremt de ønsker at deres boligansøg- ninger fortsat skal være gældende. Bemærk at der er to forskellige ventelister. En almin- delig venteliste på ansøgninger om boliger og en ven- teliste på ansøgninger om ønskeflytninger. Genbekræftelsen skal ske senest den 31. oktober 1996. Hvis du er skrevet op på boligventelisten/ønskevente- LISTEN SKAL DU: • Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten. • Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og ind- betale 100 kr. •Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet, hen- vende dig til filialkontoret. •Meddele eventuelle adresseændringer m.m. Du bibeholder dit nummer på ventelisten. DU HAR MULIGHED FOR AT: • Berostille din ansøgning. • Blive skrevet op i flere byer. • Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er fyldt 15 år. •Søge yderligere oplysninger om boligansøgninger, ventelister og bekræftelser på filialkontoret. A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI A/S BOLIGSELSKABET INI taaneqartut pinavianngillat. Nunatta asasatta innuttaa- sunit aqunneqartup, peroriar- tortunut akisussaaffillip mee- rartatta pingajorarterutaat a- taatsit marlulluunniit pisar- nermisut siunissaarullugit »nakkaaginnartassanngippa- git« atuarfinni siulersuisun- ngortartussat assigiinnginner- usunik ilaasortalersortariaqar- pagut, naalakkersuisut oqalli- sissiamilu »sulisutut« taak- kartomeqartut kisiisa pinna- git- Siulersuisunissaaq meeqqat atuarfiini ilinniartitsisut »a- ngajoqqaallu qulamaveeqqu- tit« kisimik ilaasortaassan- ngillat. Qulakkeertariaqar- poq, atuarfinni siulersuisunut inuussutissarsiutinik ingerla- tallit, inuussutissarsiutinik i- linniarnerni sinniisut, kom- munini politikerit allalluun- niit paasisimasallit ilanngul- lutik ilaasortanngortarnissaat. Af Laurits Bloch, forældrevalgt skolenævnsmedlem og - formand, Tasiilaq Nu har vi fra 1980 haft vore skolenævn, der i alle møderne siden har måttet høre på en skoleinspektør sekunderet af en lærerrådsformand, der begge var specialister i alt, som rørte sig i skolen. Vi, forældrevalgte mødte så man- ge fagudtryk og indforståede begreb, at det fratog os mulig- heden for »at kunne snake med om tingene«. Og ligegyl- digt hvilket problem vi som »folkelige« vogtere over »fol- keskolen« måtte komme frem med, så blev det simpelthen snakket ihjel af skolelederen eller lærerrådsformanden. Selvfølgelig fik skolenæv- nene forelagt både »princip- per for arbejdsfordelingen« og den »ugentlige arbejds- plan« (=skemaeme). Men der Tanker omkring lufthavn i Qaqortoq Af: Paulus Broberg, Narsaq Det er ikke fordi jeg er borger i Narsaq, at jeg er imod luft- havnsbyggeri i Qaqortoq. Min modstand går mere ud på, at terrænnet ikke er egnet til lufthavnsbyggeri. Alene vejbyggeriet vil koste omkring 65 millioner kroner, hvis man ville fasthol- de placeringen af lufthavnen. Dertil kommer, at vejen skal anlægges i et terræn med stej- le fjeldsider, der går lodret ned til vandet. Det tror jeg vil bevirke, at vejen vil være luk- ket flere gange om vinteren på grund af fare for sneskred. Hvis man ikke vil bruge den- ne løsning, bliver det nødven- digt med tuneller gennem fjeldene. Hvad kommer det ikke til at koste? Derfor er det klogt ikke at anlægge en lufthavn nord for Qaqortoq. var absolut ikke nogen, der nævnte noget om, at man som skolenævn havde noget ansvar - og slet ikke indfly- delse på - hvordan det så ud. Ord som »beslutte« noget herom var ganske fremmede. Skolenævnene har ansvar for - på både kommunalbesty- relsens (der ugentligt efter lovgivningen varetog hjem- mestyrets ansvar herfor) og kultur- og undervisningsud- valgens vegne - at føre tilsyn med skolen og godkende hele den daglige aktivitet i virk- somheden! Skolenævnene har hidtil også været den eneste instans, der har haft hjemmel til at gå ind i, hvad der er det aller væsentligste i folkesko- len: Hvad sker der i klassen i lærerens samarbejde med ele- verne? Hverken kultur- og undervisningsudvalgene eller kommunalbestyrelserne har haft adgang til at blande sig i denne helt afgørende daglige funktion i virksomheden - det har fuldt og helt været over- ladt lærerne, lederne og sko- lenævnene. Men hver gang, en foræl- drerepræsentant - efter alle de impulser, som han fik gen- nem den daglige kontakt med andre skolebørns-forældre - f.eks. spurgte i skolenævnet, om børnene nu lærte det, som de skulle i skolen, har det ikke været muligt at rejse en debat herom. Alle sådanne spørgs- mål er gennem årene opfattet så negativt, at forsøg på debat uden for den professionelle underviserkreds er tromlet ned af lærerne, ledere og landsstyreområdet. Var denne »nedtromling« lidt besværlig, kunne den altid mases igen- nem med lidt trusler, hvor man gjorde børnene til gidsler. Nu skal vi have skolebesty- relser, der endda skal have større kompetence. Skolebe- styrelserne skal - efter lands- styrets tilkendegivelser - sam- mensættes af elever, forældre og lærere! Hvem i det forum suppleret med en skoleleder eller inspektør vil få indfly- delsen? Ihvertfald ikke »bru- gerne« som det overordnede slogan for styrelsesreformen lancerer. Hvis vort elskede formelt folkestyret Grønland med et erklæret ansvar for de opvok- sende generationer skal und- gå, at der fortsat skal tabes mellem en og to tredjedele af vore børn, der lukkes ud af et folkeskoleforløb og »tabes på gulvet« uden fremtidsmulig- heder, så skal der vitterligt satses på, at de kommende skolebestyrelser sammensæt- tes meget bredere, end det som landsstyret og det »fag- folk« i alt det fine debatmate- riale har lagt op til. Der skal simpelthen også andre end folkeskolelærere og »gidsels-forældre« ind i de kommende skolebestyrelser. Der må sikres, at erhvervs- folk, erhvervsuddannelsesre- præsentanter, kommunalpoli- tikere eller andre, med den fornødne indsigt og personli- ge gennemslagskraft får ad- gang til repræsentation i sko- lebestyrelserne. lanik attaveqartarnermini paasisani naapertorlugit - sko- lenævnimi aperigaangami meeqqat atuarfimmi ilinnia- gassatik ilikkartameraat oqal- littoqarnissaa ajornartarpoq. Apeqqutit taamaattut ukiut ingerlanerini ajortutut isigine- qartarput, taamaammallu atu- arfiup avataniittut tamarmik oqallinnissaat ilinniartitsisu- nit, pisortanit naalakkersoqar- fimmillu mattulluinnameqar- tarluni. »Mattussisarneq« ajornakusoortinneqaraangami meeqqat qularnaveeqqutiga- lugit qunusaarilaaraanni iluat- sitsisoqartaraaq. Massakkut oqartussaaffe- qartitaanerusunik atuarfinni siulersuisoqartaalerpugut. Si- ulersuisut - naalakkersuisunit akuerineqarlutik - atuartunik, angajoqqaanik ilinniartitsisu- nillu ilaasortaqassapput! Tas- sanimita arlaat atuarfiup pi- sortaanit inspektørimillu ta- persemeqarluni sunniuteqar- nerussava? »Atuisartutut« lnuussuttuaqqat atuartut annaassanngikkutsigit angajoqqaat sunniuteqarnerusariaqarput. Hvis vi ikke skal tabe skoleungdommen »på gulvet«, skal forældrene have større indflydelse. Skolebestyrelser skal være stærke ASSi FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.